Isoldes mundviger gled dog langsomt op, da hun himlede lidt med øjnene af det, og forsatte ned af sidegadens murstensbelægning. Det havde altid været lidt fint, de skinnende uniformer og pæne blå farver. Og muligheden for at have en fast base, den var heller ikke helt skidt i hendes optik. 
Måske hun kunne få nævnt de fine ord på sin vej ind, når hun ledte efter en at få snakket med, om det her med at... melde sig til? Stille sit sværd til rådighed? Hun skulle nok få lært sig lingoen, men at give det et forsøg med byvagten, det havde hun tænkt på længe.
Og på bedste vis - jah i en formidabelt gang med vaskeægte intention - marcherede hun ind i midten af gården, armene krydset. 

Og lidt afventende på at... nogle reagerede på hendes faste holdning. 
Og da det efter få minutter blev mildest talt akavet, holdt hun stædigt fast i sin præsentation. Nogle skulle nok henvende sig. Om ikke andet, så for at få hende ud af sin egen fælde. 

Pessimisten kom ud fra hoveddøren, han agtede ikke at reagere på det, som alle de andre talte så meget om. Det var ham ubetydeligt at der var gjort hærværk på deres tag, men det pirret ham en ganske god del, at det var henvendt mod Stian Hwan, som han havde flere bejler, og nu kunne man selv stå der, og føle sig noget så godt dum. 
Det havde været for meget for kollegaen, at Eskild var 'utro', men hvor meget troskab havde han i virkeligheden selv bragt til bordet, når sådanne ting kunne henvende sig på taget. Fnysende vrissede han af det, men noget som ikke hørte til i gården. Problemet var ikke en kvinde, for dem havde de. Men et kvinde som ikke var en del af de blåklædte Isari-håndhæver. 

Han stoppede op og forsøgte at danne sig et overblik over, om nogen anden havde i sinde at henvende sig til hende, nu hvor hun ikke selv tog teten. Kvinder. 

Modvilligt, uimponeret og uinteresseret valgte han at træde hen til hende. " Er der noget De skal have hjælp til? " med en tyk tone af hvad-f-vil-du. Det ville være synd at sige, at Eskild var op for arbejde i dag. Det var godt, han havde en tavs patruljering forude. 

Det skulle selvfølgelig tage lidt tid, men i sidste ende, skete der noget. 
Elementalens øjne gled over den mørkhårede mand der endelig henvendte sig. Studerede ham tavst, imens han nok præsenterede sig selv. Men hun tog alligevel grueligt fejl. 

Ordene dryppede af modvilje. Lagde sig tungt i luften, snappede efter ilften imellem dem og fik de løvgrønne øjne til at smalles, da hun studsede over det han bragte til bordet. "Godmorgen" og hånden løsnede sig fra dens lille krydsning, for at finde vej til hoften i stedet, da hun skiftede vægten en anelse. Manede sin uro, eller i hvert fald irritation lidt til ro. "Jeg håbede at finde en talsperson fra byvagten. I tilfælde af at man vil... melde sig" og hun prøvede samtidigt ikke at lyde alt for spids, over den menneskelige ugidelighed. Det var som en sygdom i deres race. Nogle typer. 
Det var dog også gået op for hende, at han selv kom fra byvagten. Og førstehåndsindtryk eller ej, forventede hun ikke at det ligefrem var en som ham der ville skulle vise hende rundt. 

Der måtte være nogle andre i hierarkiet. Han ville bare skulle vise hende, hvor det var. 

Hvis guderne tillod det, havde han takket endeløs ja til at se sin egen reaktionen tll heneds spørgsmål. En talsperson og et ønske om at melde sig til. Eskilds ellers tvære mimik, blev til en undren som han pressede underkæben til siden og fik munden let åbnet op af det. "Aha" lød det i første om gang fra ham. Det var alligevel noget han måtte tage seriøst, så privatlivet måtte pakkes væk, okg med hans gude gaver, kunne han undvige alle de han ønskede at undvige. 
"Kom med frøken..?" lød det stilel fra ham, som han valgte at vende let om op hælen og viftede med to fingre om at hun skulle følge med. 

Det var at finde et rum at tale i. 
Arme hang ned langs kroppen og svang let som han gik, uden at kigge ind i rummene der stod på klem eller var lukket for at se om det var ledigt eller ej. 

"Hvorfor byvagten?" 

Det forsatte heldigvis ikke i samme spor, som det ellers startede. Elementalens bryn løsnede sig en anelse op, og med en lille nikken fik hun sat sig i bevægelse igen . "Virilja" 

Små lyde af glasflasker der stødte ind imod hinanden, kunne høres ved hver et skridt hun tog. Men ellers var der ikke meget omkring hende, der viste nogen speciel form for kendskab til kamp eller våben. Så det efterfølgende spørgsmål der senere kom, var velsagtens fair nok. Igennem en dør, ind af den næste og i sidste ende hele vejen til et rum. Hun forsøgte at huske hvor de gik, selvom alt lidt lignede hinanden, når der var første gang man så det.
Hun var igang med at inspicere lidt at skriften der stod over den bue der udgjorde dør-rammen, da øjnene gled tilbage på byvagten.
"Ah.. jeg tror bare.." og hun trak lidt på detaljerne, uden helt at vide om det var nødvendigt at dele.
Men rettede idag samtidigt på sig selv, da der næppe var grund til at være så mistænksom fra starten af.
"Jeg tror vi alle leder efter et sted at høre til. Og byvagten, er et jeg godt kunne se mig selv i" hvilket egentlig ikke var løgn.

At det så kom med en fast løn, måske lidt lettere eller bedre adgang til boliger og et pænt sæt tøj. det var en mindre, men også vigtig detalje.
Isolde betragtede rummet han fandt frem til dem, inden at hun fulgte med, og lod døren glide i bagved sig.
"og hvem er du? måtte hun alligvel spørge, et nysgerrigt blik med.

"Virilja" gentog han for at få klangen ind i gangen og gøre det til en genkaldelse for sig selv, hvis det en dag blev nødvendigt at få fat i hende. Men han vidste samtidig, at byvagten var i søgen på flere vagter, byen voksede gravidts og det var kendsgerningerne af at lade alle mulige slags andre fremmedarter komme til. 

Eskild fangede alle lyde der kom fra hende. Luftboblerne i mellem ledene der sprang, blodet der summede, væskerne der skrublede, glassene der klirkede mod hinanden og vejtrækning. Det var lige før og næsten, at han kunne sige når lungerne trak sig sammen og løsnede sig for udåndingen. "Aja så" kommenteret han blot og guidede ende til at sætte sig, mens han selv valgte at placere sig lidt bag stolen til sig selv, fingrene der greb om ryglænet. Som han lige gav hende et kig fra top til tå. 
En idiot ville tro, at han seksualiseret hende for sig selv, men han ville blot lige sikre sig, at han ikke overset noget, som hun satte sig. 

"Eskild Havasi, byvagt i det øvre distrikt" ikke af nogen særlig titel, men han var god nok til at kunne tale med hende. "Som du nok kunne se, var der nogle ting som skulle tages hånd om ude på gårdpladsen, så du må nøjes med mig i første omgang" om hun gad det eller ej, men en som Alister Sølvklinge ville alligevel blot se sig blind på tingene. Manden kunne måske høre bedre end de fleste, men han kunne ikke kende forskel fra en pære til et æble, når de kom til sandheder og løgne. 

Der var noget uldent ved manden. Som flakkende gløder i mørket, prikkede det til hendes sjette sans, og skubbede til hendes opmærksomhed; hun følte det i baghovedet af de rumsterende tanker. Men Isolde kunne ikke pinpointe hvad der var, så hun lod det ligge. Uden at vide det var den manglende øjenkontakt, lod hun sig også anvise til at sidde lidt ned, de grønne øjne løftet imod den stadigvæk stående vagt. 
Eskild. Havasi - en menig, men dog udstationeret i de øvre lag. Og tydeligvis også opmærksom på deres problemer med facaden. 

Elementalen skubbede et smil frem på den ellers stenede mimik, og brummede et lille svar. "Så lad os begynde" hun havde ikke brug for at vide hvilke ting der lå og rumsterede i deres interne rækker. Det ville faktisk blive hendes mål at undgå deres trivielle menneske-problemer. Og selvfølgelig var hun ikke bevidst om, at det nok ikke ville være så let som hun fik det til at føles, når hun sad foran Eskild. 

"Jeg er ikke fra Dianthos. Men jeg har boet her de sidste par år, særligt i vintermånederne" hun vidste ikke helt hvilken rækkefølge tingene skulle tages i, men tænkte at en del af det nok var lidt viden om hende. Så hvad der føltes relevant, blev lirket frem fra den blonde elemental, øjnene lidt knebet sammen over hans studering af hende. Men hun kommenterede det ikke, her med det samme. 
"Så jeg kender jeres love og regler, og skal nok gennemgå hvad end fysiske prøvelser i også har..." Det var dog lidt noget andet når det kom til magi. 
Ikke at Isolde frygtede, eller ikke kunne kontrollere den - nej. Men den kunne være ligeså ødelæggende, som den kunne være gavnende. Og så skreg den af elementalisk kunnen, selvom mange selvfølgelig havde evner der dyppede en tåspids ind på den gamle praksis, at betvinge elementerne. 

Pladsen var taget i sædet og hun havde ret. 
I gang skulle, og det kunne kun gå for langsomt, for han gad ikke være i denne position med en kvinde. Det var ikke at være diskrimerende, men det var for at være sexistisk. Han nød ikke kvinders eksistens i de fleste tilfælde, og sjældent havde havde han pæne ting at sige om dem. 
Hvorfor skulle denne være anderledes end andre?

Tungen gled under læben og gled lidt mellem fortænderne i overmunden som han tænkte over det hun sagde. Han var ligeglad med hvor hun kom fra. Det var så ligemeget som noget kunne være. "Dit ophav af bopæl har ikke afgørende betydning, nogle kommer fra Medianen og er oplærte derude fra for så at blive byvagt herinde.." ham og Aske for en sags skyld, men det ved kom ikke hende. 
Så de kunne fortsætte i denne elendighed. 

Et langsomt blink faldt sted. 
"Der er grundpræmisserne i at oplæres, gennemføre nogle træninger og udfordringer. Har du evner der er af nogen særlig funktion, så kan det være en idé at tage det med" for tænk hvis hun var en omvandrende sjælesuger ved den mindste berørning, så skulle hun ikke være den som stod for nogen form af kontakt med menneskerne. 
"Men hvorfor byvagten? Foruden at have et sted at høre hjemme, en højere mening bag det?"

Hvorfor byvagten? Isoldes blik blev en anelse mere fjernt, da hun kortvarigt overvejede formuleringen af det spørgsmål, og hvad det indebar. Hvorfor her, og ikke andre steder? Hvad kunne byvagten byde på, som hun ikke kunne finde i andre regimenter? Var der en højere mening gemt i sømmene, så var det i hvert fald godt gemt væk. 
Skulle Isolde være bundærlig med sin egen gnist af interesse, var det nok en blanding af uniformens privilegier, samt den private frihed. Det føltes mindre forpligtende end Lysets hær; hun havde aldrig forestillet sig at bære et symbol så direkte og klart, at det sloges med religiøse forstyrrelser i hvert sving og svig. 

Så elementalen rystede på hovedet, det blonde hår let bevægende over de smalle skudrer. "Næppe" kortfattet og uden meget tøven. Lidt tænksomt sænkedes hovedet dog til sidst en anelse, og hun skævede under øjenbrynene op på byvagten. "Hmm. Hr. Havasi - hvordan ville du beskrive byvagtens idealer?" uden helt at spørge om lov til at komme ind med sine egne spørgsmål, men nok ansporet af det korte optrin på vej ind, samt Eskilds formulering. 
Fordi, burde hun have en højere mening bagved det, når han spurgte på den måde? Ikke at hun håbede at skifte retning så hurtigt, skulle det vise sig at være situationen.

Tilbagelænet i en komfortabel position, men alligevel sang hans kropsprog af uinteresse og fjendtlighed over hendes tilstedeværelse. Der var som fortalt ikke meget i ham som brød sig om kvinder. Men han nægtede ikke deres interesse i byvagten, blot han kunne undgå et nærmere samarbejde med dem. 

De blinde øjne skulede let som hun sad som hun gjorde. Han var ikke spor i tvivl om der ikke var noget som trak i hende, men han var ingen tankelæser, så han kunne ikke se eller vide hvorfor hun tøvede. Han kunne blot tyde det ud fra alle de små træk i hendes krop. Hans sanser skærpede sig ind på hende. "Næppe.." gentog han halv brummende og hvæsede let fra næsen i udåndingen. 
Men hun svøb sig let uden om og satte sine egne spørgsmål på bordet og hovedet af hans trillede let til siden. "Håndhævende" svaret han kontant og kort. 

Ønskede hun et høre om idealerne, måtte hun snakke med Alister Sølvklinge. Det var ham som var så håndhævende, så regelryttende og tøvendetrillendetræls. 

"Hvad kan du tilbyde til os?" og en let rynken ved næsen faldt til som han spurgte. Tvivlede på hun havde noget som helst at give af.