Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Status: Aktiv

Godkendt: 01.05.2020

Antal posts: 1602

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Aldamar Baldric Leosin af Arys
Kaldet: Prins Aldamar, Prins Arys, Prins Baldric af tættere og kun Leosin af sin nærer familie. Hvis de er vrede, så hele navnet.
Køn: Mand
Alder: 29
Fødselsdag: 1.5 år 1995
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Azur, Isari, Aladrios
Erhverv: Adelig
Civilstatus: Gift
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 169 cm
Vægt: 70 kg


Aldamar er en køn fyr, hvor at det er nok så tydeligt at han er vokset op i højadlen. Håret er fuldstændig sort og går ham til omkring skuldrene, og falder i store bølger omkring et markeret ansigt. Aldamar har siden han blev 22 anlagt skæg, og studser der med jævne mellemrum for at det ikke ser usognieret eller grimt ud. Generelt fremstår han bare utrolig velplejet, men samtigt også en anelse træt. Han er stort set altid klædt i fine flæder, og har en relativt stor garderobe med mange forskellige ting. Dog går han som regel i dæmpede, mørke farver, og foretrækker helt klart blå, ligesom hans øjne.
Udover at gå i fornemme klæder, har Aldemar dog også en regel om at de ikke skal være upraktiske og gør en dyd udaf at fremstå præsentabelt på et hvert tidspunkt af døgnet. Udover det, er kan man blive en smule overrasket når man kommer tættere på, og finder ud af at han er lidt til den lavere side af gennemsnittet i landet, hvad angår mænd.

Over mundvigen i venstre sider, har Aldemar et mindre ar fra en af familiens katte da han var yngre.



Magi

Magisk evne (1): Løgne | Aldamar's magi kan sanse når folk lyver i en radius af 1.5 omkring ham, og det sætter sig som en summen i fingerspidserne på ham. Væsner med høj kreativitet og kløgt kan nemmere snyde magien, så den ikke bliver aktiveret.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:Hans uddannelse og vidensløst gør at han hele tiden skubber sig selv fremad for at forbedrer sig selv. Udover det, kan man også nævne hans magi er en relativt stor styrke, eller vil i hvert fald blive det.
Svagheder:Hans selvkritik kan være ret voldsom når han sætter for høje standarder for sig selv og ikke lever op til dem. Derudover er Aldamar mistroisk anlagt overfor mange, og kan oven i det have lidt svært ved at finde glæde i overfladiske møder, bare for at gøre det ektra besværligt. Hans ærefølelse er også ret stærk, og kan presse ham ud i problemer også.



Aldamar er en nydelig ung adelsdreng, der med sit noble og reserverede udtryk lever ganske godt op til det billede man ville forvente af Arys slægtens arving. Han bærer sig selv med en passende mængde stolthed - på trods af deres historie, og kan for mange mennesker fremstå en anelse kølig eller opknappet når man først taler med ham. Som er han lidt af en adelig skid. Det bunder dog som regel i hans opdragelse, da mange af hans ord og tanker kan være politiske våben i andre folks hænder, og han holder derfor relativt tæt om personlige ting, men snakker gerne åbent i small-talk kredse. Faktisk er han overraskende god til at tale om ingenting, selvom han gør det mere af pligt end lyst. Man kan derfor blive overrasket, hvis man kommer forbi alt høfligheds-snakken.
Bitrer erfaringer gør nemlig at Aldamar er en mistænksom knægt med et utrolig kritisk blik på verdenen også. Han er boglig lært såvel som lettere filosofisk på mange punkter, og kan ikke lade værd med at stille spørgsmål til hvorfor eller hvordan tingene skal hænge sammen på en bestemt måde. Hans kritiske jeg er en stor styrke, men vendes desværre ofte imod ham selv, og Aldamars selvkritik kan være ligeså nådesløs og kontant som den han retter imod andre. Han er trods alt en ærlig person, og kan slå ned på sine egne fejl - med lethed endda.

Sidst men ikke mindst, har Aldamar lidt af en morbid og sort humor hvis man kommer ind under hans reserverede ydrer, der kan forskrække folk første gang en lidt for tør joke glider over hans læber. Det er tilgengæld velment, og der kommer det også til udtryk at Aldamar stadigvæk er lidt ung-dum, og sagtens kan følge med stemningen i et lokale eller selskab.
Man kan ikke komme udenom, at fortidens spøgelser nogle gange kan få ham til at reagere en anelse u-adeligt og voldsomt også, men Aldamar gør virkelig en indsats for at rense deres navn, og har en utrolig loyalitets følelse overfor sit folk og sin familie. Han er beskyttende, og tager gerne en beslutning på bekostning af hans egen glæde eller velvære, hvis der er for dem han holder af.



Baggrundshistorie

Aldamar blev født som den ældse søn ind i Arys slægten, og dermed er hele hans opdragelse centreret om det faktum at han en dag - forhåbentligt, skulle overtage efter sine forældre. Derfor har han altid været beskyttet, men dog ikke pakket ind i puder eller vat. Nej, Aldamar brugte de første mange år af sit liv i relativt fryd og fred, hvor at det værste der kunne ske i hans lille barneverden, var når familiens kat døde, eller mor opdagede at han havde lusket sig til småkagerne i køkkenet.
Han gik i skole, og var overraskende dygtig af en knejt at være, hvor at hans nysgerrighed overfor verden fik ham til at stille mange spørgsmål og hele tiden ville han have tilfredstillende svar. Sådan forsatte livet, indtil det herrens år 2003.

I året 2003, ramte en tragedie Arys slægten og de landområder de besad. Mørket og dets hærer indvaderede landet, og beordrede sig til slægtens velvilje og underkastelse. Aldamar, der knap nok forstod hvad der skete var ligeså beskyttet som resten af hans søskende, men i den tid forandredes familien - og helt specifikt, forandredes stemningen i familien. Gemt væk fra de værste ting var børnene - skrigene kunne høres, men af hvem var han i tvivl om. Men en aften de følgende dage krævede Aldamars nysgerrighed at han opsøgte sin mor, for at finde ud af hvad der foregik. Han var trods alt 8, han var jo intet barn! Hun afvsite dog hans spørgsmål, hvilket fik en stædig gnist til at tvinge ham fremad alligevel.
Det skulle han dog komme til at fortryde... for så snart han sneg sig ud af det mere afskærmede værelse de havde været i, da begyndte Aldamar at høre skrigene meget mere tydeligt, og meget mere klart. Med en kold og klam hånd om hjertet, måtte han vide hvor de kom fra... han nåede ikke langt før det gik op for ham hvem det var, og det fik den unge dreng til at sætte sig i et mørkt hjørne i en af de størrer rum i huset; lyttende og ude af stand til at fjerne sig selv på trods af hvor skræmmende det var. Det var sådan hans mor fandt ham - der var ikke gået meget mere end en lille halv time førhen det gik op for dem at han ikke var på toilettet, men det havde været nok til at plante et frø af klamt had i hans unge hjerte. Et spørgsmål han ikke kunne besvarer, hvorfor skulle det her ske for dem... hvor var retfærdigheden?

Endelig åndede den regerende fyrstinde ud, og med det kom hans mor på tronen. Hun valgte at overgive sig, bøje både knæ og hoved for Mørket og de følgende 8 år, levede Arys slægten i den klistrede skygge af den beslutning.

I den tid, kan man ikke komme udenom at Aldamar blev hærdet. De usikre tider påvirkede alle, og med årene voksede Aldamar's frustration og irritation på sine forældre. Hvorfor gjorde de ikke noget.... hvorfor lod de Mørket behandler deres folk sådan her? Stadigvæk ung, så Aldamar ikke noget 'større billede' her og følte en brændende forharmelse stødt æde hans naive ungdom væk, og erstattede den med en kølig mistro. Han kunne umuligt sætte sig i hans mors sted, og forstod ikke nødvendigheden af det. Men han kunne se konsekvenserne af hendes beslutning, og han brød sig ikke om dem.
Dog skulle hans modvilje imod sin mor, drastisk ændre sig den dag det gik op for ham, at Lyset havde skulle hjulpet dem tilbage i 2003. Lyset var deres allierede... Lyset var grunden til at de i første omgang var kommet i konflikt med Mørket, og når dagen kom, hvor de skulle gøre alvor af deres ærer og løfter, da stak de af. Da var de passive. Med et trylleslag gled det giftige had over på den regerende kongeslægt, og det er stadigvæk til den dag i dag, en primær grundsten i Aldamar's personlige vendetta imod Lysets Slægt; en upopulær tanke som han sjældent har delt med nogen. De få gange han har, er han blevet beordret til stilhed.

I året 2011 blev de befriet af Mørket, men Aldamar så ikke nogen sejr i den befrielse. Mange var døde, mange havde lidt og det hele kunne være undgået, hvis den feje kongeslægt ikke havde trukket sig tilbage og set passivt til i sikkerhed hos dem selv. Oveni det, vovede de endda at pudse deres egen glorie - som om at de var heltene i den her umenneskelige fortælling! Aldamar har aldrig helt sluppet det had og den vrede han har imod kongeslægten, men har med årene lært at holde det mere skjult for de forkerte ører.





Familie: .
Fyrstinde Leonora Viktoria Falka af Arys | Mor | Levende.
Fyrst Adrian II af Arys | Far | Levende.

Yngre søskende:
Prins Rasmus Christian Nicholas III af Arys
Prinsesse Arya Millicent Lisandra af Arys
Prinsesse Noriana Lisette af Arys


Andet

Navnene | Aldamar har et personligt problem med de navne hans mor har valgt, da han synes de er gammeldags og en smule pinlige. Udover det, hader han generelt navnet Aldamar. Hvis du er på hans gode side, vil han hellere have du kalder ham Baldric fremfor fornavnet.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel



-
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Venus Læremester, Muri Læremester, Krystal Administrator
Lige nu: 3 | I dag: 9