Eskild forekommer slank og mangle på muskler, men dette er synsbedrag. Han er atletisk af bygning, men ingen fremtrædende muskler, det han mere fokus på udholdenhed frem for styrke. Håret er skulderlagt og mørkebrunt, tæt på sort af udseende, det er let bølget som det er blevet kysset af det salte havvand hver morgen. Huden er let solbrun, som han var født i Rubinien, men det er bare heldige gener.
Hans øjne har en afdæmpet mat jordlig nuance, der er ingen glød i dem, da han er blind. Denne blindhed i øjnene, det kan kun fornemmes hvis man er tæt på øjnene og opdager den mathed der er at finde i dem.

Det har været svært for Eskild at finde ud af hvordan han skulle definere sig selv, selvom han er født med en mandekrop, så kan han godt virke feminin ved første håndstryksindtrykket, hvilket han har hørt en del op i sin opvækst, hvilket måske har haft en medvirkende indvirkning på hans person.

Han ses hyppigt i sin blålige byvagts uniform, mens det private hverdagstøj en del mere afdæmpet og intetsigende af hans person. Det er blot simpelt og medgørligt. Eskild er altid at finde med sin byvagt halskæde, skønt den gemmes godt væk.

"you can't have my dick if you can't deep-throat"
- MGK

Generel beskrivelse af personlighed:
Som en hveranden små narcissistisk person, huer det på ingen måde Eskild at tage i mod ordre fra andre - og endnu mindre af de, som er deres position uværdige. Men han spiller med for galleriet, trods sin store foragt mod dem. Han formår at give det indtryk af sig selv, hvor han lige knap og nap gør sit job tilstrækkelig, skønt mere godt kunne gøres fra hans side af. Han åbner op for mulighederne for at tjene lidt ekstra, ved at lave aftaler med forskellige kriminelle, hvor han vender det blinde øje til nogle af deres gerninger, hvor han bliver betalt efterfølgende. Selvfølgelig er alt med måde, han kender til de hårdfine grænser med dette. Han skulle nødig selv tages for neglect af sit arbejde.

Eskild nyder også at provokere unødvendig og tage følgerne for det, som måtte komme hans vej. Ved at røre folk eller høre deres indre tikken, kan han tit få noget ud af dem, som giver ham noget at arbejde ud fra - om det så betyder, at han skal snage i deres journaler og i arkivet efter dem. Han presser på, blot for at få den enkelte person, til at trække sig en anelse.

Jo mere kaos, jo bedre har han det.

Dog er han ikke en helt uduelig mandsperson uanset erhverv eller ej. Det moralske kompas gør ham værdi til sin titel og han passer med tro sit job det meste af tiden. Det handler blot om at være på vagt / sammen med de rigtige for at kunne være lidt mere løs i betrækket.
Jo mere intimt det kan blive, jo mere løs bliver han, men endnu med den manipulerende persona liggende på lur. Smil og klukkende grin, noget som han ikke giver så meget af, ikke på samme måde som han bryder sine venner, kommer til udtryk. Det er noget, som giver et andet indtryk af Eskild på, som en ikke helt så hård person.

Set bort fra alt det, er Eskild dog ekstrem privat når det kommer til hans følelser og hans fortid, bekymringer og usikkerheder. Han vil hellere bekæmpe sine indre udfordringer, end byde nogen velkommen i hans indre. Han har ikke tilliden til andre, end ikke dem han holder nærmest.

Hele barndommen havde der været så store tvivl omkring Eskild og hans identitet, skønt det ikke var begyndt med tvivlen hos ham. Forældrene havde haft sine tvivl, ikke at de havde påtvunget ham til at give dem et svar. De drøftede det aldrig med ham, bare om ham. Men med tynde vægge kunne ingen have hemmeligheder for hinanden i hjemmet. Af alt, så frygtede de mere for hvad han så sig selv som, end om han kunne finde et job trods sin blindhed, selvom den var godt skjult for alle.
Men selv samme tvivl forældrene havde haft, samme tvivl, kommentar og drillerier blev han mødt af i sine barndom og unge dage. De hovmodige tillod sig at kalde Eskild for alverdens ting. Det tog en del i Eskild ikke at reagere eller lade sig påvirke. For han vidste fra tidlig alder af, at han skulle nok give dem igen på anden vis, men det krævede han levede et lovlydig liv. Det var svært og det blev ikke spor nemmere som han blev ældre.

Kommentarerne fortsatte indtil den dag han blev en del af grænsepatruljen, her brugte han de første fem års af sit liv som vagt langs nogle kyster. Det var kedeligt, nogle af hans med grænsepatruljer smed sig gerne i med kvinder når de havde fyraften eller ingen kiggede. Men Eskild indså hurtigt at kvindekroppe ikke tiltalte ham på nogen måde. Han væmmedes næsten ved tanken om at skulle røre ved deres kødfyldte bryster eller underliv såvel som numser. Så han brugte tid på at træne sin udholdenhed.

Da han hendelige kunne vende retur til Dianthos, bad han til at blive en byvagt i den hellige bydel. Han havde ingen anmærkninger på nogen måde, så hans chancer var større end nogle af hans med-grænsepatrulje-medlemmer som også vendte retur til byen. Der var bare noget over de mere troende folk, de var som blød smør, nogen mere end andre. Han nød synet af dem. Skønt han aldrig lod sig helt rive med, men det ville ske før eller siden, det vidste han da.
Men han deltog også i ruter omkring i byen som var i slumringskvarterne, en helt anden oplevelse - her hvor han kunne tillade sig at lade de, han ikke brød sig om, betale. Nogen betalte sig gerne fra at blive smidt i arresten for opdigtede anklagelser som de uden tvivl kunne have gjort, andre - dem fratog han så vidt mulig deres værdighed på den måde det nu tillod ham.

Eskild blev ansat i det øvre bydistrikt takket været løjtnant Thorne, som selv udvalgte den menige Havasi til sit distrikt. De kom generelt godt ud af det, samme dårlige humor og mangle på samme. Som han så det, blev de også venner i privaten til et vis niveau. De delte en del patrulje vagter sammen i det øvre, omend de måske brugte mere af tiden på at stå og snakke i den hellige bydel. De indgik et væddemål om hvor vidt Eskild kunne komme tæt på en af de discipel i Isaris tempel, og som den vovehals han er, tog han chancen til sig og valgte at opsøge Discipel Samuel.
En ung mand, som Eskild desværre nok var faldet en kendelse mere for, end han ville stå ved, selv uden at have haft særlig magen kontakt med denne troende mand af templet.

Men ind i mellem alt det, fik Eskild viklet sig ind i et spind af rod med kollegaen fra det centrale bydistrikt, Stian Hwan. Skønt, de ikke havde brugt mange timer sammen, foruden at have passeret hinanden på hovedkontoret, lod de sig alligevel gå med på kroen efter arbejde. Et fejlagtigt valgt Stian næppe ville glemme, mens Eskild ikke ønskede at glemme det.

Ind i mellem alt det, der kom Frederik Ludvik. (Kommer)

Eskild og Stian fortsætter med deres ujævne sammenstød, Eskild der prikker og stikker, gør sit for at tage pusten fra Stian. At det i sidste ende vender til, at Stian tager tyren ved hornene, kommer blot som en glædelig overraskelse for ham. Skønt, han taber slagsmålet og er på nippet til at miste hørelsen på det højre øre, kommer han sig ganske fint. De begge får en straf af deres sergent og løjtnant, den ene værre end den anden. Hvis blot det stoppede der. Men i hans sygemelding, får han tvungen besøg fra mening Hwan - presset afsted fra sin moder - bliver han inviteret ind. Eller han inviteret sig selv ind og begynder på opvasken.

Hvordan de helt præcis ender hvor de ender, er en længere historier, men lyster bliver presset og Eskild presser hårdt nok på, med sine smil, blide berøringer og milde grin, til at Stian falder i den sorte gryde og lader sig vanære.

Hvad kan Eskild helt præcist se?
Han kan af gode grunde ikke se farver, folks udseende, deres mimik eller hvad de som sådan har på sig. Jo mere elementet "bevæger sig" eller tungere det er, jo mere kan han få en føling med hvad det er personen har. Sammenlign det lidt med hvordan Toph i Avatar, the last Airbender ser.

I sandbakker og til vands, der kan Eskild ikke præcisere noget, han kan mærke vibrationerne, men ikke lokalisere hvor det præcist kommer fra eller hvor tæt det måske ville være.
Kommer noget oppe fra, vil han heller ikke kunne orientere sig omkring det.

Ved folk at Eskild er blind?
Nej, dette er noget han er meget hemmelighedsfuld med, da han ikke ønsker at det skal betragtes som en svaghed, da han begår sig lige så godt i verden som folk med et syn.

Kan Eskild læse og skrive?
Ja. Han har en evne der gør han kan læse, det kræver bare han køre fingeren (eller hånden) henover det med tekst eller tegn på sig. Dette har også gjort, at han kan stave og skrive, men han skriver ikke særligt kønt, det er ofte ujævnt og skævt, sammenklemt eller med stor afstand, da han ikke både han køre sin læse-evne samtidig med han skriver.

Hvem ved at Eskild er blind?
Stian Hwan, Issac Thorne, i teorien Fader Romeo, Frederik Ludvik