Åben

Midsommerballet 2016

Isanne Iricia Argorian

Isanne Iricia Argorian

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 57 år

Højde / 172 cm

Plotmaster 14.06.2016 13:47

Midsommerbal
billede

Det havde været en svær periode for tilhængerne af Lyset, og dette års midsommerbal havde krævet nøje planlægning. Maden på bordene bag tydeligt præg af, at bønderne rundt omkring i landet havde haft et ringe udbytte på grund af krig og pest. Der var ikke desto mindre mad nok til alle, samt rigeligt med drikkevarer.
Balsalen var som altid fornemt pyntet, og gæsterne iklædt deres fineste klæder. En skjald sang en hyldest til gudinden Isari, og flere af gæsterne var stoppet op for at lytte.

Ved døren blev alle gæsterne udspurgt om deres magiske evner. Hvis gæsterne havde magi, der blev vurderet som en eventuel fare for resten af ballets deltagere, blev de bedt om at forlade stedet omgående - vagten ved døren havde selv magi, der gjorde det muligt for ham at opdage en løgn, men også hans magi svigtede af og til.
En større gruppe paladsvagter og Lysets Krigere var til stede inde i salen for at holde styr på gæsterne - nogle af dem iført halssmykker med magineutraliserende effekt. De fleste havde oplevet kaoset i gaderne efter at den anden plage var brudt ud, og man ville forsøge sit bedste at holde styr på festdeltagerne.

Dronningen selv var intet sted at se. Spurgte man krigerne, fik man at vide, at hun opholdt sig et sted, hvor hun var sikker på, at hendes magi ikke kunne være til skade for nogen. Åbningstalen til ballet blev derfor også leveret af en Isari-præstinde, der indledte festlighederne med en bøn til gudinden.

...


Alle kan som altid deltage i midsommerballet, medmindre der er tale om en efterlyst karakter, der derved må forklæde sig for at være med. Hvis din karakter har magi, der kan være skadelig, skal vagten ved dørens magi være svigtet i det øjeblik, din karakter ankommer til paladset. Alternativt kan din karakter være iført et magineutraliserende smykke.
Vagterne til festen vil gøre deres bedste for at redde folk fra magi, der går amok, men ingen kan naturligvis være helt sikre. Hvis en person ikke har svaret 4 dage i tråden, kan man som sædvanlig gå videre til den næste.
/ Lysets Dronning, Herskerinde af Krystallandet /

Nadir

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 684 år

Højde / 173 cm

Htqz 14.06.2016 16:40
Som sædvanligt når der var bal, var Shearrene-familien til stede. Og dette års midsommerbal var bestemt ikke en undtagelse.Den yngste i børneflokken var dog blevet hjemme grundet sygdom, mens familiens overhoved var taget på arbejde blandt vagterne rundt omkring på paladset tidligere på aftenen. Galavant havde, ligesom den ældste datter, et magi neutraliserende halbånd på. Men hvor det var tydeligt hvad det var ved Galavants hals, var hendes mere diskret. Småirriteret over at miste muligheden for god underholdning og måltider at lagre, kløede han sig oppe nær det, før fruen sendte ham et irettesættende blik. Han rynkede let på næsen, men tog sig i det og lod istedet hånden glide ned langs sin side hvor Quinn nysgerrigt fulgte den mindre kø med øjnene.
Langt om længe ankom de da også til at skulle fortælle om deres evner og vise bånd frem i tilfælde af de havde det. den ene mere efternølende end den anden, hvilket fik Quinn til at give dæmonen et kort spark over skinnebenet. " Det må De undskylde, han er ikke alt for godt opdraget til at sige tingene lige ud.. " Den lavstammede unge herre rakte op og hev let ned i kraven så båndet kom til syne.
Tilsynsmanden nikkede og lod dem komme ind. " Men lad hans halsbånd være synlig så vi ved den er låst fast på ham. " Lød det formanende. Quinn nikkede, og fulgte ivrigt med sin mor ind, mens Galavant fulgte efter, knottent løsnende hans knapper i kraven på sin tjenesteuniform, så halsbåndet blev synligt for folk der skulle se hen imod ham.
Hans amulet til at ligne et menneske var også bundet fast om et håndled således at hale og horn forsvandt, og øjnene fik en lys grøn farve.
Fru. Shearrene var allerede gået hen til nogle veninder, mens Isabell unægteligt var gået på jagt efter sin forlovede som hun havde hørt skulle befinde sig til ballet, hvilket efterlod en frustreret Galavant alene med Quinn der blot vandrede rundt på må og få for at finde folk han kendte. Som den ældste, og eneste søn, i familien vidste Galavant at hans herre langt hellere foretrak at dæmonen var med Quinn end med kvindfolkene og småpigerne til sådanne arrangementer.
Dybt sukkende fulgte Galavant blot med gennem mængden, mens hans øjne spejdede rundt af ren kedsomhed, overvejende hvor meget negativ energi der mon befandt sig i paladset på nuværende tidspunkt som han ville gå glip af..
Midlertidigt i en kvindekrop, iført Paladsets tjenestepigeuniform, lys hud og med håret brunt, langt, krøllet og sat i en flettet, snoet knold i nakken, med et par løse kortere lokker. 
I denne krop kalder han sig selv Magda. 
Arenew la Siléncio

Arenew la Siléncio

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 152 cm

Arenew 14.06.2016 18:39
Arenew stod i køen til at blive ladet ind. Hun havde et magiannullerende smykke på som påkrævet, men alligevel var hun bange for ikke at blive ladet ind.
Hvis nogen spurgte hende, ville Arenew påstå, at hun blot var her for den gratis mad, som hun ikke selv havde hugget fra markedspladsen. Men med al den forberedelse, hun havde gået igennem for at blive klar til ballet, ville det have været langt lettere for hende, selv at anskaffe sig et måltid. I virkeligheden ønskede hun bare, at se livet hun selv kunne have haft.
Nervøst rettede Arenew på den lavendelfarvede kjole hun havde anskaffet sig i forberedelse på ballet. Hun havde faktisk selv købt den. Men for penge, hun havde snuppet fra andres punge. Det var lang tid siden, at hun havde haft så dyrt tøj på, som han havde nu. Der var broderede sølvfarvede blomster på den øverste del af kjolen, og skørtet bestod af mange lag let stof, som nærmest svævede, når hun gik. Hun følte sig utilpas og akavet i det uvante tøj.
Det magiannullerende smykke, en simpel amulet, havde hun for et par dage siden øvet grebet i en butik, der havde det udstillet.
Hun havde arbejdet hårdt for at blive klar til ballet, og for at ligne enhver af de andre gæster, men alligevel følte at enhver ville kunne se, at hun ikke var den slags person, der normalt ville komme til disse begivenheder.
Da det var hendes tur til at komme forbi vagten var hun næsten overrasket over at blive ladet ind. Selvfølgelig havde hun det påkrævede smykke på, men alligevel havde hun været bange for at vagten på en eller anden måde ville kunne se, at alt hun havde på, var stjålet. Men hun blev ladt ind uden det mindste problem.
Forvirret stod hun nær indgangen og så sig om. Hun havde egentligt mest lyst til at kaste sig over bordet med mad, men hun var pludseligt for nervøs til at spise. Hvad nu?
Hun tog en skælvende indånding, og åndede stille ud for at berolige sig selv. Et par øjeblikke stod hun og så sig undersøgende omkring, og hendes sadvænlige smil dukke hurtigt op, da hun nysgerrigt begyndte at gå rundt blandt de andre gæster.
Ra's al Ghul

Ra's al Ghul

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 4562 år

Højde / 185 cm

Efterlyst af Lyset

KraveKage 14.06.2016 21:14
Ra havde i ført sig for en gangs skyld noget andet tøj ind hans mørke dystre tøj, dog var det stadig sort men med nogle hvide mønstre på hans fine tøj som kørte fra kraven og ned af siden af ham, og om bag ham sådan det samlede sig som klanens logo på hans ryg, Ra var ikke alene mødt op til bal for han havde taget to af hans håndlanger med, og hans nye slave.

Ra blev stoppet ved indgangen hvor nogle vagter stod og sikrede sig at man ikke havde en magi der kunne gøre skade, vagten holde hånden oppe foran Ra "holdt" og forsatte med at forhører Ra om de forskellige ting, et smil kom frem på hans læber i det han blev spurgt af vagten omkring hans magiske evner. " desværre ingen ting at komme efter, og denne yndige pige holder sig tæt nok til mig at hendes magi ikke kan blomstre "sagde han hvor på vagterne ikke helt vidste om de skulle lukke ham ind, men lukkede ham så dog ind efter noget tid.
Ra's vagter gik i hver deres retning ide de kom ind i den store sal, dog lod han ikke hans slave vandre rundt som hun lyster, han blik vandrede hen på hende " husk at hold dig tæt på mig, og ingen ballade " sagde han, og kiggede rundt i salen for at se om han kunne få øje på nogen eller noget der virkede bekendt.
" balladen skal jeg nok komme " mummlede han sådan det nærmest kun var ham selv der kunne hører det.

Ra fik øje på en pige som var iført smykke og en meget yndig kjole, men hans opmærksomhed forsvandt hurtig fra hende idet han fik øje på noget bekendt, blikket af Galavant fik et smil frem på læben af Ra hvor efter han kiggede ned på hans slave, "din ven er vist her spænende..." sagde han kort uden at gøre mere ved det. " sulten?? " sagde han til hans yndige slave, og gik over imod mad bordet hvor han blot stillede sig ved siden af det sådan hun kunne tage noget mad hvis hun ville, selvom han nok godt vidste at hun var mere til blod.



// Dice Roll //

4 - magi forbliver den samme

5 - -//-
Judah Evasson

Judah Evasson

Tidligere General for Lyset

Retmæssig God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 56 år

Højde / 183 cm

Rebecca 14.06.2016 21:47
De grå øjne fandt ingen ro. De virrede, kunne ikke holde og synes heller ikke ønske at finde kontakt. De sprang fra punkt til punkt, fra ansigt til ansigt, hurtigt læsende hvad end øjnene måtte finde vigtigt, alarmerende. I denne tid fandtes der ingen ro, ingen sikkerhed. Lysets general havde ladet sig mærke (ganske fatalt) af presset lyset havde lidt under den seneste tid - og han følte sig endda ganske heldig sluppet. Han havde ikke lidt under pesten, han havde været ganske nær den, men var sluppet for dens smitte. Han havde set hospitalsfløjene overflod af syge, både døende og døde. Han havde set midtbyens folk lide, og oplevede fortsat hvordan mange stadig led. Nok havde pesten sluppet sin stramme greb, men en ny katastrofe havde kastet sig over folket: Kaos følte ingen barmhjertighed, og intet mindre end ødelæggelse fulgte Ham på hans vej.

Hånden var tøvende som den rakte fremad. Det var ikke afholdenhed der skyldtes hans usikkerhed, glasset indeholde noget så uskyldigt som koldt, forsødet the. Judah trak hånden til sig, som denne havde fået stød og trådte fra bordet dækket op med drikkevarer - alkoholiserede eller ej. Den magineutraliserende medaljon hang ganske fint om hans hals, denne var ganske fint gemt væk under klæderne der dækkede generalens øvre krop. Med evner som hans, alt ødelæggende hvis disse ikke var under kontrol, havde han anskaffet sig smykket så straks det havde været ham muligt. Alt hvad de grove, solbrune hænder havde berørt var smuldret imellem hans fingre - dørhængsler var blevet rykket op, i et simpelt forsøg på blot at åbne en dør. Han ønskede ikke at vide hvad han ellers kunne udsætte andre for. Selv i dette øjeblik, med medaljonen omkring sin hals, følte han sig ikke sikker.
Generalens optræden til Midsommerballet havde man set nødvendigt - en holdning han selv havde, på trods af usikkerheden der lurede under huden på varulven. Lysets dronnings fravær havde gjort det nødvendigt for ham, at optræde. Ikke nødvendigvis på hendes vegne, da han aldrig kunne erstatte hendes person, men så i det mindste for blot at hjælpe lysets soldater. Ridderne nød (nogenlunde - en tilhænger af lyset af sådan rang, havde aldrig rigtig fri) af aftenen og deres frihed i disse aftentimer. Han selv var opfyldt af konstant agtpågivenhed og, trods opmuntrende forslag om at lade sig løsrive fra sine pligter, holde han sig for sig selv. De olivenfarvede øjne havde enkelte gange skævet imod samlingen af lysets riddere, og han havde følt fristelsen. Deres smilende øjne og varme latterkald havde igangsat, at han havde gjort sig enkelte overvejelser. Overvejelser der ikke var ført ud i livet endnu, men muligheden var der stadig. Blot han kunne falde en smule til ro.

Florence

Florence

Krystalisianer

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 164 cm

Anno 14.06.2016 23:05
Florences hjerte sad næsten oppe i halsen på hende på vejen forbi vagterne. Hun havde muligvis ikke en destruktiv evne at skulle holde styr på, men tanken om at støde på folk hun kender nu var næsten ikke til at holde ud. Sidste gang hun havde været til en af festlighederne på slottet havde hun været en af de frivillige fra Isari katedralen, det var nu første gang i hendes liv hun faktisk var en gæst. Ganske vist medfølgende slave, men ikke destomindre gæst.
Aftenens beklædning bestod ikke længere af hendes førhen sædvanlige nonnekjole og slør, men nærmere noget der ikke vækkede opsigt på samme måde. Det vinrøde stof som udgjorde den formsyede kjole fik hendes øjne til at se langt rødere ud end de egentlig var i kontrast dertil. Hendes skuldre var blottede af den, efter hendes mening, upassende kjole som godt nok gik til gulvet men armene kun dækket af gennemsigtig silke.

Florence gjorde hvad der var blevet besked på uden at give en lyd fra sig og forlod ikke Ra's side. Alligevel skævede hun lidt op til ham ved hans snak omkring ballade og... en bekendt? Hendes blik gik forvirret hen over mængden af andre gæster indtil hun næsten var klar til at forlade hele festen her og nu. Galavant. Hun kunne tydeligt huske hele eskapaden i helbredelses huset og havde lidt håbet på ikke at se hans ansigt igen, men så heldig var hun altså ikke.
Med lidt hovedrysten åbnede hun endelig munden "Nej, tak" svarede hun Ra lidt fraværende for at holde øjne og ører åbne.

Credit: tofuvi.tumblr.com
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 15.06.2016 00:23
Blikket gled ned på det tilstrømmende folk der langsomt satte liv og glade dage i et palads der ellers altid blot virkede stort og tomt, undtagen når dronningen fik besøg af højerestående andetsteds fra. Lyse gråblå øjne blinkede og løsrev sig midlertidigt fra den lille hvidhåret der virkede vagt bekendt, nok en hun havde set til tidligere fester skød hun på, men bed sig alligevel mærke i tøsen, inden blikket gled tilbage over mod en bevægelse fra udkanten af hendes synsfelt.

Hun stod med en god udsigt der for enden af trappen, diskret skjult bag en af de høje søjler, hvorfra hun ubemærket kunne holde øje med de fleste. Men hvem der lige u havde fanget hendes opmærksomhed var ikke 'de fleste', snarere var det hendes overordnede der lod ti at have stukket sig på et glas et eller andet. Selv havde hun da ogaå et glas i hånden, om end indeholdet ikke var meget mere end en kraftigt optyndet vin, noget man nok ville kalde saftevand; hun gad bare ikke være påvirket hvis der skulle ske noget, noget de andre riddere ikke lod til at tage så tungt. Etheldred sukkede tungt, inden hun med den frie hånd let hvilende imod det mørkeblå silkeskørt hvori små gyldne broderier prydede den nederste kant, mens mørkere blå påtryk af roser var at ane i det gamle stof. Det var en ældre sag hun havde på i dag, menhun havde med lidt velvilje og fantasi formået at få den til at tage sig ok ud. Ulempen ved at være i en sørgedragt og skulle henholde sig til mørke dystre farver irriterede hende dog stadig grænseløst.
Idet mindste kunne mere praktisk tø til kampbrug dog stadig gemmes under hendes tøj så hun til hver en tid kunne træde til hvis der skulle opstå håndgemæng. Om end det var noget nogen af de andre riddere så skævt på; hun var jo trods alt enke og ditten og datten.

Ikke desto mindre fik hun bevæget sig hen til bordet hvor Judah, Generalen, stod og nærmest lod til at være i en kamp med sig selv. Hun tiltede hovedet en anelse hvilket fik de gyldne krøller der indrammede ansigtet til at vippe let op og ned, mens hun med en tavs interesse betragtede ham, indtil hun til sidst åbnede munden for ikke at gøre hele situationen al for akavet for ham. " De skælver jo direkte hr General.. Mon ikke De skulle sidde ned før folk begynder at bemærke det, det kunne opildne folket hvis de så Deres skælvende hænder. " Et blidt tålmodigt smil gled over hendes læber. mens hun nikkede sigende hen imod et par stole ved væggen.
Selv havde hun også en amulet på, et hun havde fået udleveret så hun til hver en tid kunne anvende den hvis hendes magi skulle gå amok. Den var lagt i en kæde der hang over hendes ventre skulder, mens en anden amulet dækkede hendes højre skulder i en anden kæde, denne for at skjule hendes dæmoniske træk fra befolkningen der stadig ikke havde tilgivet dæmonerne for pesten.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Arenew la Siléncio

Arenew la Siléncio

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 152 cm

Arenew 15.06.2016 09:04
Efter de mange år som tyv, havde hun begyndt at udvikle nogle lidt kleptomaniske tendenser. Hendes lille gang mellem de andre gæster havde, uden at hun var helt klar over hvornår, udviklet sig til en jagt.
Der var gået et par dage siden, hun sidst havde spist, og guderne måtte vide hun trængte til et ordentligt måltid. Hun tænkte ikke længere rationelt. Der stod et bord fuldt af mad frit tilgængeligt, men alligevel ledte hun blandt gæsterne efter værdifulde ejendele. Mange af de andre gæster virkede velhævende, nogle direkte rige. Selvom det næsten ville være blasfemi at stjæle i dronningens slot, kunne hun ikke lade være med at gå og vurdere værdien af deres mange smykker og ejendele. Den hat? Hvis hun solgte den, ville hun kunne få mad til de næste tre dage. Det armbånd? Det kunne skaffe hende en uges husly ved en lokal kro. Og den juvelbesatte stok? Hun turde næsten ikke tænke på, hvad hun kunne få for den. Hun mumlede stille en forbandelse over det magiannullerende smykke. Det ville være så meget lettere, hvis hun kunne gøre sig usynlig.
Hendes blik faldt på en sortklædt skikkelse. Dæmon? Hun begyndte stille at nærme sig for at se, om han havde noget hun kunne bruge, og let kunne tage.
Saga Aylmerdottir

Saga Aylmerdottir

Ikke rigtig noget, drikker mere end man burde

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 175 cm

Zera 15.06.2016 11:47
Der var sket så meget i Sagas liv siden pestens udbrud. Hun havde været tæt på at dø af den farlige syge, og havde det ikke været for en hurtigt tænkende healer ville hun helt sikkert have stillet træskoene for længst.
Men hun var ikke død, og måske var det den tætte dans med døden, men Saga havde følt sig mere i live end nogensinde før, da hun endelig var blevet rask.

Og så, uden varsel, var hendes evner begyndt at gå amok. Magi – det var hvad folk kaldte det, men for Saga havde det altid været forbundet med evnen til at skabe ild, manipulerer vand eller forvandle sig. Hun havde altid anset sine egne evner for bare at være skærpede sanser. Men det havde haft rod i magien, og det var kun blevet tydeligt den dag de pludselig var gået amok. Hun havde altid haft en bedre hørelse end de fleste andre, men en dag hun var kommet gående ned af en af en lille smøge i Hovedstaden var hendes hørelse pludselig gået amok. Fra det ene øjeblik til det andet havde hun kunne høre alt i nærheden: hestene der nervøst skrabede med foden gaden længere henne, børnene der legede i en af de små lejligheder – ja selv rotternes puslen i væggen havde været helt tydeligt, som havde hun været der. Og lydene var kun steget og steget indtil det var blevet så voldsomt, at hun var faldet om på gaden med hænderne slået op foran ørerne og desperat havde skreget om at få det til at stoppe.


Hvor længe de var fortsat havde Saga ingen erindring om, men på et tidspunkt var hun blevet så overbelastet at hun var besvimet, og da hun var vågnet op i et healerhus nogle timer efter var det gået over. Hun havde været udmattet og træt, men hendes hørelse var tilbage til normal, og healerne havde sagt god for at lade hende gå.
Og så var der begyndt at komme historier om andre magikere hvis evner var begyndt at gå amok. Både de ufarlige magier, men også de meget farlige. Af en eller anden grund kunne folk ikke længere styre dem. Folk var blevet sat i fængsel på grund af deres magi, og Saga selv trak sig fra andre. Ikke af frygt for hvad andre magikere kunne finde på, men fordi hun ikke selv kunne udholde tanken om, at hendes magi skulle gå amok igen.<br><br>


Det havde derfor været med en let tøven, at hun havde besluttet sig for at tage til ballet på slottet. Men ligegyldigt hvor meget af en enspænder hun altid havde været, var hun altså begyndt at hungre efter andres selskab. Så hun havde iført sig sit fineste tøj (hvilket var det hun altid bar), og havde sat kursen fra det lille hus hun havde lejet et værelse i et stykke fra selve byen, og var slentret op til slottet.
I døråbningen var hun blevet stoppet af en vagt, men han havde hurtigt dømt hendes evner som ufarlige, og havde lukket hende ind uden problemer.

Saga havde hørt at pesten ikke kun havde voldt død, men også en mangel på mad. Alligevel var der rigeligt af både mad og drikke i den store balsal, og selvom det ikke var mange timer siden Saga sidst havde spist gik hun alligevel hen til bordet for at se, om hun mon ikke skulle kunne glemme en enkelt bid brød ned.

Nadir

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 684 år

Højde / 173 cm

Htqz 15.06.2016 12:33
Mens Quinn var travlt optaget af at nærstudere noget dekoration, studerede Galavant selv folkene om sig, fra vagterne og deres placering, til gæsterne der kom ind af dørene og deres opførsel og beklædning. Ikke det videre interesseante udbud, så typisk for en fest. De lyse grønne øjne betragtede kort en tøs i en lavendelfarvet, tydeligt dyr, kjole bevæge sig uvant rundt med et blik han kendte lidt for godt, men ærligt gad han ikke gøre noget ved det, det kunne vagterne tage sig af, desuden hvis der kom større udladning af negativ energi kunne han måske gå noget næring på hjemvejen.
Hans opmærksomhed blev taget af Quinn der vinkede ham med sig hen imod buffeten, med et par af hans kammerater, mens de snakkede om våbentræning og to for sig af retterne. En misfornøjet grimassse gled kort over dæmonens ansigt. Udvalget var fint nok, men ikke nær så storslået som det plejede; et tydeligt bevis på hvilken indvirkning krigen såvel som pesten. Hvad det gjorde ved bønderne og samfundet i det hele. Med folks magi gående amok kunne han kun forestille sig udbudet blive værre næste år. På trods af at maden ikke ville give den nødvendige næring og mæthedsfølelse som negativ energi gav Galavant, tog han et glas vin, og stivnede lidt midt i bevægelsen. Ikke langt fra ham stod ingen mindre end den fremmede dæmon han havde mødt på helbredelseshuset... Og nonnen der havde været der.
Blikket gled langsomt hen over hende som hun stod der i sin røde silkekjole. Ikke ligefrem det mest diskrete hun kunne have på.
Et kort, let muntret fnys, forlod ham. Om end han var skarpt på vagt overfor den fremmede, ukendte dæmon, der ikke bar tegn af at bære noget magineutraliserede på sig.
Galavant løftede op i glasset, men måtte finde sig i at Quinn kort efter tog det fra ham, kun for at nyde drikken selv, tydeligt for at vise sig overfor sine venner.
Sukkende tog han et nyt glas i stedet og stillede sig diskret så han hurtigt kunne hive Quinn til sig eller skubbe ham væk hvis det skulle vise sig nødvendigt, mens han selv kunne lade som om han blot var et simpelt menneske. Hvor fanden stod hans herre henne når han for en gangs skyld kunne bruge ham..?
Om end fristelsen til at se efter ham var stod holdt han sig for nu til at holde blikket rettet mellem nonnen, Quinn og den fremmede dæmon, samt en anden civilt klædt kvinde der imidlertid var kommet hen til bordet, hun stod lettere underligt ud blandt de andre de andre gæster.
Midlertidigt i en kvindekrop, iført Paladsets tjenestepigeuniform, lys hud og med håret brunt, langt, krøllet og sat i en flettet, snoet knold i nakken, med et par løse kortere lokker. 
I denne krop kalder han sig selv Magda. 
Evangeline

Evangeline

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 52 år

Højde / 174 cm

Fisk 17.06.2016 15:35
Evangeline havde hørt om midsommerballet som blev hold i krystalpaladset som lå ved Det Øvre Bydistrikt. Hun havde bestemt sig for at møde op og se om dette var noget der var værd at være med til, som sagt kendte hun ikke særlig mange så det var en oplagt idé at møde op til dette bal hvis man ønskede at finde bekendskaber, men hun ville også sørge for ikke at stole på alle, det var ikke alle der var lige gode af sig.
Livet som Engel var nyt for hende og hun kunne ikke finde ud af sig selv, i hvert fald ikke altid. Med et tungt hjerte og følelsen af tomhed, nærmede hun sig indgangen hvor hun kun se en enkelt vagt som virkede til at undersøge gæsterne før de fik lov til at komme forbi. Med sig havde hun taget sin magi neutraliserende halssmykke på og kom mod festen med sin flotteste kjole hun ejede, en kjole hun kun gik med til særlige lejligheder.
Evangeline havde også været heldig, hun havde ikke været plaget af pesten og det var hun taknemlig for. Men hun havde måske været tæt nok på? Hun valgte ikke at tænke længere på det, men blev til gengæld mere og mere nervøs jo tætter på hun kom på vagten. Hans blik hvilede på hende efter at havde ført de andre gæster indenfor og hun blev spurt om sine magiske evner og havde ærligt fortalt hvad hun havde. efter alt held og efter der var gået lidt tid, trådte han til side og hun kunne lettet gå ind til festlighederne.

Hun blev mødt af en masse liv, og der væltede stadig ind med gæster efter hun havde tråd ind. Hun stoppede op midt i det hele og lod blikket glider rundt på de mange gæster, dronningen var ikke til at få øje på nogle steder men som hun ikke lod sig undre over. Hendes blik fik fanget først en mand som kom gennem mængden af gæster hvor Evangeline var en af de gæster. Det var hendes første dag på slottet og sin første fest hun havde medvirket, i hvert fald i sin engle tid. hvad hun havde oplevet som menneske, eller hvad hun nu havde været, var en stor tåge for hende.
Hun rettede blikket og der faldt nu på en yndig kvinde med en lang kjole hvor armene kun var dækket af det der lignede gennemsigtig silke, hun gik sammen med en herre som hun nu heller ikke viste hvem var.

Som sagt kendte hun ingen her, og hun valgte så at bevæge sig videre gennem mængden af gæster og havde fjernet blikket og spejdede rundt, bare for at se folk an, men ændrede retningen da hun fik øje på middagsbordet, mon der var lidt mad man kunne tag af? Der var ikke meget at tag af, grunden var nok af krigen og pesten, men heldigvis var hun ikke så sulten.

Signatur illustreret af: Esther Puche

Narcis

Narcis

Slavebundet af Lyset

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 5983 år

Højde / 199 cm

Venus 17.06.2016 19:58
Endnu en gæst var dukket op i balsalen. Måske var gæst ikke det rigtige ord. Han havde heller ikke fået adgang via hoveddøren, hvor køen efterhånden var blevet lang. Han var i virkeligheden fange her. Det overraskede ham faktisk, at han overhovedet var blevet tilladt adgang til salen. Med den seneste plager kunne han gøre langt mere skade, da hans egne evner var intakte. Så vidt han vidste, var der heller ikke nogen til stede, der vidste hvem eller vigtigere endnu hvad han var, og dermed ingen med viden nok til at kontrollere ham.
*Måske er de bange for, jeg ville være til større besvær, hvis jeg blev låst inde. Eller måske håber de, jeg vil hjælpe med at holde ro og orden,* han fnøs med et hånligt smil, *Latterligt.*

Dæmonen fortsatte hen mod buffetbordet, der var sparsomt dækket i forhold til tidligere år. Ikke overraskende. Han strøg sit glatte hår om bag et øre og var forsigtig med ikke at få pletter på sit løse dybgrønne ærme, mens han bøgede sig en anelse forover for at samle et jordbær op. Så bevægede han sig i retning af et sæt af sofaer og bløde stole. Det gik langsomt. Ikke at nogen ville lægge mærke til det, men hans hud var langt blegere end sædvanlig. Det var, hvad der skete når man blev beordret til at lade flere liter blod i løbet af den sidste måneds tid. Han frydede sig grusomt over plagene, det var da slet ikke det. Men det var nu også umådeligt trættende at stå for paladsets beholdning af pestkur. Og så oven i købet uden at få så meget som en enkelt sjæl ud af det. Han sank ned i den største af lænestolene med et dybt suk og begyndte at nippe til jordbæret.
"Please allow me to introduce myself; I’m a man of wealth and taste… Pleased to meet you. Hope you guessed my name."
Sympathy for the Devil af Rolling Stones

Avatar af kimberly80
Maralinda

Maralinda

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Obsidianøerne

Alder / 383 år

Højde / 151 cm

Grace 19.06.2016 15:15
Det var mærkeligt at være tilbage i Hovedstaden, men med det kaos der endnu engang rasede var det for fristende et festmåltid til at holde sig væk. Alle de panikne der mistede kontrollen over deres evner og alle de rædselsslagne der blev udsat for utilsigtede angreb. Det var om noget bedre end angrebet i sensommeren der havde grebet så forstyrrende ind i hendes planer og havde tvunget til at rejse væk en tid.

Maralinda havde endnu engang valgt en anden vej ind på slottet end gennem hovedporten og det var da også fra døren til haven hun nu sluttede sig til sommerballet. Et år var gået siden hun havde været i salen første gang og meget havde forandret sig. Det storslået havde fået et hak ned og hun selv et par alderstrin eller fem op. En fordel i ikke at blive genkendt som andet end en opportunist, der gik efter et gratis måltid mad og næsten var klædt på til at passe ind i en skyggevævet gråsort kjole.
Det var da også buffenen hun havde søgt hen til langs væggen og som hun med blikket på alt andet end maden forsynede sig en smule fra. En fornemmelse fra en i nærheden virkede bekendt, men hun kunne ikke sætte fingeren på det. Det var dog værd at have i baghovedet skulle problemer opstå også ved dette bal.

Så blev fornemmelsen svagere som flyttede grunden til den væk fra hende. Maralinda lod de grønne øjne søge undersøgende ud, men blev hvor hun var for nu. Trods alt var hun ved at forsyne sig og det langt fra kun på tallerkenen hun havde taget til formålet. Folk havde følelserne helt uden på tøjet denne aften og det var overvældende delikat.

//Mental: 1; Skygger: 4
Ra's al Ghul

Ra's al Ghul

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 4562 år

Højde / 185 cm

Efterlyst af Lyset

KraveKage 20.06.2016 18:05
Der var virkelig kommet mange mennesker til dette bal, mange folk han på ingen måde havde set før men det gjord skam ikke noget det gjord det blot mere pasende, Ra kiggede ned på hans nye slave og smilte " din yndighed bliver set, så følg blot efter " sagde han bestemt, og begynde at gå en runde omkring den store sal for at få et bedre overblik over alle disse mennesker.
Der var dukket en del kriger op af lyset, men ingen dronning men på den anden side så ville hun nok ikke have ham sådan et sted efter deres sidste møde.

Ra gik rundt med hans slave lige bag ved sig, og gik blot roligt over til en af mange søjler som hans to vagter havde begivet sig hen til, han stoppede op en meter fra dem og vende sig rundt og vende blikket over på Galavant, hvor han holde hans blik fast på ham, uden at kigge på Florence åbnede han munden igen. " mund ikke den unge dæmon trænger til at en dans " sagde han og viftede med han ene hånd til at hun skulle gå over og invitere den unge dæmon ud at danse, " og du kan evt sige til ham at tilbuddet stadig gælder selvom, du er min nu, det eneste det kræver er blot at han fortæller hvem hans herre er og hvor. " sagde han med et lumsk smil på læben, hvor efter han førte hans blik rundt i salen igen og fik øje på et nyt offer.

Ra øjne hvilede med det samme over på en kvinde der nærmest skellede sig ud med hendes hår farve som nærmest var isblåt, og et udsende af en som næsten lignede menneske men blot ikke var det, og Ra sorte øjne hvilede direkte over på hende, " find ud af noget om den kvinde der over " sagde han til den ene af hans vagter, der straks begav sig over imod Evangline.
Florence

Florence

Krystalisianer

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 164 cm

Anno 24.06.2016 11:03
Florence fulgte efter Ra som han bad om. Kommentaren om opmærksomheden hun trak fik hende dog til at trække skuldrene op og dække den ene til med en hånd, men hun sagde intet til det. Med den anden hånd rettede hun lidt på sit pandehår inden hun lagde mærke til at Ra havde fundet samme person som hende selv.
Kommandoen hun fik derefter fik hende til at gippe lidt. Danse? Var det virkelig det han bad hende om? Hendes ansigt vendte hurtigt igen til Galavant med et blik der viste en blanding af forvirring og usikkerhed. Det var ikke fordi hun afskyede dæmonen, han havde godt nok ikke været samarbejdsvillig ved deres sidste møde, men hun hun havde ikke før interageret med folk til disse arrangementer.

Med et hurtigt blik tilbage til Ra i håb om at han faktisk lavede sjov tog Florence det første skridt væk fra sin herre.
Der var ikke så meget andet at gøre end at adlyde så hun rettede lidt på det sorte bånd om hendes hals imens hun gik i retning af hendes opgave. Da hun nåede frem bredte et venligt smil si på hendes læber og og bukkede hovedet lidt som hilsen. "Galavant, hvis jeg husker rigtigt?" åbnede hun med i en munter tone.

Credit: tofuvi.tumblr.com
Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 25.06.2016 16:49
(Arenew det er dig.. Bare spring mig over ^^, )
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer
Judah Evasson

Judah Evasson

Tidligere General for Lyset

Retmæssig God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 56 år

Højde / 183 cm

Rebecca 28.06.2016 22:17
Generalen var bekendt med (overraskende nok) en del af de optrædende personer til Midsommerballet. Han kendte til deres navn, deres erhverv - enkelte kunne han prale af, at kende til deres politiske overbevisning. Alle slags ansigter viste sig til festelighederne og ganske sjældent nægtede man folk adgang. Generalen prøvede at forholde sig så neutral som muligt under ballet; stemningen var allerede presset, og han skulle nødig være den der forværrede tingene. Dog måtte han skride til handling hvis dette var nødvendigt - det var trods alt hans pligt.
Det huede derfor ikke Judah da hans øjne fangede et sort/hvid logo, båret af en mandlig person længere inde i festelighederne. Han veg kortvarigt fra buffetbordet foran ham, ville have trådt yderligere fremad indenfor bandemedlemmets synsfelt, men lod sig bremse af en ganske velkendt person. Han tøvede ikke med, at lade sine øjne omfavne af ridderens - under andre omstændigheder ville han ikke have tøvet med, at gengælde Ethels pirrende ytring til hans (åbenlyse, tilsyneladende) usikkerhed. Tiden var blot ikke til dette.
Han løftede en hånd for at standse hende, og gjorde derefter en let gestus med hovedet imod Ra’s; en han da genkendte som bandeleder af Dead Shadows. Hans læber formede sig i en ganske lige streg - var det foragt der anedes i generalens øjne?
”Dead Shadows, her? Jeg lader mig stadig overraske engang imellem, ridder Ethel.”
Et lille smil formede sig i hans ene mundvig, undskyldende, som Ethel pegede ham imod bordene ikke langt derfra. Han rystede på hovedet, placerende en hånd imod hendes ene skuldre.
”Jeg-”
Han standsede, trykkende hende ganske blidt.
”Tak, men jeg kan ikke.”
En halvhjertet forklaring virkelig, hvis det da overhovedet var en. Hendes selskab ville unægtelig behage ham; blot hele tankegangen, billedet der formede sig på hans nethinde, af ham placeret ved et afsides bord med en kold drik i sin hånd - det i sig selv fremmanede varme i de grå øjne. Men han kunne ikke, uanset hvor meget han ønskede det, var dette ikke hans aften. De var alle andres, og dette accepterede han fuldkomment.
Han lod sin hold falde fra Ethels skuldre, placerende denne imod sin side. Han trak i enden af sin kjortel, rettende denne svagt for da at forlade ridderen ved hans side, hvis øjne han ikke slap imens han bevægede sig fra hende. Han måtte da til sidst se fremad og var da også kun få centimeter fra at støde imod den forbipasserende. Han løftede hænderne, ladende dem agere så blidt som de nu kunne, for at skåne skikkelsen foran ham for skade. Det var undskyldende, at han bredte et tandsmil imod mennesket foran ham. Han så imod Sagas øjne, som han udtalte ordene:
”Det er jeg virkelig ked af - undskyld mig.”
Han trak sig til den ene side, holdende hende ganske lidt på skuldrene for at holde situationen en smule i kontrol. Han tøvede i sin vandren, afventende menneskets reaktion.
De grå øjne havde netop spottet en bleg skikkelse dumpe, med en ganske slap holdning, ned i en af ballets større lænestole. Dette var hans næste stop.

Etheldred Dionisia Dacre

Etheldred Dionisia Dacre

Drage Ridder af Lyset [ og grevinde ]

Neutral God

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 30 år

Højde / 173 cm

Htqz 29.06.2016 19:56
Gråblå øjne lod sig nærmet instinktivt indfange af generalens varme grå. Det dirrede kort i hendes mundvig. Hvis ikke omstændighederne var som de var nu, kunne det usagte i hans øjne i den grad have fristet hende. Istedet brød hun kort øjenkontakten ved hans svage nikken hen imod Death Shadows gruppen, blikket hvilede kort på hvem hun anede måske kunne være lederen, inden blikket gled lige så hurtigt tilbage og mødte hans, som for tavst at sige at hun godt vidste hvori alvoren lå ved denne begivenhed; hun skulle nok holde øjnene åbne.
" Jeg skal nok tage mig af dem hvis der bliver noget. " Ordene var dæmpede, knapt hørbare som hun lænede sig op mod hans skulder og hviskede ham ind i øret.
Hånden der kort efter gled varmt, tøvende, og dog alvorlig tungt, ned på hendes skulder, mishagede hende ikke spor. " Hvis De ikke kan, så forsøg i det mindste at holde hænderne skjult eller samlede, det skjuler det værste. " Et lille opmuntrende smil blev sendt ham, om end hun ærligt var en sule bekymret for hans færden. Det var nok højest sadsynligt grundet den løsrevne magi, mente hun selv. Som de stadig havde øjenkontakt var fristelsen der stadig, til at anvende sin illusionsmagi imod ham, men hånden på hendes skulder, mindede hende om hvor respektløst det ville være, lige så meget som hvor umuligt idet amuletten på denne skulder forhindrede hende i at kunne bruge sin magi.
Et lille umærkeligt suk kom fra hende mens hun mærkede hans hånd forsvinde. " Jeg ved at dette hverken er tiden eller det rette sted, men når De engang har tid, så se mig... " Hendes stemme lovede utømbar begærlighed og afslapning, men for det øvede øre kunne man nok også fornemme den underliggende besked; hun havde brug for at tale med ham på et tidspunkt. Hun, akkkurat som han, slap ikke øjenkontakten før han med et løsrev sig fra den,, tilsyneladende snublende over en nyankommen gæst. Et lille smil af morskab gled over hendes læber, inden blikket gled over imod de mange gæster. Fra den blege dvaske skikkelse der anedes en smule bekendt, til den rødklædte lille kvinde talende med en af dem hun med sikkerhed vidste var dæmon; hun havde set ham flere gange komme dumpende til sin herre, en af ridderne der også var på vagt denne aften af hvad Ethel kunne huske. Blikket gled videre, hen over en tøs der virkede nærmest som gik hun i skygger, noget der kort fik en lille rynke frem på et ellers glat ansigt, videre.. En blåhåret kvinde.. Unægteligt en engel at dæmme efter vingerne. Noget der kort fik det til at gyse i Etheldred.
Tanken om at hendes husbond kunne genopstå som en engel, var bestemt ikke noget hun brudte sig om; måske hun skulle få kroppen brændt mens det stadig var muligt.?
Hun virrede på hovedet for at få tankerne tilbage på nuet, hvor blikket gled hen over vinglasset idet hun tog en slurk, og faldt på Death Shadows personen, manden der så åbenlyst bar logoet som en knægt stolt af en ny finvævet kappe.
Etheldred|Grevinde|Lysets ridder|Cambion
Avatar lavet af Anotherwanderer

Nadir

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 684 år

Højde / 173 cm

Htqz 06.07.2016 17:31
Galavants blik var blevet fanget ved en anden dæmons aura.. Den virkede vagt bekendt, hvilket fik ham til at hæfte blikket til manden der var gået hen for at tage jordbær. Han åbnede munden, var lige ved at tage kontakt til den fremmede med den sære aura, men blev stoppet i dette ved lyden af Florences milde, bløde stemme.
"Hva..?" Han blinkede let, forsøgende at jage gamle minder om en by i ørkenen, der i disse dage for længst var glemt og delvist gemt under ørkensandet, på flugt.
Endelig fokuserede blikket på den lille vampyr foran sig.
Han nikkede. " Ja.. Jeg tror aldrig jeg fik dit navn kæreste..? '' Han tog hendes hånd og kyssede den let, med overraskende bløde læber, henledende hen imod at hun gerne måtte introducere sig. En ilning gik igennem ryggen på ha da der begyndte at blive spildt op til dans med både fløjte og violin, og andre instrumenter han ikke havde styr på, men som han vidste hørte overklassen til. Hvvor han dog hadede dem, cirka lige så eget som han hadede det lysende halsbånd.
Quinns blik lå nysgerrigt på dem begge kunne han mærke, så Galavant gjorde det eneste der virkede fornuftigt hele dette akavede scenarie, og bukkede høfligt for Florence. " Må jeg få denne dans Frøken..? "
Han sendte et kort sideblik imod Quinn der gav et kort nik fra sig som for at give en tavs tilladelse til dæmonens handling. Forsigtigt ledte han Florence ud på dansegulvet, på en måde således at hun til hver en tid kunne trække sig tilbage eller sige fra. Alt imens et høfligt smil var plantet på den mørkhudedes læber, uden at tage sig af blikkene, men mere fokuseret på at komme gennem aftenens musik uden at skvatte sammen eller være alt for stiv i bevægelserne. Ra skulle ikke have den glæde af at kende til den svaghed hos Galavant.
Midlertidigt i en kvindekrop, iført Paladsets tjenestepigeuniform, lys hud og med håret brunt, langt, krøllet og sat i en flettet, snoet knold i nakken, med et par løse kortere lokker. 
I denne krop kalder han sig selv Magda. 
Evangeline

Evangeline

Krystalisianer

Neutral God

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 52 år

Højde / 174 cm

Fisk 06.07.2016 18:19
Hendes isblå hår, som hun havde valgt at lade hænge løst i dagens anledning, var ikke til at undgå at bemærke, hun havde ikke selv tænkt over det, men hun var vist den eneste her som havde den hårfarve.. måske? Faktisk havde hun ikke været et sted med så mange mennesker omkring sig før, så det var en hel ny følelse der løb rundt i hende. En blandet følelse af spænding og nervøsitet, og der kunne ske en masse med så mange væsner omkring sig.

Evangeline var nået hen til buffetbordet med sine lette skridt der knap nok kunne høres. Hun havde ikke bemærket de vagter, som hun dog ikke havde passeret og som hun slet ikke kendte til. De havde sat kurs i hendes retning.
Hun havde ryggen til gæsterne bag hende, og havde blikket rettet fremme mod buffetbordet som bød på lidt forskelligt.. jordbær! Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde sat tænderne i sådan et.... bær? I et kort tid stod hun og så meget tænksom ud, men rystede tankerne fra sig og fik et hurtig glimt af en kvinde der vist havde opdaget hendes tilstedeværelse. Evangeline havde sørget for at trække vingerne til sig så gæsterne omkring hende ikke blev ramt af dem, de fyldte en del når de var helt fremme. Men eftersom hun ikke var i stand til at få dem gemt helt afvejen, som irreterrede hende en hel del, efterlod det en del af spidserne fremme så det ligner små vinger. Kjolen skjulte dem kun en smule. Den gæstlige kvinde virrede på hovedet idet Evangeline så mod hende og hun virkede til at havde vendt opmærksomheden mod sit vinglas eller hvor hun nu lod til at kigge hen, før hun tog en slurk.

Evangeline fjernede blikket fra kvinden og tog et jordbær og tog en bid. Smagen var sød og lækker, lige som hun huskede det. De ukendte vagter havde hun ikke skænket en tanke, men hvad ville de også hende?

Signatur illustreret af: Esther Puche

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Venus , jack, Krystal
Lige nu: 4 | I dag: 12