Malika af Kazimi

Fyrstedatter

Status: Inaktiv

Godkendt: 15.03.2020

Antal posts: 181

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Malika Rana Rim af Kazimi
Kaldet: Deres Højhed, Lika, Rana
Køn: Kvinde
Alder: 23
Fødselsdag: 14.2 år 2002
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari og Aladrios
Erhverv: Fyrstedatter
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Rubinien - Balzera
Race: Menneske

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 64 kg
I modsætningen til resten af slægten, er Malika noget for sig selv...

Malikas hud er lige så lys som solen selv, og udenfor kan folk til tider ikke se på hende, da solen genspejler sig i hende. Hun er til gengæld tit klædt godt på med diverse klæder og sjal, for at beskytte hendes sarte blege hud. Hvis hun er ude på 'eventyr' er hun ofte klædt bedre på til rejse, dermed er tykkere stof og reb ofte indblandet.

Hvis hun kommer ud uden et beskyttende sjal, går der ikke længe før hendes hud begynder at irritere hende. Grundet den sarte hud, bliver den ofte plejet og passet af Malikas personlige slave. Hendes hud er meget velplejet og utrolig blød. Den bliver ofte smurt med diverse cremer, olier, safter og slim. Dertil høre det også at hun dagligt får nogle dråber i nakke, haser og albueleddene med en selvvalgt duft. Der bliver også ofte brugt okker til at give Malika noget levende kulør til huden. Siden de færreste ser hende uden tøj, bliver der 'kun' påført okker på læberne, kinderne, næsen og lidt på fingrenes led. Hvis der er en mørkkere okker til rådighed bliver den brugt til at fremhæve hendes ansigtstræk, ved påførelse på bryn og vipper. Der er ikke en eneste skønhedsplet eller fregne på hende. Malika går altid med massere smykker, på fingre, håndled og ankler. Derudover har Malika en navlepiercing, selvom den ikke rigtig bliver set af nogen. Malikas figur er meget charmerende med en lille talje og brede fødedygtige hofter. Hun er let muskuløs.

Det utrolig lange let bølgede hår er lige så også lyst som alt andet på hende, og har en utrolig volumen. Når hun ikke har et sjal om sig, kan hun virke ret intimiderende med det store lyse hår. Hendes øjne er grå med små gyldne pletter. Øjenbrynene og vipperne er lige så lyst som hendes store hår.

Magi

Magisk evne (1): Fyrstens spejl

Malika kan, ligesom sin fader, omdanne en blank overflade - f.eks. et almindeligt spejl eller et kar med vand, til et vindue, hun kan se og høre igennem. Vinduet tillader hende at overvåge personer, hun har mødt i det virkelige liv. Hun kan maksimalt holde vinduet åbent i 20 minutter og skal herefter hvile nogle timer, før hun kan bruge evnen igen. Hvis hun derimod bruger evnen i kortere tid af gangen, går der også kortere tid, før hun næste gang kan bruge den.
Malika kan ved at øge mængden af energi 'åbne' vinduet så der kan snakkes og røres ved hinanden. Malika har ikke turde hoppe helt igennem vinduet, og ved ikke om det kan lade sig gøre.
Jo bedre hun kender den, som hun ønsker at overvåge på, jo lettere er det for hende. Væsner med en høj mental udholdenhed kan forstyrre udsynet og gøre det sværere at forstå, hvad der siges.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker

Hendes kærlighed for skov, natur og retfærdighed, gør at hun er blevet ret så veltrænet og dermed kan forsvare sig selv. Hun har en utrolig god stedsans, hvilket er fantastisk på de eventyr hun tit og ofte tager ud på. Malika kan have en ret så stor mund når det kommer til diskussioner, men hun ved også hvornår nok er nok. Dans er også en yndlingsbeskæftigelse, og hun elsker at skulle improvisere nye trin.

Svagheder

Selvom Malika er barn af Fyrsten, ligner det ikke hun er det. Hun ser meget op til sin far, og vil helst have han er nogenlunde glad omkring hende, hvilket kan være svært med hans temperament. Hun bryder sig ikke om at blive udstillet som en kvinde der ikke er lige så meget værd som mænd, og derfor kan hun tit få en samtale op og køre.


Generel beskrivelse af personlighed

Malika er en venlig sjæl som ønsker at gøre ting så retfærdigt som muligt. Derfor kan dem der kender hende personligt, godt lide hende. Men folk der ikke kender hende vil til et vis punkt ikke snakke med hende - da hun skiller sig meget ud fra Kazimi familien, til gengæld ved folk udmærket at hun er en del af familien og giver hende en vis respekt. Ligesom sin far lader hun gerne sin mening høre også selvom folk ikke nødvendigvis bryder sig om den.
Ser hun folk der har det svært, giver hun den hjælp hun føler er nødvendigt de skal have. Eftersom hun har haft sin slave, som har været en god veninde til hende, ved hun meget om hvordan slaverne har det.

Friluftsmenneske er bestemt noget man kan kalde Malika. Hun er ofte ude og løbe, og hvis hun ikke løber danser eller træner brugen af sit sværd.

Næst efter Malikas frilufts-tiltrækning er hendes familie. Hun holder meget af dem, og giver tit omsorg til sin søskende og når Sephyran er i nærheden retter hun lige ryggen en ekstra gang, for at fremtræde lydigt. Hun holder også meget af at lytte på sin fars kamptaktikker, og lærer af hans revurderinger. Hun har selvfølgelig gode og dårlige stunder med sin familie generelt.

Malika føler sig stærk når hun er selvstændig, og vil helst ikke skulle underlægges af en anden mand. Hun bryder sig ikke om tanken omkring et forceret/planlagt ægteskab og håber på hun kan finde en person hun selv bryder sig om, til at dele livet med.

Baggrundshistorie

Fødsel
2002

Som næsten alle andre nætter i Februar måned var det koldt. Det var oven i det nymåne, så man kunne ikke se noget, med mindre man havde tændt ild. Og der var i den grad tændt ild, for at kunne se, i det lokale hvor Safiya lå og pressede sig igennem en fødsel. Det varede dog ikke længe før barnegråd opstod. En meget lys baby var blevet født, selvom både konen og manden var mørke i huden.
Som solstrålerne efterhånden fik oplyst Balzera blev der udvalgt en slavepige til at skulle tjene dette mystiske hvide barn. Det var en slavepige udvalgt nøje fra en af de mest indflydelsesrige slavehandlere.

Krigstid
2005

Malika husker ikke meget, men hun husker det var en svær tid, og at der var mange nye mennesker i Balzera.

Personlig træning
2007

Malika havde altid haft krudt i bagdelen. Det kom ikke bag på familien når hun en gang i mellem klatrede på væggene. Dog endte det med at Safiya fandt en til at kunne træne Malika med dans og våben. Dette indbar selvfølgelig bueskydning og sværdfægtning. Herved blev hun mere smidig, stærk og lærte at bruge våben godt.

Farvel for evigt, moder
2009

Der lød et skrig fra rummet ved siden af, og Malika, som på nuværende tidspunkt var 7, åbnede døren på klem og så sin mor holde sig til kinden. Hendes far så sur ud og havde en hårdt knyttet næve.
"Din snog! Troede du virkelig, at du kunne forråde mig på dén måde?" farens stemme var vred, faretruende og hans hænder rystede. Malika vidste noget var helt galt siden hendes mor fik slag. Familie betød jo alt, var hun blevet opdraget med.
Et par dage senere fik Malika sagt farvel til sin mor, som var helt rød i hovedet af gråd. Hun var flot i klædt og det varede ikke længe før hun lukkede døren bag sig og løb. Malika var overbevist om at hendes mor ville komme tilbage, for hun vidste endnu ikke hvad hendes mor havde gjort.
Det tog dog ikke længe før Malika fik ordene ud af sin slavepige, og fik at vide at Safiya ikke ville komme tilbage efter det hun havde gjort mod familien. Safiya havde nemlig i hemmelighed solgt oplysninger om familien til Mørkets tilhængere.
Malika måtte nu træne mere i hemmelighed da man ikke kunne stole på de trænere som Safiya havde udvalgt.

Et nobelt venskab
2017

Malika mødte Spencer de Pompadour i Balzera, eftersom han skulle bruge nogle år der, for at læse. De mødtes på en af de mange kroer, hvor de stødte ind i hinanden. Sammen aftalte de at mødes senere på ugen, for at han kunne få en rundvisning i Balzera.

Kærlighedssygdom
2020

Mens Fyrsten var til midtvinterballet, var Malika alene en tur på markedet i handelsbyen Balzera. Som alle andre dage, var det en travl dag, men Malika passede sig selv og beundrede sine varer i ro og mag... Indtil hun så en mørk og intimiderende skikkelse. Denne skikkelse var Pharos, en halv mørkelver og satyr. Det endte med at de kom ret godt ud af det sammen, indtil han valgte at forgifte hende. Malika vågnede senere i en fremmed hytte, hvor hun blev mødt af en mand, Giovanni, som havde ansat Pharos til at kidnappe hende. Det endte dog med at Pharos skiftede mening så snart han fandt ud af Giovannis intentioner omkring Malika. Med noget udfording, slap de væk fra Giovanni. Båndet mellem Malika og Pharos blev stærkere, som hun tilså et sår, han fik da de skulle væk.
De endte med at tage til en kro, og spise sammen, her endte Malika med at få lidt for meget indenbords. Pharos valgte derfor at tage hende til et værelse på kroen, for at tage sig af hende. Det endte dog med at måtte efterlade hende på kroværelset, da det virkede som om der var farer på færde.

Nætterne efter den forholdsvis korte kidnapning var Malika plaget af mareridt og et gevaldigt stort blåt mærke, fra et fald i hytten. Selvom hun var plaget af frygt for Giovanni, håbede hun hver dag på at hun ville krydse veje med Pharos igen, håbløst forelsket i en mand, hun aldrig ville kunne få. Da fyrsten endelig kom hjem fra midtvinterballet, gik der ikke længe før Malika måtte fortælle sin fader omkring hændelsen, i håb om at presset ville lette sig fra hendes skuldre, og hun ville kunne føle sig bedre tilpas. Inden længe fik Malika en personlig tjenestemand, Cillian, til at følge hende næsten hvorend hun gik.

På rejsen til maskeballet i Zircon, besluttede Malika sig for at hun måtte opgive sin søgen på Pharos, og prøve at komme videre.



Familie: Malika har en stor familie. Særligt grundet sin fars aktivitet med kvinder. Hun ved ærligtalt ikke helt hvor mange søskende hun har. Men en mor, som desværre blev eksileret.

Ud over det har hendes far et par søskende og deres børn, og ud i videre sidegrene.

Familiemedlemmer:
Sephyran IV Zayn Ad-Din af Kazimi, far, fyrste.


♰ Khadija af Kazimi, Sephyrans første kone, afdød
♰ Jabir af Kazimi, halvbror, afdød
♰ Faruk af Kazimi, halvbror, afdød
Aaliyah af Kazimi, halvsøster

Kaatima Naaila af Kazimi, halvsøster
♰ - af Kazimi, Kaatimas første husbond, afdød
-barn
-barn
-barn
-barn
-barn

Vadim Zian Ad-Din af Kazimi, halvbror
Ciriya Arie af Kazimi, Valdims kone
Khali Seph Ad-Din af Kazimi, nevø af Valdim
Valerie Odea af Kazimi, niece af Valdim


Safiya af Kazimi, mor, Sephyrans anden kone, eksileret
Kareem-al-Haytham ibn Sephyran-al-Abbas Kazimi, storebror
Jontar Al Zahr af Kazimi, storebror
Meena Israa af Kazimi, storesøster
Unanvgiven, yngre, 2003
Unanvgiven, , yngre, 2004/2005
Darkhan Al Sabar af Kazimi, lillebror, tvilling til Dain
Dain Nad'Jim af Kazimi, lillebror, tvilling til Darkhan
Unanvgiven, yngre, 2007
Raniya Batul Af Kazimi, lillesøster

Florence Fleur la Mira af Kazimi, Sephyrans tredje kone, levende
Jamillah Miniya Saura af Kazimi, halvsøster


Seraphina af Kazimi, faster, levende
Damian af Kazimi, onkel, levende
Caspian af Kazimi, fætter, levende
Catarina Regina Saphira af Kazimi, kusine, levende
Celestia af Kazimi, kusine, levende

Fareed Shandar af Kazimi, farbror
Ørkenens Rose, tante
Mehdi Arsalan af Kazimi, fætter

Baha' al-Dinaf Kazimi, farbror
Khalil-ur-Rehman af Kazimi, farbror
Faizan af Kazimi, farbror
Sayyid af Kazimi, farbror

♰ Ebenezer af Kazimi, farfar, afdød
Yatiraja af Kazimi, farfars bror

♰ Malakh III Af Kazimi, søn af tidligere overhoved, afdød
Corvina af Kazimi, datter af Malakh III
Valentin af Kazimi, adoptivsøn af Malakh III

Andet


Billede lavet af Annehn i forbindelse med en donation til 'The Minnesota Freedom Fund'.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel


Malika Rana Rim af Kazimi

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3