Hånden kørte op til hendes hoved, hen over såret, så hun kunne se det på sine fingre. Det forklarede hvorfor hun havde så ondt i hovedet. "Gwen, er hun okay? Er min søster okay?!" Fuldstændig ligeglad med sine egne skader stirrede hun panikslagende på manden, for derefter at lade sine øjne lede rundt til hun fandt hende. Hun tog sig til den hævede skulder, forsøgte at løfte den op, men der skete ikke rigtig noget. Den var røget ud af led efter styrret, og da hun holdte op med at bruge den, kunne væsken og blodet rigtig tage ved. "Hvem er du?" Hendes blik fandt tilbage til den rødhårede mand, som havde hjulpet hende ud. De var alt for venlige til at være noget der havde tilkobling til minerne, men at stole på andre kom ikke Iulia let. Ikke engang efter dette.
Hobbit 06.11.2016 22:02
Benene gav næsten under for vægten da hun trådte ned på jorden, og hun var dybt afhængig af at læne sig op af manden. Ikke noget hun var videre tilfreds med, da at være afhængig af andre aldrig rigtig havde været rart for hende. Selvfølgelig med undtagelse af Gwen. Hun kom langsomt ned og sidde og kiggede ned af sig selv. Hun havde ikke selv rigtig haft tid til at kigge på noget af det, taget situationen i betragtning. Det var kun da hun var faldet hun tjekkede lidt.Hånden kørte op til hendes hoved, hen over såret, så hun kunne se det på sine fingre. Det forklarede hvorfor hun havde så ondt i hovedet. "Gwen, er hun okay? Er min søster okay?!" Fuldstændig ligeglad med sine egne skader stirrede hun panikslagende på manden, for derefter at lade sine øjne lede rundt til hun fandt hende. Hun tog sig til den hævede skulder, forsøgte at løfte den op, men der skete ikke rigtig noget. Den var røget ud af led efter styrret, og da hun holdte op med at bruge den, kunne væsken og blodet rigtig tage ved. "Hvem er du?" Hendes blik fandt tilbage til den rødhårede mand, som havde hjulpet hende ud. De var alt for venlige til at være noget der havde tilkobling til minerne, men at stole på andre kom ikke Iulia let. Ikke engang efter dette.
Helli 06.11.2016 22:09
Da Gwen hørte hendes søster stemme, var der lidt af vægten der løftede sig fra hendes skuldre, og hun gik over mod hvor stemmen var, men fordi hun prøvede at gøre det så hurtigt, faldt hun over en sten i vejen og sine egne ben, og endte på jorden. "Iulia... jeg kan intet se," kom så den panikken stemme. Hun var helt ligeglad med mændene der havde hjulpet dem. "Hvor slemt er det... du må ikke dø fra mig." Den lille, spinkle pige begyndte at kravel over mod hvor hun havde hørt sin søster. Nej, hun havde behov for at være sikker på at Iulia eksisterede og var der lige med hende. Hvad skulle hun gøre hvis hendes søster var døende. Hun kunne på ingen måde tænke rationelt lige nu.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 06.11.2016 22:33
Okay. Nej, det blev ikke nemt det her. Knap havde Rouku vendt ryggen til for at finde frem til nogle sager, han nu stod med i favnen, før at den anden pige væltede mod jorden. Fluffypuff gav et lille spjæt fra sig, inden han lagde sig på jorden i stedet kiggende frem og tilbage i sin forvirrede tilstand.Fantastisk, den ene eneste gang der rent faktisk kom piger frem når de var på jagt i bjergene, var det ikke nogen nem sag. Ikke at det var deres skyld, men det var da en anelse typisk.
Rouku sukkede dybt, med favnen fuld og bevægede sig hen til de to, nu næsten tre andre, lagde tingene fra sig og kiggede på Lorcán. "Såret i panden først, derefter skulderen der er ude af led." Rouku satte sig i skrædderstilling, og gav sig vant til at knuse nogle urter med noget vand. Efter hans healing var forsvundet var ting som disse blevet en del mere besværlige. Han dyppede den ene klud deri og ragte den til Lorcán inden han gik i gang med at kværne andre urter. Smertereducerende og febernedsættende. Alt imens han holdte øje med den anden ud af øjenkrogen. Hun skulle nok også have noget af det rensende på sine sår, men ud fra at hendes tilstand var mere stabil, kunne det vente lidt. Det var skræmmende at tænke på hvis ikke de var kommet forbi for at kigge på dragens hule netop den dag - det medførte også at han blev nysgerrig. "Hvad i al verden lavede i dog i en dragehule?!"
Helli 07.11.2016 14:36
Lorcán kendte til basale måder at rense sår på og forbinde, men hans kendskab for medicin var ikke specielt stort, og der var det godt at have Rouku med. Det kunne godt være at Rouku ikke havde sine magiske evner, men han var stadig en dygtig healer.Han tog imod kluden og begyndte at rense såret der heldigvis ikke så ligeså slemt ud når det endelig blev renset. Sår i hovedet blødte altid voldsommere end de så ud når de var rene.
"Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at vide, men," sagde han og stirrede strengt over på Rouku. "Hvis I ikke har lyst til at fortælle det, så gør det ikke noget." De havde en pige der tydeligvis var panikken, og en kvinde der lignede hun havde fået den største omgang tæsk. Det var bedre at de hvilede sig end at stresse over at fortælle deres historie.
Da han var færdig med såret i panden, tog han forsigtigt fat i skulderen. "Det her kommer til at gøre ondt, før det gøre godt. Klar? 3, 2, 1.." En noget ubehagelig lyd kom ud af skulderen på kvinden, men skulderen var tilbage på led.

Hobbit 07.11.2016 18:47
Iulia skar ansigt som kluden gled over hendes sår, men forholdte sig ellers helt rolig og urokkelig. Hun havde lært på den hårde måde, at når healerne var i gang, var det bedst bare at sidde stille. Både overfor dem med magiske evner og dem uden.Iulia så kort fra den ene til den anden, en smule ufrivillig til at deltage i deres samtale. Hun ville langt hellere fokusere på sin søster, med et bekymret blik. Hun ragte hånden ud efter hende og fik hurtigt fat som hun var kommet tættere på, forsikrende hende om at hun var der. Hun forholdte sig derfor stille overfor spørgsmålet den mørke af dem sendte afsted mod dem - hun var bange for at løbe risikoen med at fortælle det. Så var det bedst bare at tie stille. Noget som det så ud til at den anden gav dem lov til.
Iulia tog en dyb indånding, kun med let udtryk af smerte bare ved at han berørte hendes skulder. Derefter gik det stærkt og det ubehagelige knæk gav genlyd i hele hendes krop, mens hun selv knækkede sammen i et halvkvalt skrig af smerte. Det føltes som om at blodet pumpede i dobbelt tempo igennem hendes krop, specifikt til hendes skulder og gjorde hende en smule svimmel af smerten. Men den føltes bedre. Føltes mere rigtig - trods den gjorde ondt. "Tak.." hun trak vejret dybt for at få sit sind og krop til at falde til ro igen, så godt hun nu kunne. "Vil i.. Vil i kigge på min søster nu? Tjekke efter om hun er kommet til skade" Hun var ikke helt sikker på hvad der var sket inde i hulen med Gwen, efter hun selv var væltet, men hun frygtede det værste, selvom hun ikke umildbart kunne se noget.
Helli 07.11.2016 18:54
Ligeså snart Gwen havde fået fat i den velkendte hånd, var hun hurtig til at krybe op ved siden af sin søster. Hun ville ikke væk fra sin søsters side. Her var hun sikker, selvom hun intet kunne se. Selvom alting bare flød ind i et. Men hun kendte lugten og følelsen af Iulia's krop ved siden af sin, så der var hun sikker.Da Iulia spurgte om de kunne tjekke Gwen, krøb Gwen bare med ind i Iulia's side. Hun kunne ikke se mændene, så hun havde ikke lyst til at de skulle tjekke ud om hun var okay. De var fremmede, og de kunne ikke være sikker på at de ikke ville prøve noget. "Jeg har det - fint," hendes stemme knækkede dog lige før hun sagde fint, så overbevisende lød det ikke. Hun var bange, hendes krop gjorde ondt grundet alle faldene, og de vidste ikke hvor de var.

It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 07.11.2016 19:35
Rouku mærkede udemærket godt det strenge blik der blev ham sendt. Det var da et ganske logisk spørgsmål! Han stirrede tilbage kort, inden han tavst vendte tilbage til sin kværnen af urter, som han til sidst blandede op i vand, ragte noget til Den ældste og derefter prøvende ragte noget frem til den yngste. "Det hjælper din krop til at komme sig over hvad der er sket" Hans stemme var rolig og alvorlig. Han forstod godt hvis det var svært for dem at stole på dem. Taget deres krammer og større lag af blå mærker i betragtning, ville Rouku heller ikke stole på to fremmede.
Det ubehagelige knæk fik kort Roukus ansigt til at rynke sig sammen. Han brød sig ikke videre om lyden af knogler der blev presset på plads op af en anden knogle, brust og hvad ellers der var derinde. Men hvem brød sig også lige om den lyd. "Er du sikker?" Han lagde hovedet let på skrå, kiggende bekymret på den mindre pige som krøb ind til den ældre, tydeligt ikke tryk ved situationen. Der var noget ved hendes øjne der tydede på at hun ikke så så godt som hun burde i sin alder. Generelt var der mange ting han var usikker på omkring de to nye, men han sagde ikke noget til det. Lorcán havde meldt ud med sit blik at de ikke skulle presses, så det lod han være med.
Helli 07.11.2016 20:25
Lorcán havde nok altid været den der tog mere hensyn til folk, og han kunne se at Gwen og Iulia ikke ville snakke om det. Måske de ville få forklaringen når de følte sig mere sikre, men Lorcán ville ikke presse på.... derfor kunne det godt betyde at Rouku ville presse på senere hen, når Lorcán ikke var der til at stoppe ham.Han havde ikke så meget at sige, som Rouku spurgte Gwen om hun var sikker på at hun ikke ville tjekkes. I stedet for bestemte han sig for at studerer de to søstre. De manglede virkelig noget fedt på kroppen, især heroppe i norden. Hvilket egentlig gjorde det endnu mærkeligere at de var her, især også i det tøj. Der var intet til at beskytte mod kulden. Det ville nok være bedst at tage dem med hjem og give dem noget at spise og måske noget tøj, hvis de havde noget liggende omkring som kunne undværes.

Hobbit 07.11.2016 20:43
Iulia kunne godt mærke at Gwen var bange, og med god grund. Men hun kunne også mærke at hvad end de havde gjort ved hende, hjalp det. Hun var dog ikke meget for at skulle drikke det tvivlsomme stads der blev hende ragt. Hun kiggede i hvert fald på det med et knap så begejstret blik. Hun kunne vel sippe til det. Dårlig ide. Føj hvor det smagte, men stædig blev hun, og ned kom det, efterfulgt af en svag gyssen.Hun gav Iulias hånd et klem og lænede sig hoved mod hende. "Det er okay - du ved hvad der sker, hvis du ikke får det renset" Hun var alt andet end sikker på hvem disse mænd var, eller hvad de ønskede af dem. men de havde reddet dem ud af en dragehule, og sørget for at Iulia havde en nogenlunde velfungerende skulder igen, omend hun ikke var begejstret for forbindingen. Fra sin hvilende position med hovedet mod Gwen, kiggede på stadig på mændende. Undersøgende og skeptisk. "Vil i fortælle os hvem i er?" Hun forsøgte at holde sin stemme helt rolig og neutral, men det var svært med alle de ting der var sket.
Helli 08.11.2016 21:12
Gwen kiggede op sin søster, men det var bare en hvid og sort udtværret, der var ikke så meget at se, selvom hun var så tæt på. "Okay," kom det så fra Gwen. Hvis hendes søster sagde det, så ville hun fremvise sine skræmmer til mændene. Hun tog forsigtigt sin hånd ud af Iulia's, og fremviste så sine hænder frem, ud i ingenting, for hun havde svært ved at vurdere hvor mændene var, så de måtte komme til hende. Hendes hænder havde tydelige hudafskrabninger, da hun var faldet, og det samme med hendes knæ, men det var også omkring det der var galt med hende, udover hendes underernæret bygning og de få enkelte skræmmer. Og selvfølgelig de få piskeslag hun havde formået at få inden de forlod minen. Men det var på ryggen og de var allerede glemt.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 08.11.2016 21:21
Det var tydeligt at de to kvinder var dybt afhængige af hinanden i deres tætte søskende forhold. Et øjeblik forestille Rouku sig i samme situation og hvor meget han ville være afhængig af Lorcán. Det var dog svært helt at forestille sig, når man ikke havde nogen ringeste ideer om hvad de havde været udsat for. Han vidste bare at det ikke kunne havde været godt. Deres underernæring var et tydeligt tegn.Rouku tog imod pigens hænder, der var holdt en lille smule for meget til siden, bekræftende hans teori om at hendes syn nok desværre ikke var så godt som det burde. Han dyppede kluden i væsken til rensning og lod den forsigtigt rense hendes hudafskrabninger på hænderne først. "Mit navn er Rouku.." Præsenterede han kort, mens han mest af alt fokusere på at få alle skræmmer med. "Lorcán kan få lov at snakke i dag - det er så sjældent jeg giver ham lov" Et kort drillende smil kom over hans læber, som han kiggede på Lorcán, men vendte hurtigt tilbage til at vaske Gwens hænder. Derefter dyppede han kludden igen, og fokuserede på hendes knæ.
Helli 08.11.2016 21:49
Lorcán rystede på hovedet af sin idiot ven, men et smil var over hans læber. "Mit navn er Lorcán, som den kære Rouku allerede har sagt," sagde han med et smil, og satte sig ned, så han var i øjenhøjde med Iulia, han forventede ikke ligefrem Gwen til at ville snakke med ham, og hun var også igang med at blive renset af Rouku, og det så ikke helt så behageligt ud, og han kunne bekræfte, det var det værste!"Vi er dragejægere, her fra Dragonisdalen," sagde han, for at forklare hvorfor de havde været i hulen, og af en eller anden grund følte han at det var nødvendigt at sige hele navnet på dalen. Måske var de ikke klar over hvor de var i landet, de så i hvert fald meget forvirret ud, især fordi ingen gik ind i de bjerge frivilligt eller uden en god grund. De var fuld af drager og andre interessante væsner.

Hobbit 08.11.2016 22:23
Iulia kiggede lidt frem og tilbage mellem de to mænd, en smule tilbageholdende og afventende. Hun var ikke helt sikker på hvad hun forventede at høre, ej heller helt hvad hun skulle svare. Men navnene var i hvert fald på plads nu, selvom hun vidste havde hørt dem nævnt et par gange.Et øjenbryn skød i vejret, undrende. Dragonisdalen lød ikke særlig familiær. Hun huskede ikke andet end navnet på hvor hende og Gwen kom fra, og selv det var begyndt at virke en smule gemt væk i hendes sind. Men det var det eneste hun kendte, og så vidste hun at de dengang var blevet fragtet op i bjergene. "Dragejægere?" Hendes stemme var en smule skeptisk. Hvorfor i al verden ville nogen blive dragejægere? Hvad sparsomt Iulia vidste om drager, og hvad hun lige havde mødt, bekræftede hende i at det måtte være et voldsomt farligt arbejde. Og de var kun to afsted! Hun sank en klump der havde formet sig i halsen og tog en dyb indånding. "Så, bjergene er beboelige?" det virkede surrealistisk. Endnu mere at der kunne bo mennesker så tæt på det område hvor hun og Gwen var blevet holdt indespærret i så mange år.
Helli 09.11.2016 15:46
Det sved virkelig meget, og Gwen kneb øjnene sammen, som hun lod manden ordne hendes hudafskrabninger og rifter. Det kunne godt være at hun havde været ude for en masse slemme ting, men hun hadede at få renset sår. Det gjorde ofte mere ondt end de gjorde når hun havde fået dem. Hun vidste dog godt at det var vigtigt så der ikke gik betændelse i dem."Hvorfor ville man dog jage dragere," kom det i stedet for mumlende fra Gwen, den første hentydning i hendes tale til at hun faktisk hørte efter hvad mændene sagde og ikke bare ignorerede dem. Hun havde ikke meget tålmodig til overs for fremmede, men de havde reddet hende.

It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 10.11.2016 13:23
Trods han godt kunne høre at det ikke var spor behageligt for hende fortsatte han med at rense sårerne på hendes knæ ganske koncentreret. Han forholdte sig stille imens og ville lade Lorcán tage spørgsmålene nu han alligevel var i gang med at forklare.Men pigens mumlen fik ham til at løfte hovedet og kigge på hende. En let smil kom over hans læber "Det kan der være mange grunde til resten ville han lade Lorcán om imens han fandt et par rene forbindinger fra bunken. Nok var det ikke store skrammer, men al Gwens tøj var beskidt. Hvilket betød at rensningen havde været forgæves hvis bukserne blev trukket ned over igen. Det var kun midlertidigt men det ville gøre arbejdet til de kunne få stoppet dem i noget andet. Ikke på vilkår at de lod den gå alene i den tilstand.
Helli 11.11.2016 15:14
Lorcán kunne godt forstå at Gwn måske syntes at det var en mærkelig profession, men sådan var det nu om gang. Nogen blev nødt til at tage sig af det. "Nej, ingen bor i bjergene, andet end dragerne. Vi bor nede i dalen," forklarede han. Bjergene var kolde og utilgivelige, og efter dragerne kom, var der dårligt nogen der ville bevæge sig derop af. "Vi blev dragejægere, fordi at der er nogen der skal tage sig af alle drager der er her. Hvis vi ikke havde gjort det, måtte mange flere nok blive nødt til at rejse fra dalen, selvom vores slægte har boet her i flere generationer." Lorcán havde i hvert fald ikke lyst til at flytte fra dalen. Dalen var hans hjem, og det ville det nok forsætte med at være.
Hobbit 11.11.2016 16:02
Iulia krøllede sig lidt sammen i sin siddende tilstand og flyttede blikke endnu jorden men et mærkværdig mine. En del del blanding af følelser hun forsøgte at forsegle bag et stenansigt og distrahere ved at mærke på den ømme skulder. "Det er aldrig rart at blive fjernet fra sit hjemland.." hendes stemme var lav og bitter.. nok var det ikke drager der var kommet til dem dengang, men det var noget lidt så ondt og brutalt."Vi må videre..." Iulia kantede sig op og stå med en del besvær men mærkede en stærkere lethed i kroppen efter at skulderen var kommet tilbage til sin naturlige plads og hovedet var blevet tilset.. "tak... for hjælpen"
Helli 11.11.2016 19:22
Gwen kiggede op på sin søster, og trak da også sine lemmer til sig, da hun sagde at de skulle videre. "Er du sikker på at du er okay?" spurgte Gwen og rejste sig op. Hun bed sig så i læben. Det havde virket som om at skræmmerne Iulia havde virkelig ikke var for gode. "Er du sikker på at du kan klare det?" spurgte hun så. Hun ville foretrække ikke at skulle være afhængige af de fremmede, men samtidig var hendes søsters overlevelse hendes første prioritet, og hun var muligvis ikke selv klar på at gå i evigheder, i en vilkårlig retning.
It's time to look inward, and begin asking yourself the big questions:
Who are you? And what do you want?
Hobbit 12.11.2016 10:27
Rouku var begyndt at pakke nogle af tingene der lå omkring ham efter sin indpakning af Gwen, men stoppede meget brat som Iulia konstaterede at det var tid at tage videre. Hans blik fulgte hende som hun meget vaklende kom på benene. Han hævede et let øjenbryn med et lille smil på læben, som han kiggede over på Lorcán. Stædig måtte hun være. Men det så vist ud til at være et træk ved dem begge. "Hør.." Startede han roligt ud efter at havde haft fanget Lorcáns blik. Nej, de efterlod dem ikke bare, trods stædigheden! De var stadig i et hårdt og brutalt terræn og de havde ikke for meget tøj på til at starte med. Nok var der ikke koldt grundet tørken, men der kunne komme en del andre ting og spolere deres nat. "Det bliver snart mørkt.. Vi kan tage jer med tilbage til dalen. På den måde kan i trods alt få noget mad og et ordentligt sted at sove. Og så kigger vi på det med at komme videre i morgen" Måden han sagde det på var åben for forslag, men det var også tydeligt at de ikke bare gik fra dem uden videre. Helli 12.11.2016 11:01
Lorcán kiggede også overrasket på Iulia, som åbenbart ville afsted nu. Det var ikke en god ide, overhoved! Dalen var muligvis ikke det mest farlige sted, men det var farligere om natten, og der var bedst at blive i de små byer rundt omkring.Han havde lyst til at nævne at de dårligt ville nå ud af dalen, især i det tøj, og uden noget at ridde på, men holdt igen. Rouku havde sagt hvad der var at sige om det. Så kunne han altid hjælpe med at overbevise dem, hvis de var stædige og absolut ville afsted. Forhåbentlig kunne de se at det ikke var en god ide.

Trådnomineringer:
Nomineret af: Hobbit
Nomineringsårsag:
“Et søskende par fanget i miner i mange mange år, der endelig bryder frem til friheden. Jeg elsker hvordan de kan skifte fra at være isende kolde mod deres mennesker, til den dybe stærke kærlighed der er mellem to søskende. Gwen og Iulia slipper endelig ud, hvilket er starten på deres liv for at sige det - og så er der en drage med!”
Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“To søskende der lever i Mørkets miner i Dragonisdalen, men de får endelig en mulighed for at flygte. Det var en utrolig fantastisk opstart på de to søtre, og at det så udviklede sig til at vi hver havde 2 karakterer i tråden, gjorde det endnu sjovere. Især også da vi involverede en drage!”
Chatboks
IC-chat▽