Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Romulus Sadik
Kaldet: -
Køn: Mand
Alder: 40
Fødselsdag: 3.2 år 1985
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Zaldin
Erhverv: Narkobaron
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 186 cm
Vægt: 90 kg
Romulus er ganske muskuløs bygget, grundet hans opvækst, hvor han ofte fik lov til at bære tunge ting og banke folk. Grundet denne mindre fine beskæftigelse har han mange ar over det hele, dog er nogle af dem også fra at blive banket af hans mor som barn. Især på underarmene og over ryggen er der tydelige ar fra at blive slået. Han besidder grå-blå øjne, der ofte kan virke ret intense, og hvidt halvlangt hår.
Ofte går han i simpelt tøj. Et par støvler, bukser, og en skjorte. Han kan ikke lide at kaste penge efter alt for pæne ting, da han føler det unødvendigt, men ofte sidder der også en lille kniv ved hans støvle. Ikke noget der rigtig bliver opdaget, men noget han føler er en nødvendighed.

Magi

Magisk evne (1): b]Rage[/b] – Dette er en passiv evne, som Romulus er i besiddelse af. Jo vredere han er jo, jo stærkere bliver han. Dog kommer denne styrke ikke af sig selv. I stedet for at være noget han selv opbygger, så suger han den fysisk styrke fra dem der er omkring ham, selvom den ofte bliver fokuseret på dem han er vrede på. Ofte vil de opleve at føle sig afkræftet, dog ikke trætte. Den kraft han suger gør dog ham meget stærkere i forhold til hvor svagere hans ofre bliver.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Magi resistent – Mentalister får lidt af en kedelig oplevelse med Romulus. Han er fuldstændig upåvirket af folk der prøver at rive i hans sind, eller læse det. Han kan blive lidt svimmel, hvis nogen prøver at gøre noget destruktivt mod hans sind, men ellers upåvirket.
Dette indebærer bl.a. tankelæsning, sletning af hukommelse og drømmeenergi(i tilfælde af hans bror).
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter:
- Han er stærk mand, med et hvis våbenkendskab, som gør at han generelt er en ganske god kæmper
- Han ved hvordan undergrundsmiljøet hænger sammen, og har derfor let ved at begå sig i dette miljø og vide hvornår nogen prøver at løbe om hjørner med ham.
- Han er charmerende
- Han har en høj smertetærskel og er vant til at få tæsk.
Svagheder:
- Han har et stort temperament
- Han kan være decideret overbeskyttende overfor sin bror, Remus, og handler langt mere på sine følelser når Remus er involveret.
- Han ser ned på kvinder, og kan derfor godt undervurdere dem.
- Han er ikke specielt begavet bogligt, faktisk stort set ikke.
Personlighed: Romulus bærer meget præg af at have vokset op i undergrundsmiljøet. Der er ikke nogen tvivl om at han kender reglerne og hvordan man begår sig med de kriminelle. Han har et vågent øje og det kan godt være svært at løbe om hjørner med ham. Han kan dog have et forfærdeligt temperament. Dette kommer især ud hvis nogen prøver at løbe om hjørner med ham og hans bror, eller man bare får trykket på de helt rigtige knapper.
Selvom man måske skulle tro ved første blik at han udføre vold ud af behov, og fordi han bliver vred, så ligger der også en grundlæggende nydelse i det for ham. Han elsker at udføre vold på alle måder, og mod alle. Typisk foretrækker han at gøre det med et simpelt træbat, selvom han har haft brugt både hænder og andre våben også.
Modsat hans bror, er han langt mere vred over deres mor, og han bærer denne bitterhed rundt med ham. Det er da også grunden alt den fysiske og psykiske vold der er blevet påført ham og hans broder, at han er blevet til den han er. Men selvom han hader sin mor med hele sit hjerte, kan han stadig ikke lade vær med at elske hende. Det følelser der ikke giver mening for ham, og det er også derfor at det er sjældent at han besøger ham. Han er altid mere irritabelt efter et af disse besøg dog.
Grundet hans mors indflydelse bryder han sig dog ikke særlig meget om kvinder. Han ser dem mere som et værktøj. Om det er et værktøj for at få nydelse, eller noget andet, så er de blot det. Han ser dem ikke som værdige mennesker, der skal stå på lige fod med mænd, og da slet ikke ham og hans bror.

Baggrundshistorie

Det var ikke nogen glædelig begivenhed, da Romulus kom til verdenen. Det var skuffelse og banden fra den selvsamme mor der havde skabt ham. Hun havde ønsket sig en datter, men var endt ud med en sølle lille dreng. I det mindste kunne hun glæde sig over at han tog efter sin såkaldte fader. Ikke at Romulus nogensinde lærte ham at kende, og han fandt da også tidligt ud af at han ikke skulle stille spørgsmål til denne manglende mand i hans liv. Men han manglede jo ikke en far, når han aldrig havde kendt en, og han var alligevel ikke nok omkring andre børn eller familier til at vide at det var en ting han virkelig burde savne. Måske hvis han havde vidst hvad han manglede, ville han have opdaget hvor galt han havde det.
Da han var 4 år kom hans bror Remus til verdenen. Igen var det skuffelse der kom fra Miralyn, moderen, og hun gav straks ansvaret til den unge Romulus, der nu skulle sørge for at babyen blev opdraget, ordnet og alt det hun ikke gad. Hun gav da stadig ungen mad, men for det meste skulle Romulus sørge for det meste. Dette var noget af en prøvelse da Romulus dårligt selv kunne holde barnet.

Grundet disse forudsætninger, endte det med at Romulus og Remus voksede op med et meget tæt søskendebånd, og det var ikke unormalt at Romulus tog de bank som Remus ellers skulle have. Der gik ikke en dag hvor der ikke var blå mærker at finde rundt på Romulus' krop, og de røde striber på hans arme og ryg var ofte ikke forsvundet før der kom nye. Sådan var Romulus' barndom som han voksede op, hvis man kunne kalde det det. Han var voksen før han nåede teenage årerne, og var startet med at arbejde for hans mor. Hans muskler i kroppen blev trænet, for at han kunne løfte mere, siden han var blevet anset for at være for dum til at blive lærd. Han var ikke andet end en slave for hans mor i hendes arbejde, og gennem teenage årerne gik de fleste af dagene med at hjælpe med at banke folk op, for at få deres penge eller på anden vis.

Deres lykke vendte, hvis man kan sige det, en dag hvor Remus havde begået en voldsom fejl. Han havde ved et uheld fået en klient til at begå selvmord og selvfølgelig skulle han straffes for det. Denne gang var dog voldsommere, og selvfølgelig stod Romulus op for Remus og tog slagene. De hamrede ned på ham, men som de stoppede, så han Remus stå overfor deres mor, som var blevet stille som et lig. Hendes øjne var blanke og det viste sig hurtigt hvad der var sket. Hun var i sin egen verden. Begge brødre var klar over hvad der var sket, for de kendte trods alt begge til Remus' skræmmende evne.

Det var et rent held at de hørte deres mor plapre løs om et hemmeligt lager med krystaller. Det viste sig at til trods for at de to brødre havde levet i fattigdom hele deres liv, så havde moderen haft masser af penge. Romulus følte sig snydt og vred over dette. Hvor vovede hun at gøre det mod sine egne sønner, men det var en bitterhed han holdte inde. Hun ville alligevel ikke forstå dem i sit nuværende stadie. Men at der lå et par ekstra blodige kroppe rundt omkring i Hovedstaden var der ingen der fandt ud af.
De to brødre bestemte sig for at sende hende ud på et kloster, hvor hun kunne leve i fred og blive passet til hendes dages ende. Dettte gjorde at Romulus endelig fik lov til at føle sig lidt fri igen. Endelig var det mareridt overstået, selvom hans hjerte længtes efter hans mor stadig. Noget han sjældent gav efter om.

Årerne gik, og Remus og Romulus arbejdede videre med deres mors forretning, indtil at de midt i plagernes raseri og mørket der lå som et tæppe over byen, fik en ide. Det var tid til at de blev mere end simple kriminelle. De skulle lave et navn for dem selv, et navn som deres mor ikke kunne skabe for dem. Sadik brødrene var klar.

Familie: Far: Ukendt
Mor: Marilyn Sadik
Lillebror: Remus Sadik

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel