Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Alister "Sølvklinge" Ponticus
Kaldet: Hr Alister, Sølvklinge, Sergent Ponticus
Køn: Mand
Alder: 48
Fødselsdag: 25.2 år 1977
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Aladrios, Isari, Avanya
Erhverv: Byvagtssergent i Dianthos
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Blandingsrace - Menneske og Skovelver

Udseende

Højde: 192 cm
Vægt: 80 kg
Alister er en høj mand af halvelvisk udseende. Han har lyst hår, som er redt tilbage fra ansigtet og et par tydeligt spidse ører. Langs den lettere spidse hage kan man oftest ane daggamle skægstubbe. Øjnene er grønne.
Han går ofte med brystet fremskudt iført sin byvagtsuniform for at signalere sin egen vigtighed til Dianthos' befolkning. Det skinnende emblem på hans bryst er altid nypudset.


Faceclaim: Krydle (Forgotten Realms)

Magi

Magisk evne (1): Magisk Syn: Allister kan ved aktivering af denne evne se gennem solide overflader - organiske såvel som uorganiske. Evnen er særdeles nyttig i hans daglige arbejde, hvor han ofte bruger den til at inspicere hvad der gemmer sig inden i bygninger, uden at være nødsaget til at sparke døren ind. Han kan se gennem flere "lag" ad gangen, men er ud over det begrænset til længden på sit normale syn.
Han skal aktivt påkalde sig evnen med at holde øjnene lukket i fem sekunder og kan derefter bruge synet i op til en time, inden han har brug for en hvileperiode.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Magisk Hørelse: Nogle påstår at Allister har en sjette sans, der altid fortæller ham, når nogen taler bag hans ryg - andre mener, at han har arvet elverfolkets skarpe hørelse, men forklaringen er faktisk en helt tredje. Hans ører er simpelthen magiske.

Allister kan, ved at aktivere evnen fokusere på og tydeligt høre alle lyde inden for en radius af 100 meter. For ikke at blive overvældet, skal han fokusere på nogle enkelte lydkilder og forstærke disse. Han behøver ikke kunne se lydkilderne, for at kunne forstærke dem. Evnen kan bruges sammen med den første og gør derved Allister til et fremragende spionageværktøj.
Bruger han evnen i mere end en time ad gangen, bliver anstrengelsen for meget for hans ører, der udvikler en voldsom ørepine.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Styrker: Selvsikker, ikke bange for at kommandere andre folk i arbejde, naturtalent inden for fægtning og knivkasteri. Kan Krystallandets lovgivning både forfra og bagfra og det er sjældent den mindste detalje undslipper hans falkeøje.
Svagheder: Har let ved at miste besindelsen, er ikke i stand til at drikke så uanede mængder alkohol, som han selv praler af, arrogant - hvilket medfølger, at han har utroligt svært ved at bede om hjælp fra andre, og selv om han virker som om egoet er helt oppe i skyerne, har han mange ømme punkter, man nødig skal prikke til.

Generel beskrivelse af personlighed:
Møder man Alister i byvagten ser man en mand, der er dedikeret til sit arbejde som få. Han er meget regelret og går frygteligt meget op i detaljer - og så kommanderer han gladeligt rundt med alt og alle, bortset fra sine overordnede, som han har stor respekt for.
Han mener dog også at godt arbejde skal belønnes, og han er ikke bleg for at give en omgang på kroen efter at forbryderne er sat bag lås og slå. Han har til tider lidt svært ved at bevare fatningen, og der skal ikke specielt meget til, før han bliver hidsig og råber højt. Han har et ømt punkt i forhold til sin baggrund og sin familie - sidstnævnte som han går meget op i at beskytte.
Allister er aldrig blevet helt bekendt med sin egen seksualitet, for selv om han kan finde på at prale af, hvordan kvinderne kigger efter ham, har han faktisk aldrig været interesseret. At det derimod er mænd, han finder tiltrækkende, er endnu ikke helt gået op for ham..

Baggrundshistorie

Det var en grå vintermorgen, da en bylt blev leveret uden for købmanden Erik Ponticus' dør. Hr Ponticus var en midaldrende herre, der aldrig havde taget sig en kone, og som primært holdt sig til sine forretninger - af og til rejsende rundt i forskellige egne af Krystallandet. Den dag blev hans liv imidlertid forandret, da bylten i hans arme påbegyndte et spædbarns umiskendelige vrælen. Spædbarnet havde Eriks egne, nøddebrune øjne, men ørerne var en smule spidse og afslørede, at barnet stammede fra hans korte affære med en elverkvinde, Malvathia fra Skovelvernes land. Hun havde uden ord efterladt barnet ved hans dør, og han ville aldrig høre fra hende igen.

Så drengen Alister voksede op med sin far som den eneste værge. Han blev undervist i faderens forretningskundskaber, lærte krystalisiansk samt en smule elvisk og dragoran, men selv fra en tidlig alder var sværdkunsten dét, der trak allermest i knægten. Time efter time ville han bruge på træningspladsen med sit lille træsværd, plagende enhver om at lære ham mere.
Det var til Allisters store lykke, at faderen den dag, han fyldte fjorten år, gav ham et rigtigt sværd og annoncerede, at han havde fået en soldat hos Lyset, der ønskede at tage ham som væbner.

Allister fortsatte sin undervisning hos nogle af landets bedste sværdfægtere de næste par år, lige som han også lærte at ride en hest og at forstå sig på landets indviklede mængde af vigtige personer og familier. Det var dog også i denne periode, at han begyndte at hænge mere og mere på Dianthos' kroer, og især kort- og terningespil var noget, der trak i den efterhånden halvvoksne dreng.
På trods af hans passion, havde han dog et voldsomt uheld for spillet, og da han fyldte sit syttende år, havde han opbygget så voldsom en gæld, at en del af Dianthos' skumle folk konstant var på nakken af ham. Han måtte gøre mere og mere for at skaffe pengene, og da han for tredje gang blev taget i et ulovligt foretagende, var afgørelsen hurtig og hård:
Han blev omgående afskediget som væbner og fik besked på, at han aldrig kunne søge ind i hæren.

De næste par år er nogle, som Allister ihærdigt forsøger at glemme. De mænd, han skyldte penge, havde ham i et jerngreb og han måtte gøre sit yderste for blot at overleve og beskytte sin aldrende far, der havde brug for mere og mere hjælp i forretningen.
Dagene gik med at udføre opgaver for banditterne, så han kunne skaffe tilstrækkeligt med penge til at betale dem, samt holde tilstrækkeligt lav profil til at undgå lovens lange arm. Han endte af og til i arresten for mindre forseelser, men så snart han var ude igen, stod hans plageånder klar til at afpresse ham.

Men en dag sluttede det. En aldrende, men ganske ferm byvagt havde brugt mange måneder på at forsøge at optrevle netværket af de kriminelle, der afpressede Allister og en større mængde "ofre", og den unge halvelver kunne se til med store øjne, som byvagten stormede deres hovedkvarter, lagde dem i lænker og spærrede dem inde i så lang tid, at han endelig kunne øjne sin egen frihed.
Dagen efter gik han ned til byvagtshovedkvarteret for at melde sig som menig.

Endelig fik Allister et mål i livet. Han genoptog våbentræningen, gik patrulje i byens gader, og med hans viden om byens undergrund, lykkedes det at få skovlen under endnu flere kriminelle. Allister svorede, at han ville hjælpe alle, der var i samme situation som han havde været, og han satte hårdt ind mod lovbrydere.
Endelig tjente han også nok af sine egne penge til at købe et par værelser i Dianthos, samt hjælpe sin far med at finde en assistent til at klare arbejdet i butikken. Han fandt også hurtigt ud af, at han havde en smag for at kommandere og sætte andre i sving - og han havde aldrig følt sig mere stolt af sig selv, når han så sig selv iført byvagtsuniformen i spejlet.

Mørkets overtagelse af Dianthos kom som et hårdt slag for Allister og de andre byvagter. De fik lov til at blive i byen som organisation, men med inkvisitionens færden og de forfærdelige ting, der blev bordret under mørkets styre, desertede mange af Allisters medbyvagter. Adskillige af dem blev pågrebet og henrettet.
Allister selv havde mange kvaler, men af frygt for sin faders velbefindele, turde han ikke selv forsøge at forlade byen. I stedet dukkede han nakken og holdt lav profil, og gjorde hvad han kunne for at hjælpe dem, der i smug arbejdede mod Mørket. Og endelig kom dagen, hvor Lyset igen indtog magten i Krystallandet.

Det tog ham adskillige år igen at føle sig stolt af synet af en byvagtsuniform, men han gjorde sit bedste, og han kom forholdsvis uskadt igennem de næste år - selv da dæmonrigets porte åbnede sig og pesten plagede Krystallandet. Kort efter Lysets tilbagekomst tilbragte han en række år blandt grænsevagterne, hvor han travede Krystallandet tyndt og lærte mangt og meget om verden uden for Dianthos. Ofte tænkte han på at besøge sin mors hjemland, bildende sig selv ind at skovelverne ville tage imod ham med åbne arme, men en lille, underbevidst og nagende tvivl fik ham til altid at finde på et mere vigtigt ærinde.
Da Kiles Orden begyndte at få stigende magt i landet, var Allister en af dem, der i starten satte pris på deres øgede kontrol, men snart indså han sin fejl, da byvagtsuniformen blev strippet af ham og han målte flygte over hoved og hals, da Ordenen indførte forbud mod hans spidse ører. Igen strejfede tanken om Elverly ham, men han endte i stedet med at tage med en gruppe af halv- og kvartelvere til Azurien.
Da elverne igen fik lov til at vende tilbage til Dianthos, modtog Allister en stor undskyldning sammen med et nyt, finpudset skilt til sin byvagtsuniform: han kunne nu kalde sig selv Sergent Ponticus, og det var et erhverv, han tog særdeles alvorligt.

Familie: Faderen, Erik Ponticus (menneske), er en ganske velstående købmand i Dianthos, der på nuværende tidspunkt har rundet de 80 år. Alister er hans eneste barn.
Moderen Malvathia (skovelver) efterlod ham i sin fars varetægt, da han var spæd, og han har ingen minder om hende - han ved derfor heller ikke, om han har andet familie på hendes side.

Andet

Allister har siden sin tilbagevenden fra Azurien fået sig en flot, sølvgrå hingst, som han har døbt Maximus.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel