Saga Aylmerdottir

Ikke rigtig noget, drikker mere end man burde

Status: Inaktiv

Godkendt: 07.11.2015

Antal posts: 147

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Saga Aylmerdottir
Kaldet: Saga
Køn: Kvinde
Alder: 24
Fødselsdag: 4. september
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Saga tror som sådan ikke på én gud, men dem alle, men hælder nok mest til Avanya på grund af hendes glæde for den vilde naturen.
Erhverv: Ikke rigtig noget, drikker mere end man burde
Nuværende levested: Dianthos - Pt. bosat i Dianthos, hvor hun bor på kroer, når pengene er til det. Når de ikke er overnatter hun i tilfældige gyder eller kærre.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 65 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Kastaniebrunt
Hårstil: Halvlangt, let krøllet hår der oftest er løst, og ellers i en sjusket fletning. Saga har det med at glemme og rede det, og derfor findes der et par dreadlocks i hendes hår her og der.
Øjenfarve: Grønne
Kropsbygning: Muskuløs. Det er hårdt arbejde at være med til at drive en kro, og det kan ses på hendes krop, som har tydeligt aftegnede muskler.
Hverdagstøj: Selvom det måske ville være kutyme for Saga at være iført kjole er det aldrig noget hun har gjort det i. Hun har altid foretrukket mændenes kortere tunika og lærredsbukser, og det er derfor oftest dette man ser hende i. Efter megen overtagelse har hendes mor syet adskillige sæt, så de faktisk passer hende og ikke længere poser på hende, men faktisk viser hendes kvindelige former. En halvstram, langærmet tunika med et par lærredsbukser er oftest det man ser hende i, ligesom man sjældent ser hende uden den læderjakke hun arvede efter en ældre gæst døde på kroen. Derudover bære hun et hæklet sjal, der snor sig fra højre skulder og skråt ned over overkroppen når det er vinter. Hue og vanter ser man hende sjældent i, da det er svært at holde på en bue og pil med klodsede vanter.
Ar, permanente skader, el.lign.: Et langt ar i venstre håndflade fra et glasskår da hun skulle samle et smadret krus op. Derudover blev Saga sparket af en hest da hun var fem år, og endte med et brækket ben og skadet knæ, og selvom det ikke er tit det sker, kan knæet godt gøre ondt i meget fugtigt vejr.
Særlige kendetegn: Det mørke hår og buen, som hun sjældent ligger fra sig.
Faceclaim: Jennifer Lawrence

Magi

Magisk evne (1): Evnen til at kunne fornemme ting:
Det er ikke synskhed, langt fra, men Saga har evnen til at kunne fornemme ting inden de sker. Fx et dyr i et krat, hvilket har gjort hende til en fremragende jæger.
Derudover giver denne evne (som man vel kan beskrive som en veludviklet 6. sans) hende mulighed for at kunne mærke et angreb inden det sker. Fx vil hun være i stand til at fornemme, at den vrede mand hun lige har lænset i poker har samlet en stol op for at slå hende inden han rammer. Det betyder, at hun er svær at lave bagholdsangreb på, da hun for det meste vil kunne mærke det inden det sker.

Magi er dog ikke noget hun har meget af, og det er kun lige umiddelbart inden noget sker hun kan mærke det – og det er kun ved faresignaler eller hvis hun fx jæger. Hun kan ikke mærke folk komme rundt om et hjørne og undgå at støde ind i dem.
Det er en passiv evne og hun har ingen idé om hvordan hun styrer den. Ligeledes hvordan hun træner den, selvom den synes at være blevet stærkere de sidste par år, måske fordi hun har brugt den mere.

Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Skærpet hørelse:
Sagas hørelse er skærpet ud over det sædvanlige, om end det ikke er voldsomt. Hun er i stand til at høre samtaler på op til fem meters afstand. Det kræver dog at hun decideret retter sin opmærksomhed mod den/de personer hun ønsker at høre. Ligeledes gør denne evne hende i stand til at høre fodtrin eller vejtrækning på afstande.
Det er ikke en evne hun har trænet, udover til jagt, og hun har derfor ingen kontrol over den. Dette betyder, at hun til tider er nødt til at bruge en del kræfter på at ”lukke ned” for den så hun ikke bliver oversvømmet med alverdens lyde. Noget der kræver en del mental udholdenhed, hvis hun ikke skal ende med at blive overrumplet af samtlige lyde omkring hende og ende med at få voldsom migræne. Evnen er passiv, og hun kan derfor ikke slår den til efter forgodtbefindende, til gengæld har hun trænet sig selv i at kunne slå den fra, hvis hun har brug for det.

Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Talenter:
● Saga er en fremragende jæger, hvilket er et talent hun ofte har gjort nytte af.
● Derudover er hun god til at bage sit mors berømte morgenbrød med tørret frugt.
● Hun er god til at lyve, og kan da også lette en pung eller to uden problemer.
● En af Tusmørkekroens mere tvivlsomme gæster lærte hende engang at dirke låse, hvilket er en færdighed hun har øvet sig i på sine forældres forårskammer, og som hun nu behersker temmelig godt.
● Derudover har hun et talent indenfor øldrinkning og sjofle viser, hvilket følger med når man er en kroejerens datter.

Svagheder:
● Saga kan være voldsomt stædig, hvilket betyder hun ikke altid ved hvornår hun skal stoppe.
● Hun er temperamentsfuld, og får sommetider sagt ting hun ikke mener ud af ren arrigskab.
● Hun er rapkæftet, hvilket har givet hende et par på hovedet mere end en gang.
● Igennem de sidste par år er hun begyndt at blive lidt for glad for brændevin, og drikker lidt for meget af det.

Interesser: Jagt, bueskydning, øl, naturen, terningespil.

Drømme/ønsker: At blive en del af Lysets Krigere og slå mørket tilbage.

Elsker: At bruge tid i naturen på bare at være og observerer.

Hader: Alt for store menneskemængder.

Helhedsindtryk af personlighed: Saga er en gæv pige med ben i næsen, der foretrækker den vilde natur frem for storbyerne. Hun er stædig som bar fanden, men besidder en humor og et glimt i øjet der får de fleste til at tilgive hende hendes stædighed. Hun elsker at tage ud med sine bue og pil og jage, men holder mindst ligeså meget af at servicere kroens gæster en regnfuld aften. Venner er ikke noget hun har voldsomt mange af, men det skyldes nok snarere at der ikke har været mange børn der hvor hun er vokset op, og hvis hun fik muligheden ville hun sikkert godt kunne skabe sig et solidt venskab eller to. Hun er loyal og eventyrlysten, og drømmer om engang at blive en del af Lysets Krigere - når hun altså har set verden først.

Baggrundshistorie

Barndom: Saga barndom har for hende hverken været voldsom eller specielt spændende. Og alligevel har den været fyldt med eventyr. Som datter af Tusmørkekroens ejer har hendes verden været fyldt med rejsende fra spændende steder, der alle bar historier om eksotiske verdner som Saga hurtigt higede efter at blive en del af. At vokse op i Tusmørkedalen var ikke altid sikkert, men Saga lærte hurtigt at sno sig og undgå de værste racer, for i stedet at opsøge de mest tiltrækkende rejsende. En af disse var Kala. En ung kvinde fra Rubinien, der bragte spændende krydderier og dufte med sig. Og hvad mere, hun bar også en bue, som hun lærte Saga at bruge. I starten for at fornøje den unge pige, men senere til brug i jagt, som Saga viste sig at have et talent for, og selvom hendes forældre ikke var meget for at lade hende søge ud i bjergene lod de hende alligevel gøre det under Kalas overvågning. Det var under en af disse jagtture, at Kala opdagede Sagas magiske evner, omend hun ikke gjorde andet end træne Saga i at bruge dem til jagt.

Fortid frem til nu: Stor var sorgen da Kalas rejste bragte hende videre fra Tusmørkekroen, men som afskedsgave efterlod hun den bue hun havde lært Saga at skyde med. Og fra den dag foretrak Saga at strejfe om i den vilde natur. Hun lærte hurtigt de bedste steder at jage bukke, og de værste steder at søge ly for regnen, ligesom hun ikke var sen til at huske, at bjergerne ikke var et trygt sted om natten. Et par gange glemte hun tiden og måtte søge ly i en grotte for natten, og selvom disse nætter blev brugt på at ligge søvnløs og huske på alle de skrækhistorier hun havde hørt på kroen, skete der aldrig noget mere voldsomt end dengang en rotte løb hen over hendes ansigt og et sekund overbeviste hende om, at det var den skællede edderkop fra Topalis, som en af gæsterne havde fortalt hende om. Efter den oplevelse sørgede hun altid for at søge tilbage til kroen inden natten faldt på.

I takt med at hun blev ældre blev Saga mere og mere eventyrlysten indtil den dag, hvor hun fortalte sine forældre, at hun ville rejse ud og opleve verden. Hele verden. Det var ikke noget de var meget for, men begge vidste de, at de ikke ville kunne holde hende til Tusmørkedalen hele deres liv, og efter megen diskussion gik de med til at lade hende rejse.
På sin færd ud i verden stødte Saga på Lysets Krigere, og ved dette møde gik det op for hende, hvad hun var sat i verden for: for at blive en af dem. En stærk og standhaftig kriger der bragte lyset med sig. Et mål blev sat og kursen blev lagt mod Hovedstaden, som hun stadig har kurs mod, om end hun har haft et par afstikkere undervejs, da der stadig er så meget hun gerne vil se og opleve.

Værste minde: Dengang hun blev sparket af en hest og brækkede benet. Smerten fra det helende ben var forfærdelig, og hun kunne ikke forlade sengen i to måneder.
Bedste minde: Den første gang hun holdt en bue og en pil i hånden.
Barndomshjem: Tusmørkekroen

Familie: Far: Hrafn Aylmer -Død, døde under pesten
Mor: Bria Aylmer - Død, døde under pesten

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri Læremester
Lige nu: 1 | I dag: 8