Lysets Hær




Lysets Hær beskytter landet mod onde magter. Medlemmer af hæren bærer en amulet med Lysets Kraft, der giver dem ekstra magisk beskyttelse, som tak for deres tjeneste for landet.
Både rig og fattig kan melde sig til hæren, så længe der vurderes, at man er renhjertet og har de nødvendige kampegenskaber. Det er dog almindelig skik blandt landets adelige familier at give en søn eller datter til hæren.

Man starter sin tjeneste i hæren som almindelig soldat - eller hvis man er yngre, som væbner. Viser man loyalitet og lederegenskaber, har man mulighed for at stige i graderne. Alternativt er der mulighed for at blive optaget i hæren som felthealer eller spion, eller som sømand i flåden.
Ønsker du at oprette en karakter til Lysets Hær, så kontakt gerne en admin forinden, så du kan få tildelt den ekstra magi. Skriv under erhverv hvilken brigade og evt. deling, din karakter hører ind under.



Hærens opdeling

Hæren består i alt af omkring 12.000 mand. Herunder ses, hvordan de er fordelt.
Som del af Lysets Hær, vil din karakter være i en deling. Det anbefales, at du overvejer om delingen skal navngives, og om der er noget særligt ved den - f.eks. om soldaterne typisk er af en specifik race eller specialiserer sig i en særlig form for våbenbrug.
De samme overvejelser bør gøres omkring skib og besætning, såfremt din karakter er en del af Lysets Flåde.

Ønsker du at opnå en lederposition i hæren, kræver det at din karakter har en mængde års erfaring, har deltaget i flere kampe/slag/opgaver for Lyset og har udvist stor loyalitet.
Kontakt en admin/moderator, hvis du er interesseret i en af disse roller. Rollerne giver en højere ingame position, men der medfølger ikke administrativt ansvar.



Brigade
2 Brigader: Griffens og Dragens udgør Lysets hærstyrker til lands.
Ledes af Lysets General.

Regiment
2 regimenter per brigade. 
Ledes af hver deres Oberst.

Kompagni
16 kompagnier per regiment. Hvert kompagni har 2-4 felthealere tilknyttet.
Ledes af hver deres Major.

Deling
4 delinger per kompagni. 30-40 mand per deling.
Ledes af hver deres Korporal.

Flåden
50 skibe med hver deres kaptajn. Er uden for brigaderne.
Herunder fem højtrangerende kaptajner med rangen kommandørkaptajn

Flåden ledes af Lysets Admiral.

Riddere
Hæren har omkring 150 drageryttere og 100 grifryttere (Riddere) fordelt på brigaderne.
Ridder er en særlig forfremmelse givet til dem, som har dygtiggjort sig i hæren, og som ofte også er oplagte til højere positioner som major og oberst.


Spioner
Lyset har omkring 100 spioner i deres tjeneste. De ledes af Spionmesteren.


Navngivne delinger og flådeskibe:

"Nattens Tredje Øje" - et hemmeligt projekt, der har til formål at undersøge om forbandede væsner kan vendes til at tjene Lyset. (Hører under spionmesteren)
"De Tapre Små" - deling bestående af halvdyr på under 50 cm (Korporal: NPC)

"Hviskeren" - Admiral Lynn Valerievs skib


Krav til karakterer, der vil optages i Lysets Hær:

- Karakteren har evner inden for kamp (magi eller våben)
- Karakteren har "god" eller "retmæssig neutral" som tilhørsforhold. (Det mest passende tilhørsforhold for Lysets Hær er Retmæssig God)
- Karakteren er 18 år eller ældre. (12 år, hvis du blot ønsker at være væbner)
- Karakteren har ikke tidligere begået nogen form for kriminalitet, som Lyset kender til.


Hærens opgaver:

- At beskytte Dianthos og områder af landet, der er under eller allieret med Lyset.
- At bekæmpe Mørkets tilhængere og farlige kriminelle
- At begrænse kriminalitet og opspore sammensværgelser imod tronen

Medlemmer af hæren har fri adgang til Dianthos og Krystalpaladset. De udstyres med udrustning og våben bærende Isaris symbol. Højere rangende i hæren har egne gemakker på paladset.
Det er til en hver tid tilladt for soldaterne at låne heste fra staldene.

Ekstra Magi

Som soldat i Lysets Hær får man også en ekstra magisk evne, hvor man kan vælge mellem følgende 3 muligheder:

Offensiv:
Lysende flammer: Kan forme kugler af helt hvid ild i hænderne, som kan skydes efter en modstander eller bruges til at sætte ild til brændbare genstande. Ilden lyser kraftigt op og føles umådelig varm - endnu varmere en normale flammer: brugeren af evnen er derfor også kun selv i stand til at holde flammer i hånden i få sekunder.

Defensiv:
Beskyttende lys: Kan fremmane skarpe lysglimt, der kan blænde en modstander eller for et ganske kort tidsrum lyse et område op. Krigeren kan også samle lys omkring sin krop i et form for lysende skjold: skjoldet er ikke uigennemtrængeligt, men angreb vil møde modstand i luften og derved blive svækket. 

Regenerering:
Lysets hånd: Kan samle lys i sine håndflader, der kan lukke og heale mindre sår og skrammer, samt dulme smerte. Større skader kræver flere timers intens brug af evnen. Ar, der kommer efter brug af denne evne på sår, bliver helt hvide og nærmest lyser en smule.

Magien i den ekstra evne stammer fra en amulet, man får tildelt, når man bliver en del af Lysets Hær. Evnen skal trænes som enhver anden evne, men den kræver chakra fra amuletten og ikke selve din karakter. Skulle man desertere fra Lyset vil magien i amuletten omgående blive afbrudt.

Lysets Riddere

Karakterer, der har udmærket sig særligt i hæren og været en del af den i minimum et halvt år, har mulighed for at blive slået til Ridder. Dette giver følgende yderligere karakterfordele:
- Mulighed for at få tilknyttet en drage eller en grif, som selv navngives af ridderen. Vær dog opmærksom på, at drager kun må bruges i kampsitationer, hvor man har fået tilladelse af en admin eller de andre deltagere i en tråd.

Lysets General

Lysets General er den øverste leder af Lysets Hær. Selvom Lysets Dronning har det øverste ord, stoler hun på, at generalen har en større viden inden for krigstaktik, end hende selv. Oftest er det derfor Lysets General, der lægger planer og strategier for hvordan de onde skal bekæmpes.
Under sig har generalen sine oberster, majorer og korporaler. Han arbejder i samråd med Admiralen, der leder Lysets Flåde.

Navn Rang Race Alder Tilhørsforhold Posts Skaber
Azteka PaikeSoldat i Lysets HærMenneske32Retmæssig God48Hobbit
Etheldred Dionisia DacreLysets RidderBlandingsrace30Neutral God182Htqz
JoannaSoldat i Griffens BrigadeMenneske31Neutral God164Helli
Lynn ValerievLysets AdmiralHalvdyr49Retmæssig Neutral342Alianne_
NaoLysets RidderMenneske34Retmæssig God553Nao
OskariLysets FlådeMenneske28Retmæssig God48Tatti
Phoebus FalkensteinLysets FlådeMenneske26Retmæssig God52Hobbit
Zirra ReynlestSpion af LysetMenneske31Neutral God998Alianne_
I alt: 8
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 1