Mange årtier var gået siden dragevogteren sidst havde sat sine fødder indenfor Dianthos høje og mægtige murer. Meget, alt for meget, var sket på den, i hans verden korte tid. Byens struktur var den samme, men ansigterne, udsmykningen og navnene havde ændret sig i den lange tid han havde været væk.
Desuden var det ikke hovedstaden han havde ønsket at tilbringe det meste af sin tid, trods det var her en diplomat som han selv, havde rigeligt at tage fat på. Modtagelsen på paladset havde været overdådig og han havde allerede fået skabt sig gode kontakter i de højere kredse, hvor det at tale var et helt arbejde i sig selv.
Det til trods for, at det ikke var deres stemme han fandt mest interessant. Han havde brugt tidlige og meget kolde morgener på at vandre blandt den almene befolkning. Set deres liv, set deres problemer og sorger, og mærket kulden der svøb sig imellem gaderne, trods mange af dem holdte en munter tone og hjalp hinanden.

Det var også efter en af disse ture, Asvard havde fundet vej til Dianthos store offentlige badehus. Trods forplejningen intet fejlede, var det sjældent han fandt sig tid til at varme vand op til et ordentlig bad. Desuden, mente han ikke selv han kunne forstå eller videregive ord fra den almene befolkningen, hvis han ikke gik hvor de satte deres egne fødder.
Tanken om et varmt bad gjorde naturligvis også sit efter den lange rejse og at kulden snart begyndte at gnave i hans knogler. Det kunne være godt med et varmt bad inden aftenen begyndte at sinke sig på, og badehuset helt naturligt ville lukke.

Et lettet suk forlod den hvidhårede mands læber, som han sank ned i det varme kar og mærkede kroppen slappe fuldstændig af, for første gang i over en uge. Han bemærkede ikke rigtig dem som gik omkring ham, men vidste det var sparsomt hvilke mennesker der var tilbage. Forståeligt, var der nok mange der gik forbi om morgenen eller direkte efter en lang dags arbejde, men der så overraskende tomt ud lige nu. Asvard lænede sig tilbage og lukkede sine øjne, mens vandet gjorde det vidunderlige og varmede hele hans krop op til en meget mere behagelig temperatur!

Isora var ankommet til Dianthos for et par dage siden, og det havde været hendes opgave at følge hendes uvante makker rundt i Dianthos, og vise ham livet i byen. Hun vidste at det ikke var her han havde brugt meget af sin tid, så det var et uvant sted for ham, og ikke mindst den kultur som var anderledes fra hans egen. 
Hun havde allerede oplevet en gang, hvordan den kultur han var opvokset i, var anderledes fra hendes egen. At han dengang ved Opalslottet, blot havde samlet hende op og ladet hende hænge under hans arm, som han var forsat hen over de frosne søer, havde for hende virket helt unormalt og noget som man ikke bare gjorde, uden at spørge. 
Isora var begyndt at vænne sig til Aslak, hun holdt af ham som hendes makker og nød egentligt de finurligheder som han havde. 

Hun havde næsten haft følelsen af at det var ved at være tid til et bad i et par dage nu, og hun vidste at nu hvor de var i Dianthos, så var det muligt for dem at tage til det offentlige badehus og få et bad. Selvom tanken om at se sin makker og kollega nøgen ikke var noget som hun fandt videre spændende, så var det nok noget som ville komme før eller siden. Hun var ikke sikker på at han kendte til disse steder, men vidste da at bad ikke var uvant for ham. 
"Så er det herinde, Aslak" Sagde hun og slog armen ud mod indgangen. Da de trådte inden for, forsatte de ned ad gangen indtil de kom til de to omklædningsrum, "Her skilles vi ad og så mødes vi ude på den anden side.. Nøgne" Hun tyggede lidt på ordet, og vidste ikke helt hvordan hun skulle tænke om dette. 

Inde i rummet gik hun hen til en bænk. Hun startede langsomt med at tage sit tøj af og lagde det på bænken. Det var også ved at være godt beskidt, men nu handlede det om hende. Hun kunne ikke huske hvor store stedes kar var. Skulle hun have sit eget eller sidde sammen med ham i samme? Der var mange tanker, som drev igennem hende, som hun stod og afklædte sig selv.
Da hun var færdig med at afklæde sig selv, trådte hun ud på den anden side og lod blikket glide rundt i det store rum. Det var næsten tomt. Nu kunne hun blot vente på Aslak.

Da forslaget om en tur i et badehus var kommet på tale, havde han stået med en lidt blank blik i øjnene. Det var næsten ikke så forståeligt, som det nok lød. Det gjorde de ikke hvor han kom fra, ikke på den måde som de gjorde det hvert fald. Mennesker var underligt, om man ville det eller ej. Men uden for meget tøven, havde han sagt ja. Isora havde fortalt lidt om det, og han havde blot lyttet efter og bekræftet alt hvad hun sagde. Asvard ville være der, og de andre kom nok også. Så at se sine med vogter nøgne, det var en ting for sig selv. Det var ligefor og næsten, at man kunne have set tankeboblerne komme ud af Aslaks hoved, som han prøvede at forestille sig hvordan det hele ville fungere, alle i tændstiksmænd formationer med vedhæng og tilbehør, men han kunne ikke helt forestille sig det. 

Så selvom de var i denne hovedstad, havde været der i nogen dage, så var dette alligevel det mest fascinerende han ville komme til at opleve i byen. Men Isora havde udtrykt en hvis form af usikkerhed - selvom det faktisk var kommet noget så direkte, for Aslak fangede ikke hentydninger eller indirekte beskeder (endnu!). Han havde dog accepteret og sagt ja. 

Så som hun viste dem vej og deres veje skiltes ad. Han fik langsomt klædt sig af, at noget kunne tage så lang tid, måtte nok undre nogen. Men han nåede endelig ud, efter Isora selvfølgelig. Som han stod der bag hende, lagde han den højre hånd foran øjnene p hende, fingrene var lange nok til at dække hendes synsfelt: "Fremad," havde han sagt med en form af ro i sin stemme for at give hende en tryghed, selvom hun snildt bare kunne trække hans fingre fra synsfeltet ned. 

"Det ser hyggeligt ud, Asvard!" muntret forsøgte han sig lette stemningen i sin akavet position og førte Isora til samme kar hvor Asvard sad og slappet af. 

Asvard vidste at potentialet for at de andre vogtere kom og benyttede sig af faciliteterne, især som de havde snakket åben om i blandt hinanden at det var en mulighed. Tanken om et varmt rensende bad kunne lokke de fleste til, og aladrios måtte vide hvor mange dage der var gået siden de sidst havde haft den luksus.

Hvad Asvard til gengæld ikke havde regnet med, var det scenarie der så småt begyndte at udforme sig foran ham. Ved lyden af Aslaks velkendte stemme, åbnede Asvard langsomt sine øjne og hankede hovedet op fra sin meget afslappede tilstand på kanten af karet. Han drejede hovedet, og trods blindheden på det ene øje, var han meget hurtig til at løfte en hånd for at skærme sit blik af ren respekt for sin kvindelige kollega som blev ført rundt af den intetvidende medvogter.

Men et munter, ja morende smil var alligevel at finde på hans læber over situationen. "Ah, Aslak, min ven!" hilste han og turde ikke kigge forbi sin hånd endnu, ikke fordi den nøgne krop, hverken Aslaks eller Isoras skræmte ham eller gjorde ham forlegen. Men han forventede ikke Isora brød sig for meget om hvis han kiggede på hende i denne tilstand. "Og velkommen til dig også, Isora. Skynd jer hellere ned i varmen" tilbød han, ikke nødvendigvis sit eget kar, trods det var stort nok, men han gjorde det trods alt aldrig helt tydeligt hvad han mente, hvilket var en fejl. Han vidste Aslak tog alting meget direkte og så ikke det skjulte i sætninger.

Isora nåede ikke at stå alene ude i det store baderum. Hun nåede ikke at reagere på døren som gik op bag hende, før Aslak havde lagt sine hænder om hendes øjne. Hun havde blot ventet på denne manglende situations fornemmelse og hans manglende forståelse for almindelig dannelse i deres kultur, men som sagt så var hun ved at vænne sig til disse små ting i deres hverdag. "Aslak.. Jeg har set nøgne mennesker før" Grinede hun småt. Godt nok havde hun endnu ikke lagt med en mand endnu, så så tæt havde hun aldrig været på en mand før, og efter som at Aslak nu kommanderede hende fremad, ville de nok ende i samme kar og hun ville komme meget tæt på kollegaen.

Det virkede ikke til at Aslak havde i sinde at fjerne hans hænder, så fred være det. Selvom hun fandt det som en atypisk handling. Hun havde ingen idé om hvor han ledte hende hen, andet end at det selvfølgelig var til et af de mange kar, som var placeret rundt om dem. Nu hvor han havde taget hendes syn, så var hun glad for at guidede hende den rigtige vej. 

Det gav et lille sæt i hende, ikke at hun lod det vise, men hendes krop reagerede da Aslak nævnte Asvard. Det havde hun ikke regnet med. Stod hun nøgen foran to af hendes kolleager, uden at hun kunne se dem? Hun følte sig ikke helt tilpas i dette scenarie. 
"Øhm.. Tak, Ansvard" Denne situation var ikke noget der behagede hende, hun havde aldrig drømt om at skulle stå nøgen over for to af hendes gode kollegaer. Måske Aslak på et tidspunkt, fordi at de rejste sammen, men ellers ikke. 
Isora rakte ud efter kanten på karret, måtte læne sig ned og mærke efter. Hun kunne stadigvæk ikke se. "Aslak, du bliver nød til at fjerne dine hænder" Lød det fra hende som hun langede et ben over kanten og mærkede det varme vand. Hun tog hendes hænder op og fjernede hans fra hendes øjne, og kiggede tilbage på ham med et roligt smil, og kiggede ned ad ham, nød synet, inden hun forsvandt ned i vandet. 
Hun kunne ikke skjule sin barm under vandet, så det var kun halvdelen af disse som ikke kunne ses. "Asvard, du kan godt kigge nu" Det havde været pænt af ham, ikke at kigge på hende. 

Den ellers gode handling, var nu gået tabt i dumheder fra hans side af, men han fortsat alligevel. Skaden var jo allerede sket. Selv de godeste handlinger, kunne gøres på de mest forkerte tidspunkter, og Aslak var manden for sådan et scenarie. Men som de fik bevæget sig frem, så Aslak hvordan hans (i hans verdens billede) leder skærmede sit eget blik, og nu stod han så der alene og kunne se dem. En idiotisk tanke strejfede ham om, at han skulle holde sig selv for øjnene, men så ville de blot vælte. Så han fortsat som intet var hent. Idéen om at se Isoras krop an, var ikke en idé som han selv ville kunne komme frem til. Det sagde ham absolut intet, hvorfor vidste han ikke, men hun var jo så petit. "Vi er lige om hjørnet til det," svaret han lidt i øst. 

Hun, Isora, kunne fornemme kanten og fjernet hans hånd, som hun bad ham om det. En langsom reaktion, han kunne måske han flyttet dem selv, men det gav åbenbart hende en anledning til at se ham an. Han kunne se, at hun ikke så ham i øjnene, så han så ned ad sig selv med en form af undren og uforklarlighed over hvad der skete i det sekund. En hånd fandt vejs til baghovedet og han kløede sig kort: "Er det normalt?" spurgte han, som han lod sig sænke ned i karet og sad ved siden af, men ikke tæt ved, Isora. 

"Har I prøvet sådanne facilitet før?" der var en form af nysgerrighed i ham, det handlede jo om at lærer denne race bedre at kende, selvom Asvard jo ikke rigtig var et menneske mere, men han var førhen et menneske, eller sådan så det hvert fald ud. 

Asvard var ikke sikker på om han skulle grine eller tage sig til hovedet over den scene der bare blev ved med at give af morsomme øjeblikke. Han bebrejdede ikke Aslak det mindste for ikke at vide, at det ikke var så normalt at gå at nøgen rundt på denne måde, specielt ikke overfor sine kollegaer.
Asvard lod roligt sin hånd glide let væk, som Isora gav sin tilladelse til at han ikke behøvede at skærme sit blik. Til gengæld betød det nu også han havde frit udsyn til alt andet og et øjeblik lige måtte overveje om han havde overværet en udveksling han helst ville være foruden at vide noget om lige nu.

"Hvilket Aslak? At bade sammen?" fordi nej, det var ikke normalt for alle, men i nogle kulture var det lige så normalt som at trække vejret eller spise aftensmad. Han måtte dog indrømme overfor sig selv, at selvom det kar han sad i var stort, føltes det meget lille lige nu, som begge var kommet ned i vandet, hvis overflade ikke var høj nok til at dække visse områder af især Isora.

Asvard lod sit blik skifte fra den ene til den anden før han nikkede roligt. "Jeg har. Men kun når jeg har været i Dianthos" det var ikke ligefrem normalt at der var store badehuse i de mindre byer rundt omkring. Ikke han havde bemærket i hvert fald. Hans blik gled over på Isora, for at afvente hendes svar, og sørgede meget nøje for at holde sine øjne oppe ved hendes og ikke sænke sig. Det her, var specielt.

Det havde allerede fra start været en situation som Isora, ville finde mærkelig og akavet, men nu hvor Asvard også befandt sig i baderummet, og Aslak havde besluttet at de skulle sidde sammen, så blev denne følelse kun forstærket. Hun fandt sig ikke selv helt komfortabel ved dette, men nu hvor hun kunne se frem til at skjule det meste af hendes nøgne krop under vand, så hjalp det bestemt. Men kunne hun virkelig sidde og vaske sig her, ved siden af dem? Det var da bestemt ikke et ønske scenarie. 
"Jeg beklager, Aslak. Det var ikke meningen at kigge på dig, på den måde" Okay, godt nok havde hun kigget, men hun havde også kigget på ham. Selvom Aslak nok var mere eller mindre ligeglad med at hun var nøgen. Fandt han kvinder berusende? Gik han op i sex og den slags? "Det var kun for at jeg ikke faldt, da jeg skulle løfte mit ben over" Det var måske ikke helt sandheden, men det kunne sagtens været sket. 
Lige så glad for at hendes egen krop var dækket af vandet, så meget som muligt, så var hun lige så glad var hun for at de to kollegaer ville være dækket af vandet. 
Men som Aslak bevægede sig over kanten, kunne hun igen ikke lade være med at kigge, han var meget synlig som benet bevægede sig over kanten og han sank ned i vandet. Selvom hun forsøgte at gemme sit blik.

"Ja" Svarede hun roligt, som alle nu sad i vandet, omkring hinanden. Det var lettere akavet. "Når jeg besøger Dianthos, så bruger jeg ofte faciliteterne hernede" Det var ikke ofte at man kom forbi et bad som dette, ikke når man var på rejse og ikke lige kom forbi en kro, hvor det var muligt. "Hvad med dig selv, Aslak? Du har jo også set lidt af landet, har du ikke gjort brug af sådanne faciliteter?" Hun sad uden tvivl tættest på Aslak, efter som at de to var kommet ned efter Asvard. Det store kar virkede lige pludseligt småt.

Et reelt spørgsmålssvar blev kun lige givet, som Isora selv kom til undsætning, selvom han faktisk ikke fik svar på det, mere end beklagelse og forklaring for hendes egne handlinger. Så lidt blank i udtrykket, så Aslak bare frem for sig, tydeligt at han ikke rigtig vidste, hvad hans skulle gøre af sig selv eller formålet med badet nu. De sad i vandet, ville de ikke blot vaske urenhederne rundt, optimalt set, ville det være bedst at de havde rendende vand ned over sig. Så han måtte se hvad de andre gjorde. 

De begge havde set byen før og begge brugte facilitet som disse, så dette var velkendt for dem. Så stille lod han hovedet køre op og ned. Men hun fangede hans opmærksomhed, og han så lidt forundrende på hende: "Jeg har ikke set meget af landet igen, alt er relativt nyt og ukendt for mig da alle de forskellige kulturer braser sammen. Elver med mennesker, mennesker med halvdyr, halvdyr med havfolk og sådan fortsætter det," prøvede han lidt at forklare sig selv, "Der hjemme, der gjorde vi måske ikke så meget ud af sådanne ting igen, selvfølgelig så vi hinanden afklædte, vores kroppe er ikke så forskellige fra jeres.." han søgte lidt efter ordene, for selvom det var så naturligt at snakke deres spørg for ham, var alt jo altid nemmere på sit eget. 

Han lod lidt blikket falde tilbage mod Asvard, for det var nok den eneste af dem alle, som havde hørt lidt mere om Aslaks baggrund end de andre. Aslak havde haft nok tiltro til at fortælle ham, Asvard, at hans art var langsom døende og hvorfor Aslak havde valgt at søge væk derfra. Så at snakke om at se sine, i teorien, familiemedlemmer afklædte, var nok ikke det mest interessante eller det som man rigtig satte et mærke i kalenderen for at huske. 

"Ved du om de andre kommer eller ville de komme en af de andre dage?" 

Asvard kiggede lidt rundt på deres omgivelser, som han virkelig gjorde sit for ikke at more sig en kende anelse over hvad der foregik. Isora forsøgte at bortforklare blikket hun havde ladet glide over den andens krop, og Asvard havde ikke tænkt sig at afsløre, at det næppe var hvad han havde set hun havde tænkt. Generelt var det ikke noget han blandede sig i, men til gengæld blot kunne more sig over uden at lade det komme alt for tydeligt til udtryk.

Asvard så på Aslak som han forklarede sig og lyttede ganske opmærksomt til hans ord. At arterne kultur smeltede sammen for ham, lå nok også på baggrund af, at der var mange ting der gik igen, og frodi der endnu var en masse han ikke kendte til eller var blevet fortalt.
"Jeg tror hun mente, om du havde prøvet konceptet badehuse. Hvilket det lyder til ikke har været der du har spenderet mest tid" men han lod samtalen ligge der, for han vidste at Aslak fælte en ømhed, når emner berørte hans egen slægt og liv før han kom ud blandt krystallandets andre folk.

Derfor tog han også hurtigt det næste spørgsmål op og fokuserede deres samtale der. "Oh, jeg syntes Sata snakkede om at tage herned, måske i følgeskab Idrys. Guderne må vide, at de også trænger til at få sig et godt bad efter rejsen. Men om det bliver i dag, det var lidt mere usikkert." om Elemér skulle med, den havde han ikke fået fat i, men muligheden var der. De trængte vel alle til at hvile i det varme vand og pleje ømme muskler, samt vaske skidt af kroppen inden de kunne fortsætte deres liv. I øjeblikket havde Asvard haft sin hovedfokus på at nyde det varme vand, men rettede sig nu bedre op i karet og fandt en skure for at rense sine arme fra snavs som for alvor var trængt ind i huden efter den lange rejse.

Det var en utrolig situation som hun befandt sig i lige nu, og det hele virkede så akavet og alligevel utrolig morsomt. Aslak som ikke forstod situationen, ikke gjorde mine til at han havde en nøgen kvinde ved sin side og heller ikke var sikker på, om det at komme sådan et sted her eller fællesbade var en normal ting. Der var meget der gjorde, at dette var en meget atypisk og alligevel meget morsom situation. Hun måtte bare opleve det hele som det var. Da hun stod op denne dag, havde hun ikke regnet med at skulle sidde så tæt på nogle af dem, nøgen. 

"Som Asvard siger så mente jeg mere det om du før har brugt faciliteterne, Aslak" Svarede hun roligt med et smil, og kiggede skiftevis på begge mænd. "Jeg ved lige så vel, at du er ny hos vogterne. Men alligevel har du været der længere end jeg, og mon ikke du har set flere steder, hvor den her slags faciliteter er en normalitet?" Det virkede dog ikke på ham, at det var noget han havde prøvet før. Det hele virkede meget nyt for ham. Hun var usikker på hvordan hans egen race, begik sig, når de kom til bade osv. Deres kultur var nok forskellige i forvejen.

Det var måske fint nok at lade samtalen skifte over på noget andet, det gjorde måske at de ville kunne glemme at hun havde ladet sig kigge på Aslak og dermed blot lade det ligge. Hun kunne dårligt nok undgå at se den del af sine kollega, selvom hun ønskede. "Man må sige at vogterne finder til Dianthos, i de her dage" Det ville næsten være for spøjst, hvis de også skulle komme ind forbi badehuset med de sad der. Det ville blive en utrolig situation. 
Hun fulgte Asvards bevægelser, som han fandt en skure for at begynde at vaske sig. Hun havde undret sig over, om det var noget nogle af dem ville gøre, men det var tydeligt at han ikke havde nogen betænkeligheder ved at gøre dette. Måske skulle hun selv række ud efter et stykke sæbe? Så det gjorde hun.
"Asvard, hvad har fået dig til Dianthos?" Spurgte hun nysgerrigt, som hun trak sæbeblokken ned i vandet og lod den glide op ad armene efterfølgende. 

Asvard kom som en snigende redningsbåd. Nok var manden uden et velfungerende øje, var han formodenligvis den mest observante og skarpsindende af dem alle. Øjne var ikke blot spejle ind til sjælen, men ens skarpeste redskab. Noget som Aslak lidt lært mere af igennem Asvard. Det var en lang proces at begynde at se verden på samme måde som dem. At leve med et åbent øje selvom natten, ikke kunne stole på alle man mødte på sin vej. 

Men de tog dialogen og ført den til en stille vejsende og Aslak lod blot øjnene lurer lidt omkring sig for at se hvad de gjorde. Asvard rensede neglene og Isora gjorde ikke noget særligt endnu, så lige så stille lod Aslak hænderne, som havde været gemt under vandet, komme let til overfalden, så han kunne se om hans negle var beskidte, gemte på møg fra dagene op til. Men til hans held, var de stadigvæk ganske rene. Generelt var Aslak god til ikke at blive så beskidt igen, men han rodet heller ikke helt rundt på jorden som de gjorde ( i sær om nætterne ). 

Lidt diskret skævede han væk fra dem og lod sig kort dvæle væk i tankerne, for Isora spurgte alligevel Asvard om noget, og hans forkusede behøvede ikke at være fængslet på dem. Han skjulte ikke, at han forsvandt ind i egen verden. Spekuleret over hvordan de gjorde, de sagde, handlede. Alle sammen. 
Aslak skulle nok komme efter det, det krævede bare dedikation - hvilket han besad. 

Aslak havde stadig meget at lærer, om hvordan det var at begå sig ude blandt Krystallandets mere typisk set racer. Der fandtes så mange og så meget nyt, og selvom de vidste endnu mindre om Aslak og hans slags, var der alt for mange flere ting som de allerede vidste, han stod uforstående overfor. Asvard var dog sikker på at han nok skulle få det lært, og indtil da, var der ingen grund til at se skævt til ham hvis han trådte ved siden af. Det gjorde selv de bedste.

"Det var ved at være alt for mange år siden sidst." Asvard kiggede på sine fingre og vendte dem en smule, før han begyndte at rense videre op sine hænder og generelt få det af. Han vidste at vandet blev skiftet ud løbende, eller i det mindste havde et form for flow indbygget, så det gradvist blev renset. Det var trods alt pointen med badehuset at få varmen og blive ren. "Det må nok være næsten tyve år siden jeg var her sidst. Så jeg tænkte det måtte være tid at blive opdateret lidt." han kiggede lidt eftertænksomt op fra sin arm og rundt på de to andre.

Aslaks koncentration var skiftet lidt rundt til at være observerende, på dem såvel som deres omgivelser. "Hvad med dig, Isora? Du er vel stadig i munketræning?" det kunne godt være det efterhånden snart var ovre, og hun ville blive en diplomat som både Aslak og Asvard selv var.

Aslak var Aslak. Det var ved at gå op for Isora, som hun nu havde lært ham meget bedre at kende. Der var stadigvæk meget som hun skulle lære om ham, og han skulle lære om at begå sig i deres kultur, men hun synes at han gjorde det godt og blev bedre. Hun var glad for at hun kunne hjælpe ham med dette, for hun var sikker på at det betød noget for ham, at få det indblik i deres kultur, som han nu bevægede sig rundt i. 

"Hold da op, er det så længe siden?" Dianthos var immervæk landets hovedstad og havde meget at byde på, men samtidig så var vogternes job at bevæge sig rundt og indhente oplysninger. Dermed kunne de ikke kun holde sig til Dianthos. Men Isora fandt det alligevel vildt, at der var gået så lang tid i mellem. Hun havde allerede været i byen, nogle få gange under hendes få år hos vogterne. "Der er vel sket meget med byen, siden dit sidste besøg?" I og med at Isora ikke havde været i byen, før at hun kom ind i vogterne, så havde hun ingen idé om hvordan her så ud før. Men byen måtte have udviklet sig.

Isora begyndte langsomt at føle sig bedre tilpas i badet, selvom hun stadigvæk fandt det mærkeligt at sidde sammen med to mandelige kollegaer på denne måde. Hun vidste at Aslak ikke ville finde det seksuelt eller have nogen mening om at han så hende nøgen, selvom det stadigvæk var mærkeligt. Men Asvard var en mand, men hun vidste også at han havde pli og han havde holdt øjnene da de var kommet hen. Men han var en mand og lige nu var hendes bryster til fri skue. Hun måtte forsøge at ligge tankerne væk, som hun begyndte at vaske sin krop med sæben. Selv dette var småt grænseoverskridende.

"Aslak og jeg har været på små ture rundt i landet, for at indhente oplysninger og informationer. Turen har så taget os hertil, så Aslak kunne opleve mere af byen her". 

Han lod sig ikke genere af dialogen der gik henover hovedet på ham. Det var small-talk færdigheder han i sidste ende kunne få noget ud af. Så hvorfor ikke bare få det bedste ud af det. 

Som bevægelserne i vandet syntes at blive tydeligere, kigget Aslak naturligt til den side, hvor bølgerne kom fra. Her indså han, at Isora var ved at gøre sit for at blive ren. Han tænkte ikke over det, men han kiggede måske lidt på hende før han ført blikket væk igen. Lidt usikker, valgte han at rykke sig over til den anden side af karet, uden at rejse sig for at gøre det så skønsomt for dem begge, selvom han skulle træde over fødder samtidig. Med to lange mænd i et ellers stor kar, virkede det næsten lille for sådan en omgang. Med ret ryk sad han op ad kanten og begyndte lige så stille at føre vand op ad armen med den modsatte hånd. 

Personligt syntes Aslak nu ikke, at han og Isora havde set så meget igen, som hun fik det til at lyde af. De var rejst sydøst af landet for én ting og havde tilladt sig selv at stoppe ved Opalslottet, men det var også det. "Er der nogen risici for at folk af mørket ikke vil lade os passere i deres områder?" spurgt han, spørgsmålet tilfaldt nok mest Asvard end så meget. 

Nogen gange glemte Asvard hvad tid egentlig var for en størrelse. Han var blevet både belønnet og forbandet med evigt liv, og alt hvad det indebar. Trods vingerne ikke sad synligt på hans ryg, således ingen kunne se hans liv var af den uendelige størrelse. Med mindre nogen forsøgte at slå ham ihjel igen. Hvilket faktisk var grunden til, at det var mange år siden han havde været i Dianthos.

Asvard svarede med en Mhm lyd på hendes spørgsmål og fik et roligt smil frem på læben. "Både og. Bygningerne og stemningen er meget den samme, trods alt der er sket. Men meget er skiftet ud med nyt. Nye mennesker og nye butikker, og så er der naturligvis også sket udvidelser. Byen er blevet større og tættere på bymuren end den var førhen." det var egentlig imponerende hvordan Dianthos på en eller anden magisk måde føltes som en konstant der altid havde samme atmosfære, selvom den langsomt udvidede sig. Pesten havde selvfølgelig gjort sit for at ikke alle bygninger var i brug.

Asvard nikkede og sørgede stadig for at hans øjne ikke fandt frem til noget upassende. Der var ingen tvivl om at situationen i hvert fald var underlig for Isora og Asvard, men det var ikke værre end at han sørgede for aldrig at kigge direkte, og være velvidende at nøgenhed ikke var noget, man skulle være bange eller genert omkring.

Aslaks pludselige emneskift fik Asvard til at smile. "Det er der vidst ikke nogen tvivl om, at de vil forsøge at forhindre os i. Af mine erfaringer, kan vi komme langt ved at betale rejsetold" påpegede han roligt. Sådan var det i hvert fald førhen, men der var også steder de aldrig ville få adgang til, som Mørket paranoidt regnede med at de spionerede på dem for lyset. Generelt var mørket en del mere hemmelighedsfuld, og fjendtligt anlagt.

Måske havde Isora fået det til at lyde som om at de havde været flere steder, end de havde været. Men hun følte at hun havde set meget, som hun aldrig havde set før, så det virkede af meget for hende. Isora havde kun set Rubinien og områderne deromkring, så alt andet end Rubinien var nyt og stort for hende. Der var rigtig mange indtryk for hende. 

Isora lyttede til Asvard som han fortalte om byen og den forandringer, imens lod hun sæben bevæge sig rundt på hendes krop, uden at få det til at virke akavet eller på nogen andre måder forkert. Hun skulle bare vaskes. Men på et eller andet tidspunkt, var der dele af hendes krop, som krævede hendes opmærksomhed. 
Det hele lød meget normalt, og meget normalt for en by som denne. Tiden ville skubbe nye ting fremad, udviklingen ville tage fat og fart. "Selvfølgelig. Det lyder meget logisk. Jeg har godt hørt om udvidelserne af byen. Men det virker også meget normalt for en hovedstad og en by som Dianthos" Det var jo en populær by, og mange søgte denne vej, da der helt sikkert var meget mere at opleve og arbejde som her. Isora ville også gerne selv opleve og vide så meget om verdenen, som hun agtede at skrive historierne og oplysninger for vogterne ned.

Isora lod blikket glide over mod Aslak som han begyndte at tale, og langsomt skiftede emne. Ikke at det gjorde hende noget. Det var relevant for deres rejse. "Hvor tænker du at ligge rejsen forbi, Aslak?" Spurgte hun nysgerrigt. 

Skønt han ikke deltog i deres samtale, fulgte han stadigvæk med. Dianthos havde udviklet sig igennem tiderne, men det var det sjældent ene om. Fortællinger fortalte altid om sådanne ændringer, uanset hvor man opholdte sig. Intet var hvad det havde været før. Men det lød dog til at Dianthos nu alligevel havde set sine forandringer en del hurtigere end så meget andet. Om hundrede år kunne den måske se lige sådan ud som i dag eller være som et fremmedsted for dem. 

Ingen syntes at være generet af hans rykken i kar, hvilket var ganske fint for ham. Nok ville det måske være mere ubehageligt for Isora at vaske sig selv som Aslak nu i stedet sad mere over for hende, men hun havde vidst luret at det ikke sagde ham så meget igen. 

Rejsetold, ja. Det var der vel noget om. Asvard vidste nok bedre omkring det, selvom det ikke skulle være et problem for Aslak eller for nogen anden dragerytter i korpset af vogter. Men alligevel havde han sine småtvivl og Isora kom ham i forekøbet fra at sige noget. "Obsidianøerne. I Opalslottet fandt jeg noget indgraveret i murerne som gav mig et indtryk at der skulle være noget derude," ikke at han havde delt det med Isora i sin tid, det var ikke sikkert, for det stod som en blanding af dæmonisk blandet med andre sprog, så der var ingen garanti for de ville kunne finde noget eller få noget ud af det, men stedet var et risikofyldt område da det var styret af mørket. 

Asvard brummede i enighed. "Dianthos er en by i konstant udvikling og fart. Det er både fascinerende og trættende i længden" svarede han med et let grin. Han følte sig for gammel til den fart som byen lå for dagen. Både med sine indbygger, men også med udviklingen. Udvikling var en naturlig ting, men når man som Asvard begyndte at være tidblind, var det ofte en stor mundfuld at skulle forsøge at følge med.

Asvard lod blikket blive på Aslak, som Isora spurgte ham hvor han ville rejse hen. Hans hånds bevægelse over sin arm stoppede dog som han nævnte Obsidianøerne, og han rynkede brynene i panden. "Det må være nye graveringer. Med mindre, det er fra før det kom oven vande" det var næsten fire år siden de var skudt op af havet, men Asvard havde ikke været derude omkring, eller kendt nogen der havde været forbi. Måske der var noget af interesse derude.

Hun kunne sagtens forstå hvad han mente, med at det kunne være trættende. Isora fandt det måske spændende, at der hele tiden var sådan en udvikling i byen. Hun havde ikke besøgt stedet så mange gange, og hver gang fandt hun noget nyt at udforske. Det var her i det spændende lå, men hun forstod godt hvis det kunne være trættende for Asvard.
"Det må man sige. Det er ikke mange gange jeg har sat mine ben her, men hver gang synes jeg at falde over noget nyt. Byen har meget spændende at byde på" Det var to forskellige måder at se byen på, og begge var lige valide. 

Det var måske mere spændende at høre på hvad Aslak havde at sige, eftersom at han havde spurgt ind til mørket. Det var ikke tanker, som han havde luftet med hende, men det ville han vel på et tidspunkt? Nu gjorde han det hvert fald. Obsidianøerne. Det var endnu et sted hun ikke havde været, så hun kunne da ønske at, Aslak ville have hende med på denne nye rejse. 
Det kunne uden tvivl have været gravering som hun ikke havde set til eller lagt mærke til, fordi chancerne for at de var skrevet i et sprog som hun ikke forstod var stor. 
"Hvad fortalte graveringerne, Aslak?" Spurgte hun nysgerrigt videre. Asvard var uden tvivl den person, af de tre, som vidste mest om disse steder, så de kunne hente meget god viden her.