Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ruben Gorse
Kaldet: Bambi
Køn: Mand
Alder: 66
Fødselsdag: 15 februar
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Haldis
Erhverv: Budbringer
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Opalien
Race: Satyr

Udseende

Højde: 160 cm
Vægt: 58 kg

Magi

Magisk evne (1):

Budspring er en sjælden, arvelig evne i Rubens familie, der gør det muligt for ham at springe gennem afstande for at nå frem til modtageren af et bud. Evnen er ikke bundet til steder, men til personer og intention. Ruben kan derfor ikke blot teleportere hvorhen, han ønsker; der skal være nogen i den anden ende, som han har et reelt ærinde hos.

For at foretage et budspring skal Ruben kende modtagerens identitet og bære noget, der oprigtigt er tiltænkt vedkommende. Det kan være et brev, en pakke, en mundtlig besked eller en anden genstand, han er blevet betroet at overbringe. Når forbindelsen er etableret, kan han mærke et svagt træk mod modtageren og lade magien føre sig gennem det.

Selve springet sker næsten øjeblikkeligt. Verden synes at trække sig sammen omkring ham et kort øjeblik, før Ruben dukker op i nærheden af modtageren. Han bestemmer ikke nødvendigvis det præcise sted, han lander; budspringet søger snarere efter et sikkert, tilgængeligt punkt så tæt på personen som muligt. Befinder modtageren sig bag beskyttende magi eller et sted, Ruben ikke kan træde ind, vil han i stedet blive ført til det nærmeste sted, forbindelsen kan nå.

Jo længere springet er, desto mere krævende er det. Flere lange spring inden for kort tid kan efterlade Ruben svimmel, udmattet og desorienteret, og han kan få brug for hvile, mad og tid på jorden, før han er klar igen.

Budspring kan heller ikke bruges som en almindelig genvej. Ruben kan ikke skrive et falsk brev til en tilfældig person blot for at komme til den anden side af riget. Magien reagerer på hensigten om at overbringe noget og synes på sin egen mærkelige måde at kunne kende forskel på et ægte bud og et påskud.

Evnen har gjort Rubens familie eftertragtet som budbringere gennem generationer. Hvor andre må bruge dage eller uger på vejene, kan et medlem af familien få vigtige beskeder frem på ganske kort tid. Til gengæld følger der en gammel pligt med gaven: Et modtaget bud skal behandles fortroligt, afleveres til den rette person og aldrig misbruges til egen fordel.

For Ruben er budspring derfor ikke bare en magisk evne. Det er et familiehverv, et løfte og en stor del af den måde, han forstår sig selv på.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2):

Som satyr besidder Ruben en naturlig forbindelse til den levende verden, som han kan kanalisere gennem sin panfløjte. Når han spiller, kan melodierne vække og påvirke plantelivet omkring ham og få naturen til at reagere på hans ønsker.

Rolige melodier kan få visne blomster til at rejse hovederne, knopper til at springe ud og planter til langsomt at vokse omkring ham. Hurtigere eller kraftigere toner kan fremkalde mere markante reaktioner: slyngplanter kan kravle op ad mure, grene bøje sig til side, rødder bryde gennem jorden og tornekrat vokse sammen til en barriere.

Ruben befaler dog ikke naturen. Musikken fungerer snarere som en form for kommunikation, hvor han lokker og opmuntrer det levende omkring sig til at reagere. Jo mere omfattende eller unaturligt det, han forsøger, er, desto større koncentration kræver det.
Han kan heller ikke skabe planteliv ud af ingenting. En stenbelagt gade midt i Dianthos giver ham langt mindre at arbejde med end en frodig skovbund, og en gammel eg reagerer langsommere end unge slyngplanter og græs. Planter, der allerede findes omkring ham, kan vokse langt hurtigere end naturligt, men de er stadig begrænset af deres egen natur.

Musikken påvirkes desuden af Rubens følelser. Når han er rolig, er hans kontrol præcis og nænsom. Hvis han bliver bange, vred eller desperat, kan naturen reagere langt mere voldsomt og uforudsigeligt, end han havde tænkt sig.
Som barn lærte Ruben de første melodier af sin familie, og han bærer altid panfløjten med sig på sine rejser. For ham er den både redskab, våben og en lille forbindelse til den mere traditionelle satyrtilværelse, hans familie for længst bevægede sig væk fra.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Generel beskrivelse af personlighed:

Ruben er blid, venlig og en smule ængstelig af natur. Han er nem at gøre forlegen og forskrække, har svært ved konfrontationer og vil helst ikke gøre nogen kede af det. Hans nervøsitet kommer ofte ud som små kommentarer, meget specifikke bekymringer og en tendens til at tale lidt for meget, når han er utilpas. Han kan sagtens stå midt i en livsfarlig situation og bekymre sig om noget, der absolut ikke er det største problem.

Han holder oprigtigt af mennesker og husker gerne de små ting om dem. Kroejeren, han besøgte for to år siden? Hendes datter skulle lære at ride. Vagten ved Dianthos' østport? Dårligt knæ. Ruben spørger selvfølgelig, hvordan det går. Alligevel lever han selv lidt som en vandrer; han møder mange og falder let i snak, men er altid snart på vej videre igen.

Ruben er samtidig meget pligtopfyldende. Har han lovet at bringe et bud frem, skal der meget til at stoppe ham, selv hvis han er rædselsslagen undervejs. Den pligtfølelse kan dog også være hans blinde vinkel. Han er opdraget til at passe sit arbejde og ikke stille unødige spørgsmål, og hvis noget virker mistænkeligt, kan han være lidt for god til at overbevise sig selv om, at det ikke er hans ansvar at vide mere.

Skyld og frygten for at skuffe andre rammer ham hårdt, og han kan derfor være nem at presse. Ruben er med andre ord langt bedre til at få et bud sikkert frem end til at sige: "Nej, det her vil jeg ikke være med til."

Baggrundshistorie

Ruben Gorse voksede op i Opalien, i et lille hjem mellem skov og opdyrket land ikke langt fra en af de veje, der fører mod Dianthos. Familien Gorse har boet i området i flere generationer og adskiller sig derfor en smule fra de satyrer, der stadig lever i større samfund dybt inde i skovene. De har aldrig helt mistet forbindelsen til deres ophav, men har længe levet tættere på mennesker, landsbyer og herregårde end de fleste af deres artsfæller.

Det skyldes især familiens erhverv.

Gorse-slægten har gennem generationer fungeret som budbringere. I familien nedarves en særlig form for teleportationsmagi, kaldet budspring, der gør det muligt for dem at springe over store afstande, når de bærer et bud til en bestemt modtager. Det har gjort familien eftertragtet til leveringer, hvor almindelige ryttere ville være dage eller uger undervejs.
Med arbejdet følger en stærk faglig stolthed. Ruben er vokset op med familiens gamle principper om, at et bud skal nå sin rette modtager, at indholdet er fortroligt, og at en budbringer ikke blander sig unødigt i andres anliggender. For familien Gorse er deres gode navn næsten lige så vigtigt som selve magien. Hvis folk ikke kan stole på budbringeren, er budspringet ikke meget værd.

Livet blandt mennesker har også sat sine spor. Familien har fået fremstillet særlige støvler, der kan rumme deres bukkeben og hove, og Ruben klæder sig ofte i flere lag, der gør hans satyrtræk mindre iøjnefaldende på rejser. Det er ikke nødvendigvis noget, han skammer sig over. Det er snarere blevet en gammel praktisk vane i en familie, hvis medlemmer gennem tiden har skullet kunne bevæge sig ubemærket gennem alt fra landsbykroer til fornemme herregårde. Hornene er noget vanskeligere at skjule, men hætter, hatte og kreativ påklædning kan gøre meget.

Trods familiens mere menneskenære liv har Ruben fået meget af den traditionelle satyrkultur med hjemmefra. Han taler Sylvan, er vokset op med fortællinger om Haldis og Avanya og lærte allerede som barn at spille på panfløjte. Gennem musikken kan han påvirke plantelivet omkring sig; en gammel form for satyrmagi, der for Ruben føles langt mere instinktiv end budspringet. Hvor budspring er et håndværk, han er blevet oplært i, føles musikken nærmest som noget, der altid har boet i ham.

Som 66-årig er Ruben stadig ung efter satyrernes målestok, men har allerede tilbragt mange år på farten. Arbejdet har ført ham langt uden for Opalien og gjort ham langt mere berejst, end hans lidt forsigtige væsen umiddelbart antyder. Han kender landeveje, kroer og landsbyer, men også mærkelige små detaljer om de mennesker, han møder undervejs. Ruben har en næsten irriterende evne til at huske, hvem der havde en syg mor, hvem der ventede barn, eller hvilken kroejer der gav ham ekstra brød sidste vinter.

Kælenavnet Bambi har fulgt ham siden ungdommen. Det passer lidt for godt. Ruben er mild, storøjet og let at forskrække, og selv om han efterhånden har set en betragtelig del af verden, har den ikke helt formået at gøre ham hård. Han er empatisk, konfliktsky og tilbøjelig til at bekymre sig på forhånd, men under den bløde fremtoning ligger Gorse-familiens næsten stædige pligtfølelse. Har Ruben først lovet at bringe noget frem, skal der meget til at få ham til at vende om.

Netop dét har også vist sig at være en farligere egenskab, end familien nogensinde lærte ham.

Ruben er blevet opdraget til, at en budbringer ikke er ansvarlig for buddet. Han skal ikke læse breve, åbne pakker eller udspørge sine kunder. Fortrolighed kræver, at han nogle gange ser den anden vej.



Ruben og skovens pagt:

Da Skovens folk i 2021 samledes i Amazonitskovene og dannede pagten mellem halvdyr, satyrer, alfer, trolde og sumpkentaurer, engagerede Ruben sig stærkt i den. Selvom han er vokset op langt fra de traditionelle satyrsamfund, har han aldrig betragtet sig selv som mindre satyr af den grund.
Familiens historie har samtidig gjort sammenholdet mellem Skovens folk til noget, Ruben tager alvorligt. For ham er Pagten ikke kun et spørgsmål om at beskytte skovene, men også om at sikre, at deres folk står sammen og passer på hinanden.
Ruben fungerer derfor frivilligt som budbringer for Pagten og bringer beskeder mellem dens folk. Hans mange rejser og erfaring blandt andre racer gør ham godt egnet til rollen, og han bevæger sig hjemmevant mellem verdener, som mange andre satyrer sjældent forlader skovene for at opleve.
Og hvis nogen spørger Ruben, hvem Skovens folk er, kommer svaret uden tøven: "Os."

Familie: Gorse navnet

Gorse-familien har gennem generationer arbejdet som professionelle budbringere fra deres hjem i Opalien. Familiens arvelige budspring gør dem i stand til at rejse magisk til modtageren af et bud og har gjort Gorse-navnet kendt for hurtige og diskrete leveringer.
De transporterer breve, dokumenter, mindre pakker og mundtlige beskeder for alt fra almindelige borgere og handelsfolk til herregårde og andre velstående kunder. Familien lever efter nogle enkle principper: Et bud skal frem, modtagerens og afsenderens fortrolighed skal respekteres, og en Gorse åbner aldrig noget, vedkommende er blevet betroet.

Deres forhold til erhvervet er dog kompliceret af familiens historie. Under menneskenes indfangning og slavegørelse af satyrer omkring år 1500 blev Rubens forfædre blandt de tilfangetagne. Nogle blev tvunget til at spille og underholde, men da deres særlige evner blev opdaget, blev medlemmer af Gorse-familien også brugt til at bringe ting og beskeder for deres ejere.

Efter satyrerne fik deres frihed, opgav familien ikke budbringningen. De tog den i stedet tilbage på deres egne præmisser.
Noget, de engang var blevet tvunget til at gøre for mennesker, blev til et selvvalgt familieerhverv, hvor en Gorse selv bestemte, hvem de arbejdede for, og hvad deres arbejde var værd. Derfor har familien et stærkt princip om, at en budbringer altid har ret til at afvise et bud.

En familie af budspringere

Far – Alvar Gorse, 180 år. Familiens nuværende budbringer-overhoved. Rolig, venlig, men langt mere principfast end Ruben. Han har lært sine børn, at en Gorse aldrig bryder fortrolighed, men også at ingen har ret til deres tjeneste. Det sidste har særlig betydning på grund af familiens historie med slaveri. Ruben har nok arvet sin varme fra ham, men ikke helt hans evne til at sige nej.
Mor – Elina Gorse, 160 år. Har selv budspring og har tidligere rejst meget, men tager nu hovedsageligt imod bestillinger og holder styr på familiens kontakter fra Opalien. Hun er den mere muntre, klassisk satyragtige af forældrene: musikalsk, gæstfri, glad for vin og den, Ruben har lært panfløjten af.
Storesøster – Mirja Gorse, 84 år. Også budbringer og lige akkurat på kanten til ikke længere at regnes som 'ung' blandt satyrer. Mirja er Rubens modsætning på de helt rigtige områder: stadig varm og legesyg, men langt mere kontant. Hvis en kunde opfører sig dårligt, siger hun nej. Hvis noget virker mistænkeligt, spørger hun. Hun elsker sin lillebror og kalder ham selvfølgelig stadig Bambi, men kan også blive vanvittig over hans tendens til at lade andre mennesker gøre deres problemer til hans.

Andet

Særlige racefordele

Forbedrede sanser: Satyrers syn, høre- og lugtesans er bedre end menneskers. De kan også se i mørke.
Horn: Satyrers hoveder har geddebukkehorn, som i sig selv kan fungere som et våben.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk