Amelia stirrede på ham som om han var en ulækker slimklat som han gav sig til at ”forklare” hvordan det hele jo så ganske ”naturligt” hang sammen, som om hun var evnesvag. Hun blinkede langsomt og modstod fristelsen til at gribe det første og bedste at kaste efter ham. ”Småskrammer, javel.” knurrede hun og skar grimasse som det bragte smerte med sig at lave den lyd.
”… Ja..” var der nogen grund til at være stædig og ligge med en knastør mund? Næh, det var der vel efterhånden ikke nogen grund til. Kunne hun synke dybere? ”Og en våd klud.” tilføjede hun og tog en dyb indånding, der blev lukket ud i et langt suk. At hun var sur på ham var en underdrivelse! Men hun orkede simpelthen heller ikke at flytte sig efter de små skrammer han havde påført hende.

Det virkede til at hun endelig tiede lidt mere i, og hans mundvige trak sig lidt op i et smil. Måske hun kunne med tiden formes ordentlig, så hun ikke var så næsvis. Det ville nok være meget godt. At have en kvinde i huset til at holde styr på det, ville nok ikke være det værste, nu når han virkelig tænkte over det.

Han rejste sig fra sig plads, og gik over og hældte noget vand op i et krus, inden han fandt en klud og vred den op i noget vand, før at han gik tilbage over til hende med det, og tilbød det til hende. Hun så værre ud nu når han var tættere på hende, og en lille del af ham overvejede at tjekke lidt mere nøje, men lod for nu hver.
"Her," Tonen var næsten blid i det, og ikke med samme arrogance som før.

Til hendes store overraskelse rejste han sig og hentede hvad hun bad om. Hun tog skeptisk imod kruset og satte det op til den sprækkede og hævede læbe. Det kolde vand var som salve mod hævelsen og fik hende til at sukke af lettelse.
Hun kiggede op på ham, mere forvirret end hun var før. Det her, var underligt. Det syntes at få hende aggression til at fordampe fordi hun ikke helt kunne håndtere begge dele på én gang. Hun måtte ganske simpelt havde slået hovedet så hårdt at hun ikke havde nogen virkelighedsfornemmelse mere. "Tak." hun tog kluden og pressede den mod sit hævede øje og hev vejret ind gennem sammenpressede tænder som det sveg helt af kiles til.