Det Endelige Oprør Begynder
Lysets Dronning, Isanne Iricia Aldemar, den retmæssige herskerinde af Krystallandet. Længe havde hun været væk fra sin hjemby, Dianthos, og i hendes fravær havde en ærkedæmon taget hendes skikkelse og en grådig ypperstepræst dannet en Orden, som havde skabt ufred og kaos. Heldigvis havde hendes loyale støtter - heriblandt Lysets General og Ypperstepræstinden af Isari, opdaget at der var noget i gærde. De havde befriet Dronningen og ombord på Admiral Bastian Simmons skib fragtet hende hjem. Nu ventede den største udfordring: at genvinde Krystaltronen, der var blevet narret fra hende.
Et svagt lys skinnede fra en krystal om dronningens slanke hals. Den oplyste de dybe furer i hendes ansigt, samt de glinsende krystaller på hendes sammensunkne skuldre. Den friske havluft og tid til at komme sig ombord på Østens Øje havde gjort hende godt, men hun bar stadig tydelig præg af sit lange fangenskab. Det eneste, der ikke var blevet taget fra hende, var det stålsatte glimt af viljestyrke i hendes øjne.
Hun, og hendes følge, bevægede sig langs en klippegang langt under Dianthos' By. I tidernes morgen havde de første tilflyttere grundlagt en mineby, hvor der ivrigt var gravet efter diamanter. Minerne var forlængst udtømte, men de eksisterede stadig, og ganske få - heriblandt Lysets Slægt - kendte til deres eksistens. De gamle minegange havde taget Dronningen og hendes tro følgere fra det barske klippeområde mod vest ind under bymuren - uset af vagter i porte, mure og tårne.
Gangene gav dem adgang til et for længst glemt og forladt hus i Dianthos' undergrund, og her mødte Dronningens følge en gruppe af mulige oprørere. Hendes loyale spioner havde først infiltreret byen på ordre fra General Baldwin og fundet de folk, som Lyset stadig stolede på. Der var givet ordre til at opsøge dem, som kunne regnes for at være loyale mod Lyset og dem, som søgte at gøre oprør. Ordene havde været simple:
"Indehaveren af Tronen er falsk. Følg med os, hvis du stadig støtter Isanne Aldemar og vil gøre oprør mod Ordenen"
Der var ikke blevet sagt mere af frygt for, at Ordenen ville få noget at vide. De loyale blev ført til det forladte hus i undergrunden. Deres fakkelskær skinnede på Isaris symbol, som i hastværk var malet på døren.
Indenfor talte Dronningen til de forsamlede: "Jeg forstår jeres forvirring og tvivl - men stol på mig nu. I må længe have følt, at noget var galt. Tænkt hvor var jeres Dronning henne, som Kiles Orden indførte forbud efter forbud. Jeg var langt herfra - holdt i fangenskab, men jeg er blandt jer nu, og jeg føler jeres smerte og vrede."
"For længe har Kiles hånd haft et greb om Dianthos. Jeg kender Leoric Emhyrian - han er en grådig og magtsyg mand. Tiden er inde til at vise resten af byens folk, at de er blevet ført bag lyset af onde magter - vi kan kun håbe, at de vil slutte sig til os ved synet af deres sande Dronning, og at vi kan gennemføre dette med så lidt blodsudgydelser som muligt."
Dronningens stemme lød klart i det støvede rum og hun så rundt på de forsamlede. "Er I med mig? Fortæl os alt, hvad I ved, om Ordenens planer - deres tilholdssteder og dem, der støtter dem. Jo mere, vi ved, jo lettere vil vi have ved at sejre."
Tråden er den første af tre reaktionstråde i afslutningen på plottet om Kiles Orden. Den første tråd er primært for tro støtter af Lyset og oprørere, som er blevet kontaktet af Lysets spioner. Det er op til dig selv at vurdere, om du mener, at din karakter vil falde under denne kategori. En reaktionstråd vil sige, at man skriver ét svar med sin karakter.
Vær venlig kun at deltage i denne (og andre) plottråde, hvis du føler, at det er relevant for din karakter.