Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Svampus BladhatKaldet: Svampus
Køn: Intetkøn
Alder: 40
Fødselsdag: 8.8 år 1984
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Byvagt
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Aseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Svampus holder oftest til i en trækasse, som han har indrettet sit lille hjem i.
Race: Speciel race
Uddybende om race: Denne race af svampe har ikke levet længe. De første kom til verden da så meget magi begyndte at blive smidt omkring i Amazonitskoven, at nogle af de levende organismer udnyttede det.
Svampus kommer fra en lang generation af det man kalder frugtlegemesvampe. Det er den slags svampe der er mest almindelige at bruge til madlavning, selvom nogle af dem kan være utrolig giftige.
En ny svamp kan tilføjes til familien når en svamp begynder at danne sporer. De nye svampe vokser og få af dem kommer til live.
En svamp fra denne familie kan leve op til 100 år, forudsætning at de ikke bliver trådt på, spist af andre dyr eller lignende. En svamp bliver i familien betragtet som voksen, når den er 4 år, og først set som gammel når den er 80 år.
Frugtlegemet er derimod kun levedygtigt i op til 2 måneder i løbet af en svamps liv. Hvilke to måneder varierer, men svampen kan mærke hvornår det er tid til at danne sporer. I de to måneder sidder svampen fast samme sted i jorden, indtil alle sporer er dannet og de nye svampe er begyndt at vokse. Derfra får de nye svampe deres næring fra jorden og modersvampen kan forlade sit 2 måneder lange bosted og fortsætte livet.
Kommer en af disse svampe til skade, kan de bruge tid på at heale igen. Hvis de sætter sig fast i jorden indtil skaden er helet, kan de fortsætte som før. Dette gør den til gengæld også utrolig sårbare i den periode.
Udseende
Højde: 20 cmVægt: 0 kg
300 gram.
Øjne: Små og runde, helt kastanjebrune øjne.
Hår: Svampus har ikke hår, men i stedet en stor svampehat i mat rød.
Hud: Helt blød og glat i en farve af lys rosa.
Kropsbygning: Blød og buttet
Hverdagstøj: Byvagternes uniform, løse og lette klæder eller intet.
Ar, permanente skader el.lign:
Særlige kendetegn: Han er en svamp der går med kniv


Faceclaim: Fairydropart
Magi
Magisk evne (1):Sporer
Svampus kan aktivt vælge at danne bitte små sporer på både hænder og fødder, der gør ham i stand til at kravle på vertikale overflader. Sporerne er lidt klistrede, føles som hvis man lægger en lille mængde harpiks på fingrene, men klistrer sig ualmindeligt godt fast til alle slags overflader.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel
Magisk evne (2):
Hammerhat
Med et ordentligt hop eller tilløb kan Svampus få et slag fra sit hoved til at virke som noget der minder om et slag med en hammer. Hatten er normalt blød, men føles i dette tilfælde stenhård og kan i princippet brække foden på et menneske, hvis han rammer rigtigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Personlighed
Styrker:- Fysisk styrke. Selvom man ikke skulle tro det, er den lille svamp utrolig stærk i forhold til sin størrelse.
- Hans størrelse. Som byvagt kan den lille størrelse være en fordel.
- Ivrig. Svampus er utrolig lærenem og ivrig efter viden.
- Våben. Svampus er kyndig når det gælder brugen af sin grøntsagskniv, som han bruger som sværd.
Svagheder:
- Hans størrelse. Grundet hans race og størrelse er Svampus ofte ved at blive trådt på, specielt når han befærder sig i de større byer.
- Sporer. Den første evne er ikke øvet helt og Svampus kommer nogle gange til at aktivere den ved en fejl.
- Intelligens. Svampus er ikke vildt klog fra naturens side. – Han er en svamp.
- Vrede. Den lille svamp har oplevet for meget møg til at se tingene på den lyse side.
- Allergisk over for peber.
Generel beskrivelse af personlighed:
Svampus er en godhjertet lille fyr. Han gør sit for at passe på andre og naturen, når han får muligheden for det. Hans store mål i livet lige nu er, at hjælpe de små i samfundet. Altså de fysisk små. Netop fordi Svampus selv er blevet trådt på op til flere gange af samtlige folk der ikke har set ham i sin lille størrelse.
Af samme grund er den lille svamp blevet lidt muggen i de fleste tilfælde. Han er ikke super god til at læse et rum og hvis folk kommer lidt for tæt på, så råber han op! Derudover snakker han altid rimelig højt generelt, fordi han er så lille, at folk ofte ikke høre hvad han siger.
Svampus er egentlig intetkøn, men bliver langt de fleste gange tiltalt som 'han' grundet den aggressive attitude. På trods af det har han en lys stemme og kan ofte ses i små kjoler lavet til dukker, fordi de simpelthen bare er mere behagelige at gå i. Specielt når det lille hjem skal gøres rent og tekoppen han sover i skal støves af!
Baggrundshistorie
Svampus voksede fra sin modersvamps sporer i 1984 i Amazonitskoven. Han startede ud som en lille paddehat uden arme, men voksede sig hurtigt større i løbet af den første uge. Trods at slægten ikke har levet længe, fik de hurtigt tilpasset sig omverdenen. Allerede fra helt lille, blev Svampus undervist i det krystalisianske sprog. Det var selvfølgelig begrænset hvor meget de kendte til landets skikke, men alt de vidste, blev givet videre til hver ny svamp. Derudover har alle svampe det naturlige instinkt at passe og pleje naturen omkring den.
Mange ville nok ikke kunne forstå det bånd der er mellem modersvamp og alle dens børn. Svampus voksede op med en utrolig tæt tilknytning til sin modersvamp, og blev oftest set som flokkens baby. Dette udnyttede han selvfølgelig, så han kunne snige sig udenom diverse gøremål.

Den lille svampeby kunne virke som kaos for de små væsner, men så man den udefra, så det utrolig idyllisk ud. Der vandrede små svampe rundt på hele skovbunden, man kunne høre de små, pibende lyde der udgjorde de mindstes stemmer når de legede, se de voksne arbejde på at holde skoven ren og pæn, nogle der brugte sin magi på at redde planter og de gamle gå ture med deres snegle og fortælle gamle historier til de små.

Med alle de små narrestreger og idéer til at liste sig udenom samtlige opgaver, begyndte de andre unge svampe hurtigt at drille ham. De kaldte ham Bladlus! Det er i dag et kaldenavn Svampus hader mere end noget andet.
Der var kun én der ikke fulgte flokken og drillede ham. - En lille kantarel ved navn Grovpot, som hurtigt blev hans bedste ven. Det endte hurtigt i endnu mere ballade og drengestreger, som nu gik ekstremt meget ud over de andre unge. Som straf for hver ting de blev taget i, fik de begge til opgave at lufte alle sneglene i indhegningen og gøre rent hos dem.

Som Svampus blev ældre, blev han mere og mere fascineret af verdenen uden for det lille samfund. De gamles historier fra deres rejser lød meget bedre, end det simple liv på skovbunden. Han forlod ikke hjemmet, fordi Grovpot hellere ville blive, og Svampus var bange for at miste sin svampede ven, hvis han tog på eventyr i den store verden.
Men som tiden gik, begyndte storbylivet at trække mere i ham. Han ville gerne opleve rusen ved de brede gader og de mange mærkelige racer, som han indtil videre kun havde hørt historier om.
Så da Svampus var 19 år gammel, forlod han hjemmet med proviant og begyndte den lange rejse mod Dianthos.

Det var ikke til at tælle hvor mange gange den lille svamp var ved at blive trådt på eller kørt over på vej til storbyen. Han forstod meget hurtigt hvorfor så mange mennesker lød så forfærdeligt sure, for han var helt ærligt selv ved at være ret træt af det. Han begyndte endda af ren refleks at råbe efter folk, når de bare var tæt på at ramme ham, men så meget fart de fleste havde på, var det ikke mange der faktisk lagde mærke til ham.
Livet i den store by var kaotisk. Det var ikke til at finde hoved og hale i noget som helst, det var jo umuligt at få overblik over noget i hans størrelse. Heldigvis endte han med at blive tæt med en af de sære mennesker. En ung mand der hjalp ham med at falde på plads. Svampus tog sine valg og den unge mand hjalp ham med at udføre det. Sådan endte han også med sit nye lille hjem; en trækasse der engang var blevet brugt til transport af varer. Der blev isoleret lidt bedre med ekstra træ og lavet en lille dør med lås. Den unge mand var snedker og sørgede for at den lille kasse blev gjort godt i stand, så det mere eller mindre lignede et lille hus.
I dag bor Svampus i selvsamme hus, som er placeret i gården bag snedkerens hjem.
Mange år gik og Svampus slugte al den viden han kunne komme i nærheden af. Han begyndte endda selv at tage noter i sine små bøger, så han ikke skulle igennem de kæmpe stakke papirer senere. Men den lidt for aggressive attitude voksede sammen med hans viden. Ikke grundet bøgerne, men fordi han hver eneste dag skulle kæmpe sig gennem gaderne. Det var sådan han opdagede sin ene evne; Han kunne forvolde rimelig stor skade på de store mennesker, hvis han bare fik tilløb nok, inden han gokkede hovedet ind i deres ankler.
Flere år senere opdagede han en evne mere; Han gik i panik, da han ikke kunne undgå det store hav af fødder, der var på vej i hans retning. Hvis han ikke havde sat sig fast til siden af et hus med de klistrede sporer der voksede fra både hænder og fødder, var han nok endt som svamp til en eller andens aftensmad.
Siden Svampus havde fokuseret på at lære og fik mad fra den unge mand hver dag, havde han endnu ikke fundet arbejde. Det tog ham dog ikke længe at vælge, da han endelig begyndte at lede. Så længe han havde levet i byen, var han kommet alt for nær døden alt for mange gange. Han ville gerne hjælpe de andre små i byen og den bedste måde at gøre det på her, var vel at blive byvagt!
Svampus startede småt. Han fik lov til at følge en byvagt på grænsepatrulje og meldte sig kort tid efter selv til tjeneste.
Han tog sig god tid til at træne. Det var her han fik en lille grøntsagskniv, som han nu bruger som sværd og også er rimelig kyndig med. Den intense træning stod på i et år, hvortil han også fik god tid med sine evner.
(Opdateret d. 20/8-2022)
I dag har han arbejdet som fuldbyrdet byvagt i 3 måneder og er derfor stadig ret ny i faget.
Familie: En hel masse!
Langt de fleste fra familien Bladhat holder til i skovbundene i Amazonitskovene, og Svampus kender ikke dem alle.
Han har dog stadig forbindelse til sin modersvamp og bedste ven.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: Over middelSmidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel

Chatboks
IC-chat▽