Ilyana

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 12.09.2026

Antal posts: 0

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ilyana Vinterlilje af Thatos' Orden
Kaldet: Lana
Køn: Kvinde
Alder: 75
Fødselsdag: 11.9 år 1951
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Thatos
Erhverv: Leder for Thatos' Orden
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Thatos' Tempel i Diamantbugten
Race: Blandingsrace - Menneske og Bjergelver

Udseende

Højde: 157 cm
Vægt: 55 kg
Øjne: Brune, men de virker næsten lidt orange i lyset.
Hår: Håret er lysblond og går hende ned til lænden. Hun har det praktisk talt altid sat op i en knold og fletning. Hendes pandehår formår altid at løsne sig dog, og hun forbander det altid langt væk når det går ind foran hendes syn. Hun har dog endnu ikke taget sig sammen til at lade det vokse langt eller klippe det kort nok til at det kunne stoppe med at genere.
Hud: Hendes hud er lys med lette fregner og lettere pigment fejl rundt omkring, som indikerer varierende skade fra solen grundet hendes tendens til at bruge mere tid udenfor end indenfor.
Kropsbygning: Hendes krop er langt bredere end en normal elver, med muskler der er gemt bag det fine fedtlag der alligevel dækker hendes krop. Hun virker generelt ret solid og stabil i sin bygning, men overrasker stadig folk med hvor stærk hun er. Hun er dog overraskende lav for sit elviske ophav. Hun bliver også ofte drillet med at hun ikke har vokset sig fra sit barnefedt.
Hverdagstøj: Hun går ofte i lette klæder der er nemme at bevæge sig til, men som også varierer efter vejrforholdene. Hvis hun kan slippe afsted med forsøger hun så vidt muligt ikke at have ærmer på, men elsker til gengæld sine lange veste der går ned til knæene. Hun går med et par simple smykker, som er ting hun har fundet eller fået over sine rejser rundt i Krystallandet. De er dog alle lavet med simple materialer såsom træ.
Ar, permanente skader el.lign: Hun har et hav af mindre ar over hele kroppen fra alle de kampe hun har været i eller den intense træning hun har sat op for sig selv. Det er også sjældent man ser hende uden nogen blå mærker.
Særlige kendetegn: Elvergenerne har virkelig slået igennem med at holde hende ung, og hun giver ofte en aura af at være yngre end hun reelt er. Derudover går hun altid med en træhalskæde med et par dyretænder i, som hun fik da hun var i Rubinien som ung.

Magi

Magisk evne (1): Tyngdekraftsændring:
Denne evne har en uendelig mængde af muligheder for brug af det, men desværre har Ilyana aldrig formået at få en stor nok chakrabeholdning til at den har været særlig brugbar. Hun ved hun kan ændre tyngdekraften på alle mulige ting, men det er ofte for besværligt og tager for meget af hendes energi. Der er primært to ting hun bruger den til:
Hun kan ændre tyngdekraften på objekter. Dette bliver primært brugt til drilleri. Hun får ofte tingene til at svæve op og holde sig ved loftet, så folk ikke kan finde deres ting. Hun har et par enkelte gange omvendt et helt lokale, så det stod på hovedet. Men det holder kort tid, så hun skal arbejde hurtigt, og det dræner hende også mere end hvad godt er. Et par ting hist og her dræner hende ikke specielt, men jo større tingene er jo, jo mere energi tager det, og jo kortere holder det. Små ting kan nemt holde et par timer op til et døgn, alt efter hvad det er.
Hun har også lært at ændre tyngdekraften på sig selv og hvor den stammer fra. Det gør at hun kan gå op af alle lodrette ting, som var det en hvilken som helst anden gåtur. Den kan i teorien også få hende til at svæve, men fordi det så kræver konstante ændringer i evnen for at det er brugbart, ville hendes chakra løbe tør og hun ville føle sig drænet.
Fordi det at gå op er en mere stabil ting, der ikke kræver konstant ændringer, kræver det ikke mange ressourcer og hun bruger den flittigt til at bestige bjerge og bygninger, hvis hun ikke lige føler for at klatre.
I teorien ville hun kunne gøre det samme på andre folk, men hver gang hun har prøvet, så er hendes ressourcer blevet drænet så hurtigt at hun har været afkræftet resten af dagen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Usynlighed (standard): Kan gøre kroppen usynlig, så andre ikke kan se én. Evnen kan også gøre de genstande og det tøj, man eventuelt bærer, usynligt, men kan ikke gøre andre personer eller levende væsner usynlige, end en selv. Man kan stadig røres, høres og lugtes. Usynligheden holder et par timer, medmindre man virkelig anstrenger sine magiske ressourcer - i så fald kan usynligheden holde i op til et døgn. Herefter går der et halvt døgn, før evnen kan bruges i kortere intervaller igen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Styrker:
- Tror på at hun kan alt
- Fattet
- Boblende humør
- God kæmper
- Ufattelig selvdisciplin
- God taber
- Nysgerrig
- God læremester
Svagheder:
- En anelse dumdristrig
- Tror vitterligt hun kan alt hvis hun forsøger hårdt nok
- Vil meget gerne fikse folks problemer med hinanden
- Skal altid lige have en joke med
- Leder altid efter den næste udfordring
- Lav chakrabeholdning
Generel beskrivelse af personlighed: Ilyana er lille af statur men stor af humør. Hun er boblende og drillende, og elsker at tage røven på folk. Hun virker useriøs og slet ikke som en der kunne tage en lederrolle, når man fanger hende ned af gangene i templet, for at opsætte den nyeste fælde for sine medmunke.
Bag det boblende individ findes der dog et mere sobert individ, der har bearbejdet tabet af at blive efterladt af sin eneste familie, og forstår hvor sårbart livet og de relationer man har. Hun sørger altid for at pleje de nære relationer hun har, og er loyal til et skræmmende punkt, når man har rykket sig ind i hendes hjerte. Hun tror mere på en familie af valg end af blod dog.
Hun er seriøs omkring sit job og hvordan Thatos' Orden bliver drevet, og hader den mindste splid der opstår mellem hvem hun betegner som sin familie nu om dage. Nogle gange involverer hun sig måske også en anelse for meget i deres personlige liv, som om at hendes job er at fikse alt og alle, nogle gange med bedre resultater end andre.
Grundet hendes lette temperament så bliver hun ofte drillet af de andre munke omkring hendes højde, og om at hun bare er et barn, fordi hun ikke helt har tabt de bløde former som kommer efter hendes mor. Hun plejer at lade som om at hun bliver sur og fornærmet, men hun elsker når hun bliver drillet ud af kærlighed, hvor hun kan mærke varmen stråle fra folk.
Hun har brugt hele sit liv på at træne sin krop, og elsker alt man fysisk kan. Selvom hun har forsøgt at lære så mange forskellige kampteknikker hun kan, så er hun også godt klar over begrænsningen ved hendes egens krop. Hun kommer aldrig til at være så stor og stærk som mange andre, så i stedet for har hun fokuseret på en kampstil der især omdirigerer andres slagkraft. Den har vist sig at være ufattelig effektiv imod grupper især.
Til trods for hendes rolle som øverst i Thatos' Orden, tager hun stadig meget ud fra templet på længere rejser rundt i Krystallandet. Hun forsøger så vidt som muligt altid at tage noget nyt med hun har lært, og det er da også hendes undskyldning. I virkeligheden er hun bare ikke færdig med at rejse rundt og opleve ting. Hun elsker Ordenen og det er absolut det hjem hun ønsker at tage tilbage til, men så lang tid at hun stadig har rejsetrangen i sig, så har hun tænkt sig at tage afsted når hun kan tillade sig det.

Baggrundshistorie

Ilyana var et barn af kærlighed, selvom kærligheden ikke holdt ved særlig længe. Hun blev født til Rosanne Vinterlilje, der havde en lille kro i Lazura. Hun var en lille standhaftigt kvinde, bred og lav, men med et stort smil og var elsket af de der kom forbi. Hende og en bjergelver Tannyll Sarlee var faldet pladask for hinanden, og de tre af dem for nogle år havde et godt liv sammen.
Men som sagt varede kærligheden ikke ved. Rosanne blev frygteligt syg en vinter, og da healerne ikke kunne hjælpe, måtte hun lide en tidlig død, og Tannyll og Ilyana stod alene tilbage i verdenen. Ilyana var kun 5.
Det blev hurtigt klart at Tannyll kærlighed havde ligget mere hos Rosanne end Ilyana, og overvældet af sorg, var han i tvivl om hvad han nu skulle gøre med sin lille datter. Han har siden påstået at det var andre der fyldte ideen i hans hoved og det ikke var af hans eget valg, men ultimativt valgte han at aflevere Ilyana i ly af natten ved Thatos' tempel, i håb om at de kunne give hende en bedre opvækst end han selv kunne, eller guderne forbyde et børnehjem. Han satte sig på hug ved hendes side og lovede hende at det kun var midlertidigt og han nok snart skulle hente hende. Noget der viste sig at være en løgn.
Ilyana blev i stedet for oplært i templet og alt der kom med det. Hun elskede at være her, men en del af hendes hjerte var stadig ved det løfte hendes far havde givet. Hun bar løftet ind i sine teenage år, hvor hun endelig erkendte at han ikke ville komme tilbage. Det var nogle hårde år som teenager som hun prøvede at finde sig selv og finde ud af hvad hun skulle gøre med det store tab, men som hendes 18. år kom, og hun blev en del af Thatos' Orden, var det som om at nogle af skyerne forsvandt for hende.
Hun kastede sig ind i kampteknikkerne og ville lære alt der var at lære, til frustrationen af visse af de ældre munke som bare aldrig rigtig kunne få fred fra hende.
Årerne gik fredfyldt i templet. Hun havde ingen intentioner til at starte med at blive højtrangeret, men en ting tog det andet. Hun tog ud og rejste og kom hjem med nye teknikker, nye måder at kæmpe på, lærte dem fra sig, og så var hun afsted igen.
Til trods for det barnlige sind nogle følte hun havde, blev hun hurtigt velrespekteret for det hun bidrog. Hun tog hånd om de svage og var overraskende utålmodig med at lære fra sig, hvor hun ingen tålmodighed havde når hun selv skulle lære noget.
Omtrent 30 år efter at hun var blevet efterladt i templet dukkede der en bjergelver op. Tannyll Sarlee. Han ønskede at se Ilyana, og selvom hun var lidt modvilligt, mødtes hun med ham. Hun havde behov for svar. Men alle de svar hun fik kunne hun ikke bruge. Han ønskede at hun skulle tage med ham. Hendes familie var med bjergelverne, og de var åbne for at tage hende ind, selvom de åbenbart også var hele grunden til at han ikke kunne komme tilbage før nu, men desværre satte det bare en dårlig smag i munden på Ilyana og hun troede ikke på et ord af hvad han sagde. Hun fortalte ham at hun ikke ønskede at se ham igen, for han var ingen far af hendes, og med de ord lukkede hun alt kontakt med hendes biologiske far.
Ikke en uge senere kom der dog en anden bjergelver forbi. Tannylls søster som havde en anden historie på det hele. En historie som Ilyana kunne se sig selv mere i. Tannyll havde elsket Rosanne dybt, men kærligheden havde ikke været der for barnet, og nu ville han prøve at gøre bod på hvad han havde gjort, men det var for sent. Ilyana blev lovet at der i sandhed var en plads i familien, skulle hun ønske det, men de to kvinder kiggede stadig på hinanden som var de fremmede. Men som de forlod hinanden var det med en forståelse for hvem de var og der intet ondt var mellem dem.
Mødet med de to bjergelvere, fik også endelig Ilyana til at søge tilbage til sit fødested for at undersøge sin mors ophav. Rosanne havde ikke haft meget familie viste det sig. Ilyana fandt dog en kusine og hendes familie, men igen føltes det så langt fra hende.
Alligevel tog hun forbi og besøgte dem, med et løfte om at skulle nogen af Rosannes slægt nogensinde have behov for hjælp, så var den at finde i templet.
Men hun kunne aldrig finde sin plads i sin biologiske familie, så selvom hun prøvede at holde et åbent sind, for de der ikke var hendes egen far, føltes det altid som om at det var forkert, og med den længere levetid, var det som om at menneskefamilien bare gled ud i sandet.
Men der var noget der havde sat sig i Ilyana efter afklaringen med hendes familie. Som om at hun var blevet mere afklaret, og mere voksen. En byrde havde lettet sig fra hende, som hun og alle andre ikke engang vidste hun havde båret på, og årene blev endnu engang lettere at være med.
Under dæmonplagerne døde den foregående leder til stor sorg for hele ordenen. De havde været vellidt, og måske derfor kom det som en overraskelse, da den næste leder skulle udpeges og valget landede på Ilyana. Men hun fandt ingen grund til at kunne nej, og tog det til sig med en stolthed hun ikke har lagt fra sig... selvom hun heller ikke lagde drillerierne fra sig, bare fordi hun pludselig har en vigtig titel.

Familie: Mor: Rosanne Vinterlilje (død)
Far: Tannyll Sarlee (levende)
Det meste af menneskefamilien er død, og Ilyana ønsker ikke at være i kontakt med sin far. Hun støder dog til tider på den elviske side af familien, som hun har et høfligt men dog anelse anstrengt forhold til, grundet hendes fars valg.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Alwyn, Tatti, Lux , Helli , Blæksprutten
Lige nu: 5 | I dag: 15