Når alt vi besinder, er vinterens minder

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 16:29

Aldamar var hurtig til lige at give ham et insisterende klem da han nævnte at det jo var noget med at han ikke måtte arbejde idag, og en lyd af enighed - nej, det skulle han lige præcis ikke - undslap fyrstesønnen, som lænede sig en anelse tilbage så de kunne se hinanden. Ruinerne var ikke mere spændende end som så, men de havde været et nødvendigt fokus, imens han havde prøvet at skjule den næsten barnlige gnist af trods - trods over at han skulle til møder i stedet for at ligge og nusse herude - og de mørkeblå øjne mødte hans med et skævt, lille smil.
Det var ikke helt lykkedes at fjerne den gnist af trods, dog.

Hvilket var ubevidst for ham selv, selvfølgelig, Aldamar rystede en anelse på hovedet over at det var dét som han ville gøre. "Intet. Arbejde. Du" stemmen var fast, og den ene hånd sneg sig ind imellem dem igen, for insisterende lige at prikke ham i brystet. "Og er din lejlighed virkelig så slem? Jeg tror at du ville have godt af hvilen, og så..." hovedet gled en anelse på skrå, og Aldamar's læber trak op i et smil. "... du kan jo inviterer nogle venner over? Eller tage på Svinet og for en gangs skyld bare hygge dig!" muligheder var der massere af. Og måske... bare måske, ville Aldamar gerne vide hvor han tog hen, så han havde mulighed for...
... det handlede selvfølgelig ikke om at finde ham igen, hvis tiden var til det - slet, slet ikke. Nogle gange stødte man bare tilfældigt på hinanden.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 18:01

Fabians hånd fandt Aldamars kind nu når han endnu engang kunne se ham. Så forbandet køn, og det var til trods for at han nok kunne udpege andre der traditionelt ville være kønnere end manden foran ham. Men dem kunne han ikke helt falde i staver overfor som ham her. Han børstede nogle af de mørke lokker om bag øret på den anden mand, mens han lyttede til ordene der kom fra ham. Et smil der voksede sig på hans egne læber, til trods for at han godt vidste at han nok ikke ville vælge den opfodring.

”Der er nok en grund til at jeg foretrækker at være på Svinet,” indrømmede han ærligt. Der var varmere, mere behageligt, og føltes næsten mere som hjemme. Hans lejlighed var dog vigtig at have, så han ikke boede på gaden, som han havde gjort i starten. Den var nu også fin nok om sommeren, men her om vinteren var den iskold, især fordi den eneste varme han fik, var fra de andre lejligheder der på anden vis havde mulighed for at tænde op. ”Desuden tror jeg du overvurdere mængden af folk jeg er villig til at bruge mine fridage på,” sagde han og lænede sig ind, så deres næser kort stødte sammen. ”Det ville selvfølgelig være.... mere overkommeligt, med det rette selskab?” tilbød han grinende, selvom han ikke havde høje forventninger om at Aldamar rent faktisk ville gøre det med ham. Aldamar var pligtopfyldende, og desværre kunne der kun være oceaner af pligter her op til brylluppet. ”Men hvis du får brug for noget hjælp til dine pligter, såååååå....” Så ville han i hvert fald altid være til at få fat på. De ekstra timer sammen ville nok også være rare nu når de ikke ville se meget til hinanden efter.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 18:15

Arysprinsen fnøs sagte, men bestemt ikke modvilligt. Han vidste ikke hvor mange venner Fabian havde, men nogle måtte da være tillokkende at blive omkring, da man ikke altid kunne arbejde. Givet at hans arbejde måske var ligeså meget en fornøjelse som et arbejde, kunne han dog sagtens se hvor det trak henne... men sådan kunne det vel ikke altid være.
"Jeg tror du undervurdere hvor meget du..." grinende blev et tilbudt slynget ud, og Aldamar måtte holde sig i skindet for ikke at falde i den fælde der blev lagt frem, fordi det var virkelig oplagt. Han ville så gerne, det gjorde næsten fysisk ondt i ham, at efterlade skøgen for sig selv, sådan som de nu havde brugt hele formiddagen sammen. Men... "Du er umulig" hviskede han, uden at gøre mine til at trække sig væk fra ham. Umulig, men hans umulig. "Simpelthen umulig... jeg tror ikke du vil have meget succes med de pligter, når du ikke..." fyrstesønnen's blik gled op efter at være faldet i, og han vippede overvejende hovedet på skrå. "... hvordan går din stavning og læsning, Fabian?"

Hånden ved hans brystkasse gled en anelse op, og rettede uden meget tanke på hvad han gjorde, en fold der sad forkert omkring hans krave. Det var ganske godt skjult af kappen, men for Aldamar's skarpe og til tider perfektionistiske blik, var det tydeligt som sort imod hvid, han kunne godt li' at Fabian så præsentabel ud, selvom der var noget ganske fantastisk ved det uglede hår og det mere rodede tøj.
Stemmen bar udover det, en næsten prikkende tone til sig, som gerne ville høre sandheden. Det var jo oplagt at træne det på en dag som idag... og selvom han måske ikke kunne lære fra sig, så kunne.... Arysprinsens tanker faldt på den lyshårede lillesøster, der vidst ikke havde andet end noget med sin kanin planlagt, for resten af dagen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 19:41

Arbejde var lidt af en fornøjelse for Fabian, og helt ærlit, så havde han aldrig været godt til at knytte sig til folk. Der var vel nogen han kunne kalde for venner i den overfladiske forstand, men det var ofte kun et par timer han gad deres selskab, inden han bare lidt vandrede videre fra selskabet. Man vidste nu aldrig rigtig hvor man havde Fabian, og alle havde det fint med det. Når man var på hans gode side, var han godt selskab, men man vidste at man ikke skulle forvente det store.

Ligeså snart Aldamar sagde at han var umulig, så var det det største, fedeste smil der spredte sig på Fabians læber, næsten lidt for selvtilfredst. Ikke at han nåede at sige noget, eller læne sig ind for at give Aldamar et drillende kys, som de kom over på.... læsningen. Nogle gange fortrød han at han havde tilbudt at han kunne lære det, især nu om dage hvor det koldt og han ikke gad at sidde og arbejde alene. Hans hoved faldt lidt opgivende ned.
”Jeg får da... kigget på det,” sagde han og gjorde sit for ikke at møde Aldamars blik. Det var godt nok frustrationen over at sidde med det alene i den kolde lejlighed, som havde ledt ham ud på gaden den forgående dag, noget han ikke ligefrem følte for at fortælle Aldamar. Han havde ikke behov for at Aldamar fik dårlig samvittighed over det. ”Det er hyggeligere når du er der,” sagde han, næsten som et lille barn der ikke ville give slip. Han var ganske vidst også svær at motivere til noget som han i dagligdagen alligevel ikke brugte.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 19:59

Aldamar kunne være ganske nådesløs når det lige kom til det her emne, og det nedadvendte hoved talte tydeligt for sig selv, da han sammen med sit vigende svar, sagde... at han kiggede på det. Aldamar kunne ikke høre andet end at det ikke ligefrem var en første, anden eller sågar tredje prioritering for ham, og det... jah det overraskede joh ikke så forfærdelig meget. Hånden gled ned omkring hagen for at vippe blikket op på ham, og hvormed at Aldamar med et lille grin følte sig selv himle en anelse ned øjnene.
"Det tvivler jeg ikke på, sidste gang var... godt" smilede han mere lumskt, og blinkede. "Men jeg kan ikke være der hver gang.."

Hvilket ikke var løgn, det var desværre ikke hvad Aldamar havde af prioriteter imellem det han skulle, det han ville og det han burde. Skulle man klemme den ind, kom den absolut nederst (om man så det objektivt), men der var ikke meget objektivitet når snakken og beslutninger faldt på Fabian.
Læberne blev kortvarigt bukket ind under tænderne idet at Aldamar's vurdering fik plads, og selvom det ikke var en... god beslutning han nåede frem til, såh... blev det den beslutning der kom, her idag. "Jeg har dog en idé..."
Blikket blev i dét mere nærværende igen, og Aldamar nikkede. "... hvad nu hvis... at du studerer hjemme hos mig. Arya er hjemme for resten af dagen, og hvis du lover mig - " blikket blev næsten strengt i det ord, og fingeren der havde løftet hans hage, lod i stedet hænderne gribe om hagen mere bestemt. " - lover mig, at du ikke uddyber på skøre eller unødvendige detaljer om os... så kan hun måske hjælpe dig" de mørke øjne glimtede en anelse spørgende. I det, betød det selvfølgelig at han ville være der når Aldamar selv kom hjem igen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 21:12

I det mindste havde Fabian i det hele taget forsøgt sig med det, men det var optimistisk fra begge deres sider af at han kunne ordne det alene. Han havde bare ikke det fokus, og det var kun gået så godt sidste gang fordi Aldamar havde været meget behjælpelig. Der blev heller ikke gjort noget for at skjule det tilfredse smil, som Aldamar pointerede at sidste gang var godt. ”Det var det,” hviskede han og mødte endelig Aldamars blik igen. Det skulle ikke være nogen hemmelighed, at den omgang var noget der stadig stod klart i Fabians sind, selvom ordene måske ikke gjorde. Selvom smilede nu alligevel falmede bare lidt over at det ikke kunne ske hver gang. Verdenen var i sandhed ond.

Fabian lagde hovedet lidt på skrå, som Aldamar nævnte han havde en idé. Det var i hvert fald en interesse i det. Brynene rynkede sig lidt i et morende udtryk, som han prøvede at finde ud af hvor Aldamar ville hen med det og Arya.
Et lille grin undslap ham som Aldamar var meget bestemt omkring at han ikke måtte give unødvendige detaljer omkring dem. ”Hvornår er en detalje unødvendig?” spurgte han drillende, som var det i virkeligheden det han havde hægtet sig mere ved end selve forslaget, selvom det var langt fra. Især som han lænede sig lidt ind mod ham, for at lade deres pander hvile mod hinanden. ”Og hvad så når du kommer tilbage?” hviskede han. Var det her i virkeligheden bare en plan for at holde på Fabian lidt længere? Arya havde nu også virket ganske sød, og måske det ville hjælpe med en der kunne undervise ham, hvis hun overhoved gad.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 21:28

Aldamar sukkede med en påtaget opgivende tone, der mest af alt altid syntes at høre med, når han var omkring den blonde mand. Opgivende overfor hans evige små dumme spørgsmål, men i den grad også underholdt af dem, og der var ingen tvivl, om at han helst ikke ville være foruden. "Når den omhandler mit.. vores sexliv, så er den" brummede han, og lænede sig ind imod Fabian, så deres pander stødte imod hinanden. Så meget for at komme afsted, hans rygrad var så svag, når det gjaldt beslutninger omkring skøgen. Hvilket, i sidste ende... nok også var derfor at det som han foreslog, blot var en dårlig undskyldning for Aldamar, for at kunne holde på ham lidt længere. Bare nogle timer mere.... måske bare en aften mere.

Aldamar's mundviger trak sig opad i deres næsten luskede smil. "Når jeg kommer tilbage..." sagt med selv samme lavmælte hvisken, og Aldamar's øjenlåg gled op, mørkeblå øjne tydeligt ude efter noget, eller nok nærmere nogle, med mængden af fokus og savn han kunne præstere, når han så på Fabian. "... så kan jeg jo hjælpe dig med dine mere private studier; nogle ting læres bedst om aftenen" hånden gled endnu engang til ned omkring dens mere faste plads på mandens kæbe, førhen at en finger, ganske legende endda, blev placeret over de bløde læber. "... eller, du kan hjælpe mig" afsluttede han, og grinte en anelse i stilfærdig håbefuldhed.
Hvis det da ikke forstyrrede alt for meget af hans planer om at gå på bordelhuse og besøge Sif, eller hvad der end ellers kunne trække. Han havde også været naiv, hvis han troede at det ikke kom til endnu en invitation; han vidste godt at han balancerede på tyndere is, men hvis han var villig til at formskifte lidt... var det knap så... gennemskueligt, alt sammen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 21:40

Det var svært helt at lade vær med at grine af det. ”Jeg skal nok lade vær med at nævne hvad vi laver i sengen,” sagde han drillende, selvom han ikke kunne forstille sig at Arya rent faktisk ville spørge. Hun var en prinsesse, og lidt pli måtte hun nu alligevel have, for ikke at nævne, at hun vel næsten måtte være for genert til sådan noget. Adelige kvinder havde så sjældent styr på sex og seksualitet. Mentalt havde Fabian nok allerede lidt sat noget af Adenas personlighed over i Arya, fordi han kendte så lidt til Arys prinsessen, udover at hun i det mindste støttede de to af dem. Hun virkede som en god søster.

Fabians øjne strålede lidt som Aldamar ganske forudsigeligt foreslog mere private studier, og han blinkede et par gange, mens smilet voksede. ”Jeg havde vidst også en ting eller to... som jeg skulle vise dig,” hviskede han. Han vidste ikke om det ville blive i aften eller anden dag, men Aldamar havde i hvert fald formået at give Fabian lidt gåsehud i spændingen over hvad der skulle ske.
Han vidste godt at han burde ikke bruge så meget tid med Aldamar, også selvom han vidste at krystaller ikke var noget han manglede omkring Aldamar. Der var dog den lille del af ham, som så desperat prøvede at lade som om at han var umenneskelig og ikke have behov for bånd, som næsten bad ham til ikke at tage imod tilbudet om at bruge en ekstra nat med Aldamar, men.... desværre var Aldamar også bare for dragende for Fabian.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 21:53

Gåsehuden var han ikke alene om. Og hvor at Aldamar's måske mest af alt kom af.... ikke frygt, men en stadigvæk underliggende uro omkring det, så blødte det en anelse igennem at Fabian's måske nærmere kom af spænding, eller forventning. Han stejlede dog ikke omkring det - tværtimod, så var det at Aldamar med et lille grin følte sig selv nikke, og kunne dertil også hører hvordan at hjertet bankede bare en lille tand højere.
"Mmmh, det var jo noget i den stil..." smilede han, og tog det som et jah. Et jah til at han ville komme hjem til dem, et jah til at han ville blive der, og et jah til at aftenen... også ville være deres at dele. Det kunne ikke være meget bedre end det.

Udover at det var dejligt, så gav det også fyrstesønnen noget utrolig konkret at se frem til, og Aldamar kunne næsten mærke utålmodigheden over at komme igang så han hurtigt kunne få det overstået, karambolere med modviljen der sagde at han skulle rejse sig før at det skete. Men han havde allerede udsat det i en halv evighed, havde han ikke? Han kunne næsten kun grue den kommende travlhed han ville møde, når de kom tilbage til palæet. Et hurtigt bad for at vaske bållugten ud af håret, hurtig påklædning så han kunne se præsentabel ud. Det var sjældent at Aldamar ville have så travlt, som han ville have nu. Men det havde været det værd.
Med et suk var det at han lænede sig en anelse tilbage. Blev han ikke stoppet, ville det være nu at de rejste sig op... og det ville være rigtigt, den her gang.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 22:02

Samme modvilje som var i Aldamar, var også i Fabian, og samme lyst for at de ville komme videre, så aftenens eskapader alligevel kunne starte. Fabian var godt nok ikke mere interesseret i Arya, end at det da var en god distraktion mens han ventede på at Aldamar kom tilbage. Det hele virkede dog næsten en anelse bizart, hvis han tænkte for meget over det.
Alligevel kunne han ikke stoppe sukket komme fra sig selv, som han endelig lod Aldamar rejse sig, inden han selv også kom op på benene og strakte sig. Han var blevet en smule stiv af at sidde på den hårde frosne jord.

”Jeg håber du har ret i at Arya gerne vil,” sagde han og rystede smilende på hovedet, inden han begyndte at hive fat i tæppet, så han kunne pakke tingene sammen. Der var ingen grund til at dalre, nu når de allerede var på vej, selvom han ikke havde tænkt sig at lade Aldamar sætte sig op på sin hest inden de fik et sidste kys indenbords mellem de to af dem. Bare en lille trøste gave til når han skulle bruge timer på at studere. Han havde trods alt ingen idé om hvor lang tid Aldamars planer ville tage over denne her omgang.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 22:15

Aldamar smilede skævt. "Nu får vi at se..."
Det var godt at få noget blod til andre dele af kroppen, og Aldamar sukkede ligeså tungt som Fabian idet at de rejste sig for at begynde at pakke sammen. Tasker blev fyldt med tekeddel og kopper, bålet blev slukket, da de sparkede noget sne på det - notesblokken han havde med, blev sirligt gemt i den ene og mere personlige taske han havde med, og til sidst blev tæpperne også pakket ned. Hmmm... når man kiggede på der hvor de havde siddet, ville der nok ikke gå forfærdeligt længe, førhen at naturen og vinden havde slettet alle spor efter at de havde været her. Men ikke minderne, dem bar Aldamar ufattelig tæt, når han tænkte tilbage på de steder han havde mødtes med Fabian. Hans... kræsenhed havde i hvert fald ændret sig, det var så helt sikkert.

Med et sidste klap på hesten, blev det sidste spænde også spændt. Fyrstesønnens blik ledte efter Fabian's skikkelse, men overrasket måtte han mærke at han kom som et snigangreb bagfra, og med en varm latter, var det at Aldamar prøvede at vende sig om i det stærke greb. "Fabian, Fabian, hvad er det du laver..!" grinte han, og slap spændet for i stedet at lægge hænderne ind til den andens højere skikkelse.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 30.01.2021 22:29

Deres pakning gik overraskende effektivt mellem de to af dem. Aldamar var ikke helt idiot til det, og Fabian havde stadig lidt kundskaber for det, fra hans tidligere år, da han både gjorde det fra sin familie, og når han havde rejst fra Dianthos tilbage til Medanien. Ikke noget han praktiserede forfærdeligt meget med i øjeblikket.

Fabian havde fået smidt de nødvendige ting op på hans egen hest, og siden Aldamar ikke var helt færdig, så havde Fabian set sit snit til at liste over til ham og lægge armene om ham grinende. ”Får min sidste portion prins, inden vi tager afsted,” sagde han drillende, men lod alligevel fyrstesønnen vende sig i armene. ”Du kan umuligt mene at jeg ikke får et sidste kys,” pointerede han og tog den ene hånd op for at tage blidt fat i Aldamars hage. Hvem kunne vide om de kunne snige sig til et når de var tilbage på Aryspalæet, og så ville Fabian foretrække ikke at tage nogen chancer. Lige nu havde de i hvert fald stadig de 5 minutter som ville forsinke dem, ved bare lige en sidste omfavnelse og kys.
Hvis ikke Aldamar gjorde modstand, så ville Fabian også læne sig ned og tage det krævende sidste kys for nu. Han kunne ikke forstille sig at Aldamar havde et problem.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 30.01.2021 22:43

Der var så absolut ingen modstand at sporer i Aldamar, der næsten spændt følte sit hjerte kun slå hårdere ved grebet om hagen, og fuldkommen overgav sig - både mentalt men også fysisk - da læberne pressedes imod hans. Bagved ham havde armene godt fat i ham, Aldamar følte hvordan at kroppen lænede sig en anelse tilbage - ikke for at komme længere væk, men tværtimod for at trække ham tættere på sig selv, fordi det gjorde det meget nemmere at lade sine egne hænder søge under mandens armhuler, og presse ham ind imod sig, virkelig føle hans varme, hans puls og hans.... hvis ikke kærlighed, så noget der lænede sig meget tæt på det - Aldamar turde ikke bruge det ord, selvom det ord egentlig.... når han i sit stille sind sad og overvejede det, så var det, det ord som der pressede sig selv på først.

Det var stadigvæk med en boblende latter indeni, at Aldamar's læber slap hans, og han rettede dem forsigtigt en anelse op. "Jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne mene det, igen..." mumlede han ganske lavmælt, forpustet af intensiteten i det og nok mest af alt som en lille kommentar til ham selv. Fordi den var sand, alt for sand.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 31.01.2021 12:43

Der var noget næsten berusende ved at kunne mærke hvordan Aldamar bare overlod sin krop til Fabian. Et lille lykkeligt suk blev opslugt af læberne mod hinanden, og han lod sig selv trække nærmere Aldamar, mens han arm om Aldamars liv også træk ham nærmere. Bare et sidste kys inden de skulle afsted. Hvis man kunne kalde det for bare et kys, ikke som de stod og nærmest opførte sig som skulle de aldrig mødes igen.
Hele hans krop var varm, og ikke fra overtøjet, men nærmere for blodet der pulsede rundt i kroppen, og der ikke var plads til nogen tanker andet end at det var fantastisk.

Til sidst måtte de dog skilles, og Fabian trak sig kun nok tilbage til at de kunne rette sig lidt op, ikke ligefrem nok til at Aldamar helt var ude af hans arme endnu. ”Hvad mener du med det?” spurgte Fabian lidt grinende, siden Aldamar selv grinede, det smittede. Han havde næsten allerede halvt glemt hvad han hade sagt lige før, men også i formuleringen af hvad Aldamar havde sagt. Det var i hans optik altid et sidst kys indtil næste gang. Aldrig rigtig farvel, ikke når de havde det så godt sammen.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 31.01.2021 12:59

Stadigvæk en anelse forpustet, eller måske noget der mindede om forpustet, var det at Aldamar blev stående i den andens omfavnelse, også nok så uvillig til at rykke sig nogle specielle eller specifikke steder hen - ikke lige nu. Hvis han ikke passede på, ville det dog ende ligesom før, og det var efterhånden en ganske almindelig ting at lige meget hvor meget eller hvor effektivt han prøvede at gøre et farvel kort, eller prøvede at få dem til at tage sig sammen til at komme videre...
... jah så var Fabian ufattelig god til at stoppe det, og bare... lade det ske. Lade tiden trække ud, lade dem sidde det samme sted og lade dem bruge resten af dagen på absolut ingenting. Og Aldamar elskede det lidt for meget, til at han helt kunne have dårlig samvittighed... eller blive irriteret over at det skete.

De mørke øjne skimmede op på ham. "Det er bare..." og så droppede han det med et smil, og rystede vagt på hovedet. "Ikke noget. Jeg mumler bare for mig selv" klukkede han, og lukkede kortvarigt øjnene ganske sagligt i. Varmen fra solen, varmen fra Fabian og letheden i kroppen var en fantastisk blanding at bærer med sig omkring, og Aldamar... kunne efterhånden ænse hvad der fik folk til at tage dumme beslutninger, når det gjaldt en anden person.
"Jeg er bare i godt humør" endte han med at sige, og klemte ham en sidste gang om livet, inden at han prøvede at vikle sig fri med et lille suk. De skulle jo videre. det var et eller andet med det!

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 31.01.2021 13:11

Vejret havde virkelig også bare været lidt perfekt til ekskursionen, nu når det skulle ske om vinteren, og det var nemt bare at overlade sig selv til hinanden og naturen, men han vidste godt at det var tid til et farvel. De kunne ikke stå h er hele dagen, selvom han ikke ligefrem var den første af dem til at trække sig.
”Det er jeg glad for at høre,” sagde han grinende, inden han lænede sig ned og placerede et lille kys på Aldamars kind, og endelig lod han også Aldamar trække sig, dog ikke uden et lille suk faldt over hans egne læber. Han ville selv være gladere hvis de var blevet lidt længere.

Han trak sig væk, dog næsten lidt stille, og forsigtigt, som håbede han at Aldamar ville række ud efter ham, men det var jo ikke ligefrem det der skete, og så... gik Fabian over til sin hest, for at sætte sig op på den.
”Tilbage til Dianthos?” sagde han med et smil, som han tog fat i tøjlerne, så de to af dem kunne begynde at finde væk fra ruinerne og mod Dianthos igen. Der var heldigvis forventningen om at de ville bruge aftenen i hinandens selskab, og Fabian var egentlig ret glad for at han ikke skulle hjem endnu.

Fabian har forladt tråden.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 31.01.2021 13:22

Det gik ikke helt forbi fyrstesønnen hvordan at den forsigtige tøven indbød til mere, til at de blev, bare lidt længere. Men det var med et strejf af viljestyrke at Aldamar selv vendte sig imod sin hest, så de kunne begynde den tur det tog for dem at komme tilbage. Derhjemme ville det efter det, gå stærkt.... endnu engang måtte han mentalt lige sørge for at opgaverne lå i den orden som han planlagde at ordne dem i, imens at han håbede og krydsede fingre for at Arya ikke havde booket sig selv op for resten af dagen, så hun måske kunne hjælpe skøgen med de studier som Arysprinsen så desperat prøvede at presse ned i halsen på Fabian.
Han ville bare så gerne... kunne kommunikere med ham, når dagen endelig kom og han fandt sig selv boende i Dianthos, igen.

Så Aldamar trådte ned i stigbøjlen, og svingede sig med et lille grynt op på den kolde saddel. Hænderne greb om tøjlerne, og Aldamar nikkede, et lille smil om læberne, trods alt. "Tilbage til Dianthos" nikkede han i enighed, og drejede den fine ganger omkring, så skovstien og senere den store sti der ville bære dem hjemad, kunne følges.
Det var heldigvis ikke en lang tur. Aldamar guidede hesten om på siden af Fabian, og sendte ham et stjålent blik imens de skridtede videre. "Oh jah... jeg håber du har dit formskiftende ansigt klart, fordi så længe plejer gæster ikke at blive" mumlede han, og grinte lavmælt. Bare en hurtig udskiftning af den ene Fabian, til den anden Fabian - det skulle nok gå... relativt gnidningsfrit.

Aldamar Leosin af Arys har forladt tråden.

1 4 5 6 7 8

0 0 2

Trådnomineringer:

Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Det var lidt en tråd, hvor jeg blev nødt til at skrive mig selv lidt ud af en skriveblokade tidligt, men ligeså snart det var overstået, så var det bare.... amazing. Det ekstra drama Fillipe tilføjede, ikke mindst for Fabians egen usikkerhed, men også som han endelig fik noget baggrund på Aldamar, betød at det pludselig var meget klart hvor vigtig Aldamar egentlig er for Fabian. Lux er en drøm at skrive med <3”

Nomineret af: Lux
Nomineringsårsag:
“Det her var en virkelig fin tråd. Den startede kvalmende sød, den sluttede skam også kvalmende sød, men imellem alt sukkeret var der noget fantastisk drama, and I loved it. Og så skriver Helli jo bare *chefs kiss* som hun plejer. ”

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: zombie, Venus , jack, Mong
Lige nu: 4 | I dag: 8

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Når alt vi besinder, er vinterens minder

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Trådnomineringer:

Gæst