Det havde ellers virket som en fantastisk idé, at tage med sin storebror Henry, til en af hans venners fødselsdag. De var alle lige omkring eller lige lidt ældre end hans lillesøster, og omend aktiv soldat for Lyset, var Lynette joh stadigvæk en del af familien. Hun ville have godt af lidt socialisering, havde Henry tænkt. Godt af at blive luftet i andet end salte havvinde.
Men det føltes lidt som et bagholdsangreb, da hun havde fundet ud af hvilket slags fødselsdags arrangement det var; kæmpe, flerretters menu, en lille opvisning fra nogle hyrede gøglere, og rigtig meget vin. Kvalmen svømmede allerede lidt i hende, her tre glas inde - hvordan kunne de tylle vin ned, som var det vand!
Endnu et spark, og hun virrede kort med hovedet, et lidt mere anstrengt, men stadigvæk undskyldende smil på Henry. Hun prøvede, stop nu! Og nikkede lidt forsinket idet både Henry og Erneyll adelskvinden (et baghold!), vendte deres blikke imod Lynette i et spørgende "Jah synes De ikke også det?"
Panik. Øjnene spærredes lidt tvivlende op, hun vævede efter ordene (og en redningskrans) da hun tøvende sagde. "Jooh, altså det-eh-jah..." Okay. Til Dybet med det her, og i et fnys lukkedes øjnene, hænder greb bordkanten og skubbede fra, så tallerkener og bestik larmende afslørrede hendes flugt. "Jeg skal op det lille hus!" udbrud hun, alt for højt, og nikkede lidt stift til de overraskede adelsminer der vendtes op imod hende.
Slam! Døren lukkedes bagved hende som en forsikrende lås, og hun prustede udmattet ud, fingerspidserne presset sammen foran munden i en lille oh gestus. Ikke elegant, men en udvej var en udvej. Og Lynette søgte målrettet ud efter frisk luft i borgens indergård, da hun stak af fra fødselsdags selskabet.
