Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Narcis Audo Cináed Triudeag Aithon Thelxin Órflaith Kallikratis Alethea Neamhan Gol’Dhraign
Kaldet: Det rager absolut ikke ubetydelige kakerlakker (Han bruger mange navne, for at skjule sig, men hans herrer bekymrer sig ikke om den slags inden for paladsets murer og kalder ham ved fornavn)
Køn: Mand
Alder: 5983
Fødselsdag: 19. november, 3966 f.kl.t.
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Som om den slags overtroisk pladder kom ham ved... tsk. Selvfølgelig skulle en dæmon nødigt snakke om overtro.
Erhverv: Slavebundet af Lyset
Nuværende levested: Dianthos - Krystalpaladset
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 199 cm
Vægt: 85 kg
Hudfarve: Varm lys og komplet blottet for fejl.
Hårfarve: En lys gyldenbrun kulør meget lig sirup eller honning.
Hårstil: Håret er blødt, skinnende og så glat, at man kunne glide og brække benet på det.
Øjenfarve: Også en mørk rødbrun farve og med ulmende røde og gyldne stænk, som får iris til at minde om en næsten udbrændt bålglød.
Kropsbygning: Narcis er høj og slank med slanke muskler, et forfinet ansigt med en høj pande, skarpe øjenbryn, der virker til altid at være hævede i sarkastisk interesse, en smal, lige næse, fine læber, let markeret kæbe uden en eneste skægstub og ikke mindst spidse ører. I det hele taget ligner han en elver meget, og det er absolut for at håne de rigtige spidsører.
Hverdagstøj: Narcis’ påklædning lyser langt væk af penge i umenneskelige mængder. Det er ikke nødvendigvis prangende, men hvis det ikke er overstrøet med sirlige detaljer, sidder der sædvanligvis en ædelsten eller to eller ti et sted. Han foretrækker kjortler og rober i røde, brune, gyldne, og sorte farver.
Ar, permanente skader, el.lign.: Dæmonen har mange ar og skader, men de skjules alle af hans races evne til at formskifte en smule. Hans forbandelse stopper ham fra at ændre form, men så længe han blive i sin form, kan ar og andre skader gemmes væk.
Særlige kendetegn: Ud over det prangende tøj, er der noget koldt og unaturligt over hans udseende, mere end der måske normalt er over elverne. Ellers forsøger han at holde lav profil. Han har erfaret, at folk stiller færre spørgsmål, hvis de er overbevist om, at man hører til og har penge.

Magi

Magisk evne (1): Som alle i sin dæmoniske klan kunne Narcis forvandle sig til en fuldvoksen rød drage, men i hans nuværende "tilstand" er han kun i stand til at trække på nogle af sin drageforms styrker, og hver gang er det smertefuldt. Han er forbandet til at forblive i sin elverform. Alle forsøg på at bryde formen, som hvis han vil give slip på kroppen med sin dæmoniske sjæl, eller hvis han forsøger at forvandle sig, resulterer i voldsomme smerter, der ville få de fleste til at dåne som en menneskekvinde i korset. Gennem århundrederne har han lært at bøje forbandelsen en smule og holde smerten ud i korte perioder. Det tillader ham at brøle med voldsom kraft eller spy ild, hvor hans halsrør, lunger og brystkasse forsøger at forvandle sig indvendigt til en drages, der kan skabe og tåle flammerne, selvom forvandlingen ikke er decideret synlig udefra. Det tillader hans kropsdele at påbegynde en forvandling til en drages, hvilket får muskler til at vokse i størrelse og styrke. Jo længere forvandlingen når, jo mere rød bliver hans hud. Det tillader ham også at forvandle dele af sin hud til en drages hårde skæl, at gro lange, sorte klør og sidst men ikke mindst at gro dragevinger store nok til at bære ham. Alle disse forvandlinger holder kun nogle få sekunder (minutter, hvis han presser sig selv), og han kan bruge dem i en slåskamp ved at blive ved at forvandle sig frem og tilbage. Hans chakra kan holde til det, men smerten er forfærdelig. En sådan kamp kan kun vare i maksimalt en halv time, hvis hans deltagelse skal være frivillig. Han vil ønske at stoppe langt før, og han bruger aldrig sine vinger, med mindre alternativet er et meget langt fald. Vingerne gør mest ondt, fordi formen er så langt fra den, han er begrænset til. Hvis han selv skulle beskrive smerten, vil han sige, at det føles som om hver eneste tomme af hans hud bliver revet fra hinanden af hvidglødende dæmonståltænger holdt af Lysets krigere. Det ved han muligvis af erfaring. Nogle få egenskaber har han stadig uden at skulle modstå smerte: Han er stærkere, end han ser ud, men ikke umenneskeligt, og hans stemme kan gå unaturligt dybt særligt for en elver, selvom han normalt taler i et mere spidsøret toneleje.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Narcis kan opfatte magi med alle fem sanser. At sanse magien er som at kunne se flere farver, at høre meget høje eller dybe lyde eller have en kraftig lugtesans. Han kan føle magien i et relikvie eller artefakt, høre genklangen af den magiske essens i krystaller, se et væsens evner som en aura og lugte forbandelser. Jo flere indtryk, jo mere forvirrende er de, og evnen er ikke præcis. For eksempel findes der mange former for ildmagi, men Narcis har svært ved at skelne. Han kan kun se den måde, det får et væsen til at gløde en smule på. Det betyder også, at han med relativ lethed kan klassificere styrken af en magisk ting. Han kan også lugte varulve og vampyrer, selv om begge er sværere, jo mindre forbandelsen påvirker dem. F.eks. er en varulv tæt på fuldmåner meget nemmere at spotte, end en vampyr, der netop har slukket sin blodtørst, og ikke længere er svækket eller jager.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter:
- Høj smertetærskel
- Utroligt videbegærlig særligt når det kommer til magi (specifikt slavebinding af magiske væsner)
- Tålmodig
- En vis evne til at skjule sin identitet
- Kan være vågen i mange årtier og så sove i et par årtier meget lig en drage
Svagheder:
- Slavebundet af Lyset
- Undervurderer ofte sine modstandere, da han ser alle ikke-dæmoner som ubetydelige døgnfluer (gamle elvere er en undtagelse, yngre dæmoner er ikke)
- Selvoptaget
- Kan ikke modstå en chance for at få sin frihed tilbage lige meget hvor lille den chance er
- Kan ikke længere husket andet end sin basistræning med våben efter flere århundreder uden rigtig våbenkamp
- Samlermani hvad angår artefakter og skatte
Interesser: Krystallandets historie, særligt konflikter med dæmoner involveret, og magi, guld, ædelstene og andre skinnende objekter, der er en drageskat værdig.
Drømme/ønsker: At blive fri og myrde den dæmon, der gav hans navn væk, at se Lyset falde, at se Mørket falde, at se Kzar Mora genopstå og at få sin status igen. Alt sammen ting, der har meget lange udsigter.
Elsker: Lugten af kraftfuld magi og al tid han kan få til at studere i sit kammer.
Hader: Stanken af forbandelser.
Andet omkring personlighed: Narcis er snobbet, kold og narcissistisk, men han bruger det meste af sin tid bagved en facade. Han skifter aldrig personlighed - ikke rigtigt -, men han foregiver at være forskellige personer efter behov. For eksempel er der en del handlende i Medanien, der tror han er en professor fra Dianthos. Han er exceptionelt tålmodig, for hvad er et par årtier til, når man har ventet i et par årtusinder. Han hader Lyset, og han hader Mørket, selvom visse individer inden for Mørket stadig har hans billigelse. De dæmoner, der kender historien bag Kzar Moras lukning enten ved at være der selv eller have fået den fortalt, ved måske, at en dæmon ved navn Narcis eller en dæmon af Narcis’ klan var en mindre del af grunden til, Kzar Mora faldt. Hans klan var en del af dæmonhæren, og Narcis lagde næsten egenhændigt klanen ned efter at være blevet slavebundet af Lyset, hvilket svækkede dæmonhærene. Dette er en af mange grunde til, at han gør sig umage for at skjule sin identitet. Dengang blev han i hvert fald jaget af sine egne.

Baggrundshistorie

Fortid: I sammenligning med det storslåede Aztaroth før Kzar Moras porte lukkede i, og dæmonherrerne og deres følgere flygtede fra byen og lod den gå i forfald, var Ash em D’Zar (Luen i Dalen på dæmonernes sprog) kun en sølle boplads. Ikke desto mindre havde nogle af de mere magtsyge klaner deres huse her. Blandt dem var klan Gol’Dhraign en familie der hævdede slægtskab med Avaritia-linjen af de Syv dødssynder. Da kun de Syv Dødssynder, klan Draíochta (magi groft oversat) – artefaktsamlerne –, og nogle få andre, der ikke er værd at nævne her, havde formuer, der kunne måle sig med klan Gol’Dhraigns, satte ingen spørgsmålstegn ved den påstand. Hvem, der var rigest, afhang af, hvordan man målte rigdom. Personligt vægtede Narcis magi meget højt. Af denne grund, og fordi Narcis’ far havde været væk på det forker tidspunkt, gik der rygter om at hans mor havde kopuleret med en af Draíochta-brødrene som gik meget op i magiske genstande og ikke gav et knækket horn for guld, sølv og ædelstene. Det gav god mening fra et dæmonisk synspunkt, og de fleste fandt det let at forstå hende. Brødrene var begge flotte omend ikke særligt magtfulde, og hendes mage var præcis det modsatte.

Klan Gol’Dhraign hævdede også slægtskab med rubindragerne i den sydlige ørken. Dette gav anledning til mere tvivl. Det ville sige, lige ind til man havde gjort et medlem af klanen vred. Modsvaret ville helt bogstaveligt blive spyet i fornærmerens ansigt, og der ville bestemt blive brug for salve til et sådant brandsår. Desuden ville renovationer være nødvendige hvor ordvekslingen fandt sted hvis det var foregået indendørs, eller pladsen af andre årsager havde været mangelfuld.

Det var den klan som Narcis blev født ind i. Han havde kun eksisteret i åndeverdenen i få øjeblikke før han trådte ind i Krystallandet. Han huskede ikke sin første tid i ånderiget, og ville ikke selv opleve dens eksistens før om flere århundreder. Hans familie var ikke kærligt anlagt – det var der ikke mange dæmonfamilier der var – men deres loyalitet kunne han altid regne med så længe han opførte sig som de ønskede. Og det gjorde han.

Århundreder gik. Krige blev ført, mange af hvilke Narcis selv deltog i sammen med resten af sin klan. Evnen til at forvandle sig til drager for slet ikke at nævne at holde dem som kæledyr til krigsformål – og, hvad var vigtigere, at bevogte deres guld -, gjorde klan Gol’Dhraign utroligt nyttig i kaotiske tider. Og selv i kaotiske tider voksede dæmoncivilisationen, og til dels grundet de enorme mængder økonomisk støtte og ressourcer fra klan Gol’Dhraign blomstrede Ash em D’Zar, smeltede sammen med småbyerne omkring den i Kzarabjergene og blev med Aztaroth, hovedstad i Kzar Mora og centrum for det dæmoniske imperium.

Mens dæmonerne sloges med elverne, som nu i nogle århundreder havde haft engle til at støtte sig, var de dødelige racer vokset i antal og sammenhold. Omkring år 0 efter insekternes egen tidsregning, var de vokset til en plage, og elverne nedlod sig til at alliere sig med dem. Et gammelt kneb, elverne havde brugt ofte, var at slavebinde de mindre dæmoner. Problemet var, at mange af de yngre ikke var nært så udholdende som de ældre, og en af dem lod Narcis’ navn smutte.

Under presset fra ”Lyset”, hvor prætentiøs måtte man have lov at være, begyndte dæmonerne at strides indbyrdes om skyld, ressourcer og ikke mindst magt, når en position blev *host* ledig. Narcis mistede hele sin klan under krigen, langt de fleste ved egen hånd eller som en konsekvens af hans egne planer. Han havde ikke selv megen magt, men han var snu og havde forbindelser. Det blev udnyttet groft af hans herrer blandt skadedyrene, og for at sikre deres kontrol, blev Narcis forbandet til at forblive i sin elverform – i det mindste kunne han stadig håne trækrammerne –, ind til Lyset fik brug for en drage.

Resten er historie. Portene blev lukket. Narcis blev jaget af sine egne, og søgte ly i Krystalborgen, som det var den gang. Det havde ikke været hans mening at blive slavebundet og gøre det af med sin klan, men det var ikke relevant.

I de sidste par årtusinder har Narcis aldrig været fri. Hans tøjler har somme tider vandret væk fra paladset, men det lykkes altid en eller anden hofnar at finde hans navn gemt væk i arkiverne. Over tid er det lykkedes ham at skabe et godt liv for sig selv med større frihed, som han har mistet og fået igen flere gange, og har erstattet sin blodtørst med tørst efter viden og studier af magi. Et menneske ville måske sige, han var blevet mere moden i den tid, han har levet uden for Dæmonriget. Drageformen har han dog ikke fået lov at bruge siden portene lukkede, og ind til de åbnede igen for nogle år siden, var han voldsomt bekymret for, at hvordan hans forbandelse kan brydes, var gået helt tabt. Og så er der selvfølgelig den detalje, at han endnu ikke har fået kløerne i den fordømte pivskid af en ung dæmon der gav hans navn væk.

Værste minde: At finde ud af Lysets planer med ham, efter han blev slavebundet
Bedste minde: Den første gang han fløj over en menneskeby og satte den i flammer
Barndomshjem: Ash em D’Zar, en gammel del af Azteroth

Familie: Så vidt Narcis ved, omkom hele hans slægt under dæmonkrigene, de fleste ved hans egen hånd eller som konsekvens af hans planer.

Andet

Narcis – og hans klan, hvis den stadig eksisterede – hører til den slags dæmoner, der kan skabe deres egne kroppe og derfor ikke skal bruge en vært. Han kan dog stadig besætte en krop for en kort tid lige som andre dæmoner.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel