Solgule, lidt glødende om aftenen som er der et lille lys bagved den ellers blege, næsten lidt for porcelænsagtige krop, og med ravnsort, tykt hår gemt under en stor hat. Verena har store øjne, en alt for glat og 'udødelig' hud, og selvom håret oftest er sat op, krøller det i dovne bølger ned omkring hendes brede skuldrer, når det endelig er løst. Verena er bygget som en høj, timeglasformet og bredbringet kvinde, der aldrig virker til at være bleg for at skue nedover hvem end hun står overfor. Hun har en smal talje der som oftest bliver fremhævet af tætsiddende, elegante kjoler. Man skal dog ikke lade sig snyde af det feminine udseende; Verena er stærkere end de fleste aner når de første gang møder hende. Hun har brede skuldrer, et imponerende stærkt greb og tyngde nok til at skubbe fra sig, de få gange hun er blevet provokeret i sådan en grad at hun har slået fra sig.
Efter sin genopståelse, har hun også fundet ud af at hun er vokset. I sit gamle liv var hun omkring de 180.
Hvidt eller sort, flagrende og alligevel tætsiddende omkring de vigtige dele af hendes krop - Verena klæder sig måske en anelse skandaløst, men altid overraskende smagfuldt. Hun ved at hun er smuk, og har ikke et problem med at vise verdenen det, enten via tilbehør, lidt vovede snit eller fængsende hatte eller draperinger. Da hun lige startede sin forretning, kunne man også se hende i mere simpelt arbejdstøj, gerne med et forklæder for at beskutte sit tøj. Men nu hvor at hun har folk til at tage sig af forretningens facade, ses hun mest i finere, grandiose klæder.
Verena har to lange ar på ryggen, der hvor hendes vinger vokser ud når hun endelig bruger dem. Selvom hun ved at de er der, er det sjældent at hun reelt set hiver dem frem - med undtagelse af de gange hun skal hurtigt fra a, til b.
Fuldt til syne, er de mørkegrå, changerende til sort nede omkring fjerspidserne, og strækker sig omkring 2 meter i vingefanget.
Bleg som en vampyr, en blodig rød læbestift og gyldne øjne der tvinger dig til at kigge op, fremfor at kigge (for meget) ned. Verenas mest særlige kendetegn er dog nok hendes hat - det er i hvert fald oftest den man får øje på først.

| Styrker |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
Karismatisk | Konsekvent | Omstillingsparat | Velformuleret | Optimistisk | Omsorgsfuld

| Svagheder |
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
Oppertunistisk | Arrogant | Eget kodeks | Bedrevidende | Illoyal | Kalkulerende | Pengeglad

- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -
"Wasted potential surrounds us.
Come darling, lend me your life, and let's see what it can be made, to be"
- -- --- ---- ------------- -------------------------------------------- ------------- ---- --- -- -

Verena er en kvinde der føler hun har fået en chance til i livet, men ikke nødvendigvis er enig i at den chance tilhører verdenen omkring hende. Som person er hun opportunistisk, selvisk, nogle gange lidt nådesløs i at tage fat i hvad hun mener er hendes, men holder en elegant tone og holdning under hele affæren. Hun har oftest et ganske positivt udgangspunkt i hendes forhandlinger, og forstår sig nok på andre mennesker, til at charmere de fleste, hvis det er meningen. Men mange finder sig samtidigt ikke i tvivl, om at Verena ikke engagere sig, medmindre der er en agenda bagved det.

Hun er stolt, og selvom hun kan virke uetisk i hvad hun foretager sig, har hun en ærefølelse der tvinger hende lidt ind på en mere 'ordentlig' sti, noget der ofte giver hende lidt overklasses-morale, selvom hun ikke nødvendigvis er derfra. Se, nok er hendes forretning lussky, men hendes behandling af fjender (eller kunder) behøver ikke at være. Og måske hun kan virke bedrevidende, men sjældent direkte hånende. Hun er heller ikke ligefrem loyalt anlagt, men kan selv ikke fordrage løgne, og alt for langtrukne hemmeligheder.
Jah man siger ofte at dobbelt morale er dobbelt så godt, og i Verenas tilfælde er det ganske sandt.

Verena er blevet omsorgsfuld med årene, og selvom hendes adoptiv børn først og fremmest har en praktisk position, så holder hun ganske oprigtigt af dem. Det samme gælder nære venner eller individer der på en eller anden måde har fået hjulpet hende igennem årene.
Hvis den grænse bliver overtrådt, kan det vække en simrende vrede i de gule øjne, og det kan næsten fornemmes hvordan at hun mener der er et regnskab at gøre op.

Verenas historie var som menneske utrolig kort, og allerede i sine slut tyvere faldt hun under vampyrforbandelsen. Hendes familie havde altid boet i tusmørkely, hvilket forsat blev hendes hjem de næste mange årtier, hvor hun 'levede' sammen med en mindre gruppe af vampyriske 'familiemedlemmer'.
Ham er havde forvandlet hende i første omgang, havde en generel kontrol over området de havde erklæret deres - med frygt kom man langt - og de skulle derfor ikke frygte noget, førhen omkring 40 år senere.

Vampyrjægere kom til deres territorie, og en kamp brød ud. Op til da havde Verena ikke lavet meget andet end at træde i det samme møllehjul, nat ud og nat ind, jag, æd, dvale, og så var det nat igen. Så i mødet med trænede jægere, var hun en af de første der faldt - hun var ikke trænet i fysiske sammenstød. Og det var nok også der hun burde være forblevet død.

Men Verena genopstod, 20 år senere. Med smukke, mørkegrå vinger, månebleg hud og kulsort hår. Øjnene var blevet gule, næsten glødende i natten fremfor skarlagenrød og betragtede (næsten) det samme himmellegeme hun dengang var død under, bortset fra en ting. En stor forskel, der for første gang i hvad der føltes som evigheder, varmede hendes hud igen. Solen, solen brændte hende ikke væk. Hun var... levende?
Ikke helt. Men tæt nok på, til at hun kunne se fremad, selvom spørgsmålet hvorfor og hvad der var sket, stadigvæk rungede indvendigt... .... i hvert fald de første par år, hvor hun færdedes landet.

Langsomt, og som en tyv i natten indhentede en længe glemt version af Verena, hende endelig. Hun huskede måske ikke meget fra sin tid under jorden, men mindet om hendes tid som vampyr, stod skarpt. Og langsomt, i takt med at hun oplevede mere og mere af hvad landet og livet kunne byde på, åbnedes minderne om hendes tid som menneske op igen.
Hun havde været... en del af en stor familie? En familie der ganske vidst ikke fandtes i sin fordums pragt, men dengang de havde bosat sig i Tusmørkely, ganske kendt for sin 'samfundstjeneste'.
Sin familien - en familie Verena knap nok havde husket efter årene som vampyr - havde været ganske velhavende, og overvejende frygtet. Som pengeudlånere og bookmakers. Kriminelle, men lidt hævet over datidens slum, deres løse ender blev altid bundet så pænt sammen, at mange ikke talte over sig.
Og det forandrede situationen en anelse... Nok var der ikke meget tilbage af Sin navnet, men Verena besluttede sig på dét tidspunkt, at ændre omstændighederne. Hun vendte dog blikket imod Dianthos; hun skulle ikke tilbage til skyggerne i Tusmørkely.

Verena købte sig en forretning i det midterste distrikt, grænsende op imod Diamantstræde - det skulle være hovedsædet for hendes nye forretning. Et sted for personlig pleje, hvor at de friserede, olierede, plejede og passede Dianthos borgere - en form for frisørbutik, og en lille oase af personlig pleje.
Men med det formål, at kunne anskaffe sig interessante 'råvarer' fra halvvigtige personer, og sælge mulighederne i det sorte markeds undergrund.

Igennem årene udvidede, erfarede og anskaffede Verena sig ansatte, fjender og kontakter, og har de sidste 15 år drevet butikken som et ærinde, men med et strejf af familiens historie omkring lån og handel, gemt bagved facaden. Selvom der er mange der ikke bryder sig om hende, er der alligevel en stor del der i et eller andet omfang står i gæld til hende, og Verena nyder livets farvede muligheder, nu hvor hun endelig føler at der er ved at være etableret en base for hende igen. Et hjem