Øjnene er tvefarvede og skarpe, men rummer en ganske sart mildhed indeni. Håret er ligeså en forunderlig blanding af sorte toner mixet med kølig hvid, hvilket giver en gråzone i midten hvor farverne changere ind imellem hinanden. Og sidst men ikke mindst, er Lynette en bleg skikkelse, hvis hud ikke tager særlig godt imod den stærke sol, så helt naturligt foretrækker hun skyggerne. Kompakt som bare pokker, Lynette er af fint blod, har fine manerer og er en fin person, men hun er ikke ligefrem fint bygget. Skuldrene er brede, hendes kropsform læner sig op af en trekantet charme med hende lidt smallere hofter, og så er hun muskuløs. Dette er en kvinde der har højnet sin krops fysiske form, og Lynette træner dagligt for at holde den ved lige - det kan ses og føles, kommer man på den forkerte side af hende.
Primært sort, og overordnet praktisk når hun ikke skal til mere formelle arrangementer. Tag ikke fejl - Lynette elsker at tage en smuk kjole på, ligeså meget som hun elsker tøj der sidder tæt og fremhæver den semi-timeglas figur hun har givet sin smallere talje, hun elsker sin femininitet, men det er altid ikke den umiddelbare løsning. Alt for ofte - også i følge hende selv - ender hun i praktisk tunika med høje støvler og lidt posede uldbukser. Man kan godt se at tøjet er af en bestemt kvalitet, og hun er da også kendt for at bære sort pels når hun pifter det praktiske op.
Hun gør sig dog ikke i farver, og holder sig til sort, hvid eller grå - enkelte gange med et strejf af mørkeblå eller lyseblå.
Utallige små ar henover kroppen, Lynette har en del mærker efter sine år i felten. Det gælder både de helt små, og nok så ubetydelige ar efter at have håndteret våben en stor del af sit liv, men også lidit større, særligt langs arme der har været blottede. Intet af det, er dog til gene.
Givet hendes magi, er der altid en varierende grad af sort omkring de tvefarvede øjne. Lynette har taget til sig som et kendetegn, og kan give et ret dramatisk flair, på en dårlig dag. Udover det, er der også en tattovering fra hendes underlæbe og ned - det er kun en simpel streg - og en mere intrikate tatoveringer, lavet af Olive, langs begge arme.

Empatens byrde:
Lynette kan absorbere negative følelser, traumer, smerte eller anden form for psykisk skade, og trække det ind i sig selv, i stedet. Gøres det, giver det en lindrende ro i et oprevet sind, og man vil de næste par timer være mindre tynget af det der trykker.

Lynette kan også gå så langt, at hun fjerner smerten forbundet til et specikt - eller flere - minder, og tager det ind i sig selv i stedet. Det er en mere permanent løsning, hvor at mindet stadigvæk vil forblive hos ejeren, men smerten det har bragt med sig, ikke vil.

Dette gør ydermere Lynette utrolig empatisk af natur, og hun kan passivt fornemme når der er noget galt, hos de fleste (ikke alle) væsner. Ved aktivt brug, bliver det sorte omkring hendes øjne mere tydeligt og vokser.

| Styrker |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
MILD | TILLIDSFULD | ROBUST | OPTIMIST | DYREMENNESKE

| Svagheder |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
KONFLIKTSKY | TILGIVENDE | 'UAMBITIØS' | RELATIV NEM AT OVERTALE

- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -
"A heart is a heavy burden"
- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -

Nogle gange bedrager skindet, og i Lynette's tilfælde, er det mere sandt end man umiddelbart skulle tro. Hun kan fremstå utrolig tilknappet og en anelse utilnærmelig ud fra den uimponerede ansigtsmimik, og er med sin høje, muskuløse skikkelse en kende intimiderende at stå overfor, ville de fleste sige.
Det er dog - som sagt - langt fra sandheden, og Lynette er en utrolig mild, livsglad og hjertevarm person, bagved den begrænsede ansigtsmimik. Hun har ikke mange udtryk at give ud af, men dem hun har, er som regel givet til optimismens gode sindelag. Hun er god ved børn, hun elsker dyr og hun kommer godt ud af det med de fleste racer, når de giver hende en oprigtig chance.

Det kommer dog også af en nok så vigende personlighed, som hellere vil holde fred end at have ret. Det er sjældent Lynette tager en åben diskussion om noget, og er mere tilbøjelig til at trække sig langt væk fra politiske skandaler... mest af alt, fordi reaktionerne det bringer med sig, ikke er behagelige at se, føle eller være i. Og så gider hun det i bund og grund ikke. Udover det, ville mange også sige at hun med sit store hjerte også er alt for tilgivende af natur, grænsende til naiv i sin tro på at alle oprigtigt - et eller andet sted indeni - ønsker andre det bedste.
Sidst men ikke mindst, så har Lynette også helt sikkert en lidt for stor fascination af 'det forbudte', hvilket har sat hende i nogle uheldige situationer, her og der. Hun er næsten draget til det, eller de væsner hun ikke må være omkring. Det kommer ikke af trods, det kommer ikke af rebelskhed men oprigtig... interesse og fascination.... og måske også, fra et snigende lille 'frelser kompleks'.

Lynette er vokset op i familien's palæ, bosat i Turmelinien. Ikke meget spændende skete i de unge år, og som enhver anden familie, havde de deres op og nedture.
Hertugen af familien var hendes farbror, og således voksede Lynette op med en tæt forbindelse til hendes fætre og kusiner, men særligt den ældste tvilling Olive.
Da hun blev valgt som arvingen til hertug-titlen, var Lynette en af de få der primært så det gode i den beslutning, og har lige siden, stået tæt ved hendes side for at skærme hende imod de knap så glade søskende eller andre familie medlemmer.



Før alt det, var der dog et andet liv der fyldte og formede Lynette, og det liv begyndte i Lysets hær.
I en alder af 14 indskrev Lynette sig som væbner, for med ildhu og evner hun havde trænet siden barnsben, at udmærke sig som fremtidig kriger af Lyset, og beskytter af tronen. Det var år med hård træning, men det var som om at hun kun så sig selv i stand til at vokse med den her opgave, og for hver forhindring der blev kastet imod hende, kom hun kun
stærkere ud, på den anden side. I en alder af 17 blev hun udnævnt som soldat, og derefter tog tingene fart.
Hun vendte hjem til familien igen, for at tage sit halve år til søs, men selv det år, strakte sig ud til halvandet år da hun først fik smagen for det - det var jo fantastisk. Havet, vinden, den salte smag og de vildere ture - på trods af gentagne sammenstød med mere fjendtlige skibe af Mørket, uforskammet pirateri eller uheldige møder med havets folk - så var det et liv hun kom til at holde af.

Og så udviklede hendes evne sig.

Båret ned fra hendes mors side af familien, var det ikke forventet at den ville gå direkte til hende. Den plejede at springe et led over, men ud af det blå, hamrede den ind i hende som en storm fra blå himmel.
Til at starte med, var det bare en højnet opmærksomhed på hendes kammerater... som en sjette sans, der fortalte hende når der var noget galt. Men i takt med at evnen blev mere og mere sensitiv, blev det sorte om hendes øjne mere og mere prominent. Nok til at kaptajnen af frygt for at det var en forbandelse, planlagde at sende hende hjem - og en beslutning der blev stadfæstet, efter at den første gang blev aktiveret, og ved et uheld efterlod hende fuldkommen overvældet, jah fuldkommen slået tilbage, da hun fik drænet en ældre sømand for helt specifikke minder om kødædende havfolk.



Det næste år, brugte Lynette på at lære sin evne - og hvad man kunne gøre - at kende. Det betød at efter hvad der føltes som en evighed, kunne hun endelig vende tilbage til livet til søs, nu med et større kendskab til sine egne begrænsninger - noget hun virkelig ikke havde haft før. Men... den mere passive del af evnen, fik nu råderum i den unge voksnes liv.
Hun... begyndte at have ondt af de folk hun mødte. Hun begyndte at have... medlidenhed med de mørkelviske pirater de kæmpede imod, og ville bevidst begynde at... undgå, at skade havfolkene de kæmpede imod. Så hun muligheden, var det næsten som om at Lynette - uden tanke for om det var en god idé, begyndte at.... undgå de mere dødbringende slag, og kun brugte sit sværd, til at pacificere andre.
Hun gav flere og flere væsner muligheden for at slippe med livet i behold, og en dag skulle det komme frem i lyset, hvilket fik hende sendt hjem på en midlertidig suspension fra hæren og dens arbejde.
Det er nu et år siden, og Lynette er endelig vendt tilbage til hæren, med et løft om ikke at lade det ske igen.
Selvfølgelig.

Våbenbrug: Lynette er en utrolig kriger, og har fra barnsben altid haft en fantastisk talent for at håndtere de fleste våben. Almindeligvis, er hun at se med et stort langsværd spundet over ryggen, og hun bevæger sig sjældent nogle steder hen foruden. Udover det, er hun dog også god med almindeligt sværd og skjold og håndøkse.