Rasmus III af ArysRasmus III af Arys
Krystalisianer

Neutral God
Race: Menneske
Alder: 25

Status: Inaktiv
Godkendt: 10.02.2019
Antal posts: 9
Skaber: Sunny

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Rasmus Christian Nicholas III af Arys
Kaldet: Hans Højhed Prins Rasmus Den Tredje af Arys, Prins Rasmus, Hans Højhed, Sir Ramsus, Sire, af de fleste men Rasmus eller Ras af hans nærmeste venner og familie
Køn: Mand
Alder: 25
Fødselsdag: 14. april
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari
Erhverv: Lysets Kriger
Race: Menneske

Udseende

Højde: 177 cm
Vægt: 75 kg


Prins Rasmus er en køn ung mand, med brune krøller, et sparsomt skæg der lige dækker kæbelinjen. Øjnene er en lys nøddebrun. Hans krop er præget af en del års træning i hæren, men absolut intet i sammenligning med mange af de rigtig dygtige krigere, da hans forté ikke er sværdet, men hans intellekt.
Han klæder sig altid i Lysets farver, og ofte går rundt i de lærdes rober, i stedet for rustningen. På grund af hans forkærlighed for bøger, ses han stort set altid i selskab af en bog. Ud over det bærer han også tit rundt på flere kolber og glasbeholdere hvis han skulle få brug for at samle noget undervejs. Han bærer altid et symbol af Isari og et symbol for slægten Arys, selv når han går i bad.

Magi

Magisk evne (1): Rasmus er i stand til at "se" hvordan en persons helbred er. Dette er forskelligt fra hvad der kunne plage kroppen. Sår og skader ser han ofte som en blodrød tåge omkring det beskadigede område, mens betændelser er sygelige grønne skær. Nogle gange kan en sygdom også fremstå som en bestemt lugt, så som lunge sot registrerer han som en røget lugt af honning.
Evnen gør ham i stand til at opdage skader og sygdomme meget før langt de fleste.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Magisk evne (2): Rasmus er blevet oplært i at kunne påkalde sig Isaris opmærksomhed gennem bønner til Livets Moder. Disse bønner har mange forskellige effekter, men fordi han endnu er meget ny i at praktisere denne form for magi tager det lang tid før at bønnen tager effekt. Da han skal recitere bønnen konstant kan han kun bede om en effekt af gangen. Jo dygtigere en bønnesiger er, desto stærkere er effekten og desto flere personer kan en bønnesiger påvirke.

"Lysets Gudinde. Lad dit lys beskytte os mod ondskab og mørke..."
Denne beskyttende bøn lægger en beskyttende hinde af lys omkring modtageren af velsignelsen. Dette behøver ikke at være den der ytrer bønnen, men kan også beskytte en ven. Styrken af beskyttelsen varier i forhold til bønne-sigerens mestring af kundskaben. Novicernes beskyttelser vil ofte kun gøre en klinge eller en pil langsommer og mindske skaden, mens en mester vil kunne danne et komplet skjold af lys.

"Jeg beder dig, O Isari, giv mig styrken til at overvinde Mørket i verden..."
En bøn om styrke. Denne bøn styrker en persons færdigheder. Det kan være deres rå styrke, deres færdighed med et våben, eller deres evne til at begive sig uset igennem fjendtligt territorium. Bønnen hjælper en person med et særligt aspekt som bønnen specificerer.

"Må Beskytterens Lys brænde Mørket ud af verden og være et fyrtårn for de fortabte..."
En bøn der påkalder sig Lysets brændende ild. Den der ytrer bønnen bliver omgivet af en brændende ild af hvidt lys. Dette lys brænder dem der kommer tæt på, og styrken varier kraftigt fra novice til en mester. Bønnen kan også bruges til blot at oplyse et mørkt område som bønnesigeren bliver oplyst.

"Jeg beder dig, Livets Moder. Giv mig mod til at modstå Mørket i de mørkeste timer..."
Denne bøn styrker en persons mod og kampgejst. Enkel men stærk hvis man er ved at miste håbet.

Der eksisterer mange flere bønner, men Rasmus kender ikke flere for tiden.
Dygtighed til at kontrollere evne: 2
Magisk evne (3): Lysets hånd: Kan samle lys i sine håndflader, der kan lukke og heale mindre sår og skrammer, samt dulme smerte. Større skader kræver flere timers intens brug af evnen. Ar, der kommer efter brug af denne evne på sår, bliver helt hvide og nærmest lyser en smule.
Dygtighed til at kontrollere evne: 4

Personlighed

Prins Rasmus er en intelligent og lærd mand. Han er nysgerrig og er ofte meget dedikeret til forskning og at opnå ny viden. Han er meget fokuseret på hvad man kan opnå gennem videnskab, og interesserer sig for alle mulige forskellige applikationer af forskellige remedier. Hans største interesser er alkymi og forståelsen af magi, sjæle, og sind. Han elsker at undersøge det metafysiske, og er en ivrig debatør i forståelsen af universet, og om der eksisterer parallelle verdener, og hvor Guderne kommer fra, hører til og deres indblanding i verden. Han elsker at deltage i debatter om alle mulige forskellige obskure emner, men generelt elsker han at konversere, om det omhandler himmellegmernes betydning for det mundæne liv eller turen til den lokale kro aftenen forinden.
Hvad mange dog først tænker om ham når de møder ham er at han må være en hellig mand, siden han tager sin tro til Isari alvorlig, og mener at Gudinden er vigtig for Lyset og alt godt, og for at godhed kan bevares i verden. Mange vil antage at han er en kysk person med et ekstremt asketisk liv, men det ville være synd at sige. Han bryder sig ikke særlig meget om den enorme fromhed der er knyttet til at være en dedikeret troende, og han bryder sig absolut ikke om lange messer og knudrede ritualer, da han ser det som unødvendigt i Isaris tro, da det er mere at sidde på hænderne og gøre intet, end faktisk tage ud og sprede Gudindens lys.
På trods af hans forkærlighed for studier og viden, og hans enorme fromhed, er han ikke en tør og kedelig person. Han elsker at more sig med sine kammerater, og er ikke bleg for at tage på en tur på en kro, med masser af morskab og våde varer. Han elsker at more sig, og han har et stort hjerte for ordspil, selvom at det får de fleste af hans kammerater til at krumme tæer.
Når det så er sagt så har han nogen gange problemer med folk der ikke kan anerkende hans status i samfundet, som en søn af en fyrste, hvilket godt kan gå ham ret meget på. Ud over det kan han til tider også godt have det problematisk med autoritets figurer og kan virkelig gå på tværs hvis der er nogen der kræver noget af ham, som han ikke rigtig har lyst til. Det gør ham også til en utrolig stædig person, og han kan godt blive meget frustreret og en ret ubehagelig person omkring når der er noget der går ham på, så som at sidde fast i sine studier, eller at der er en som blokkerer hans fremgang på grund af noget bureaukratisk pjat.

Baggrundshistorie

Rasmus er det andet barn af fyrsten og fyrstinden af Arys. Lige fra han var blevet undfanget var næsten hele hans liv allerede besluttet for ham. Som det var tradition for hans slægt ville han som det andet barn blive sendt til Dianthos som en rekrut af Lysets Hær. Så snart det var muligt begyndte hans formelle træning. Det var alt fra kampkunst, til hans studier i geografi, taktik, og magi. Han bandt sig aldrig tæt med sine forældre og havde aldrig tid til at virkelig at knytte sig til sine søskende. De var alle sammen slev bundet til deres studier, med de yngste som havde det nemmest da der ikke var så mange forventninger til dem.

Han blev allerede sendt til Dianthos som 9-årig. Ikke for at tjene som væbner, men han startede som en page, hvor han gik ærinder for de medlemmer af Lysets Hær der havde brug for det, mens han blev undervist af Lysets lærde og Isaris præster. I denne tid opdagede man hans evne til at se helbredet hos folk, og hans uddannelse udvidede sig til at også skulle lære alkymi og medicin for at kunne udnytte hans evner til det fulde potentiale.

Hans dage var fyldt med træning, studier og ærinder, og de blev ikke færre da han blev væbner. En ridder tog ham som sin væbner, men dette var ikke den typiske ridder. Denne ridder foretrak bøgerne og viden, men var kendt som en af Lysets dygtigeste taktikere. Hvor før hans undervisning var solitær, var den nu i selskab med andre drenge og piger i hans alder. Først så var der ikke mange der turde tale til ham, ellers også slikkede de røv hos ham, fordi han var søn af en af de fem fyrster, men med tiden fik han sorteret ud i dem og fik sig en tæt vennegruppe. Ikke mange af dem havde tid til særlig meget, men de nød hinandens selskab så tit de kunne. Rasmus fik dannet sig nogle tætte venskaber i denne tid, men også rivaliseringer, som der tit opstår mellem unge mennesker.

Da han omsider blev 18-år blev han en officiel del af Lysets Hær, som en af Lysets Krigere. Han var ikke en mester i våben brug eller som magiker, men han var en af de kløgtigeste i sin tid. Han var en værdifuld taktiker, men der hvor han tjente Lyset bedst var med sine færdigheder som alkymist. Han har fundet flere måder at hjælpe lyset på gennem sine studier.
Det seneste gennembrud var under Plagerne, hvor han var en af dem der begyndte at eksperimentere med dæmonblod, for at finde hvilke komponenter der helbredte folk fra pesten, men uden at blive påvirket af det naturlige mørke der lå i dæmoners blod. Han nåede dog ikke at lave mange doser af dette middel inden plagen pludselig endte, og han fik nye problemer at kæmpe med, så hans gennembrud blev glemt i mængden, men han har endnu opskriften på hvordan man destillerer dæmonblod på den rette måde.

Det sidste stykke tid under Kile Ordenens overtagelse af magten har han blot gravet sig dybere i sine studier for at finde svar på hvad der sker, da han mener at der er noget lusket over situationen. Han har spillet mange taktiske træk i hovedet, men han har ikke vovet at lufte nogle af hans tanker for andre, da i disse tider er sådanne tanker sprængfarlige.

Familie: Fader: Fyrst --- af Arys
Moder: Fyrstinde --- af Arys
Søskende:
Ældste søskende: Prins(esse) --- af Arys
Yngre søskende: Prins(esse) --- af Arys

Trolovet til en datter af en Hertug
Nuværende levested: Dianthos

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 4
Kampteknik: 5
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 5
Kløgt: 8
Intelligens: 9
Kreativitet: 8
Mental Udholdenhed: 6
Chakra: 1

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat