Han havde heller ikke meget på sig, og han vidste at han skulle begynde at finde noget arbejde, hvis ikke hans krystaller skulle slippe op, men han var blevet lidt demotiveret da han i den sidste by var blevet afvist med det samme, før han dårlig kunne tilbyde sin hjælp til noget arbejde. Måske de vidste at folk der så ud som ham var nylig løsladte fanger? Det havde i hvert fald fået ham til at drage videre sydpå, væk fra vejene.
Det havde ikke rigtig slået ham at han var nået til Azurien, før at hans øjne endelig landede på den store sø. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været her, og som hans blik gled rundt, så åndede han lettet op, som han trods alt stadig kunne huske lidt af geografien. Han var et stykke væk fra både Lazura og den retning hans klan burde bo. Herfra kunne han dog ane den store by, og hvordan, hvad han regnede med var både, blev ved med at sejle rundt i nærheden eller fra byen, men han følte sig alligevel sikker i at han ville få lov til at være alene her.
Han trådte lidt ud til vandet, vaskede hans hænder og ansigt, og tog et par slurke af vandet, inden han trådte tilbage væk fra breden igen. Solen stod højt på himlen, og siden det så ud til at ingen folk ville komme denne her vej, så lagde han sig ned i det bløde græs, og bare lukkede øjnene. Det kunne godt være at han var begyndt at mangle krystaller, men for nu... så havde hand et fint med bare at nyde solen.
Et par dovne arme strakte sig over hans hoved, inden han fik lagt sig ordentlig til rette.