Grebet om hans ben løsnede sig også, og overraskende nok så rejste han sig også op, så Emerson for første gang kunne se den høje halvslange i sin fulde pragt. Han havde nok set væsentlig mindre ud da han bare sad krøllet sammen på jorden.
Han tyggede lidt på sin underlæbe, for nu hvor han stod foran manden der havde rakt ham en hånd, så kunne han alligevel gdot mærke usikkerheden i sig. Han ahvde aldrig bedt om hjælp før, og han var også bange for at det her ville gå grueligt galt, men... han vidste reelt ikke hvordan han skulle begynde at få et liv igen, og det her kunne måske være en start. "Hvad havde du i sinde?" spurte Yago, og kunne godt mærke at han måske stadig var lidt defensiv i sine ord. Han skiftede vægten på fødderne i et lidt usikkert træk. "Jeg mener... du må ha ve gjort dig nogle tanker om hvordan jeg kan... genvinde tilliden?" Ordene var tøvende, og der var et næsten udtryk af en lidt forvirret og usikker teenager, som havde han stadig den lille del tilbage i sig fra sine teenage år.