Efter nogle få timer, som var blevet brugt på ingenting havde Cimberlie bare stået og kigget rundt. Der var ikke så mange mennesker, kun nogle få der gik rundt og sludrede med hinanden. Hytterne kunne hun se næsten ligemeget hvor hun kiggede hen, og det gav hende en god idé. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun lod tungen glide langsomt hen over underlæben. Påklædningen bestod af en knælang hvid kjole, og på fødderne var der et par sorte sko med en lille hæl på. Hun havde fået en god idé, eller god og god den var måske ikke den bedste idé, men sådan var det jo. Det begyndte at regne, og hun betragtede omgivelserne og fik så øje på en kvinde med kort sort hår. Kvinden så ud til at eje en af hytterne, så det var måske nu hendes "gode" idé skulle afprøves. Hun boede her jo ikke, hun ejede ikke nogle af hytterne, men et sted at holde sig, og opholde sig ville jo være dejligt. Kursen blev sat mod kvinden, og da hun så nærmede sig hende var hun hurtig til at holde en hånd foran munden på hende. Kvinden skulle jo ikke have mulighed for at skrige, eller råbe efter hjælp, og Cimberlie nærmede sig hendes øre"Vil du være sød at åbne døren"lød det nærmest skummelt og koldt, men kvinden lyttede og åbnede døren til hytten. 

Med et tilfreds smil gik hun indenfor, og tog kvinden med, hvorefter hun lukkede døren efter sig. Ud fra hendes første indtryk af hytten så den ganske hyggelig ud, og var meget pæn på sin helt egen måde. Hun kiggede på kvinden, strøg en hårtot lidt væk fra hendes eget ansigt, før hun fik sat kvinden ned på en stol"Jeg kan ikke have du afslører noget, især når jeg er en tyv, så derfor..."stoppede hun sætningen, før hun rev et stykke stof af kvindens lange kjole. Hun bandt det rundt om kvindens mund, så hun ikke kunne skrige eller råbe efter hjælp. Så rev hun et stykke mere af kjolen, for at binde kvindens arme bagpå stolen, og fødderne fik samme tur"Nu mangler der bare selskab"lød det lavt fra hende, hvorefter hun kiggede hen mod døren, hun blinkede til kvinden der var bundet til stolen. En tyv som hende havde liget stjålet en hytte fra hende, og kvinden kunne ikke lide det, self kunne hun ikke det. Men det var Cimberlie ligeglad med, og gik hen mod døren, hun kunne tydeligt høre regnen piskede mod vinduerne. Så gik hun udenfor døren, sørgede for at den ikke blev låst efter sig for så kunne hun komme ind igen. Nu stod hun blot udenfor hytten og kiggede rundt, regnen blev kraftigere, så hendes kjole blev en hel del våd, det samme med det blonde hår. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun lod tungen gide hen over læberne"Jeg ved i er på vej"lød det lavt fra hende, mens hun placerede en hånd i siden. 

Adriana havde taget ud, for at få lidt inspiration til nogle nye diamant forme. Ana var gået til tusmørkedalen, den var så hjemlig og hyggelig. Altid et sted hun fik god inspiration fra. Imens Adriana gik rundt i skoven, opdagede hun nogle hytter. Hun gik umiddelbart ikke hen til dem, da sikkert blot nogle sære personer der boede her ude. Ana var yderst dømmende mod andre, selvom hun ikke havde set de der boede inde i hytterne antog hun dem som værende nogle bønder, som hun aldrig nogensinde ville veksle et ord med. Måske for at pine dem lidt og skade lidt. 

Adriana havde taget en mørkeblå silke lignende kjole på, med lange ærme med en lang flæse i – således at hendes lyse arme svagt kunne anses. Desværre ved lige netop at have denne på var, at da det begyndte at styrte ned med regne. Blev kjolen som lim til hendes spinkle krop. Hun hade situationen, ikke nok med hun var et godt stykke væk fra byen, men nu var hun også våd og kjolen klistrede sig helt ind til kroppen. Med et suk gik hun imod hytterne hun havde set for et øjeblik siden. Adriana nærmede sig hytten og i døråbningen, så hun en bekendt, kunne det være tænkte hun.

Som hun kom helt hen, blev hun også helt sikker, hun bankede mod døren ”Må jeg komme ind” Ana havde ikke engang fået set, at en anden kvinde var bundet inde i hytten. For Ana var dette også ligegyldigt så kunne de jo også lære hinanden bedre at kende. De havde aldrig rigtig snakket sammen, kun set hinanden. Ana formodede også at dette var hendes hytten og uden selv at vide det lyste hendes øjne også lettere sorte, men også tilbøjelig til hendes egne. Idet hun så sig lidt over hende. Hun boede bestemt ikke nogen hytte, men derimod en velindrettet bolig i Dianthos.

Eretreya var ikke yderligere begejstret over den kjole hun var blevet tvunget ned i, for normalt var hun ALDRIG en der gik i kjoler, om det så var bal på fæstningen, så havde hun stadig taget hendes normale påklædning på, bare ikke denne gang. En irritabel lyd undslap hende som kjolen nærmest fløj op over hendes hofter, grundet de høje klip der var i hver side af kjolen, for underklæder havde været et NEJ! Så hendes ben var blottede, som hun susede gennem luften for at komme til Tusmørkedalen. Med en hurtig bevægelse slog hun nærmest vingerne sammen, lod dem omslutte hendes krop, da hun styrtdykkede mod jorden, blot for at lande et lille stykke fra stedet hvor hun skulle mødes med de andre. Lige inden hun nåede jorden foldede hun vingerne ud igen, inden hun med en dæmpet knurren lod dem glide under huden på hende igen. Eretreya orienterede sig kort, forsøgte at danne et overblik, før hun rejste sig fra jorden og gik mod hytterne nogle meter fra hende.

Blikket faldt på døren og et suk undslap hende som hun så en kvinde i døren. Hun brummede irriteret som hun mærkede regnen gennemvædede hendes hår og kjole. Med hurtige skridt fandt hun over til hytten og puffede lidt til kvinden i døren for at komme ind ”Pas på” sagde hun og sendte de to kvinder et skævt smil inden hendes blik blev fanget af en kvinde, bundet til en stol. Det ellers venlige smil forsvandt lidt og formede sig til et mere dystert som hun greb kvindens kæbe og drejede lidt på hende ”Ser man det.. Legetøj?” sagde hun og fniste kort for sig selv som hun gav slip på kvinden. Hun hev let op i kjolen og vred vandet ud af den og fortsatte derefter til håret ”Hvilken retarderet idiot har valgt det her sted.. Jeg sværger, hvis det er Jonathan så nakker jeg ham” hvæsede hun svagt for sig selv. Det var tydeligt at hun på ingen måder var tilfreds med at stå sammen med to dæmoner, for Eretreya vidste at slog de sig sammen om hende som ene person, ville hun være den der fik tæsk, for hun var blot en engel. Hvornår kom Jonathan i det hele taget? For lige nu havde hun lyst til at give ham sådan en lussing…

Jonathan var altid sent på den, men lyden af en mand der tog hans sidste luft indtag som Jonathan skar halsen over på ham, var grunden til at han var sent på den, en mand havde spillede smart overfor i en lille kro lidt fra hytterne, og det havde kostet en mand livet Jonathan tog sin frakke på og begav sig imod hytterne, regnen var begynde og at flyve der over ville ikke gavne noget så han gik den korte vej som der måtte være.

Hvad denne dag vil bringe var han sikker på han nok ikke ville glemme som han nåede hytterne, han skimtede kort en anden engel ankomst og et lille smil kunne ses på hans læber, inden han ligesom den anden engel gik imod hytterne og der hvor de skulle mødes, som han gik ind og nærmest gik imod de andre nåede han blot at høre Eretreya brummen over ham, " 1. det er ikke legetøj Eretreya, og 2. gad virkelig godt se dig nakke mig " sagde han på en arrogant og flabet måde som han stod der læende op af døren i døråbningen, med blikket på dem alle.

tre kvinder og et stykke legetøj var nu alligevel noget for sig selv, men tre ekstremt tiltrækkende kvinder det var noget helt andet, var Jonathan alligevel kommet i himlen efter alt det lort han havde lavet, eller var han bare heldig.
Blikket gik over på den rødhåret kvinde, hvor han holde blikket i noget tid for der var noget meget unikt over hende, hendes udstråling var ekstrem, men han kunne heller ikke lade være med at kigge på den blonde kvinde, det var som et slik paradis og ja Eretreya var der også, tre kvinder han skulle holde fokus på det var ikke en nem opgave.

Pludselig mødte hendes blik en rødhåret kvinde der var kommet forbi, og havde spurgt hende om hun måtte komme ind. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, og hun valgte at gå ind i hytten med kvinden, for det kunne de jo ligeså godt. Så slap de også for at stå ude i regnen, for nu var de jo også drivvåde i forvejen. Hun kastede kort med det blonde hår og betragtede den rådhåret kvinde, og lukkede døren efter sig da de kom indenfor. Hytten var nu hyggelig nok, måske ikke den pæneste men den havde sin charme og skønhed. Lyden af to andre stemmer havde hun hørt for lang tid siden, og det overraskede hende ikke hun havde set det komme, hun havde fornemmet at de andre ville komme og det var de nu. Efter døren var blevet lukket gik hun hen mod kvinden på stolen hvis navn hun faktisk ikke kendte, og i det samme mødte hendes blik en anden kvinde samt en mand hun godt kendte. Det havde været et godt stykke tid siden at hun faktisk havde set ham, så lidt mystisk og underligt var det bestemt at han nu stod der foran hende og de andre kvinder. Hun sendte ham et smil og blinkede kort til ham, hvorefter hun trådte tættere på kvinden der sad lænket fast til stolen"Jeg kender hende ikke men hun har ingen mulighed for at kalde efter hjælp"lød det fra hende mens hun strøg en finger hen over kvindens højre kind. 

Det var ikke fordi Cimberlie syntes det var synd for kvinden, overhovedet ikke. Nej det var ganske underholdende, og et syn hun godt kunne lide. Hovedet blev lagt på skrå, og hendes blik mødte en kvinde der hvist så mere og mere ud til at ville lege med kvinden her, gad vide hvem hun var. Hende havde hun slet ikke set før. Dog havde hun heller ikke set den rødhåret kvinde før, men der var en ting der var sikkert og det var at hun havde mødt og set Jonathan før"Lang tid siden Jonathan" hun fik et lusket smil frem på læben, og tog fingeren til sig igen, og valgte at sætte sig ned i den nærmeste sofa. Det ene ben blev lagt over det andet, og hendes øjne gled ned over hende. Drivvåd som alle de andre var kunne man sagtens se og ane, nu var der også rimelig meget regnvejr igang udenfor. Hun lod tungen kort glide hen over hendes læber, og vippede en smule med den ene fod som hun sad afslappet i sofaen"Hvad laver i allesammen her i den her interessante hytte"spurgte hun undrende dog med en snert af skumle planer mens blikket gled fra den rødhåret kvinde, den anden kvinde og til sidst Jonathan. 

Som Adrianna ventede på svar, kom en anden til. Ana nåede ikke engang at flytte sig eller gå ind i hytten før denne kvinde bare skubbede til hende. Adrianna så anstrengt på kvinden, nu var hun både irriteret og drivvåd. Hvad troede hun lige hun var? ”Hvem tro du lige du er?” ikke at Ana var nogen specifikt, men at dømme fra kvindens udsende der var iført en kjole som tydeligvis ikke var hende, så hun var nok som aldrig gik i det. Hvor uhumsk og ucharmende tænkte hun og rynkede bryn.
 
Ana blev da en anelse forvirret, valgt dette sted? Skete der et møde?? Typisk nu blev hun sikkert involveret i noget hun helt sikkert ikke ville være en del af. Ikke desto mindre gik hun ind efter kvinden. Ana så denne Johathan som kvinden havde snakket om, hun regnede med at det var ham eftersom han svarede på hendes udtalelse. Ana så kun kort på ham, hvis han kendte kvinden var han nok lige så ucharmende som hende. Det var også først der hun så kvinden fastbundet til stolen, hun sukkede indvendig hvad var hun havnet i? Skulle hun absolut altid være uheldig? Kunne hun da ikke komme sammen med nogen der havde bare lidt mere klasse..

Den lyshåret kvinde virkede stadig bekendt et sted fra, men hvor. Den eneste i dette rum hun endnu ikke var irriteret på. Ana træk på skulderne og sagde ”Ly for regnen” hun ville ikke sige grunden til hun befandt sig i skoven. Så godt kendte hun dem ikke.

Eretreya stirrede blankt på Jonathan da han ankom og brummede ”Sikkert ikke” sagde hun blot som et svar på de ikke var legetøj og hun ikke ville være i stand til at nakke ham.. Ikke at han løj på den sidste del, for Jonathan kunne nærmest bare knipse og så lå Eretreya på knæ for ham, på trods af hun ikke ville indrømme det.

De lyse øjne faldt på Jonathan, der nærmest stod som et lille barn i en slikbutik og savlede over han havde tre kvinder samlet på et sted, mens Eretreya havde lyst til at flække de andre kvinder på langs, men på samme tid, vidste hun at Jonathan havde en eller anden klam plan med dette, det havde han altid. Kort efter at have set rundt på kvinderne, faldt hendes blik ned på kvinden igen ”Selv hvis hun råbte om hjælp… Ville hun være død indenfor de næste sekunder” sagde hun med et dystert smil på læberne som hun stirrede ind i kvindens øjne. Hun hørte godt den rødhårede kvindes ord, men hun havde valgt at ignorere dem, bare for at se om det kunne vippe dæmonen ud over kanten og få hende til at gå amok. Nærmest med et skub gav hun slip på kvinden og bemærkede den blonde kvindes blik mod Jonathan og hun bed hårdt sammen. Eretreya havde en ide om hvad der foregik… Og hun skulle nok ende med at få sin hævn over den idiot.

Eretreya så ud af det ene vindue og derefter på Jonathan ”Jeg kunne spørge mester smartass her ovre hvad jeg laver her… For jeg fik bare at vide jeg skulle møde op..” sagde hun irriteret, stadig drivvåd og med en lyst til at vride nosserne om på Jonathan for dette. Han skulle have en god undskyldning for dette..

Dette sted dette tidspunkt betød intet for Jonathan, og normalt ville han blot have dræbt denne uskyldige kvinde der var lænket fast til stolen, men igen han havde tre kvinder som han kunne lege med han behøvede ikke nummer fire, så at slippe denne kvinde fri kunne i virkeligheden være sjovt, blot for at se hvad de andre kvinder ville sige til det, og på en eller anden måde tror han kun det var Ere der vil blive mobset, men så alligevel ikke.
han smilede lidt da den lys håret kvinde hilste på ham med navn, og han kunne ikke lade være med at se på Ere med et lille smil, samtidig med han trak på skulderen imod hende for han vidste hun nu troede alt muligt sikkert, men ærligt var han ligeglad med det for han skulle nok charme hende senere hen.

Jonathan kiggede frem tilbage på de tre kvinder, inden han svarede på Ere spørgsmål " du er da virkelig altid så negativ, hvad med " sagde han og holde en pause da han roligt gik over imod Ere og stillede sig bag ved hende, og placerede sine hænder på hendes skulder, " hvad med du bare slapper lidt af og løsner lidt op, " sagde han og lænede sig helt op til hendes øre og viskede " vi skal lege med dem " sagde han og slikkede hende kort på øret, hvor efter han gik over imod den rødhåret kvinde, hans blik var fast på hende, men han sagde intet til hende endnu han kiggede bare på hende som en sulten løve der ventede på sit bytte, " hvem er du egentlig " sagde han undrene hvor efter han rakte hans hånd frem imod hendes hår og lod han hånd køre igennem det, inden han igen fjernede hånden.

Den lyshåret pige kende han, og han vidste ikke helt hvor glad Ere var lige nu for han snakkede med hende, for kende han hende ret, så hun helst alle tre kvinder død, og det var bestemt den Ere han kunne lide, kold dræber med en kæmpe lyst til sex, lige noget for Jonathan.

 

//Afsluttes grundet min inaktivitet, dog aftales der tråde når jeg får lavet mit comeback ^^ <3 //