Aldamars blik gled lidt rasløst lidt over glasset i hans hånd, formørket af en spirende nervøsitet over hvad der lå for resten af aftenen - deres aften - vel og mærke, og han bed sig ubevidst i indersiden af kinden, imens tankerne lige fik liiiidt mere tid.
Dens røde dråber efterlod fine små perler langs glassets hvælvingen, og dens dulmende effekt havde efterhånden (heldigvis) fået lidt mere grobund i adelsmanden, jah gav ham lidt mere ro til både nerver og krop, og lod ham nu faktisk blive siddende på sengekanten de havde placeret sig på, fremfor rastløst at finde alverdens nips og dips at pille ved. Hvorfor var det så forbandet svært at tale med hende, om 'det'? De havde joh begge vidst at det her ville komme.
Jah hun - kommende fyrstinde af Arys og hans officielle kone - fortjente uden tvivl bedre, hvad angik både ægtemand og sengepartner. Men i mangel på bedre... måtte hun nøjes med Aldamar, der med et sidste lille hmm vippede bunden i vejret på sit glas, tømte det for resterne, og tungt satte det fra sig ved sengebordet ikke alt for langt væk. Hun skulle være velkommen til at få mere - flasken stod stadigvæk halvfuld på et af de andre borde, men han måtte nok lige holde lidt igen, hvis det her faktisk skulle... lykkes.
De mørkeblå øjne gled langsomt, lidt prøvende imod hende og han fugtede de tørre læber. Såååh... "Såh deet... jah - hvor er dine tanker?" og fingerspidserne pressedes overvejende imod hinanden imens han talte. Næsten som skulle de til at indgå en forretningsaftale og her kom til delen hvor at de snakkede 'arbejdsgoder'. "Og grænser?" tilføjede han (dog alligevel) lidt mere lavmælt.
Selv munden føltes tør, på trods af de gavmilde glas han havde skænket sig selv da aftenen startede.

