Yago

Krystalisianer

Status: Søger tråde

Godkendt: 28.06.2023

Antal posts: 59

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Yago af Ithla
Kaldet: Yago
Køn: Mand
Alder: 33
Fødselsdag: 11.6 år 1991
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Plejede at bekende sig til Nalish'ra men har mistet troen
Erhverv: Tidligere fange, nu arbejdsløs
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Slange - Sort Regnbuesnog
Følgende effekter af at været halv sort regnbuesnog:
- Skifter ham
- Giftigt bid
- Resistans overfor (især slange)gift der bliver indtaget
- Nærsynet
- Sort mund og tunge
- Skæl over dele af kroppen

Udseende

Højde: 179 cm
Vægt: 65 kg
Øjne: Grønne med en sort aflang pupil. Hans øjne er lidt skrå og hans øjenvipper er tykke og indrammer øjnene.
Hår: Sort, fint og tykt. Er tydeligt klippet af ham selv i meget skarpe lag. Det går ham ca. til skuldrene.
Hud: Hans hud er lys, med meget lyse skæl som giver et grøn-gult skær.
Kropsbygning: Lang og slank, selvom der er tydelig muskler på kroppen.
Hverdagstøj: Simple rober, typisk mørke farver. De har tydeligt set bedre dage.
Ar, permanente skader el.lign: Det meste af Yagos krop er dækket i gamle ar. Meget af det ser ud til at være selvforskyldt, og primært med knive, men der er enkelt brandmærker og voldsommere mærker rundt omkring. Det mest tydelige ar er det der går over hans ansigt, såvel som et rimeligt voldsomt der går fra midten af hans mave ud mod siden.
Særlige kendetegn: Hans mund er helt sort, og han har en lang tunge, og et par skarpe hugtænder.

Magi

Magisk evne (1): Denne evne har både en aktiv og passiv del.

Den aktive del: Yago kan vælge at dele et bånd med en person han kan se, personen kan kun bryde dette ved at komme langt nok væk (1 km. radius), eller slå ham ud.
Når båndet er etableret, så vil enhver skade der sker på den ene af dem, også blive overført til den anden. Om det er magiske eller ikke magiske. Hvis det er noget der sker med deres fysiske krop (og ikke f.eks. forvrænger sindet eller lignende), så får den anden det også. Det betyder dog også at de kan skade hinanden ved at gøre skade på sig selv.
Når denne del af evnen er slået til, så er den passive del slået fra.
Han kan tidligst justere evnen hver 30. minut. Hvilket vil sige at der går 30 minutter fra at han slår den til, til at han kan slå den fra igen, og ligeledes 30 minutter derfra til at han kan slå den til igen (i tilfælde af at han vil skifte personen båndet er med). Hvis den bliver afsluttet før tid grundet distance eller at han bliver slået ud, så start 30 minutter fra det øjeblik den er blevet slået fra. Den kan maximum vare 24 timer.
Skader har ikke tilbagevirkende kraft.

I teorien er det alle kropslige sensationer der bliver delt mellem de to af dem, men grundet i at den primært er blevet brugt til at skade andre, så har smerten og adrenalinen typisk overdøvet alt anden følelse, og ligger mere latent i kraften, og er ikke ligeså insisterende. Han kan, hvis trænet, gøre forbindelsen kraftigere og dermed dele flere sensationer med folk. Denne del vil også kunne holdes åben (ligesom den anden evne), selv gennem at han sover, skulle den anden part være villig.

Den passive del: Når Yago normalvis bliver skadet af sin modstander, så vil de modtage samme skade, bare ikke i ligeså stort omfang. Det vil sige at et stort snit med et sværd, vil udforme en tynd rift på hans modstander. Jo større skader han får, jo større får de også, men det er aldrig skader der vil være dødelige i sig selv. Den virker kun på den øverste del af huden. Skulle nogen kunne gå ind og forvrænge hans indre eller bruge ting som blodmagi, så er det muligt at hans evne ikke slår ud og giver tilbage af samme skuffe.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Yago har muligheden ved at lægge sit hoved mod en anden persons hoved og dermed dele sind med en anden. Det kræver kun et kort øjeblik af forbindelse, så at nikke nogen en skalde ville også være nok (og har tidligere i Yagos liv været en af hans metoder). Det er svært at undgå forbindelsen hvis han får lov til især at lægge panderne mod hinanden, men ikke umuligt for en stærk mentalist. Det mest effektive er dog bare at undgå ham.
Når forbindelsen er skabt, så har begge parter adgang til hinandens sind. Det kan godt føles som om at personligheder, meninger, minder og følelser bliver en stor blanding. For visse personer kan dette skabe forvirring af hvem de selv er og decideret vanvid i både længere og kortere perioder, andre er mere standhaftige. Mentalister eller folk med høj mental udholdenhed har det typisk nemmere, men da det er en meget underlig følelse hvis man ikke er vant til det, så kan det stadig være svært at orientere sig i det.
Det der sker er at der kommer direkte forbindelse mellem de to der bruger båndet. Yago har adgang til sit 'offers' sind, og alt hvad det indebære. Hvis noget er blevet begravet dybere skal der dog graves mere for det, men han har også muligheden for at skubbe visse minder eller følelser frem i forhovedet, både af hans egne og af den anden persons. Hvis tingene bliver "skubbet frem" føles og opleves det af begge to, hvor mod de godt kan snage hos hinanden uden man skal dele oplevelsen i fuld. Alt hvad Yago kan, kan den anden person også gøre mod ham i dette stadie. Hans primære fordel er at han er trænet i at bruge den, så han ikke mister orienteringen.

Han kan kun tvinge forbindelsen mellem ham og en anden i op til en halv time. Er den anden person dog villig i at blive i dette stadie (og ligeledes hvis Yago er), så kan forbindelsen holde op mod 24 timer. Dette får dog linjerne mellem de to til at udvaske, og skaber en følelse af tomhed og som om at man mangler en del af sig selv, når den endelig bryder. Gentagende ganges brug på denne måde, kan skabe en voldsom afhængighed mellem de to.

For at komme ud af forbindelsen så kan Yago enten slutte den før tid, eller også slå Yago om kuld, og noget der får ham til at miste koncentrationen. Ellers hvis man løber langt nok væk fra ham, så vil den også brydes. Dog hvis det er den frivillige forbindelse, så er det kun hvis en af parterne vælger at stoppe det, eller når der er gået de 24 timer.

Han kan kun skabe en forbindelse med det samme individ 24 timer efter den første gang er blevet brugt, og han skal hvile i 30 minutter og helst i en time inden han bruger den fra en person til en anden. Gentagende intenst brug kan få Yago til kortvarigt at miste sin egen følelse af identitet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
Høj smertetærskel
Der skal meget til at slå ham ud mentalt
Hans hugtænder er giftige
Højere tolerance for gift der bliver indtaget
Immun overfor sort regnbuesnog bid
Urtekyndig til sår og skader
Svagheder:
Temperament
Socialt akavet
Egentlig ikke en særlig god kæmper
Tynget af skam
Bange for at udvise svaghedstegn
Nærsynet
Generel beskrivelse af personlighed: Yago er en mand der prøver at finde en ny virkelighed for sig selv, efter at have fået revet så mange år væk fra under ham. Han har svært ved at begå sig socialt, og kan virke lidt småakavet, fordi han ikke er helt sikker på hvordan han skal agere sig, når det ikke kommer fra en punkt af destruktion og smerte, selvom han for det meste bare skubber frem, og håber på det bedste. Han føler sig dog ofte mødt af en verden der ikke nødvendigvis stoler på ham. Han farer dog også let op, og bliver frustreret og vred, enten hvis nogen får trykket på særlig knapper, eller han føler sig uretfærdigt behandlet. Han tåler heller ikke at folk lægger op til at han er en kujon. Hvis han også først bliver startet op i det humør hvor han føler han skal tage hævn eller vise andre hvordan landet virkelig ligger, så kan det også være svært for ham at hive sig selv ud af det igen.
Han kan både være meget omsorgsfuld og forsigtig når det kommer til folk han gerne vil det godt, og han er nervøs for at blive mødt af sin fortid, en tid han ikke har lyst til at genopleve. Han døjer med en jævn mængde skam i det, men alligevel har han også en vis stolthed, og bryder sig ikke om at vise at han er svag. Inden i er han nemlig et ganske blødt individ.
Han finder en form for komfort i at skære i ting, især når han føler sig overvældet eller frustreret. Det får ham til at få frustrationerne ud, og for at rette det mod noget andet, er han faldet tilbage på at gøre det på sit hår, så der ikke er noget der reelt lider overlast.
Derudover så elsker han intet mere end at ligge udenfor på en solskinsdag and suge sol til sig.

Baggrundshistorie

Stilheden
Yago blev født i en mindre stamme i Azurien. De havde deres egen lille by i flodlandet ved en af de mindre skove. Og selvom Yago havde sine forældre, så var det hele som en stor familie. Den var ikke nødvendigvis den varmeste, men de holdt trods alt af hinanden. De var ikke langt fra en anden mindre landsby, og selvom landsbyboerne ikke nødvendigvis var begejstret for halvslange flokken, så interagerede de stadig med dem. De havde hver deres ting de gerne ville bytte, og på den måde tolererede de hinanden.
Yago på den anden side fandt et venskab med en af drengene i landsbyen. En ung halvelver ved navn Keinan. Grundet den korte distance, var det nemt for dem at løbe ud og mødes med hinanden for at lege og udveksle historier. Det var også med Keinan at Yago lærte sine evner at kende, og det skulle vise sig langt senere at det var den del der skulle drive Yago til vanvid.

Dråben
Yago og Keinan var blevet afhængige af hinanden. Hvad havde startet som en udforskning af Yagos evner var hurtigt endt ud i de to drenge dagligt mødtes for at holde forbindelsen ved lige. De delte sindet med hinanden, og der var ikke længere en linje mellem hvem Keinan var, og hvem Yago var, men som ingen rigtig vidste hvad der foregik, var der ingen der kunne stoppe de to af dem.
En dag følte Yago dog forbindelsen bryde, og da Keinan ikke mødte op hvor de skulle den følgende dag, eller dagen efter, begyndte panikken at sætte ind. Yago kunne ikke være i sig selv. Han følte sig tom og alene, og forkert, og da han endelig fik opsøgt Keinans forældre for at høre hvad der var sket, var det de værst tænkelige nyheder. Keinan var død i et banditangreb.

Vanviddet
Tynget af sorg langede Yago ud på den måde han kunne. Han tvang andre til at føle hans sorg, tvang dem til at føle smerten på kroppen som Keinan var gået igennem. Der var ingen der gik fri. Det var hans eget folk og folk i byen. Alt hvad han kunne komme i nærheden af racerede han på, indtil han blev nødt til at flygte fra sin hjemstavn. Men det stoppede ikke der. Det var som om at det var alt han kunne finde ud. Den eneste måde han kunne føle noget der ikke var sorg. Og det var sådan de næste 4 år forløb, indtil en gruppe overmandede ham.

Dommen
"Yago af Ithla klanen er dømt skyldig i alle tiltaler." Ordene rungede ud i salen som Yago endelig blev taget i alt han havde gjort, og på visse kanter burde han være heldig. Han var ung nok til at de regnede med at han ville blive bedre når han kom ud, men det følte han sig ikke i, som han blev sendt i en arbejdslejr for at aftjene sine straffe. Ikke nok med at afsone dommen, så var der også bøden.
Han kunne i mange år ikke affinde sig med sin situation, men som han blev ældre, begyndte han at bide det i sig, og skulle bare igennem det. Han blev aldrig god til at opføre sig pænt, men han lærte trods alt at holde sig for sig selv.

Friheden
Efter 15 år med hårdt arbejde var det endelig ovre. Han blev givet simple klæder, og havde et par ekstra krystaller på lommen til at starte et liv. Et liv han ikke engang var sikker på hvordan han skulle være i, men som han kiggede bag sig, så var han sikker på at han i hvert fald ikke skulle tilbage.

Familie: Han har ikke set sine forældre og klanmedlemmer i årevis, så han ved ikke hvordan de har det.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Venus Læremester, Muri Læremester
Lige nu: 3 | I dag: 9