1 2 3 4 5 6

Den aldrende... og Aldamar

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 07.11.2022 17:30

Åhh, han forstod skam godt hvor den forundring kom fra - sådan havde han også selv haft det, da han timerne efter det var sket, tænkte tilbage på det. Men det var sket. Og han vidste ikke hvor meget han burde indlemme Fabian i det. Men så igen - det var joh næppe noget alt for seriøst - det kunne umuligt falde tilbage på ham.
Derfor nikkede han insisterende, da han bekræftede det. "Af alle ting" gentog han, den ene hånd løftet i hvad der bedst kunne beskrives som en 'han forstod det heller ikke selv' gestus. De mørkeblå øjne glimtede dog i et skjult smil, og han uddyb emnet lidt mere.

"Hun kendte åbenbart en del til min familie - og især mig, jeg tror muligvis vi har mødt hinanden da jeg var yngre.." begyndte han, og kom i samme sekund i tanke om at den her kontrovers var startet en del tidligere end en tilfældig antastning på gaden. @[Akurra Roselair] havde kendt til hans føjterier med Fabian - hvilket var en detalje han... med et lille host fortsatte han, inden at den påmindelse begyndte at fylde for meget. Det var bare rygter, en byvagt modsat hans. Hvem man stolede på, måtte i sidste ende være tydeligt, og fyrstesønnen skiftede retning.
"Men det var egentlig ikke dét der provokerede hende - slet ikke. Det var min manglende interesse for sværdkamp og træning, samt udeblivende lederskabsevner" groft sat på kanten, og Aldamar lod et 'fornærmet' bryn løfte sig. "At jeg var en følger, ikke en leder" tilføjede han, og tog en slurk.
Det var let at grine af... men et eller andet sted, havde byvagten ramt et lidt ømt sted, da hun talte ind, eller nok nærmere tæt til hans usikkerheder.

Ikke at det skulle farve den muntre tone, og Aldamar lænede sig en smule længere frem, et drillende glimt i øjnene. "Jeg skulle udvikle lidt hårdere kanter, ifølge hende" uudtalt lå det - var han enig? Ikke at det var det store minefelt, selvom Fabians mening nok vægtede lidt tungere end de fleste andres.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 07.11.2022 20:29

Fabian rynkede lidt med brynene, som han lyttede til Aldamars stemme der fortalte om episoden. En hånd på hans vin glas, som han tog en lille tår af det. Han følte ikke at han kunne nikke genkendende til hvad hun mente omkring Aldamar. I Fabians øjne der var Aldamar næsten for meget inde i hele denne her fyrsteting, ikke at han kunne eller ville komme i mellem det uanset hvad. Det var Aldamars lod i livet, og hvad han valgte at gøre med det var op til ham, men det var netop fordi det var hans lod i livet, at Fabian undrede sig over hvad en byvagt havde at sige om det.

Ikke at Fabian nogensinde havde været god til at holde samtalen seriøst, og et lille smil spredte sig på hans læber, da Aldamar nævnte ’hårde kanter’, og han kunne ikke helt stoppe den lille kommentar. ”Så har hun vidst ikke set dig i sengen.” Tonen var lavmælt og drillende, og Fabian virkede lidt for veltilfreds over kommentaren, inden han lige tog sig sammen. Han vidste godt at det ikke var det Aldamar fiskede efter, selvom han ikke var meget for at sige højt hvad det egentlig handlede om åbenbart.
”Men jeg ved ikke hvad en byvagt kan vide om hvad der foregår i en fyrstefamilie,” sagde han. ”For ikke at nævne at sværdkamp og træning har intet at gøre med at være… en ’hård person’, hvad end hun kunne tænke om det.” At være en stærk person fysisk havde intet at gøre med det mere personlige og politiske spil der foregår. Det var i hvert fald hvad Fabian efterhånden havde set ved at være på armen af Aldamar et par gange. Det var ikke en verden han selv ville bryde sig om, og det virkede til at det krævede hård hud, noget som Aldamar i den grad havde.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 16.11.2022 15:49

"Shush" Et lille, kildende sug gled igennem fyrstesønnens mave ved den dumme kommentar, og han kunne ikke stoppe sig selv i at himle med øjnene, en uudtalt later bagved det skæve smil der stoppede den slags tanker. Den havde måske også været lidt for oplagt til ikke at kommentere på, men helt let kunne Aldamar ikke tage det. Noget Fabian hurtigt samlede op på, og prinsen ænede sig lidt mere ind, lyttende i sit mørke blik, fordi det betød noget hvad han sagde.
Og han havde vel ret... fornuften bagved det var en pragmatisk en af slagsen. Men nogle gange et godt virkelighedstjek at få. At Fabian ikke vægtede det som nogle af de mere vigtige evner, varmede også lidt mere end han ville indrømme, og Aldamar vendte uden at tænke over det sin hånd omkring, så håndfladen vendte imod loftet, indbydende imod skøgen og lidt mere på hans side af bordet.

"Mmmh..." det var ikke helt utydeligt at Aldamar tyggede lidt på ordene, da blikket blev en smule mere fjernt. Hvor lang tid siden var det egentlig de sidst havde set hinanden? Der var sket meget siden sidst, og virkeligheden - at han skulle overtage efter sin mor - den kom tættere og tættere på. Var han klar, eller 'hærdet' nok til det? Med forlovelsen var flere ansvarsopgaver blevet flyttet over på Adena Selene Isadora Arys og ham... og hun gjorde det fantastisk, langt bedre end hvad kritikerne havde hvisket i krogene om. Men at det blev mere og mere virkeligt, betød også-
Fokusset kom med et lille gys tilbage, og han blinkede et par gange - atter opmærksom på manden foran ham og noget skyldigt i øjnene. De var her for at fejre ham, ikke for at snakke om prinsens tanker.
Så lidt forsinket, fulgte han op på det. "Nej, det var også mine tanker. Jeg tror ikke vores oplevelser af verdenen, eller det at være 'hård', er den samme" lidt mere drillende lagde han i stedet et ekstra tryg på ordet, en ligeså drillende fod puffende under bordet til hans ben.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 22.11.2022 21:08

Fabian lod Aldamar tygge på ordene, for hvordan Aldamar havde det med det var, var ikke noget skøgen trods alt kunne vælge for ham. Men han vidste blot hvordan han selv så på tingene. Det sidste han ville forvente en hård person være, var at være en god kæmper. Selv var han ikke ligefrem den bedste kæmper, men han var både blevet kaldt hård og kold før.

Som han lod Aldamar tænke, var han heller ikke bleg for at række ud, og lægge sin egen hånd i Aldamars and mærkede den kendte varme og størrelse på hånden. Det føltes allerede som evigheder siden de bare havde været de to af dem. Forbandet være at Aldamar var blevet nødt til at flytte tilbage til Zircon. En tanke han ikke lod lufte nogle steder. Det føltes forkert at nævne det, for både ham og Aldamar værdsatte deres frihed.
Men som han også selv tænkte over tænkene, så virkede det også blot som om at Aldamar kom længere og længere væk fra samtalen og dem. Det gik ikke Fabians næse forbi hvordan prinsens blik blev fjernt. Der var vel uden tvivl mange ting en prins havde at tænke over.

Men Aldamar kom altid tilbage, og det var også et kækt smil der spredte sig over Fabians læber, som han lænede sig lidt længere ind over bordet, med funklende øjne. Nej, det tænker jeg heller ikke. Jeg er sikker på at din er meget mere...” han fugtede læberne, som han overvejede sit ordvalg. ”Givende.” Det var i hvert fald en måde at sige det på, og der var nok ikke nogen tvivl om at selvom Fabian så meget frem til bare at bruge tid med Aldamar, så havde han også en vis forventning om senere.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.11.2022 11:40

Han lagde knap nok mærke til hvordan hans egen hånd lukkede sig ind over den andens, da Fabian også fik lænet sig tætter på. Tættere sammen, jah generelt bare meget mere indenfor rækkevidde. Han havde savnet mange ting ved at bo i Zirzon… med den vej samtalen tog, var det svært ikke at lade sig påvirke af Varmen han fornemmede summe igennem kroppen.
Et sted i baghovedet var det en mere fornuftig stemme som stoppede ham i at rykke stolen tættere. Det var en mere formel bordopdækning de var blevet præsenteret med, og den stoppede ham indirekte i at løbe med på den lokkende fornemmelse. ”Det håber jeg da” gled det i stedet over læberne, lidt mere tilfreds.

Et sted bagved ham kunne man dog høre den lille lyd af tjenere som åbnede trædøren ud fra køkkenet, og Aldamar trak behersket – men alligevel hurtigt – hånden til sig, i en flydende bevægelse på vej tilbage i stolen igen. Der gik heller ikke forfærdelig lang tid førhen tjeneren kom til syne et sted bagved kroens trappe; han kom bærende med en ret Aldamar lidt overvejende løftede et spørgende øjenbryn til.
Frøspecialiteter med urtesovs. Det var ikke direkte afvisende han følte sig, men formen på de genkendelige padder så bizar ud på tallerkenen. Hvorvidt tjeneren ville præsentere det, forventede han næsten da han af vane ventede med at tage for sig. Etikette?

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 10.12.2022 22:30

Der var nok i sidste ende en grund til hvorfor Fabian godt kunne lide at sidde ved siden af Aldamar, i modsætning af overfor. Det var begrænset hvor langt hans hænder kunne vandre, når der var et helt bord imellem, men han accepterede det, når de nu… teknisk set ikke var alene, selvom de ligeså godt kunne have været det.
”Det kan jeg bekræfte af det er,” sagde han. Der var intet håb her, nej. Fabian havde oplevet Aldamars ’hårdhed’ nok oftere end de fleste andre, og han kom trods altid tilbage til mere.

Han kunne ikke helt undgå det stik af skuffelse som Aldamar trak hånden til sig, og han selv også rettede sig op, og tog sin egen hånd til sig. Den føltes næsten lidt tom og kold, men det var ikke som om at noget han havde ændret. Sådan ville tingene altid være, og Fabian havde medgivet at han havde det fint med det. Han vidste han ikke kunne stille krav om ikke andet.

Tjeneren kom ind med to tallerkener og satte det foran dem hver især. ”Dette er hvidløgsmørsstegte frøer, med en let urtesovs til siden, og med sæsonens grønt til siden.” sagde han. Og det var da også noget sirligt lagt på tallerkenerne, ikke som Fabian var vant til at spise dem på nogen måde.
Der blev også hældt noget vin op til dem inden tjeneren forsvandt.

”Jeg tror ikke jeg er vant til de finere medanske steder,” sagde Fabian med et grin, da tjeneren var ude fra hørevidde, og kiggede ned på frøerne. Selvfølgelig ville det ikke være ligesom at stå i køkkenet og bede om en smagsprøve fra hans mor, som hun stod og tilberedte dem. Han tog gaflen og stak ned i det, for at tage en bid. Godt smagte det dog.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 03.01.2023 18:08

Der kom heldigvis lidt præsentation af det. Med et blik på anretningen, og dernæst på Fabian, lyttede Aldamar med et skjult smil til hvad der blev serveret. Selvom det forekom en kende uimponerende, rent visuelt, måtte han i hvert fald indrømme at det duftede godt! Hvidløg kunne også bare redde alt, føltes det nogle gange som. Med en del af opmærksomheden på den anden mand, ventede Aldamar dog med at sige noget til at tjeneren var forsvundet væk igen, førhen at han med en lille latter tog fat i den ene gaffel og skeptisk løftede noget af det sunde og grønne. "Jeg forstår" og diskret prøvede han at skubbe det en smule til siden. Selvom han ikke helt kunne genkende følelsen af hjemmelavet på den måde Fabian nok snakkede om, stod enkelte minder om slotskøkkenet mere tydeligt frem. Særligt dem hvor ham og hans søskende havde fået sneget en ekstra bunke småkager med sig.
Gladere tider, men ikke bedre end nu - Aldamar rømmede sig en anelse. "Jeg har aldrig forstået mig på madlavning - mest af alt betragtet den serveret. Og pænt ser det vel ud" forsatte han med et lidt mere morende smil. Nej, ikke en spidskompetance hverken han - og så vidt han vidste det hans søskende - havde. Lidt mere understregende gled blikket dog op på ham igen, et drilskt glimt med sig. "Men dig i et køkken? Det kan jeg ikke forestille mig" hverken som den der lavede mad, eller var omkring de mennesker der gjorde.

Da 'sæsonens grønt' var skubbet en smule væk fra alt det lækre, tog han endelig også en bid af det hvidløgstegte kød foran ham, ikke helt klar på hvad han skulle forvente. Men godt var det!

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 14.01.2023 15:35

Fabian var dog ikke ligefrem en mand der ikke spiste hvad der var på tallerkenen. Man kunne næppe være kræsen når man var vokset op på en gård og man helst ikke så at mad ikke blev smidt ud. Det var nok meget godt med hans ellers også sparsomme liv i Dianthos, selvom Aldamar også havde fået givet Fabian en smag for det sødere liv.
Han var derfor heller ikke bleg for at tage lidt af det grønne, sammen med frølåret, for at smage det sammen. Det var ikke dårligt, ikke hans mors mad, men sådan kunne man også lave det.

Det var da også først efter den første bid at han svarede på Aldamars kommentarer ”Det var også næppe madlavning jeg lavede i det køkken,” sagde Fabian med et rystet hoved, og selv disse dage foretrak han at lade vær. ”Jeg skulle trods alt helst hjælpe til med det hårde fysiske arbejde.” Han havde dog været der til tider, men det var ikke uden grund at pigerne og drengene var blevet delt op. At hjælpe hans far havde været hårdt arbejde rods alt.
Han stak tog lidt mere af frølåret op for at smage det alene, inden han med et drilsk blik i øjnene kiggede på Aldamar. ”Men jeg husker at jeg var med til at gå ud og fange frøerne.” Han kunne ikke forstille sig at Aldamar nogensinde havde overvejet at være i kontakt med maden mens den stadig havde været levende.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 17.01.2023 03:15

Det hårde, fysiske arbejde? Nogle gange var det let at glemme de bondske kår Fabian trods alt havde levet under i sin ungdom. Selvom han havde fået en lille smag på det, dengang de tog til en mindre festival i en landby han ikke kunne huske navnet på, var det et helt andet liv. Men det åbnede altid et nyt lille lag til hvem Fabian var, så Aldamar lyttede med en opmærksom det sjældent tilfaldt andre end hans nærmeste.

Med et lidt overrasket grin spærrede han øjnene op, en smule vantro overfor sandfærdigheden i det. Det gav selvfølgelig god mening at nogle skulle fange dem, og Fabian havde i alt den tid han havde kendt ham, forekommet adræt. Aldamar smilte lidt bredere, nej, han var skam adræt.
Men det virkede ikke som om at han tog gas på ham, det drillende smil til trods.
Hvorfor det nu engang var, at Aldamar havde forestillet sig at man selvfølgelig bruge frø-fælder i medianen, det vidste han ikke. Men med et lille aha satte han vinglasset fra sig, og nikkede. "Og hvor god var du så, ud af alle de andre børn?" Manden havde uden tvivl nogle hurtige hænder, og sikkert også reflekser. men billedet af ham, glad plaskende omkring i en eller anden kold å...
Aldamar støttede en smule mageligt, og måske en anelse drømmene hagen imod sin frie hånd, imens han forestillede sig det egentlig lidt gode billede. Det var svært at se ham i en familie konstellation, selvom prinsen ikke var i tvivl om at den var der. Et eller andet sted derude. Gemt væk bagved det ekstroverte ydrer og arbejde. Også selvom han var flygtet hele vejen til Dianthos, for at slippe udenom den, eller dem.

Med et lille glip af øjnene kom han en smule ud af sin summende 'fraværenhed', og han stak atter gaflen ned i det møre kød efter en bid, et indvendigt lille smil til sine tanker. Han regnede sig ikke med, at finde ham på vej væk fra Dianthos, selvom man da kunne drømme lidt af og til.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 27.01.2023 18:01

Det var ikke ofte at Fabian lod sig fortælle om sin barndom og hvor han var fra. Det var ikke vigtigt, men frøerne havde nok gjort ham en anelse nostalgisk, og det var lang tid siden at han havde set Aldamar, så måske han bare gerne ville nyde den tid de havde sammen for hvad det var. Ikke at der heller nogensinde ville være fare for at Aldamar ville møde nogen fra hans fortid. De var vel begge næppe interesseret i det.
Han lagde hovedet lidt på skrå med et drilsk glimt i øjnene, som han også bare lidt studerede Aldamar's nysgerrig. "Jeg var ganske god som barn," sagde han. "Men da jeg var ældre, der var det jo nemmere at få de andre til det ikke. Der var i hvert fald ting jeg hellere ville bruge tid på." I perioder var det dog ligeså meget med hænderne de fangede frøerne, måske også især når de gerne ville have det at spise. De tider havde nok været nemmere, især ingen hans bror var blevet til en varulv.

Han tog endnu en bid af sine frølår, og var nok også hurtigere til at spise den sparsomme ret op. der var næppe nok til en voksen mand, selvom han også vidste at der ville komme flere retter. Overdådighed var trods alt noget der ikke blev sparet på omkring Aldamar. "Jeg kunne dog godt vise dig hvordan man fanger nogen, hvis du vil have den autentiske bondske oplevelse... og ellers kan jeg altid vise dig hvad jeg foretrak at lave da jeg blev ældre, og mine søskende stadig blev sat til at fange dem." Det var nok ikke nogen overraskelse at Fabian også havde været løssluppen da han var yngre.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 27.01.2023 20:03

Lidt som havde han glemt retten, gik der lige et lille øjeblik inden at Aldamar fik den næste bid i munden. Mest af alt fordi at han lyttede, og når man gik udenom om sæsonens grønt, var der kun sovs og kød tilbage af interesse.
På det punkt, var interessen helt sikkert ikke lige delt imellem selskab og mad. Men hvordan kunne han lade være? De mørkeblå øjne glimtede i tavs latter da han blev tilbudt en demonstration. Eller nok nærmere en guiding i frøfangstens kundskaber. Helt sikkert.

Hans andet forslag gik dog mere glat ind, da fyrstesønnen følte et halvt spørgsmål røre på sig. Det som han hellere ville bruge tid på?
Aldamar skifte slugte sin bid, efterfulgt af endnu en tår vin, og han brummede sagte. "Festen i Fredskilde-" var det ikke hvad byen hed?
"- talte ikke for autentisk, bondske oplevelser?" Han behøvede ikke et svar førhen han forsatte. Og med en summende varme begyndende i kroppen, vidste han at vinen efterhånden gjorde sit job.
Næsten umærkeligt blev hans ord lidt mere varme, og en smule mere... forventningsfulde. "Men du ved jeg elsker demonstrationer. Så hvis du fangede frøer som 10 årig, hvad fangede du så lidt senere?" Han kunne godt lege med, ville gerne lege med.
Og på det punkt var Fabian nok en af de få mennesker, der bød mere og mere ind til ikke bare Aldamars løssluppenhed, men også spontanitet. Det var næsten en skam at der nok kom mere mad her senere.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 27.01.2023 21:12

Det tog et øjeblik før det gik op for Fabian hvorfor Aldamar nævnte Fredskilde og de bondske oplevelser. Fredskilde og Lillekilde var dog rimelig langt fra hinanden og et lille grin undslap ham, som han rystede på hovedet.
"Måske ikke helt autentisk. Jeg kunne i hvert fald godt have.... gjort mere," sagde han drillende og lod sit blik glide langsomt over den anden mands krop. En krop han kendte næsten ligeså godt som hans egen efterhånden. Der var måske visse ting han ville have gjort hvis de ikke havde været så bange for at blive opdaget.

"Jeg kunne vise det, men måske omstændighederne ikke ville fryde en prins?" spurgte han eftertænksomt, som hans blik fandt Aldamars igen, og han lænde sig lidt ind over bordet, og kiggede med lidt mørkere øjne på Aldamar. "Du ved vel hvordan unges lyster af. Spontant, og pludseligt. Der var ikke meget villighed til at vente." Nej, det var Fabian blevet væsentlig bedre til, selvom han kunne mærke hvordan hele hans krop kriblede efter at få lov til at røre ved Aldamar nu. Måske han stadig var styret sine lyster, og måske især sin lyst for fyrstesønnen.
Det var måske dengang typisk høloftet de endte oppe på, og skulle Aldamar ønske det, så kunne et var være en sjov omgang, men han tvivlede stærkt på at Aldamar ønskede noget så ukomfortabelt.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 27.01.2023 21:59

Aldamars læber blev med et lille smil presset lidt mere sammen, og han følte sig næsten låst i sekunderne der fulgte øjenkontakten. Han havde set det før, når hans kære kæledyr fandt et bytte - slanger kunne nogle gange næsten hypnotisere deres ofre, og paralysere deres krop. Men modsat byttedyr, var det ikke ligefrem som om at prinsen ikke ønskede at blive jaget... han nød opmærksomheden, og kunne ikke undgå at føle hvad den gjorde ved ham.
Aldamar åbnede munden, men vidste ikke helt hvad han skulle svare, selvom han godt vidste hvad han burde svare, og endte i stedet med at skubbe sin tallerken en smule fra sig, og lænede sig i dualistisk afmagt tilbage i stolen.
Åh, han ville så gerne.

Det havde altid været svært at sige nej til Fabian, og den her situation var så absolut ingen undtagelse. Nok nærmere tværtimod, og prinsen smilede langsomt lidt mere lusket. "Du havde en anden ungdom end mig..." nynnede han næsten, hvilket sagtens kunne betyde to ting. Han var - eller havde næsten været - mester i at vente.
Blikket flakkende imod gangen han vidste at en tjener potentielt kunne dukke op, men hjertet var mere ligeglad, og bankede nok ikke hurtigere kun på grund af det vovede ved det hele.
Hvad nu hvis det bare...
Hånden som stadig holdt glasset iltede med doven opmærksomhed den røde væske, og han skubbede næsten udfordrende blikket og hagen en smule op. "Spontant og pludseligt, siger du?" Summede han med falsk eftertænksomged - han vidste udmærket hvad han mente, og kunne sagtens savne det. Men kunne han vente på det?

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 27.01.2023 22:29

For ikke første gang denne aften så forbandede Fabian bordet der var imellem de to af dem. Han ville have fingrene i manden han kunne se foran ham. Han ville røre ham. Smage ham. Nyde ham. Men han kunne ikke og han var ikke sikker på hvad han kunne tillade sig at gøre. Ligesom Aldamar var han klar over at tjeneren kunne komme, men han havde ikke tænkt sig at tage blikket af ham. Hvilket nok blot gjorde blikket mere intenst.

"Jeg ved du ikke gør dig meget i det," sagde han med et smil, selvom det også lidt var en løgn. For de havde udforsket den del trods alt. Det var ikke altid de kunne, men de havde været kronisk dårlige til at holde hænderne fra hende det øjeblik de var alene. "Og jeg vil nødig gøre dig... ubehagelig tilpas." Selvom smilet på Fabians læber ikke helt virkede til at passe til sætningen. Det var som om at han ventede på at få det mindste at vide fra Aldamar om at tage noget... gøre noget, for lige at tage toppen af det hele.
Men som i så mange tilfælde, så skubbede Fabian, men kun lige nok til at give Aldamar chancen for at vælge, og gøre Aldamar klar over hvad præcis Fabian ville. Det seksuelle og lystne var trods alt hvad Fabian var god til. Det var der han følte han havde sit fodfæste.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 27.01.2023 23:21

Med druesmagen i munden, var der lidt - ikke meget - men bare lidt lettere at lade tankerne vandre forud for handling. Aldamar kunne sagtens forestille sig hvad der burde ske, og vidste samtidigt også at det ville være så forbandet nemt. Han kunne sagtens skubbe sig fra bordet, han vidste at Fabian ville følge trop, og det hele ville ende i lidt mere kontaktsøgende hænder. Ikke bare luftige ord, og med løftet bagved dét blik, der stilfærdigt, men intenst, brændte sig fast i hans... Forud for alt andet kunne fyrstesønnen næsten føle de ru hænder Fabian brugte så godt, og savnede den varme som altid fulgte med.
Det ville være så let.

Det ville dog ikke være det mest.. optimale.
Og med den tanke, følte Aldamar alligevel et form for ansvar. Både overfor sig selv, men også overfor dem, dem begge. Det ville ikke være med en ligefrem bifalde de ansigtsmimik, at hans mor ville kunne lytte til rygterne som sagtens kunne sive udenfor kroens murer, og i værste tilfælde, ville turer som den her kun blive endnu mere besværlige.
Så selvom det ikke var hvad han ville, lagde Aldamar den anden mand spontanitet på is, og sank sin tår. Blikket slap ham dog aldrig, og han måtte ikke være i tvivl om at det ikke kun var Fabian selv som følte at tiden gik stærkt, men også forfærdeligt langsomt. "Ubehagelig tilpas?" Gentog han som et lidt morende ekko, og snød sig til et lille blik længere ned, inden det mødte skøgens eget blik igen. "Det ville aldrig være dig, som gjorde det" fulgte han lidt mere lavmælt op med, stemmen længselsfuldt, og Aldamar gjorde uden at tænke meget over det antræk til at rejse sig op - krydse distancen og lade dem ske.

Men lyden af en dør som gik op fik ham til at stivne, og Aldamar stirrede næsten forrådt sidelæns, inden at han med et opgivende suk satte røven i sædet.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.01.2023 10:00

Hvad Aldamar sagde var blot en bekræftelse på hvad Fabian allerede vidste. De hev og trak i hinanden, men Aldamar skulle nok sige fra når der var noget han ikke ville, ligeså vel som Fabian gjorde. Det havde været hvad der var mellem dem alle dage, selv dengang hvor Aldamar ikke var sikker på hvad han ville have, og hvor Fabian blot troede det ville være en fin kunde at tage ind.
"Det ville jeg også være ked af hvis det," sagde han lavmælt, og ligesom Aldamar gjorde antræk til at rejse sig, gjorde Fabian det også, for i det mindste i et forsøg på at få en lille smule nu her ved bordet, men det blev groft stoppet.

Lyden af døren fik Aldamar til at stivne mere end Fabian, men kropssproget fra Aldamar, var mere end nok indikation på Fabian at også han bare skulle sætte sig ned. "Jeg håber vi ender et lille mere privat sted efterfølgende," sagde han lavmælt, inden tjeneren kom hen til og nægtede at kigge væk fra Aldamar med sine egne intense øjne i et par solide øjeblikke mere, inden han endelig gav sin opmærksomhed på tjeneren.
Til trods for at Fabian mest af alt havde lyst til at smide tjeneren ud, så han kunne gøre hvad han ville, så var det stadig et venligt blev der mødte ham, som han ventede på at tjeneren havde gjort sit og endnu engang forlod dem.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 28.01.2023 18:04

Det kunne virkelig ikke have været være timing, og et eller andet sted vidste Aldamar ikke om det var komisk, eller frustrerende. Nok mest det sidste.
Han var ikke i tvivl om at det rigtige for dem begge var at blive siddende, og man kunne vel ikke være forfærdelig uenig i det, når det mere visuelle der kunne have mødt den stakkels tjener, ville være et han havde skulle holde tæt med.
Og selvom lidt klingende krystal altid var en god motivation for at holde tæt, var sladder så forfærdeligt fedt at dele ud af...

Det betød dog ikke at han var fuldkommen enig i den løsning hans rationale kom frem til. Mørkeblå øjne mødte Fabians egne, efterfulgt af et tavst løfte formet med munden som tjeneren nærmede sig igen, nu med noget fint anrettet fisk. Mon ikke det nok skulle ende sådan?
Privat var et dejligt begreb; privat kunne være mange steder her i byen, på trods af dens mange, mange indbyggere.
Aldamar knap nok ænsede den tredje mand da han tog deres tallerkener på den ene arm, og begyndte at serverer noget nyt med den anden.
"Har du nogle gode ideer - noget du altid har ville prøve, eller skal jeg tage teten?" Han havde skam noget i tankerne, men det var trods alt Fabians aften. Deres aften, men det var vist efterhånden også en smule etableret i prinsens væremåde, at han elskede at forkæle den anden. Stod det til ham, forsatte det Joh gerne hver dag - men så igen - det var alt for få ting, som udelukkende var hans at bestemme. I hvert fald når man talte om de 'vigtige' ting; og samtidigt kunne Aldamar ikke lade være med at halvhjertet begræde alle de beslutninger som ikke var hans.
Han elskede sin position, jah han ville aldrig være foruden. Men den kom med sin del af.. ballast.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.01.2023 18:38

Tjeneren var i virkeligheden mest af alt bare i vejen for Fabian, der i forvejen intet problem havde i at vise sin hengivenhed foran andre, men der var trods alt også Aldamars grænser. Der var altid Aldamars grænser og hans erhverv og alle de ting det krævede at være sammen med en fyrstesøn, selvom de ikke burde være sammen. Og Fabian vidste det, men nogle gange blev han alligevel træt af at respektere det, men han kunne ikke tage beslutningen selv, og det var også den eneste grund til at han lænede sig tilbage i stolen. Dagen hvor han kunne kysse Aldamar hvor det passede ham ville trods alt nok aldrig komme. Noget der virkede til at stikke lidt voldsommere i ham jo længere tid det varede ved. En følelse han gemte væk.

"Jeg tænker godt du kan tage teten," sagde Fabian med e afslappet udtryk. "Der må vel også være noget du gerne vil have, og du ved jeg spiser det meste." Ikke det han gerne ville have, men der måtte han nok få nogle lidt mere sobre tanker, hvis han skulle komme igennem middagen uden at lade tankerne vandre alt for langt.
Han var ikke sikker på om Aldamar egentlig havde nogle medanske retter han kendte, men nu havde han chokeret sit med frølårerne.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 28.01.2023 21:54

Selvom Aldamar var trænet i at aflæse andre, faldt hans kompetencer ikke ind under tankelæsning. Hvilket nok var et held, fordi så ville andres meninger nok i den grad begynde at fylde for meget, og på det punkt havde adelsmanden slet ikke samme selvsikkerhed som Fabian. Ikke på den måde. Lidt for ofte bekymrede Aldamar sig om omkringliggende holdninger, og lidt for sjældent, formåede han at 'koble fra' når det gjaldt selvsamme emne.
Her var Fabians tanker stadigvæk hans egne.. og selvom man i retroperspektivets glans nok kunne argumentere for at han burde have lagt mærke til den frustration fyrstesønnens regler skubbede ned omkring den anden mand, gavnede det ikke nutiden.

Nej, fordi lige nu, var det svært at se mørkere skyer samle sig. Aldamar fik med et lille smil bestilt lidt brød til den fisk tjeneren havde bragt med ind, og overvejede kort hvad de ville ønske til dessert, inden at han sendte ham afsted igen.
Han var knap nok nået et par skridt væk, førhen at Aldamar med et mageligt smil mødte hans afslappede blik. "Mmh, jeg mente nu nærmere bagefter. Om du havde nogle gode ideer til hvor du gerne vil bruge din aften, eller om jeg skal lirke nogle forslag frem" der var meget at tage sig til. Teater, gallerier, markedspladsens mere underholdende boder, eller måske noget mere nært for Fabian? Foreslag var der nok af; men her vidste Aldamar bestemt at de var af forskellige meninger hvad angik 'sjov'. Og selvom han sagtens kunne bruge en aften i teatret, eller nyde de mere prætentiøse aktiviteter, var og ville han gerne skubbe det til side. Fordi det var en anden tone, når Fabian spillede op til musik. Et pust af frisk vind, og anderledes rammer.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 28.01.2023 23:05

Så det handlede om hvad de ville efter det her. Der var mange ting Fabian kunne komme på, men i sidste ende var der primært to ting han ville. Han ville være sammen med Aldamar, og han ville have lov til at røre. Hvis Aldamar havde lyst til at lave noget konkret, så skulle det også være hvor Fabians hænder kunne få lov til at vandre og røre. At sidde på den anden side af det her bord var tortur nok i sig selv.

Han stemme forholdt sig lavmælt, som han kiggede med mørke øjne på Aldamar. "Jeg ønsker blot at bruge tiden med dig," sagde han, for det var trods alt hvad han ønskede nu når Aldamar var tilbage i byen. Smilet blev lidt større og lidt mere drillende. "Og så hvis jeg kunne få lov til faktisk at røre dig, så ville de være lidt mindre tortur, end at skulle væbne mig med tålmodighed som nu." Hans toneleje blev lavere, så det virkelig kun var Aldamar der ville kunne høre det, selv hvis tjenerne forsøgte at høre efter hvad der skete. "Alt jeg har villet hele dagen er trods alt blot at tage dig ind det nærmeste, mest private sted og tage hvad jeg ønsker." Hans øjne skinnede i den lave belysning. For Aldamar vidste uden tvivl ligeså godt som Fabian hvad det var han mente med det.

1 2 3 4 5 6

1 1

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Krystal , Tatti, jack
Lige nu: 3 | I dag: 9

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Den aldrende... og Aldamar

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Gæst