Log ind Opret bruger


Antal posts: 70
Oprettet: 26.10.2016
Status: Aktiv
Skaber: Helli

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Dragonisdalen
Mest aktive emne: Ro fra blæstens tuden - Minerne
Fulde navn: Lorcán Burke
Kaldet: Normalt bare Lorcán
Alder: 29 år
Fødselsdag: 1/11 - 1990
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Nak'lar
Erhverv: Dragejæger
Race: Nordfolk
Højde: 192 cm
Vægt: 97 kg
Lorcán er en stor mand, og han er robust bygget, og har efter års træning også fået en del muskler på kroppen. Han har langt, krøllet hår, som typisk er sat op, og har også en smule skæg. Hans hud er bleg, og han har da også en del ar, nogle er fra da han var ung hvor han legede for voldsomt, og andre er fra mere seriøse skader.

Magisk evne (1): Vand-magi - Han kan styre vand, men hans speciale ligger i is, og han tager typisk en vand mængde og gør det til is eller sne, før han manipulere den. Han kan lave skarpe istappe som han kan sende afsted som et våben.
Han kan også langsomt fryse større mængder til is, så han til sidst han indhylde væsner i solid is. Dette kræver dog koncentration og tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Magisk evne (2): Animeringsevne/nekromani - Han kan gøre et levende objekt levende, dette er især stærkt på væsner der tidligere har haft en sjæl. Han kan kun have en levende af gangen, og selvom tingen godt kan bruges til at slås med, så er de ikke specielt hurtigere. Han har dog næsten ingen kontrol over evnen, fordi den skræmmer ham.
Dygtighed til at kontrollere evne: 2
Talenter: Han er god til dyr, en god kæmper og er også god til mennesker
Svagheder: Sætter sig selv i fare for at redde andre uden at tænke over situationen, er bange for at nogen opdager at han kan necromani at han gør alt for at gemme det, har en utrolig dårlig stedssans
Personlighed: Lorcán er en utrolig udadvendt person der kan snakke med stort set alle. Han er høflig og følsom, når han skal være, men er også altid frisk på at drikke andre under bordet. Han er livsglad og værdsætter alle der er tætte på ham.
Han hader at miste folk han har kært, dette gør dog ikke at han er bange for at knytte sig, i stedet for vil han gøre alt i sin magt for at de ikke kommer noget til, i sådan en grad, at han gerne selv kaster sig ud i fare for at redde eller hjælpe dem.
Der er dog en markant forskel på ham når han er omkring folk, og så når han er omkring tætte venner og familie. Han bliver langt mere drillende, og kan til tider godt næsten virke led, hvis han ved at hans venner ikke vil tage det personligt.
Lorcán kommer fra en lang slægtning af Nordfolk, et stolt krigerfolk, helt igennem, og han voksede op i Dragonisdalen med sin familie. Selvom han ingen søskende havde, følte han sig aldrig alene. Hans forældre opdrættede dyr af alle arter, som han ofte kunne få lov til at lege, og hans fætre og kusiner besøgte ofte ham eller også besøgte han dem med sine forældre.

En af hans venner i byen hed Rouku. Og selvom Rouku var en tilflytter og så lidt anderledes ud, så kom de to drenge ud af det med hinanden fra dag et. Den ene var aldrig langt efter den anden. Og hvis en af dem blev taget i at lave ballade, så kunne man vædde med at den anden også have været involveret. De var bedste venner for livet.

Men alting kunne ikke forsætte med at være godt. En dag indhentede det ham, og hans bedstemor døde. Hun var en person der havde været så kær for ham, og var altid den første til at forsvare hans skarnstreger med Rouku, men pludselig var hun der ikke mere. Lorcán var efterhånden gammel nok til at forstå døden, og når man var død så kunne man ikke komme tilbage, og selvom han havde set andre døde mennesker, så kunne han slet ikke forstå at hun ikke ville være der for ham mere. Han ønskede mere end noget andet at hun ikke var død. Alt dette tænkte han på, da han sad og holdte hendes kolde hånd. Det var dette brændende ønske der åbnede op for den evne han havde gemt dybt inde i sig selv. For som han sad der og holdte i hendes hånd, begyndte den pludselig at sitre og hun åbnede sine øjne og satte sig op. Lorcán hoppede nærmest væk fra liget, men selv hvor han sad fra, så kunne han se at hun ikke var levende. Ligeså snart han tænkte at det her ikke var hvad han ville have og hun skulle stoppe, faldt hun sammen igen, og Lorcán og resten af hans familie sad som frosset. Lige indtil hans far greb fat i Lorcán's skulder og bedte om en forklaring, og ordre ham til aldrig at gøre det igen. For familien var tilbedere af Nak'lar og når Nak'lar tog ånden med sig, og det var som en skændsel mod ham at prøve at vække de døde til live. Dette var noget Lorcán tog til sig, men det gjorde også at han var skræmt af sin egen evne.
Desværre var denne episode grunden til at evnen blev vækket, og Lorcán opdagede meget hurtigt at han ikke havde kontrol over evnen på nogen måde. Ofte når han rørte et dødt dyr, fordi han havde været med til at jagte det, eller skulle flå skindet af, eller af andre grunde, blev det typisk vækket til live. Dette gjorde ham bange for sin evne, og selvom han formåede at få kontrol over ikke at vække alting til live, fik han den aldrig rigtig trænet ud over det, og det er ikke usædvanligt at den går amok.

En dag blev Dragonisdalen dog angrebet. Dette var kort efter at dragerne var kommet tilbage til landet, og dalen blev lagt ødet af de drager der indtog dalen. Det var kun med held at Lorcán ikke mistede nogen nær sig, men da Lorcán måtte se sit barndomshjem brænde ned, blev han enig med sig selv om at han ville gøre hvad han kunne for at slippe af med dragerne i verden. Heldigvis for ham var Rouku med på den ide og de satte afsted for at gøre lige netop det.
Familie: Forældre som begge lever. Hans kusine er også Sigrun.
Nuværende levested: Dragonisdalen
Lorcán han en isbjørnehund, som hedder Tímea. Hun har en utrolig god næse, men den bliver nu mest brugt på at finde mad.

Fysisk styrke: 9
Våbenfærdigheder: 7
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 7
Taktik: 5
Intelligens: 2
Kreativitet: 3
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 4