Randall

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 17.05.2017

Antal posts: 376

Efterlyst af Byvagten

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Randall Kraglin
Kaldet: Randall, Randy
Køn: Mand
Alder: 71
Fødselsdag: 28. februar 1949
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Lidt i tvivl, men ynder at forbande guderne langt væk om de så eksisterer eller ej
Erhverv: Tyv, lejemorder, lykkejæger. Altså, betal ham for det og han gør det (måske)
Nuværende levested: Omrejsende - For det meste er han landevejsridder, men han har en lille hytte i udkanten af Amazonitskoven, som ingen kender til.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 79 kg
Trods at hans fødselsdag ligger snart 70 år tilbage, ser Randall ikke meget ældre ud en 35. En smule slidt, med hår der allerede er ved at være gråt, men alligevel ikke ældre end de 35. Hvilket også var deromkring han blev forbandet (se under Andet).
Slidt er nok et godt ord for hans udseende. Sammen med snusket, utiltalende og alligevel med en eller anden form for charme, hvilket nok kommer sig af Randalls store grå øjne og skæve smil. Han er dog oftest ret usoigneret med en mellemting mellem skægstubbe og et ordentligt skæg, der kravler ned over hans hals og hænger sammen med hans hår helt om i nakken, fedtet hår, der er klippet kort i siderne og er lidt længere i toppen, hvor det lange næsten altid stritter op i vejret og giver ellers bare et generelt indtryk af, at han trænger til et meget langt, meget varmt bad, godt med sæbe.
Over det venstre øje sidder to ret grimme ar, det ene passer med et noget mindre, men stadig grimt ar, der sidder under hans øje, som er han blevet slået med en økse eller et sværd.

Fysisk forventer man nok ikke så meget at sådan en snusket udseende mand, men under tøjet og snavset er han skam ganske veltrænet - det bliver han nødt til at være med sin levevej - og man kan tydeligt se musklerne på hans slanke krop. Der er gamle ar af varierende størrelse og tydelighed spredt omkring på hans krop, de fleste fra sværd- eller øksehug.

Tøjmæssigt ser han igen slidt ud. Man vil mest se ham i en læderjakke med krave, hvor læderet engang var farvet rimeligt klart mørkerødt, men nu har en afdæmpet, udvasket rød farve. Under den har han en tynd trøje i sort. På benene har han et par ikke alt for løse sorte bukser i noget holdbart stof, der er stykket ned i et par rimeligt kraftige læderstøvler med langt skaft. Om halsen har han gerne et tørklæde i mørkegrå.
Tøjet er det, han havde på, da han blev forvandlet og kan derfor variere lidt i, hvor slidt/ødelagt det ser ud. Det sker da også, at han har noget helt andet på, men hvorfor gøre sig ulejligheden, når han nu alligevel vender tilbage til dette, når han dør igen?

Af våben er han i besiddelse af en meget lang dobbeltægget kniv, der næsten kan gå for at være et lille sværd, som sidder på ryggen af ham i en rem, der går over hans skulder med en lille rem under hans arm, så den bliver siddende. Han har dog også et rigtigt langsværd, siddende i en skede i et bælte om livet. En almindelig kniv sidder i bæltet i den modsatte side.

Det mest spændende mærke på Randalls krop, er noget der ligner et brændemærke på undersiden af hans højre håndled. Et liggende ottetal, altså tegnet for uendelighed. Det dukkede op efter at han blev forbandet, men han har ingen erindring om at være blevet brændemærket.


Faceclaim: Sean Gunn

Magi

Magisk evne (1): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Randalls personlighed er mere beskidt end hans udseende. Han er ikke en mand med moralske hæmninger. Får han penge for det, gør han det. Eller lader være, hvis han alligevel ikke gider og alligevel har fået krystallerne.

Der er ikke frygteligt meget til Randall. Det primære mål med hans liv er at have det godt, hvilket vil sige at æde, drikke og hore så meget som muligt. Betalingen for dette skaffer han ved at stjæle, røve, overfalde og myrde. Om han så får penge for det eller ej. Ser han en god mulighed, griber han den. Han er en ægte lykkejæger, der altid er på jagt efter den store gevinst. Også selvom det slår ham ihjel at forsøge.

Han har ingen medlidenhed med nogen, er ligeglad med hvem det han laver går ud over og tænker kun på sig selv. Man kunne måske skyde ligegyldigheden på hans manglende sjæl, men nej, han var også sådan før sjælen blev rykket ud af ham. Det var krigen, der gjorde ham til den, han er.
I forhold til at han mangler sin sjæl, er der ingen forandring. Han er stadig bundet til den, den er bare ikke længere i hans krop og det påvirker derfor ikke hans personlighed. Selvfølgelig kan han mærke det, som er der et tomt hul et eller andet sted, men mentalt går det ham ikke så meget på. Den er jo i sikkerhed, ikke?

Randall har en lidt for stor tiltro til sine egne evner, hvilket ofte får ham i knibe.

Han kunne ikke være mere ligeglad med, hvad andre tænker om ham. Han kan sagtens virke fornærmet eller fortørnet, men indeni er han fuldstændig ligeglad. Det er ikke følelser han har flest af og for det meste er hans indre bare ret neutralt. Han kan blive glad og han kan blive vred, men ellers rækker det ikke så meget længere. Ikke at han ikke kan føle resten, det sker bare ikke så ofte. Han er dog overraskende god til børn og det er også det eneste han trækker stregen ved. Han gør ikke børn noget. Hvilket kommer sig af, at han havde meget med sine små søskende at gøre som barn og derfor har for mange gode minder med de små væsner.

Man kan godt betegne Randall som klassens klovn, altid med på at lave spas og give et godt grin. Som sagt, han vil bare leve livet og tager det ikke så tungt, hvis han gør sig selv til grin. Igen, han er komplet ligeglad med, hvad andre tænker. Men tag ikke fejl. Nok ler han hjerteligt, men han kigger på dig og dine ting som en sulten ulv.

For Randall har alt en pris. Alt hvad han kigger på, har et lille usynligt prisskilt siddende over sig, selv levende væsner.

Han er i øvrigt en utroligt godt fægter, hærdet gennem krig. Samtidigt er han god til at slås med sin lange kniv. Der er ingen tilbageholdenhed i forhold til at skade folk. Dør du, det var bare ærgerligt. Ingen dårlig samvittighed fra Randalls side.

Heldigvis for Randall at han er så ligeglad med alt, for det er ret nedslidende at lide og dø så ofte. Døden er ikke smertefri og mentalt er det anstrengende og en svagere person ville nok blive sindssyg.

Styrker:
- Han kan ikke dø
- Sine gode evner inden for sværdkamp
- Den frihed, hvormed han lever sit liv
- Sin ligegyldighed overfor alting

Svagheder:
- Sin forbandelse
- Sin generelle personlige fremtoning
- Mangel for respekt for alting
- Manglende følelser og tilknytning

Baggrundshistorie

Randall blev født ind i en almindelig bondefamilie i Medanien, som en af de mellemste sønner i en kæmpe børneflok. Da han blev gammel nok og egentligt gerne ville noget andet end bare at være bonde, sluttede han sig til en lokal herremands private lille hær. En dag brød krigen mod Mørkets kræfter ud og Randall drog i krig. Det han fik ud af det, var nogle grimme ar over og under øjet og en viden om, at verden var et lortet sted, hvor man kun kunne passe på sig selv og sine egne interesser. Så da krigen endeligt sluttede, sagde han farvel og tak til herremanden, der ikke ville udbetale de krystaller, han fortjente og drev i stedet rundt sammen med en lille gruppe af soldater, der hærgede landet, stjal, drak og horede og ellers gjorde, hvad de havde lyst til. Efter en uoverensstemmelse tog han dog af sted alene, hvor han solgte sine tjenester til folk, der ville betale.

En dag fik han et job, hvor han skulle bryde ind i en borg og stjæle noget fra en magiker. Det gik fint, lige indtil han blev grådig og var ved at stoppe andre ting i lommerne og han kom til at tabe en eller anden dims, der faldt på gulvet og gik i stykker. Det hidkaldte troldmanden, der som straf for Randalls indbrud og tyveriforsøg kastede en forbandelse over ham. En forbandelse, der trak hans sjæl fra kroppen og gjorde ham udødelig. Hvilket var okay til at starte med, men sidenhen har vist sig at være, ja, en forbandelse og ikke en velsignelse.

Trods denne oplevelse har Randall ikke ændret sit liv. Han æder, drikker og horer og lever livet, mens han tager i mod alle betalte job, om det så er at stjæle, slå ihjel eller lege bud. Samtidigt forsøger han at finde ud af, om han kan få sin sjæl tilbage og derved sin dødelighed. Sådan, bare på et eller andet tidspunkt, det haster ikke mere end det jager.


Familie: En masse familie tilbage i Medianen, som han ikke rager ham en skid.

Andet

Randall er blevet forbandet af en troldmand. Forbandelsen fjernede hans sjæl fra hans krop (den opbevares nu, så vidt han ved, hos troldmanden, som han dog ikke kan finde) og gjorde ham udødelig. Det er ikke så sjovt, som man skulle tro.

Randall kan stadig komme til skade (og føle smerte) og dø som et helt almindeligt menneske, men i det øjeblik hans hjerte holder op med at slå, vågner han op et nyt sted i en ny udgave af sin krop i det samme tøj, som han havde på, da han blev forbandet. Det er som om, at der blev taget en kopi af ham ved forbandelsen og hver gang han dør, går hans krop tilbage til samme stadie, som han var dengang.
Så lige meget hvad der sker med ham i mellemtiden, aldring, ar, klipning, tøjskift osv., så ender han altid tilbage til det jeg, han var i troldmandens hjem, hver gang han dør.

Så når han dør, dukker han op et nyt sted. Men den gamle krop bliver efterladt tilbage og hvis nogen har dræbt ham, ja så står de med et lig på hænderne. Det har flere gange vist sig at være praktisk, hvis Randall har haft problemer med folk (og det sker oftere end man skulle tro). Det var lidt svært at vænne sig til, at der var døde udgaver af ham ude i verden i samme tøj, med samme våben og indhold i lommerne, men han kom ret hurtigt over det.

Hvor lander han så henne, når han genopstår? Ja, det er der ingen, der kan forudse. Der er ingen mening med de steder, han vågner op. Alt fra midt i hovedstaden til toppen af et bjerg. Han har også oplevet at vågne op ude i havet, hvor det første han gjorde var at trække vand ned i lungerne - og dø igen. Han forsøger at finde ud af, om han kan påvirke forbandelsen, styre det sted, han vågner op, men ind til videre har han ikke haft succes med det.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig

- I've been sittin' here just a slammin' down beers, now it's time to have some fun -
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3