Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Orakh, søn af Rotgrim, kriger af BloddrænerklanenKaldet: Orakh
Køn: Mand
Alder: 41
Fødselsdag: 19.10 år 1985
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Zaladin (og af tradition Nak’lar)
Erhverv: Kriger
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - oprindeligt fra Kzar Mora
Race: Ork
Udseende
Højde: 209 cmVægt: 143 kg
Stor i både højde og drøjde og med et ansigt, der er mere dyrisk end menneskeligt, må Orakh siges at være et pragteksemplar af en ork. Hele kroppen bugner af muskler og er godt polstret uden at fremstå dvask. Blodårer forgrener sig ned langs armene som slyngplanter på træstammer og er en visuel indikator eller måske nærmere advarsel om, at man står over for en testosteronbombe uden lige.
Ansigtets grove træk forstærker blot det krigeriske billede. Under det fremtrædende pandeben sidder dybtliggende øjne, små og glubske med iris i rødlig brun. Næsen er karakteristisk flad, ubetydelig i størrelse sammenlignet med det forskudte kæbeparti, hvor skarpe, velvoksne hjørnetænder minder svagere væsner om, at det nok er en god idé at tage benene på nakken.
Hans olivenfarvede hud er mærket af utallige ar, nogle udsmykning på lige fod med tribaltatoveringerne fordelt på arme, ben og ryg, andre erhvervet i kamp. Særligt ét er kendetegnende, da det strækker sig fra overlæben, hen over øjet og forbi tindingen.
Hvad påklædning angår, ses Orakh altid i den samme mundering. På underkroppen bærer han et knælangt lændeklæde, fremstillet af mørke, grove læderlameller, med et ydre lag af pelsskind både for- og bagtil. Et bredt mavebælte af kogt læder holder ikke kun lændeklædet på plads, men tilføjer også ekstra beskyttelse i form af hoftepanser i groft smedet stål, samme materiale som skulderpanseret på den ikke-dominante arm. Underarmen er ligeledes udrustet, fra albueled til håndryg, med en sammensmedning af stålplader, der ender ud i skarpe ”tænder” ved knoerne. Hans støvler består af læder og er forstærket med stål på skinnebenene og den øvre del af fødderne.
Resten er dekorativt, såsom en læderrem bundet om den dominante overarm, hjørnetænder fra tidligere modstandere sat i bæltet og udvidede øreflipper. Frisuren holdes helt kort i siderne, og resten af det sorte hår er opdelt i dreadlocks, som regel halvvejs opsat i en knold eller hestehale.
Magi
Magisk evne (1): Ingen magisk evneMagisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker: Intimiderende udstråling. Den slags overlevelsesinstinkt og -færdigheder, som kun opnås gennem et liv levet i barskt terræn og en endnu barskere kultur dikteret af ”kun de stærkeste overlever”. God med våben, så længe de kan svinges eller kastes. Hvor kløgten fejler, trumfer handlekraften. Han føler sjældent frygt, slet ikke i den gængse forstand, og der er ikke meget, som kan stoppe ham, når først han har et mål for øje.Svagheder: Langsom i optrækket, når det kommer til andre måder at tænke på end den, han er vant til. Hans forkærlighed for tunge våben samt momentumdrevne kampteknikker kan være en ulempe, især hvis modstanderen er let på tå. Har svært ved at samarbejde med folk, han betragter som underlegne (hvilket er de fleste). Han bliver hvileløs og fungerer ikke rigtigt, hvis han ikke har et klart mål. Analfabet og taler og forstår kun krystalisiansk i et begrænset omfang.
Lige så barsk Orakh ser ud, lige så brysk er han af sind. Det er præcis, som en ork skal være ifølge ham selv og – vigtigere endnu – hans klan. Opvokset i en kultur, hvor aggression og voldelighed anses for at være afgørende for ens overlevelse, har han aldrig kendt andet, og han ser ned på skabninger, der udviser nogen form for sårbarhed. Hvis ikke ens blotte tilstedeværelse er nok til at sprede uro, skal man ikke regne med at vinde orkens respekt uden videre. Til gengæld forventer Orakh øjeblikkelig respekt fra alle, han ved første øjekast vurderer til at være svæklinge.
Han er kriger ind til benet, blandt de dygtigste i sin klan, og bøjer kun nakken for høvdingen og shamanen. Resten af hierarkiet er til forhandling, og han forhandler bedst med sin økse. Hans vrede er som en utæmmet naturkraft, når den er værst, og skelner ikke mellem frænde og fjende.
Selvom det er svært at tro, er han dog ikke uden nåde. Hvad ens definition af nåde er, er en anden sag. Brækkede ribben er vel ganske nådigt, hvis alternativet er et afhugget hoved? Om ikke andet kan man altid regne med, at Orakh er hudløst ærlig. Han spilder ikke energi på løgne og manipulationslege, for det er der ingen ære i. Og skal man vide én ting om ham, så er det, at ære betyder mere end noget andet.
Baggrundshistorie
Fortæl mig, eventyrer … Har du nogensinde mødt en ork? Ikke den domesticerede slags, man finder inde bag bymurene. Næ, en rigtig ork. En, der er hærdet af elementerne og drevet af umættelig blodtørst. Du trækker vejret endnu, så enten er svaret nej, eller også har du været ramt af usandsynligt held. Nuvel, det har næppe været en ork fra Kzar Mora. Der er noget særligt vederstyggeligt over orkerne fra de egne, har jeg ladet mig fortælle. Mine ambitioner om at drage dertil og studere disse vilde kreaturer døde straks hen efter et møde med en skygge af en mand, der – og jeg gyser ved tanken – faldt i kløerne på en samling gale orker, der efter sigende kalder sig Bloddrænerne. Ja, dét alene røber så rigeligt, men lad mig alligevel berette om blot en brøkdel af de grufulde fortællinger …I dæmonriget er der ét vilkår, som er fælles for alle: Kun de stærkeste overlever. Kzar Mora er en gudsforladt ødemark henlagt i mørke og plaget af fordærv, vil mange mene, og de tager ikke fuldkommen fejl. Landskabet, de iboende væsner kalder hjem, er ikke som noget andet på kontinentet, for der er ingen idyl at finde, så langt øjet rækker. Men gudsforladt? Hvis det da bare var således. Én gud synes allestedsnærværende, selv i de fjerneste afkroge. Og det er dér, Bloddrænerklanen hører til.
Få indgyder så frygtsom respekt som selveste Ondskabens Konge. Fra ganske unge lærer samtlige yngel født ind i Bloddrænerklanen, at Dæmonkongen, Zaladin, ser alt og hører alt – ja, det siges endda, at han kan lugte de utilstrækkeliges frygt. Han fejrer stærke, robuste krigere og fordømmer svage sjæle til livslang pine. Af denne grund udstødes krøblinger og andet skravl, hvis de ikke udviser betydelig forbedring i løbet af de første leveår. Selvsagt er det så godt som den visse død, men det hedder sig, at hvis den udstødte formår at bevise sit værd ved at overleve den barske vildmark på egen hånd, genvinder vedkommende sin plads i klanen.
Langt værre end at være født svag af legeme er det at være født svag af vilje. At opretholde ikke blot sin egen ære, men især klanens, kræver stor viljestyrke. Evner man ikke at overholde det strenge æreskodeks, går man en grum skæbne i møde. Hvor æresstridigheder mellem to individer typisk løses med en ligeværdig kamp, straffes handlinger, der vanærer klanens værdier, med tortur i dagevis og munder ud i en barbarisk kamp til døden mod enten høvdingen eller en stedfortrædende kriger. Kun sådan kan der rådes bod på besudlet ære.
Netop sådan en begivenhed var, hvad der endegyldigt sikrede orken Orakh respekt som en af de ypperste krigere i Bloddrænerklanen, trods hans knapt fuldvoksne alder. Vinteren det år var usædvanligt hård, men den natlige patruljering af yderområderne forløb som befalet. Hvad der startede som en rutinemæssig vagt, kulminerede tre døgn senere med den blodige nedslagtning af hunorken, der engang havde givet ham liv. Det var Orakh selv, som opdagede hende den isnende nat, idet hun anbragte en bylt med føde i favnen på en af de nyligt udstødte unger, og det blev dømt retfærdigt, at det ligeledes skulle være ham, der bragte ære gennem død. Som sagt, så gjort.
I årene, der fulgte, stod Orakh i spidsen for mange krigstogter. Nogle havde til hensigt at udvide klanens territorium, andre at sprede skræk gennem plyndring og ødelæggelse – oftest en blanding af begge dele – og alle blev udført i Zaladins navn. Som det sømmer sig for en potent ork, avlede han rigeligt med afkom, og hans loyalitet over for sin klan blev kun mere urokkelig med tiden. Så da shamanen under et ritual faldt i en dyb, uforklarlig trance, og klanens bånd til Zaladin og Nak’lar pludselig blev afskåret, syntes det oplagt at pålægge Orakh den byrde, der skulle frelse dem alle. Med en æresbindende ed sendte høvdingen ham afsted på en mission uden retningslinjer og uden en fastlagt destination, blot med ét ufravigeligt krav: Vend tilbage med en løsning, eller lid en skæbne værre end døden.
For første gang i sit liv står Orakh over for en udfordring, som ikke kan løses med vold alene. Viljen til at sejre for enhver pris er en stærk drivkraft, men spørgsmålet er, hvor langt den egentlig kan bære ham gennem et land med besynderlige væsner og fremmede kulturer, han knap nok kender og endnu mindre forstår.
Familie: I Bloddrænerklanen har man ikke kun ét sæt forældre. Ansvaret er kollektivt, og desuden er det meget få, som danner monogame par. Der er mange søskende, endnu flere halvsøskende, og flokken er ganske enkelt alt for stor til at remse op. Både hans biologiske far og mor er dog døde.
Andet
Med sig på rejsen har han sin foretrukne økse, en tung, tveægget satan med skaft af lårbensknogle. Den dobbeltsidede klinge, der er markant større i den ene ende end den anden, er af hærdet stål og viser tydelige tegn på at være godt brugt, men det gør den ikke mindre dødelig. Selve grebet er viklet ind i læderremme, misfarvet af mange års sved.På ryggen bærer han en oppakning, hvor kun et stort bjørneskind er synligt, men den gemmer også på en grov, bredbladet kniv og de mest basale fornødenheder til madlavning og sårpleje.
Selv efter at Kzar Mora blev genforenet med det øvrige land, har Bloddrænerklanens kontakt med omverdenen været marginal, og de er stadig et meget isoleret folk. At kalde dem fremmedfjendske er mildest talt en underdrivelse. Der gik flere år, før den første patrulje blev sendt uden for portene, og der går fortsat lang tid mellem plyndringstogterne, hvor kun en lille gruppe krigere sendes afsted ad gangen.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: FantastiskSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet
