Illusiane 19.08.2017 20:49
"trallalej, ladidaj, livet er bedst, på en landevej..."
Ude i kornmarkernes gyldne bølger kom en rødtot gående, gnaskende på et æble og fløjtende en lille melodi. Vejret var gråt og overskyet, men sensommeren var sat ind, og det betød nem mad på alle træer og buske i landet. Det var Frede glad for.
Pludselig afbrød en høj råben hans lille melodi, og Frede slog blikket op fra sit æble. Ej, sikke en larm for ingenting. Men det kom fra gården lige fremme, og ikke tale om at han gad gå hele vejen uden om de mange hegn der omkransede gården, så han fortsatte udfortrødent hen mod lyden.
"hey, du, jeg tror ikke der er nogen hjemme" sagde han til stemmens ejermand, der viste sig at være nok det eneste menneske i landet med en bleger hud end ham selv. Han tog en stor bid af sit æble, og smaskede det i sig, mens han lænede sig op af husets væg og kiggede på den fremmede, samt den mærkelige frø-pige der kom hoppende hen imod dem.

Jeg går og hedder Frede...