Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Evelio Callistan Caezia
Kaldet: Ferros bror af adelen; Gidians bror af Lyset; Evelio af resten; Lio af sine venner, der som regel er for fulde til flere stavelser; Calli kun af sin lillesøster
Køn: Mand
Alder: 29
Fødselsdag: 25.7 år 1997
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Evelio beder til Chance stort set hver aften uden held
Erhverv: Fægteunderviser for Lysets væbnere
Civilstatus: Evig bachellor hvis mor truer med arrangeret ægteskab
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Barakkerne
Race: Menneske

Udseende

Højde: 186 cm
Vægt: 80 kg
Øjne: Mørkebrun med rødlige glimt (brændt umbra)
Hår: Forunderligt præcist samme farver som hans øjne, glat, og burde tydeligvis gå til lige under kæben, men er ikke blevet klippet i omkring en tomme
Hud: Naturligt oliven, men mangler varmen fra et liv ude i solen
Ansigt: Markerede, livlige øjenbryn og runde øjne, blødt ansigt med skarp kæbe og sparsom ansigtsbehåring organiseret i et tyndt trimmet skæg langs hagen og om munden
Kropsbygning: Trænet hældende til smidig snarere end muskuløs; lidt højere end gennemsnittet, men skjules af, at han hænger op af nærmeste stolpe, hvis han ikke sidder ned
Hverdagstøj: Hans nye uniform bærer Lysets farver. Løse skjorter, et par solide støvler og et bælte, der sidder til men ikke stramt om livet, netop nok til at holde en kåre. Så komfortabelt som muligt uden at bryde reglementet. Uden for arbejdstiden bære han så komfortabelt, luksuriøst og blåt tøj tøj, som han kan komme afsted med. Det varierer en del i udseende og følger moden.
Ar, permanente skader el.lign: Han har mange småskrammer fra at klatre ud af vinduer, slåskampe, og fægtning. Han halter også meget let, på sit venstre ben - han skade fra den gang, hans storebror kappede hans knæhase for at have vundet en duel en gang for meget.
Særlige kendetegn: I formelle selskaber er Evelio ham med ærmerne rullet op, halsknappen åben og en tåget fornemmelse af vis stoleryg han smed sin jakke over; på en kro skal man lede efter ham, der helt mangler en jakke lige gyldigt vejret og helt mangler

Faceclaim: Luca Pasqualino som D'Artagnan i The Musketeers

Magi

Magisk evne (1): Lysglimt:
Kan varieres mellem flere små blus, der holder i længere tid, eller ét stort, kraftigt blus, der holder et blink men blænder (bedst at lukke øjnene, så man ikke ser ildfluer for øjnene bagefter)
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Giftresistens:
Evnen aktiveres så snart gift passerer hans læber eller når gennem hans hud, inklusiv alkohol. Han ved, når hans magiske evne reagerer på substansen, men behøver ikke selv at aktivere den yderligere. Han ved dog, at hvis han holder for lange pauser mellem at indtage noget, som evnen ville reagere på, så svækkes evnen. Den skal holdes ved lige.
Resistensen er ikke perfekt. Evelio har presset evnen så langt, at han kan drikke om kap med en ork og tabe, og forgiftninger (afhængigt af giften) føles som mild madforgiftning eller en sengeliggende influenza. Han kan og har overlevet ægte forgiftninger, men nok af stadset vil stadig slå ham ihjel.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
- Evelio er dygtig med en kåre, særligt mod modstandere der er større og mere uærlige, end han er.
- Selvom Evelio blev tvunget ind i faget, så har han en smule (måske et større) talent for at undervise. Han ville ikke være ved det, hvis man spurgte, men måske nyder han det også en smule.
- Han har en næsten overnaturlig evne til tro på, at alt nok skal gå - i det mindste for sig eget vedkommende.
- Han er lige så god til at tiltrække sig opmærksomhed, som han er til at forsvinde op ad en væg. Socialt!
Svagheder:
- Gambling er der, hvor Evelio altid kan finde en rus. Men han har ikke et problem. Han kender mange der har. Men han har ikke. Han er jo ikke røget i spjældet endnu, vel?
- Han vil altid insistere på ikke at have brug for nogens roser eller guirlander, men under overfladen higer han efter det, mest af alt fra sin familie.
- Hvis han havde et stykke rav for hver gang, han havde været dumdristig i stedet for dristig, så ville han nok ikke have nogen spillegæld.
- Han har ingen anelse om, hvordan man gebærder sig ude i naturen, med mindre man har en picnickurv med.
- Karamelæblekage
Elsker:
- Sin lillesøster
- At bruge tid med sine venner (de fleste ville kalde dem dårligt selskab)
- At bruge penge (overlapper ofte med et af ovenstående to punkter)
- At blive oppe hele natten og sove dagen væk
- Karamelæblekage
Hader:
- Sin familie (enkelte individer undtaget)
- At se andre bliver overset eller nedværdiget
- At jage
- Edderkopper, små ottebenede dæmoner
Drømme: Evelio ville ikke vide, hvad han i virkeligheden drømte om, om det så bed ham i røven. Men nogle gange vågner han fra en bogstavelig drøm, der indvolverer hans ældste storebror, Suero. Den ender som regel ikke godt for Suero.
Generel beskrivelse af personlighed:
Som tredje søn med to yngre søskende forsvinder han i mængden i sin lavadelige familie, men ikke med sin gode vilje. Han er meget opmærksomhedssøgende, med mindre han er et sted, han ikke vil være. Så forsvinder han lige så let ind i mængden.

Man finder ham oftest i en beværtning omringet af bekendte og nye ansigter, men nære venner kan han tælle på én finger, og den ven er ikke fulgt med ham til hovedstaden fra Safirien.

Han har en endens til at kaste sig ud i ting uden at bekymre sig om konsekvenserne. For det meste har han tænkt over konsekvenserne. Han har bare overbevist sig selvom, at konsekvenser ikke gælder ham. Han virker nok modig for den unge og uerfarne, men for den gamle og livskloge virker han nok som en halvhjerne.

Han har også netop taget et job som fægteunderviser for Lysets væbnere. Ingen og mindst af alle han selv regner med, at han tager arbejdet seriøst.

Baggrundshistorie

Evelio voksede op på sin families herregård i Safirien. Som den tredjefødte med to yngre søskende, forventede Evelios mor, Stana, og far, Ferro, at Evelio gik i præstefaget. Det forventede Evelio også og studerede flittigt både de ældre og de yngre guder. Som de fleste børn ønskede han sine forældres opmærksomhed, men lige meget, hvor indenad og udenad, han kunne teskterne, så var hans far ikke interesseret. Hans mor var mere opmuntrende, men kun til hun fik Evelios lillesøster, englebarnet Sanca.

Evelio prøvede noget andet. Hans ældste og næstældste brødre, Suero og Gidian, læste kultur og trænede fægtning. Ferro overøste dem med ros, nye våben og gamle bøger, og særligt Suero kunne ikke sætte en fod forkert. Evelio vidste bedre.
Evelio tiggede og bad, om han måtte være med. Han fik lov. Evelio trænede. Måske var det ren og skær misundelse, måske var det naturligt talent, men efter måneders træning kunne Suero ikke længere kalde det begynderheld, at han tabte til sin lillebror oftere, end han vandt.

Det var efterår, da Gidian blev indkaldt til hæren og kunne ikke længere holde en hånd over Evelio eller holde Suero tilbage. Deres far, Ferro, havde også sine pligter og mindre tid til at overvåge undervisning og træning, men i dag var han der. Suero var igen faldet for et af Evelios kneb og blottede sin side. Mistro eller fornuft prikkede Evelio i nakken, men han skridtede frem for at udnytte sin geniale åbning, og som straf kappede Suero Evelios knæhase rent igennem. Evelio ville ikke komme til at gå ordentlig før om mange måneder, men Ferro var stolt. Hans ældste søn havde jo været snu og udnyttet sin fjendes svaghed. Evelio begyndte at give op.

Han lærte af rygter, at Ferro med al sandsynlighed ikke var hans rigtige far. Det forklarede meget, men hjalp ikke en teenager i Kzar Morar.

Hans forsøg på at få opmærksomhed ændrede sig roligt, men stødt. Han stak af hjemmefra. Han gik med adelens andre sorte får. Han forelskede sig til højre og venstre, eller påstod han gjorde. Lige lidt gjorde det. Gæld for tømte vinlagre og smadrede stuer efter bakkanaler blev betalt, men han blev blot bedt om ikke at tage i byen. Vidner blev bestukket for ikke at sladre om indbrud og vandaliserede helligdomme, men han blev blot bedt om at tage sit pæne tøj på og lade som ingenting. Han vidste, det ikke var for hans skyld. Han måtte jo tænkte op Sueros karriere, Sueros forlovelse. Han skulle være en god bror for Suero.

Evelios seneste stunt var hverken anderledes eller det værste, bare det seneste. Han havde mistet inspirationen. Igen havde han spillet sine penge op i fuldskab og fuld offentlighed, hvilket resulterede i, at han "havde smidt endnu et lovende ægteparti ud ad vinduet". Hans forældre inddrev en tjeneste fra en de ansvarlige for Lysets væbnere. En plads blev oprettet til én, der kunne undervise de unge i fægtning, og pladsen var Evelios om han ville det eller ej. "Så kan du i det mindste bruge din træning til noget fornuftigt." De mente, "Så kan du i det mindste syne af at lave noget fornuftigt langt væk hjemmefra."

Evelio har netop taget pladsen og taget det som en velsignelse fra guderne. Det er langt nemmere at skuffe sine forældre i hovedstaden. Bare hans overordnede tog hans nye position lige så seriøst, som han selv ville gøre.

Familie: Caeziaerne af Dianthos er en lavadelig familie med et anstændigt omdømme bortset fra deres sletskjulte ambitioner om at komme frem i verdenen.

Deres hjem er en herregård af en anstændig, men ikke bemærkelsesværdig størrelse ved roden af bjergene syd for Zircon i Safirien. Stana Caezia holder selskaber og større fester med jævne mellemrum, mens Ferro administrerer de omkringliggende marker. Han har ikke et godt ry blandt, dem der arbejder der.

Stana (mor, levende): Født Caezia
Ferro (far, levende): Ikke født adelig, født med sans for forretning, rygterne gik - da Evelio var lille - at Ferro ikke var hans rigtige far. De rygter går sådan set stadig blot mere lavmælt.
Suero (ældste storebror, levende), arvingen. Deres far kalder ham kløgtig, Evelio kalder ham rådden.
Gidian (yngste storebror, levende), reserven. Gidian er veteran af krigene mod Mørket, men aldrig på slagmarken. Til gengæld er han mere retfærdigt anlagt end sin storebror. De har et køligt forhold.
Sanca (lillesøster, levende), yndlingen (også Evelios).
Ameri (lillebror, levende), efternøleren. De fleste af Ameris ældre søskende var allerede fløjet fra redden, da han blev født. Evelio føler ikke meget relation til ham, men når de er i samme rum, er forsøger han ikke at være et dårligt forbillede.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Under middel