Han ler roligt da hendes følelser står skrevet i hendes ansigt. Han var enig i at det hele var lidt tåbeligt. Akavet? Ja, måske. Han betragtede hende roligt, lukkede øjnene i nogle sekunder og hans øjne blev atter normale og fjerne. Hans ansigts udtryk blev igen reserveret og indelukket.

"Nå, Yang. Fortæl mig et eller andet jeg ikke vidste." mumlede han og tog et æble fra et frugt fad. Han betragtede det i hånden og vendte og drejede det, som ville han finde det bedst tænkelige sted at bore sine tænder ned. Han opgav og lod bare æblet flyve fra hans ene hånd til den anden, med små bevægelser.

hun betragter hans leg med æblet, med en rolig mine, før hun kaster blikket rundt i det røde og sorte lokale, med en let vrængen. alle disse klan-farver, altså. samson havde ikke været alt for kreativ med hensyn til udsmykningen.

"Noget du ikke ved? hvordan kan jeg vide, at det jeg siger ikke er noget du ved?" Griner hun kækt, og rejser sig op. med lange, smidige bevægelser går hun hen og samler sin stadig våde kappe op. vandet fra den har dannet en stor pyt på trægulvet, og efterlader et spor helt hen til stumtjeneren ved døren, hvor hun hænger den.

"Hvad havde du da i tankerne?" siger hun, da hun atter er tilbage på sin plads ved bordet...

Han betragter hende i sine bevægelser, i tavshed. Han hæver et øjenbryn, forsætter sin leg med æblet. Han smiler skævt og trækker henkastet på skuldrene.

"Altså, hvis jeg ved det, så stopper jeg dig jo, så du ikke spilder din lille stemme." påpeger han og smiler skævt. Han vipper stolen så han vipper bagover. Ikke så meget, en smule, så han havde kontrol over vipperiet. Han skulle jo nødig falde.

"Du kan fortælle mig alt om dig, trods jeg ved en del. Eller... Fortæl mig noget om øen, folk på slottet.. Samson," han gravede lidt. Han ville have nogle informationer, og den kære Yang var den eneste han havde, der kunne sige noget interessant.

hun griner legende, og hæver øjenbrynene. jerntøjet rasler blidt, da hun rækker ud efter endnu en klase vindruer. langsomt putter hun én i munden, og tygger tænksomt på den, inden hun synker, og siger:

"Samson? hvorfor vil du vide noget om den overpumpede nar? Han er ikke andet end muskler, det fæ. det er vigtigere for mig, at folk har indhold og følelser" hun smiler lettere sigende, og vender blikket ud af vinduet.

"Og øen? jo, der er stranden, engen, vulkanen, skoven og Samsons bordelhus, som også fungerer som hotel" fnyser hun, lettere hånligt.

"Somom idioten har brug for et bordel- han voldtager jo alligevel på kryds og tværs af landet"

Rex åbner munden for at sige noget. Han aner ikke hvad han skal sige til alt dette. Han smiler og undertrykker en latter. Han lader tungen glide over læben.
"Samson har mere styrke end hjerne."

Han holder en pause og aner ikke helt hvad han skal sige. "Så der er rimeligt meget på øen alligevel," mumler han bare for at sige noget. Han smiler og trækker på skuldrene.
"Masser af plads til ting og sager."

hun griner af den lille spøg, og nikker. hun placerer hovedet i hænderne, og betragter ham tavst, mens hendes øjenlåg langsomt bliver tungere. maden og vinen gjorde hende døsig, men hun vil ikke gå til ro. ikke endnu.

"Men hvad med dig? fortæl mig noget om dig- du ved næsten alt om mig, og jeg ved intet omkring dig, dit liv og dine evner?" siger hun, og trutter munden let, for derefter at læne sig tilbage på stolen, stadig med blikket hvilende på Rex

Han betragtede hende med et roligt blik. Han smiler varmt og lader tungen glide henover læberne. "Jeg kommer fra nord. Oppe fra bjergene. Mine evner er ingen evne, men i stedet en forbandelse."

Han holdt en pause og trak på skuldrene. "Mere er der ikke at lære om mig."
Han retter sig op og betragter hende med et roligt blik.
"Du er træt ud, Yang. Måske skulle du gå i seng."

hun gaber let, og smiler et træt smil.
"Forbandelse? det lyder da ikke godt! men kære Rex, det må du fortælle mig mere om imorgen" siger hun, og rejser sig op. hun går over til ham, og giver ham et lille kindkys, før hun går videre hen til døren.

"Jeg vil gå til ro nu"

//OUT

Han ser efter hende med et roligt blik, smiler og nyder sin vin. Han smækker fødderne op på bordet og smiler roligt. Han nyder livet, i dette øjeblik.
Han lader vinen rotere i glasset og sukker højlydt.
Da han endelig har fået drukket ud rejser han sig og skubber sin stol på plads. Han tager et æble med i farten, stiller glasset og forlader salen med et smil om læben. Nu skulle hans eksperiment fuldendes.

Samson skubbede den store tunge dør til salen op. Han trådte in så han stod med siden til døren og bød Tara ind, som havde fulgt ham med ind i borgen.
Det store, runde egetræsbord står nogle lunde i midten af salen og omkring stod stolene pænt skubbet ind til bordet. Det var ikke længe siden at her havde været nogen, det kunne man nemlig se på bordets blanke flade, som for nylig var blevet tørret af. Salen blev tydeligvis ofte brugt især til middage, hvor der kunne blive taget for sig af retterne. Ned langs væggene hang der store stykker af stof skiftevis i røde og sorte farver. Desuden gav salen en tæt fornemmelse af banden i sig selv. Bandens symbol samt billedet af tyren prydede de store vægge. Om man fandt dette behageligt, kom nok an på om man var en del af dette fællesskab. For Samson var dette syn rart. Han var stolt af synet hver gang han trådte ind i salen.
Han skævede mod Tara. Gad vide hvor meget hun egentlig læste tanker, hvor ofte hun brugte sine evner. Måske hun gjorde det ubevidst, altså dermed ikke havde kontrol over at lukke tanker ude, eller kun læste dem når det passede hende. Det var en af de ting han ville finde ud af herinde.

"Tag endelig plads ved bordet" Samson skulede hen til det runde bord, som et peg om, at det ville finde ham ganske passende.

Tara fulgte roligt efter Samson, Borgen virkede enorm for hende, taget i betragtning af at hun havde levet hele livet i en lille træhytte, og derefter i en lille forfalden hytte i udkanten af skoven, var dette også lidt af en omvæltning, men en positiv en af slagsen, Tara havde smag for større!
Langsomt lod hun blikket glide rundt i salen, udsmykningen var ligeledes anderledes end den hun var vant til, men forandring fryder, er det ikke det man siger?
Forsigtigt lod hun en finger glide over det store bord før hun indfandt sig, et eller andet sted kunne det her lidt sammenlignes med en afhøring, så manglede hun bare at rummet var væsentligt mørkere. "Tak!" sagde hun bestemt og lod sig dumpe ned i en stol. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige eller gøre, Samson var efter sigende en mand med et stort temperament.
Hun sendte ham et kort vurderende blik, han spekulerede, det krævede ikke ne tankelæser for at kunne fastslå det, men hvad han tænkte på var ikke rigtig til at sige, det krævede fysisk kontakt før det var noget hun kunne sige.
Hun strøg håret tilbage før hun kastede et blik rundt i den store sal, hun havde forventet en del mere aktivitet, men de andre kunne være gået i seng, eller havde andre ærinder, hendes tidsfornemmelse var tydeligvis ikke hvad den havde været, slet ikke med døgnene der nu blev kortere.

Samson fulgte Tara med blikket hvorefter han forsvarligt lukkede døren til salen. Han stod et øjeblik med fronten mod den store dør og spekulerede. Derfor var der tavshed et øjeblik før han vendte sig om og så mod Tara.

"Hvad bringer dig helt nøjagtig hertil? Hvad er det du ser i RT som kunne være til gavn for dig? Folkene her i banden har forskellige hensigter med medlemsskabet, så hvad er din hensigt?" Samson fandt dette spørgsmål meget relevant. Så vidste han ca. hvor han havde en person. Hun kunne i realiteten også bare være en udsendt til at finde ud af oplysninger omkring fremtidsplaner. Dog troede han ikke særlig meget på dette, da meget havde tydet på at hun var stødt på denne ældre kvinde, som havde henvist hende hertil.
Samson gik mod en stol som stod overfor Tara ved det runde bord, trak den ud hvorefter han satte sig på den og smed benene op over bordet ude i kanten, så støvlerne ikke svinede bordet til.
Hans lyse isblå øjne gled over på Tara med et dybdegående blik. Han kunne endnu ikke have tillid til hende, selvom hun havde været i kontakt med den ældre kvinde. Alle kunne have noget stående bag, og det var vel egentlig til at forstå.

"Hvordan styrer du denne evne, som du nævnte for mig før? Der vil blive sat fokus på træning af evner i den nærmeste fremtid, så det er også et spørgsmål om hvordan vi kan udvikle vores evner så de rækker længere ud end det man normalt vil kunne se. Dette kræver selvfølgelig hård træning og kamp.
Har du noget kendskab til kamp? Eller hvor ligger din rolle hvad angår kamp? Færdigheder i de forskellige ting?" Der var meget at spørge om, og det betød meget at vide mest muligt omkring sine medlemmer og hvad de kunne. Måske, burde han egentlig tage sig tid til at lave et ordentlig "forhør" med hver af dem. Måske der foregik ting, som der ikke skulle. Måske de kendte til hinandens hemmeligheder, som forblev hemmeligt. Dette var helt sikkert noget der skulle tjekkes op på, men dette måtte han tænke på, på et senere tidspunkt.

Tara så bestemt på Samson, han gik lige til kernen, men det var nok også bedst sådan "Som De jo nok allerede har regnet ud Samson, så er det jo ikke gratis at jeg tilbyder min hjælp!" sagde hun og lod fingrene tromme en enkelt gang over bordets hårde flade. "For det første kræver jeg et sted jeg kan huse min ørn!" sagde hun som der skulle til at komme en lang opremsning, at huse hendes ørn var heller ikke nogen smal sag, det var et kæmpe kræ med et vingefang på ca. 10 meter, men hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af. "For det andet kræver jeg et værelse med udsigt, helst så højt oppe som muligt og med en god størrelse og nye møbler!" hun sendte ham et målsat blik for at indikere at dette var et krav, og ikke en forhandling "Og sidst men ikke mindst kræver jeg en nedslagtning på sortelvere der viser sig på jordes overflade, jeg siger dermed ikke at vi skal have en blodjagt kørende, men hvis nogen fra banden tilfældigvis løber ind i sådan en satan, skal den dø!" Tara rettede sig op i stolen og så indgående på Samson, hvis han bare vidste hvad krigen mellem sort og skovelvere havde kostet hende gennem tiden ville han besvime.

Tara tog sig en dyb inding før hun fortsatte "Når det kommer til min evne er det egentligt ganske simpelt, med hensyn til tankelæsning kræver det typisk en berøring af en art, jeg kan fornemme tankevirksomhed hvis jeg er i rum med en person, men jeg ved ikke hvad vedkommende konkret tænker, men hvis jeg for eksempel ..." Tara lænede sig en anelse fremover og lod forsigtigt en finger strejfe over Samsons ene hånd "berører Deres hånd vil jeg vide at De tænker over, om jeg er en eller anden form for spion!" sagde hun med et slet skjult smil "Men hvis jeg derimod.." hun strakte hurtigt armen ud mod Samson og prikkede ham kort mellem øjnene "berører Deres ansigt, vil jeg også vide at De tvtvler på det, og at De inderst inde satser på at jeg bare har snakket med en gammel dame i skoven!" lo hun og satte sig tilbage i stolen hvor hun denne gang satte sig mere til rette.
"Det er i og for sig ganske simpelt Samson, jo længere tid jeg har fysisk kontakt med en person, desto længere ind i sindet kan jeg komme, og det er naturligvis lettest hvis jeg berører personen hvor der er mest hjerneaktivitet!" hun trak på skuldrene "Nogle folk kan holde mig ude af deres sind hvis de er meget kloge, men ikke i længere tid af gangen, jeg er stædig!" fortsatte hun og prikkede sig selv i tendingen, mens hun ligeledes smed sine støvler op på bordet.
"Med hensyn til at finde ting kræver det dog total stilhed, hvis jeg har en genstand fra vedkommende jeg skal finde går det hurtigere. Der er efterladt spor af tankestrømme på genstanden som jeg kan spore tilbage til vedkommende ... " hun stoppede op et øjeblik og kiggede på Samson, var han overhovedet klar over hvad det var hun sad og sagde? Hvis man slet ikke havde nogen form for evner inden for psyken måtte det være svært, men hun forsøgte at gøre sig så pædagogisk som overhovedet muligt. "Hvis jeg får beskrevet et udseene på en person går det også forholdsvis stærkt med at finde dem, forestil Dem at jeg skal finde en sorthåret mand med briller, når jeg lukker øjnene kan jeg starte med at frasortere alt hvad der er ikke er mennesker. Derefter frasortere alle kvinder, derefter alle der ikke har sort hår, derefter folk der ikke har briller, og tilsidst har jeg personen lokaliseret." sagde hun med et lille smil mens hun rodede i en lang tot af det røde hår. "Hvis jeg derimod skal finde en der er i stand til at manipulere metal på magisk vis, er det straks en anden sag. Det kan tage op til dage, fordi jeg er nødt til at søge ind i sindet på ALLE og finde deres magiske evner, kan De forstå mig?" hun løftede øjenbrynene som om det var barnemad.
"Oh, og med hensyn til kamp er jeg ikke grøn!" afsluttede hun med en kæk attitude

Samson hævede sine øjenbryn en anelse, så man lige akkurat kunne se det. Hun havde simpelthen krav! Hun var kommet til dem, men hun havde krav. Omvendt... det ville han også selv have gjort, da han ville mene at han selv for år tilbage, ville gavne en bande, selvom han ikke ville være villig til at indordne sig i en. Han måtte dog vente med at svare på alle disse krav, før hun havde svaret på alle hans spørgsmål, for det ville i sidste ende afgøre, hvor meget værd hun kunne være for banden.
Han vidste ikke hvordan han først skulle forholde sig til, at hun rent faktisk læste hans tanker. Dog beroligede det ham, da hun sagde at det kun var ved berøring, og alligevel, kunne det nok også have været godt hvis det ikke nødvendigvis var ved berøring. Men hvis man skulle se positivt på det, så var hans tanker alligevel fredet, så længe hun ikke rørte ved ham og hans fortid var dermed også fredet, hvilket havde bekymret ham mest.

Samson nikkede et enkelt lille nik. Hun gjorde det ret klart for ham, hvordan hendes evne virkede. Der var flere ting indover, men det kendte han selv godt til. En evne kunne udvikles på mange forskellige måder, og dette havde hun tilsyneladende gjort, hvilket han ganske godt kunne lide. Han smilte et lille tilfredst smil og lænede sig tilbage i stolen og så vurderende på hende - dog ikke på en sådan nedladende måde, som kunne tænkes at se fra hans side.

Samson satte fingerspidserne mod hinanden og fik hans udtryk til at se spekulerende ud. Han spekulerede, ja. Spekulerede hvor meget pludselig kunne blive muligt.

"Udemærket... Det er klart at du får et værelse her. Jeg skulle dog mene, at det værelse som nok ville opfylde dine krav, er taget af en af mine trofaste..." Samson så stadig spekulerende på Tara og lod fingerspidserne trykke ind mod hinanden, for dernæst at lade der være mellemrum imellem, for så at trykke dem sammen igen.

"Desværre, må jeg nok meddele hende, at hun bliver forflyttet.." Samson betragtede hende indgående, som om at det var vigtigt for ham at opfange hvert lille træk der fortog sig i hendes ansigt.

"Hvad angår din fugl, kunne den ikke blot sidde i vinduet i dit værelse, så den har adgang til at kunne flyve ud når det passer den?" Samson skulle selvfølgelig spørge, for jo mindre det krævede, desto bedre.

Tara så veltilfredst på Samson idét han gav efter for hendes ønske, alt andet ville også være dumt af ham, hvis man vel at mærke spurgte Tara, dog kunne hun lige se scenariet opstå hvor kvinden der boede værelset i forvejen blev fornærmet over at skulle flytte til fordel for et nyt medlem, suk, kvinder! Ikke at det generede Tara, men det kunne give nogle grimme gnidninger.
"Tjo ser De Samson, der er flere grunde til at det netop er specificerede krav jeg stiller, jeg har selv vinger, at bo højt oppe er for mig lettest at vurdere vejret, og så kan jeg passe mig selv, sat at det bestmet altid er lettest at sætte af et sted hvor der er lidt højt! Og omkring min ørn.." hun skævede rundt i rummet, hvordan forklarrede man det bedst?
"Han er ikke en man kan have på et værelse, han har et vingefang på ca. 10 meter og er sådan... forholdsvis stor!" Tara skævede spørgende hen til Samson, havde han ikke selv et dyr af en art, det havde hun vidst hørt, det var ikke første gang hun hørte om denne mandsperson, der gik skam rygter, selv helt ud i skoven!

Samson betragtede Tara, som om hun skulle til at fortælle ham noget, han udmærket godt vidste. Han endte dog med at spærre øjnene en anelse mere op, da han halvt om halvt opfangede hvad hun sagde, men fik nok med til at forstå, hvor stor en ørn de havde med at gøre. Han overvejede hvor meget det ville komme til at fylde, og umiddelbart havde han ikke et ledigt rum til sådan en krabat.

"Nuvel.. Den kan da vel folde sine vinger ind til kroppen. Så tror jeg godt det kan lade sig gøre, at få opført sådan en bygning, hvis den kun skal blive brugt til at søge ly i. God plads selvfølgelig, det skal der være til den." Samson syntes tydeligvis ikke at have noget at diskutere. Der skulle blive opført sådan en bygning omme bagved borgen. Arealet var stort der, så der kunne sagtens være plads til sådan en, men den skulle heller ikke være større end nødvendigt. Det kostede trods alt ressourcer, med slave arbejdskraft, materialer, men det kostede godt nok også plads! Den plads kunne jo blive brugt til noget så vigtigt som træning, og pladsen skulle også være der for sikkerhedens skyld, hvis nu de skulle opleve at borgen skulle styrte sammen under et angreb. Et noget lignende angreb havde de allerede oplevet fra en flok barbarer, dog var det ikke de værste skader som man kunne forestille sig.

Tara nikkede bestemt mens hun rodede lidt op i håret der var tørret en lille smugle mens de havde siddet og snakket. "Han kan naturligvis godt tage vingerne ind til kroppen, og han er stadig relativt høj, men det burde ikke blive noge problem, så længe han kan vende rundt derinde!" sagde hun og så sig tænksomt rundt.
"Hvor mange er bosat her på borgen?" spurgte hun så pludseligt, det havde lige slået hende "og er der nogle faste regler man følger?" teknisk set anede hun jo ikke hvordan det hele foregik sådan nogle steder, og slet ikke her!
Faktisk vidste hun ingenting, hvad med mad? Løn? Andre medlemmer? Regler og traditioner? en masse spørgsmål regnede pludselig ned over hende, som hun slet ikke havde tænkt over, desuden anede hun slet ikke noget om borgens opbygning, hvem boede hvor? og var der steder på borgen hvor man ikke måtte befinde sig?.. Et mere eller mindre håbløst udtruk dukkede pludselig op på det ellers bestemte ansigt, men forsvandt hurtigt igen. Samson ville vel være klog nok til at sætte hende ind i det vigtigeste!

Samson nikkede let. Så kunne det vel nok gå an, så længe at vingerne ikke blev spredte, så kunne arealet godt gå til det formål. Umiddelbart kunne han ikke se, at han fik meget ud af det. Men hvis hun var en dygtig kriger, måske endda fra luften, havde det helt sikkert sin helt egen gavn til at bruge det areal til fuglen.
Samson tænkte sig lidt om. Han havde ikke helt styr på det præcise tal i hovedet af køkkenfolk og slaver der holdt til på borgen men et ca. tal havde han da, medregnet bandens medlemmer.

"Der opholder sig omkring 20-30 personer her på Borgen. Disse personer er både inkluderet bandemedlemmerne og tjenestefolk. Så er der også dem der opholder sig under selve borgen, i krypten, hvor slaverne hører til. De slaver som bliver brugt til det hårde arbejde. Somme tider sidder her også andre, men som blot er fanger." Samson smilte et lille fornøjet smil. Han kunne vældig godt lide at fortælle omkring dette, da det alligevel gav en fornemmelse af, hvad banden kunne have til opgaver.

"Faste regler.. Ja, man skal adlyde og jeg er øverst kommanderende, så man skal finde sig i at jeg af og til sætter nogen retningslinjer for hvad der skal ske her på Borgen. Man må ikke tage hvem som helst ind på Borgen. Faktisk, tillades der ikke besøgende, som ikke burde sætte deres fødder her på denne grund. Porten er udstyret med en form for magi, så auraen læses, og dermed kan bedømme om det er tjenestefolk, bandemedlem, slave eller andet, som har adgang. Desuden, så skal tyren, Brutus ikke røres! Han finder sig ikke i det, og jeg finder mig heller ikke i det. Medlemmerne skal desuden ikke skade hinanden, og de skal respektere hinanden så vidt som muligt, så længe der ikke kommer til at forgå pludselige kampe. Værelserne er desuden private, så hvis man vil ind må man banke på hinandens døre og vente på svar. Du må jo forestille dig, at det er deres hjem, så man skal føle at man har et sted der er ens eget. Jeg håber at dette var klart nok." Samson lænede sig en smule frem i stolen, som om at han lige skulle være sikker på at han så hendes udtryk klart nok, for derefter at dumpe tilbage i den.

Tara nikkede forstående, det var jo ganske simpelt. Hvis disse var de eneste retningslinjer slap hun lettere end forventet, faktisk, ville det nok snarre blive en fordel for hende, frem for den lille forfaldne hytte hun holdt til i nu. Tara rynkede da kort brynene da han nævnte tyr, hun havde ikke bemærket nogen tyr, men hvis hun gjorde, ville det heller ikke falde hende ind at røre ved den, det var vel ligesom hendes ørn, den skulle man heller ikke røre ved, med mindre man havde dens eller Taras accept, og da skulle det liges siges at hendes var væsentligt lettere at få end fuglens!
"Så der er faktisk fanger i kælderen? I så fald, hvem tager sig af dem?" spurgte hun så og så indgående på Samson, hun havde ikke tænkt sig at skulle rende og servicere fanger! På den anden side, så havde Samson jo nævnt at der var tjenestefolk, det måtte vel så være deres opgave!
Tænksomt tog hun igen fat i en af de lange lokker og begyndte roligt at rede den med fingrene, mens hun tænkte på rumdelingen, det ville da også være et helvede hvis folk kunne rende ind på hinandens værelser "og jeg går ud fra at man får en nøgle til sit værelse, så andre ikke kan rende og blande sig i ... private sager?" sagde hun og slog ud med den ene hånd, ikke at hun havde noget at skjule, til gengæld havde hun en del værdifulde genstande som kunne være fristende for visse typer.
"Og udover de nævnte retningslinjer er der ingen der skal bemærkes?"

Samson betragtede Tara indgående. Hun spurgte lidt meget lige nu, men måske ville hun bare føle sig ordentlig oplyst. Uanset hvad, så var hun inde for Borgens fire vægge, og dermed var det hende der uanset hvad ville være svagest stillet, i den forstand, i tilfældet af at det skulle vise sig at hun skulle udføre en opgave herinde, så ville hun garanteret ikke kunne hamle op med folk som træner plus når der er så mange, som der er, på Borgen. Dette beroligede Samson en hel del. Tilliden kom altid først senere. Senere, når Tara havde bevist for dem, hvem hun egentlig var. Og med at bevise, så var det at vise at hun var loyal overfor banden i situationer, som man kunne komme ud for.

"Der er nogen der holder øje med dem, der er nogen få tjenestefolk til dette, som desuden er godt udrustet til arbejdet... Du er dog velkommen til at gå ned og genere dem i ny og næ, hvis det er det du ønsker." Tilføjede han hurtigt, da han ikke vidste hvor hun helt nøjagtigt ville hen med spørgsmålet. Han forventede ikke, at hun ville vogte dem, da det ikke just var et særlig spændende arbejde.

"Ja, man får en nøgle.." Sagde Samson uden nogen som helst form for tvivl i stemmen. Sådan var det jo for alle. En tanke strejfede ham, da hun spurgte om der var andet.

"Jeg burde jo nok lige understrege, for endnu engang, at jeg ikke ønsker nogen vold mellem bandemedlemmerne! Ingen drab! Uanset hvor lidt man kan lide hinanden! Bliver retningslinjerne ikke overholdt, er man bandlyst fra banden, og man kan forvente et liv i skyggerne, for vi forfølger og straffer tidligere bandemedlemmer, hvis det er hvad der syntes at skulle til. Med dette, vil jeg lige oplyse, at du før nævnte noget om disse mørkelvere. Vi har for ganske nylig modtaget sådan en af slagsen, kaldet Kravenoh. Han er gavnlig, ligesom du sikkert vil komme til at blive. Men ingen kamp. ER det klart?! Jeg kender ikke hans forhold til andre mørkelvere. Dog kan jeg sige, at han virker udstødt af racen, for jeg fandt ham helt og aldeles alene." Samson så meget indgående på hende. Han vidste ikke hvor kampstærk hun var, men han vidste også at Kravenoh godt ville kunne forsvare sig, hvis det skulle ende i dette. Dog skulle dette bare ikke ske, og hvis hun ikke var indforstået i denne retningslinje, kunne det nemt få følger - som konstant overvågning indtil hun havde gjort noget mod ham på grund af sin vrede til racen.