Nok havde Esther set mange forskellige typer af folk i Verenas butik, men denne her unge mand stak alligevel ud. Nærgående og hensynsløs. Uforskammet og ubehøvlet, hun kunne ikke tænke sig til flere ord for at beskrive sin oplevelse.
Derfor havde Esther valgt at søge mod byvagtens hovedkontor for at fortælle hvad der var sket. De store øjne og den spinkle krop virkede små usikker. Selvfølgelig var hun usikker, hun havde aldrig prøvet noget lignende før i sit sytten år lange liv. Så da hun stod der i bygningen, malplaceret og i vejen for de arbejdende mænd, kvinder og hvad der lignede en bold (Svampus Bladhat ). "Undskyld, har De tid?" spurgte hun en forbipasserende mand med lysblond hår.
Manden som havde lukket hende ind, burde måske blot have hentet en til hende frem for at lade hende fare vild på den ellers nøgne slette.