Krystallandet
Hobbit 12.11.2016 11:45
Iulia så fra den ene til den anden og forsøgte at holde sig så stabilt oprejst som muligt. Hun var forvirret over hele situationen. hvorfor.. Hvorfor lod de dem ikke bare gå uden at indvende sig? At fremmede direkte udviste denne bekymring forvirrede hende fuldstændig og man kunne se at øjnene blev bragt ud af kurs. "Jeg klare mig" Så derfor svarede hun kun Gwen.. For hun vidste ikke hvad hun skulle gøre med de andre. Andet end hun efter at havde kigget en del fra den ene til den anden fik sagt hvad hun regnede med var normen for almene mennesker "Vi vil ikke være til besvær" De var fremmede og jo, de havde hjulpet. De havde været rare. Men de mange mange år i minerne havde gjort at hun ikke engang turde stole på dem. Der var kommet folk ind engang imellem, der der første lange stykke tid første at skrabe ting til sig ved at lade som om de bekymrede sig om andre. Manipulerende og tilragende. Minderne gav ikke slip lige med det samme.
Helli 12.11.2016 13:12
Gwen kiggede op på sin søster. Nej, det gik altså ikke. De kunne ikke komme videre, selv Gwen der nu var kommet på benene, kunne mærke hvor slemt Iulia havde. Gwen kunne ikke tage sig af Iulia hvis hun faldt om. Iulia ville heller ikke kunne tage sig af Gwen, hvis Gwen faldt om. Hun gik lidt tættere på Iulia og lagde sit hoved mod Iulia's ene arm, og hviskede så blidt. "Hvad nytter det, hvis vi ikke engang overlever at komme væk herfra." Gwen ville opleve verdenen, selvom hun intet kunne se, men hun havde behov for sin søster for det, og de havde behov for at overleve dette sammen!
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 15.11.2016 11:21
Rouku forholdte sig roligt, som han fortsat fik pakket tingene tilbage på plads i sin siddende tilstand, inden han rejste sig og så på dem.Det så ud til at det var den ældste, og værst tilredte, der skulle overtales. Hvorfor kunne man kun gætte om, og hans gæt var ikke af den rare kaliber. Som han havde renset Gwens sår havde han bemærket andre mærker, der ikke var blevet kommenteret. Men han kunne se at huden var blevet mishandlet af forskellig art. Oven i det var deres fysiske tilstand skræmmende små og selvom de var i live, skulle der ikke en professor til at se de var underernæret. Men lillesøsteren var behjælpelig. Lokkende for sin søsters egen skyld. "Om ikke andet kan vi hjælpe jer væk fra klippeområdet og ned i dalen, hvor terrænget er mindre hårdt" blev det godtaget, kunne de altid på vejen overtale dem til at blive længere. Det virkede som den bedste løsning lige nu.
Helli 15.11.2016 19:23
"I skal slet ikke tænke på at være til besvær," nævnte Lorcán så. De to mænd havde virkelig intet imod at tage dem med ned og blive sammen med deres familier. De ville jo bare være sikre på at de to søstre var okay, og ikke ville dø når de rejste videre.Han nussede lidt Tímeas pels, da han godt kunne mærke at hun langsomt var ved at blive urolig. "Men det er nok bedre at komme ned til dalen først. Det er katastrofalt heroppe, hvis man træder på løse sten." Det var unormalt at man så røg til bunden af dalen med utallige brækkede knogler. Det var ikke altid sådan, men man skulle se hvor man gik. Bjergene var virkelig utilgivelige.
Hobbit 15.11.2016 19:32
Det var svært at indrømme når man havde brug for hjælp, og ens stædighed var som regel aldrig en behjælpende faktor. Med skaderne hun allerede havde erhvervet sig havde Iulia egentlig ikke kræfter til at modsætte sig, men hun var urolig. Man kunne så nemt blive snydt, og hun regnede ikke med at verdens omkring dem var mere nådig end minerne hvad andre folk angik. Iulia fastholdte sit blik ned på Gwen. Hun vidste godt at den yngre søster havde ret. og endnu mere ret fik hun som det tilsyneladende blev bekræftet af Lorcán at det ikke var et favorabelt område de var i. Havde de stadig haft deres magi, var det ikke et problem. Iulia tog sig uvilkårligt til det magisk dæmpende armbånd, som i øjeblikket ikke fungerede, og forhåbentlig aldrig kom til det igen. "Okay.. Vi følger med til dalen..8/b]" Og så måtte tiden vise hvad der skete derefter.
Helli 15.11.2016 20:01
Gwen smilede blidt op til Iulia. Det var godt at de i det mindste ville komme derned, så det ikke ville gå mere galt med dem. og selv hvis det gik galt... de formåede i det mindste at komme ud. De fik smagt friheden i bare en smule tid og det var nok det vigtigste.Hun holdte dog stadig fast i Iulia, da hun på ingen måde havde lyst til at give slip på sin søster. Det kunne da også godt tegne på at det ville være et problem at skille de to piger ad igen for at få dem ned af dalen, for selvom Gwen stolede mere på mændene end Iulia gjorde, så ville Gwen ikke separeres.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 16.11.2016 20:50
Det så ud som om at fornuften begyndte at trænge igennem ved den ældre søster og nikkede roligt til Lorcáns tilføjelse. Det var direkte farligt for dem at blive her! Selv for dem var det farligt at blive heroppe for længe og udfordre ukendte områder – og de havde været her rigtig mange gange efterhånden!”Godt.. Det går hurtigere at ride derned, hvis i kan holde til det?” Fluffy løftede hovedet fra den tørre græstop han var godt og grundigt i gang med at udforske og tykkede et øjeblik en smule dovent, inden han bevægede sig hen til Rouku og puffede til hans ryg. Det betød jo naturligvis også at de måtte skille dem fra hinanden igen for at en kort stund, hvis det skulle gå hurtigt. Ellers måtte Rouku jo trække Fluffypuff ved siden af sig, mens søstrene sad deroppe.
Helli 17.11.2016 19:46
Tímea rejste sig endelig op fra hvor hun havde ligget på jorden og strakte sig lidt. Hun var godt klar over at der skulle til at ske noget nu, og så var det bedre at være forberedt. Lorcán forblev i nærheden af hende, og måtte da også lige klø hende bag øret, da hun bestemte sig for at det var der tid til."Vi kan godt tage den med ro ned til dalen, siden vi ikke har dragen i hælene," tilføjede han. Det gjorde at turen ville være mindre bumpende, fordi at dyrerne ville tage den med ro i stedet for at løbe afsted. Det ville søstrene nok egentlig foretrække. "Det er selvfølgelig nemmere, hvis vi tager en af jer hver..."
Hobbit 18.11.2016 20:06
Iulia forholdte sig roligt omkring at Gwen sad fast omkring hendes arm, uden at havde lyst til at give slip. Egentlig var hun ret glad for at havde den ekstra kontakt. Så følte hun sig knap så alene, som hun måtte lade sin egen stædighed ligge til siden og acceptere hjælp fra andre. Det var ubehageligt at stå i sådan en situation. Hun tog en dyb indånding og kiggede spørgende ned på Gwen. "Hvad vil du helst?" Iulia selv kunne godt håndtere at de blev skilt igen for en stund, mest af alt fordi hun bare trængte til at komme ned og sidde roligt og afslappet - måske endda sove, så hurtigt som muligt. Men hun ville hellere gøre hvad Gwen var mest tryg ved. Helli 18.11.2016 21:23
Gwen havde noget et seperationsproblem når det kom til Iulia. Især nu når de var i nye omgivelser og hun intet kunne se. Det gjorde det tydeligt hvorfor hun var så afhængig af sin søster, men det var nok utroligt at se på en teenager, der nærmest opførte sig som et barn der ikke ville skilles fra sin mor. "Jeg vil ikke skilles fra dig," mumlede Gwen, dårlig højt nok til at de alle kunne høre det, men hun var ikke tryg ved dem, selvom hun var mere villig til at modtage deres hjælp. Hvis hun blev skilt fra Iulia, så kunne hun ikke se hvor hun var henne og det gjorde det mere skræmmende.It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 23.11.2016 15:04
Rouku var afventende i et stykke tid, ventende på at søstrene fandt ud af hvad de ville. Han strøg i stedet Fluffy over snuden, fik ham til at ligge sig og dermed ikke virke så stor og voldsomt, samt nemmere at bevæge sig op på. Storesøsterens spørgsmål var den afgørende faktor – for enten skulle de havde en hver at tage med sig på dyrerne eller det ene vil blive trukket. Lige nu var Rouku åben for hvad end svar der kom. ”Lorcán, tager vi Syd eller østvejen?” Den ene var lidt mere pumpy men hurtigere, mens den anden var mere roligog ligeud, selvom det betød amns kulle rundt om et større klippeområde, af stier. Det var Rouku der kendte vejen, men foretrak at Lorcán var med i beslutningerne.
Helli 23.11.2016 18:35
Når Lorcán selv skulle finde vej her i bjergene, hvilket skete til tider, lod han altid Tímea styre vejen. Hun kendte vejen og forstod til dels hvad han sagde, så det var nemmere at lade hende styre det. Hvis han selv skulle finde vej... med hans held ville han nok ende i Norvik eller Dragorn... og det var alligevel imponerende, når man tænkte over at der ikke var mange veje ned af bjerget."Østvejen," sagde han efter lidt overvejelse, da han godt kunne se at storesøsteren stadig ikke var i god stand. Det var bedre hvis de tog den længere vej, og han var sikker på at Rouku også forstod det.
Hobbit 23.11.2016 18:44
Iulia lod sin hånd glide blidt ned over Gwens skulder, givende trøst og støtte. Så meget hun i øjeblikket kunne mønstre med tanke på hendes skader og at hun ikke ligefrem kunne tænke klart i øjeblikket. Men hun ville følge hvad Gwen ønskede. ”Okay” mumlede hun tilbage ind i mod lillesøsterens hånd og kyssede hende blidt på panden. ”Jeg slipper dig ikke” tilføjede hun, som hun fjernede sit hoved let så hun kunne se ned på sin søsters ansigt.
Iulia så op på de to mænd som hun lige nu var tvunget til at stole på. Hun lod et svagt suk forlade sine læber som hun hørte snak om hvilken vej de skulle ad. ”Gwen ridder sammen med mig..” Hendes stemme var klar og fattet, tydeligt afgivende at det ikke var til diskussion. Forhåbentlig accepterede de det svar. Ellers skulle de nok for øje på stædighed.
Helli 23.11.2016 18:49
Gwen gav et af sine små smil op til Iulia, og i det øjeblik der lignede hun ikke en på sin alder, men en der var langt yngre. En hvis uskyld var der stadig over hende, trods deres mange år i minen. Måske grundet at hun aldrig havde fået lov til at blive teenager. Hun havde aldrig haft den mulighed for rigtig at vokse op."Tak," mumlede hun, og kiggede så over mod der var mændene stod. Hun havde efterhånden regnet ud at der var der rødt, det var vidst en af mændene. Hun havde dog endnu ikke fundet ud af hvilken en af stemmener det var. Men mon ikke hun fandt ud af det før eller senere? Med mindre de selvfølgelig tog afsted i morgen.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 23.11.2016 19:27
Rouku nikkede eftertænksomt og lod en hånd hvile let mod sin hage. ”Ja, ja.. Det er nok den bedste vej at tage. Så havner vi heller ikke lige så nemt i problemer. Nu der er så tørt, burde mudder i hvert fald ikke genere os.” Det var lige før at han savnede mudder, bare for at være sikker på at der var noget vand tilbage i verden som ikke forsøgte at fordampe fra jordens overflade næsten de sekund det var kommet frem. Dertil, forstod han hvorfor østvejen var bedst for søstrene. De havde ikke brug for en vild tur, men derimod en rolig og mere kontrolleret.
Iulias faste stemme fik Rouku til at ændre blikket fra eftertænksom til en anelse overrasket, da han kiggede over på hende. Den afslørede tydeligt at Rouku da i hvert fald ikke skulle sætte sig på tværs. Han håndterede ikke stædige kvinder synderligt godt – kun mest når de ikke lyttede til fornuft. Men lige nu var det ikke så slemt at valget gik på at de sad sammen. Det betød blot at Rouku trak Fluffy. ”Okay.. Så vil jeg foreslå jer at sidde på Fluffy.. Han er mere…. Hvad skal vi kalde det Tímea? Glad for selskab” Han sendte isbjørnehunden et drillende blik, inden han vendte sig for at guide søstrene hen til det store dyr der havde lagt sig roligt og afventende.
Helli 23.11.2016 19:34
Der kom et højt fnys fra isbjørnhunden. For hun havde godt nok forstået at det der var en fornærmelse, og hun kiggede også væk fra Rouku. Nu måtte Rouku nok hellere gøre det op til hende før eller siden. Ikke at det var så svært.Lorcán tilgengæld grinte bare at det. "Hun er bare lidt temperamentsfuld omkring fremmede," supplerede han og gik op for at nusse hendes snudeskaft. Det gjorde hende i det mindste i lidt bedre humør. "Men er du nu sikker på at Fluffy kan forholde sig roligt nok ned af bjerget. Hvis jeg kender ham ret, så er der næsten mere krudt i ham, end der er i Tímea," pointerede han grinende. Måske ikke så betryggende for søstrene, men Lorcán kunne stadig tydeligt huske da Fluffy skulle trænes, og den gnist var aldrig helt gået væk vidst.
Hobbit 26.11.2016 13:53
For at være helt og aldeles ærlig, var deres samtale om hvilken persons ridedyr der var mest utålmodig og livlig, ikke ligefrem beroligende af nogen mulig art. Faktisk var det det direkte modsatte. Iulia fik mere og mere lyst til bare at gå ned af bjergsiden og tage chancen uden sine magiske evner, jo mere hun hørte. Men hun kunne ikke bare gå. Iulia tog en dyb indånding, gav sin lillesøster et klem inden en del af den stædige stålfaste Iulia kom frem mellem al forvirringen og nervøsiteten. ”Ikke for noget, men i er ikke særlig beroligende…” Hun løftede et øjenbryn af dem som hun så fra den ene til den anden. ”Hvis i trækker dyret, hvad for et dyr vil så med mindst sandsynlighed smide os af på vejen?” Hun var begyndt at fryse, skulderen gjorde stadig ondt af helvedes til og Iulia var ikke helt sikker på hvor meget mere spænding hverken hende eller Gwen kunne holde til i dag. ”Ellers, tror jeg bare vi går lige så stille ved siden af..”
Helli 26.11.2016 15:16
Gwen blev godt nok heller ikke betrygget af at de stod og talede om at dyrerne ikke ligefrem var så rolige, men hun var alligevel lidt mere interesseret i dyrerne, selvom hun ikke kunne se dem. Hun vidste bare at de ikke var ligesom de heste de havde haft da de var unge. De var næsten større, og var som en helt anden form.Selvom Gwen ikke var så tryg ved det, så hev Gwen lidt i Iulia's ærme. "Jeg vil hellere ride fremfor at gå," sagde hun lavmeldt. Dog kunne de to mænd nok sagtens høre hende, og selvom hendes blik var ufokuseret og bange, så kunne man se en hvis nysgerrighed brænde bag det.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 26.11.2016 15:37
Fluffy fnøs nærmest såret, mens han kiggede på Lorcán med de store sorte øjne. Men han blev liggende, nærmest som om han ville bevise overfor den anden at han sagtens kunne holde sig i ro. ”Men Fluffy er knap så skeptisk” Mere nåede han ikke rigtig at give igen med før den ældste af søstrene fik deres broderlige snak afbrudt og Rouku kløede sig lidt i nakken. ”Undskyld, I behøver ikke at gå” Det havde taget lidt overhånd med deres diskussion, og det kunne i realiteten være ligemeget om det var den ene eller den anden de kom op og sidde på. ”Vi tager Fluffypuff, og kan skifte på vejen, hvis.. han bliver træt” okay, det var egentlig meget ment hvis han blev urolig, men nu var det sagt og så måtte de nok også snart hellere komme afsted inden det blev mørkt.
Helli 26.11.2016 16:16
Nogen gange blev Lorcán bare revet med når han snakkede med Rouku, og han glemte at han nok også lige skulle passe på dem de havde reddet. Ikke at de ofte stod i denne her situation."Lad os gøre det så," sagde Lorcán bekræftende. "Vil I have hjælp til at komme op eller kan I godt selv klare det?" spurgte han så bekymret. Det var ikke fordi det nødvendigvis var meget sværere at komme op på Fluffy eller Tímea end en hest, men Gwen så muligvis ret lav ud til det, og Iulia var stadig såret. Så var det bedre at de blev tilbudt hjælpen. Forhåbentlig ville de dog ikke blive fornærmet over det. Nogen kvinder var lidt for standhaftige omkring at de ikke var de svagere køn. Ikke at Lorcán nogensinde havde ment det. Han havde trods alt en kusine der nok stadig godt kunne banke både ham og Rouku.
Trådnomineringer:
Nomineret af: Hobbit
Nomineringsårsag:
“Et søskende par fanget i miner i mange mange år, der endelig bryder frem til friheden. Jeg elsker hvordan de kan skifte fra at være isende kolde mod deres mennesker, til den dybe stærke kærlighed der er mellem to søskende. Gwen og Iulia slipper endelig ud, hvilket er starten på deres liv for at sige det - og så er der en drage med!”
Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“To søskende der lever i Mørkets miner i Dragonisdalen, men de får endelig en mulighed for at flygte. Det var en utrolig fantastisk opstart på de to søtre, og at det så udviklede sig til at vi hver havde 2 karakterer i tråden, gjorde det endnu sjovere. Især også da vi involverede en drage!”
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1