Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Acantha Meridia Dreier Hass
Kaldet: Fru Hass, Enkefruen Hass, Aggie, Skorpionen
Køn: Kvinde
Alder: 75
Fødselsdag: 27.2 år 1951
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Azur og Isari
Erhverv: Bestyrer af et børnehjem
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 179 cm
Vægt: 62 kg
Øjne: Hasselbrun
Hår: Gråt og for det meste sat op i en stram knold
Hud: Huden er ganske bleg, og hun har masser af rynker
Kropsbygning: Kroppen er meget spinkel og ranglet
Hverdagstøj: Klæderne er meget proper og knappet stift til, men samtidig i god kvalitet og mørke farver. Hun bærer også ofte perlesmykker, både øreringe, halskæder og armbånd.
Ar, permanente skader el.lign: Hun har et stort langt ar langs det venstre overlår.
Særlige kendetegn: Hun bærer altid rundt på sine sylespidse strikkenåle.

Magi

Magisk evne (1): Støjdæmper: Acantha er i stand til at dæmpe støj i nærheden af sig selv. Hun kan ikke dæmpe støj der er meget længere end 2 meter væk fra hende. Støjen kan gøres fuldstændig lydløs i korte perioder, som kræver meget koncentration og meget af hendes sparsomme chakra ressourcer.
Den mest effektive brug af evnen er at kun bruge den når det er yderst nødvendigt og ellers stole på sine egne fysiske evner.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Diskret, god til at holde hemmeligheder, loyal, struktureret
Svagheder: Blød om hjertet, PTSD, tendens til uanstændige tanker om flotte mandeballer

Generel beskrivelse af personlighed:
Det første indtryk man får af Acantha er en meget korrekt og streng kvinde. Hun prioriterer orden og struktur. Ting skal kunne planlægges, og alt har sin plads. Både i hjemmet og i verden. Hun tolererer ikke ulydighed, og uansvarlig og uanstændig adfærd er en vederstyggelighed i et civiliseret samfund. Hun har en ferm hånd om sine ansatte og hun benytter sig tydeligvis meget af den militære disciplin hun fik i sin tid i hæren som spion.

Kigger man under den strikse overflade, finder man et varmt og blødende hjerte. Hun har ofte medlidenhed med dem der er forulykket, og lever af gudernes nåde. Hun har især et ømt punkt for børn og særligt forældreløse børn. Hun mener dog stadig at de skal leve et anstændigt liv, men hun gør hvad hun kan for at de forældreløse børn i hendes varetægt for en god uddannelse så de kan leve et godt og anstændigt liv.

Hun har også en forkærlighed for ligegyldig sladder. Hun elsker at snakke om hvordan unge ikke har den samme pli og anstændighed som hun og hendes jævnaldrende veninder havde den gang, over en god kop kamillete. Man skal dog ikke tro at hendes glæde ved sladder gør hende til en upålidelig kvinde. Hun er ekspert i at sortere i ligegyldig sladder og dybe hemmeligheder. Hun har gennem mange års træning perfektioneret evnen til at gemme hemmeligheder dybt nede i sit sind, og aldrig tage det frem, og den kasse er gennem årene blevet fyldt med en masse hemmeligheder. Især de tanker som opstår når hun ser et pragteksemplar af en mand, som minder hende om hendes unge og naive dage.

Baggrundshistorie

Acantha Meridia Dreier bliver født ind i en respektabel middelklassesfamilie. Den ældste datter af Alkeides Dreier og Idalia Fux Dreier. Begge to respekterede medlemmer af det bedre borgerskab. Alkeides bestrider en betydelig militær post hos Argorian slægten. Der er store forhåbninger til Kronprinsen Aldamar om at kunne forene hele det kendte land mod onde kræfter der prøver at splitte det hele ad.




Lysets Konge var steget til tronen. Længe leve Lyset. Acantha havde de sidste par år indlemmet sig i et træningsprogram for spioner. De var samlet den lille håndfuld af håbefulde spionrekrutter for at høre om hvordan deres del af hæren ville blive omarrangeret som følge af etablering af Lyset. Acantha var vokset op med en meget struktureret hverdag, så hun så frem til mere struktur. Heldigvis for hende, blev hun sat i samme deling som en af de andre rekrutter, en fyr kaldet Leopold. Han så godt ud. Temmelig godt ud. Især i de bukser.




Vielsen havde været smuk. I det mindste havde det fået hendes tanker væk fra Leopold, det svin. En uanstændig horekarl, som tydeligvis ikke havde respekt for etikette og ordentlighed. Han vidste hvert fald ikke hvordan man behandlede en rigtig dame. Richard var måske ikke lige så pæn at kigge på, men han var en respektabel mand. Han havde spurgt om lov inden han gjorde kur til hende, og han havde gjort det ordentligt og propert. Det var også bedst på denne måde. Spioner skulle ikke være for stærkt knyttet til hinanden. Lyset havde stadig mange fjender, og det kunne ikke gå at hun gik rundt med uanstændige tanker om sine kolleger.




Informationen havde ramt, men ikke så hårdt som hun havde forventet. Richard var faldet i det seneste slag. Hun var allerede en enke, selvom hun ikke var særlig gammel. Hun havde vidst at det var en risiko, men krigen havde forhindret dem i at nå at få et barn. Hvad skulle hun nu gøre? Hun havde stadig sine pligter. Men nu skulle hun ikke have børn.
Heldigvis havde hun fået sig en veninde i den meget interessante kvinde Hecate Reier. En bestemt kvinde med stærke idealer. Når denne krig var slut, så kunne de sikkert snakke sammen om alle disse ting, men lige nu var der stadig en krig at få afsluttet. Lyset skulle nok sejre. Det skyldte hun alle dem der havde ofret sig i sagens tjeneste.




Mareridtene var blevet for meget. Hun kunne ikke længere håndtere dem. De ødelagde hendes nattesøvn og fokus. Hvor meget hun gerne ville, så kunne hun ikke tjene Lyset mere i den kapacitet hun havde gjort. Lord Sabbatin var fordrevet. Hun kunne se det som en del af hendes magnum opus. Selvom hun aldrig ville få den anerkendelse for at have brugt hele sit liv i skyggerne, så vidste hun selv hvad hun havde været en del af. Men nu måtte hun finde ud af hvad hun skulle.

Beslutningen om at trække sig fra sin post havde været undervejs et stykke tid, så hun havde allerede en ide om hvad hun skulle. Hun havde længe drømt om et børnehjem, hvor hun kunne tage de forulykkede ind. Dem som havde mistet på grund af krigen. Hun havde stadig mange krystaller fra sin arv efter sin mands død, og hun havde også fået en klækkelig pension for sine mange års tro tjeneste. Det ville være hendes formål. Tage sig af de små forældreløse, og måske også se noget mere til Hecate igen, nu hvor de begge ikke længere var en del af hæren. Måske de sammen kunne se på at få ryddet ud i al den anstændighed i Dianthos.

Familie: Fader: Alkeides Dreier - officer i Lysets Hær - død
Moder: Idalia Fux Dreier - anstandsdame - død
Søskende: --- Dreier <70 år

Husbond: Richard Hass - officer - død

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Under middel