Krystallandet
Alianne_ 20.02.2023 11:18
Sidka betragtede nedslagtningen med en blanding af kølig distance og blodtørstig tilfredshed. Skovelverkvinden blev revet ud af Sibals kontrol og der var ingen måde, han kunne beskytte hende på. Hun var lige så uduelig som alle andre skovelvere og lagde sig blot til at dø for bæstet fødder. Det var ynkeligt, men Sidka havde aldrig forventet andet af en skovelverheks."Hvornår opdager han så, at han har været forhekset?" spurgte hun og så op på Lucid, der så forstyrrende upåvirket ud.
Sidka vidste ikke, om man overhovedet kunne bryde en forhekselse i nogens drøm, men Lucid måtte have en plan. Han havde sagt, at de kunne finde ud af, at skovelvere var en heks, men indtil videre var det jo bare en drøm. Og selvom det var tilfredsstillende at se en skovelvere, man hadede, dø for foden af ens egne ideer, bragte det dem ikke tættere på bevismaterialet.
Sibal selv stod helt lammet over heksens krop, og Sidka havde lyst til at gå hen og vise sig for ham. Vise at hun var det eneste, han behøvede. At heksens død var for det bedste. Satte ham fri, så de kunne blive som før. De stærkeste tvillinger i Kzar Moras kystbjerge. I'endrith-klanens fremtid. Mørkets største es i ærmet.
Sammen kunne de vælte bjergtinder og begrave Lyset og de fesne skovelvere. Alt han skulle var bare at komme tilbage til hende.
