Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Eretreya Meliah Ohara
Kaldet: Ere - Trey - Liah
Køn: Kvinde
Alder: 79
Fødselsdag: 30.6 år 1945
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Zaladin
Erhverv: Mørkets kriger - Spion -
Civilstatus: On/Off forhold med Jonathan Nightwood
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Obsidianøerne - Obsidianøerne
Race: Engel
Uddybende om race: Menneske

Udseende

Højde: 170 cm
Vægt: 55 kg
Hår:
- Kridhvid.
- Langt.

Øjne:
- Isblå.

Hud:
- Bleg.
- Blød.

Kropsalder:
- 25 år.

Kropsbygning:
- Feminin.
- Muskel aftegninger.

Ar:
- Et ved højre kraveben.
- Et ved underlæben.
- Et i højre side af maven.

Kendetegn:
- Det hvide hår.
- De isblå øjne.

Magi

Magisk evne (1): Eretreya har muligheden for at kunne tage kontakt til de døde.

Stadie 1
På dette stadie af hendes evne er det Eretreya der kan høre hvad den afdøde siger og kan formidle det videre. Det er ikke så krævende af hende, men alt efter hvor lang seancen er, så bliver hun træt.

Stadie 2
På dette stadie er det en helt anden snak. Eretreya lader den afdøde besætte hende og bruge hendes krop. Igen, alt efter hvor lang tid denne afdøde person er i hendes krop, vil det tage hårdt på Eretreya. Dette stadie kan få hende til at besvime efter en seance.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Eretreya har giftigt blod og alt efter hvor stor dosis modparten indtager, så er der forskellige risikofaktorer. (passiv)

Lille mængde:
Dette er næsten som at tage drugs... Man begynder at sumpe lidt hen, bliver lightheaded.

Moderat mængde:
Man begynder at føle sig utilpas. Man bliver svimmel, får kvalme og en lille hovedpine der langsomt bliver værre.

Stor mængde:
Hvis du får en stor nok mængde af hendes blod så begynder man at hallucinere. Man ser og hører ting der ikke er der.

Overdrevet mængde/tømning af Eretreya:
Hvis man drikker alt Eretreya's blod, så er man selv skyld i det... Tømmes hun for blod og der kun er en der har tænderne i hende, så vil personen få alle overstående ting, samt deres svælg begynder nærmest at snøre sig sammen og man ville ende med at dø af luftmangel, hvis ikke hallucinationerne dræber en først.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Personlighed:
Man kan ikke altid regne med hvor man har hende, da hun ret hurtigt kan styrtdykke i humør... Hun kan virke yderst charmerende, men det er blot for at komme tæt på personen, for senere at destruere deres liv. Trods denne kvinde er engel og guddommeligt smuk, så skal man på ingen måder lade sig narre. Eretreya har omtrent ingen respekt overfor nogle mennesker omkring hende og hvis hun har, er det kun fordi de virkelig har sat hende på plads op til flere gange og hun til sidst har fattet det. Hun er bestemmende, folk ville sige dominerende!

Styrker:
- Der er ikke mange vampyrer der vil sætte tænderne i hende når de kender effekten af hendes blod.
- Hendes kæmpe sorte vinger.
- Hun kan holde til en del, takke været Damien's hårde træning.

Svagheder:
- Voldsomt dominerende.
- Kort lunte.
- Voldsomme mareridt.
- Sadistisk.

Talenter:
- God til at håndtere sværd og kaste knive.
- Kan læse og skrive.

Baggrundshistorie

Starten:
Eretreya blev født en sommer nat, en nat som hendes forældre aldrig ville glemme. De var lykkelige over, de efter fem års forsøg endelig fik et barn, at hendes fader dog havde håbet på en dreng, var så en anden side af sagen. Allerede fra starten havde Eretreya hvidt hår og nærmest lysende blå øjne, mange kaldte hende "Det smukke barn" eller " Renhedens Barn", men det forsvandt hurtigt som Eretreya blev ældre.

Ungdom:
De første fem år af hendes liv skete der ikke ret meget for hende, hun voksede op, hjalp til der hjemme så godt hun nu kunne og fandt så ud af, af hendes moder skulle have endnu et barn. Da Nalia kom til verden var Eretreya på ingen måder interesseret i den lille øgle, hverken se, holde eller så meget som bare at røre dette barn. Allerede her fandt hun selv ud af.. At børn var bestemt ikke noget for hende.

Da hun blev ti, fik hun en gave af sin far, et sværd, bevares det var slebet ned så det ikke kunne skade nogen, men Eretreya elskede det alligevel og begyndte at træne sine færdigheder. Faderen var stolt af sin datter og hjalp hende med træningen, da han selv var ret god med et sværd i hånden.

Da hun så blev teenager, omkring de femten, så afgik hendes moder ved døden. Igen kunne sige hvad det var, eller nærmere hvem det var, for Eretreya var overbevist om det var mord. Eretreya måtte til at beskytte familien for hvad end det var som havde taget hendes moder, for det ville formentlig også tage deres fader.

Som nitten årig og Nalia på fjorten døde faderen også. Endnu et mord, hvilket så småt var ved et tippe Eretreya udover kanten til et nervesammenbrud. Hun havde været meget fattet det meste af tiden, men vidste dog hun ville på jagt efter hendes forældres mordere.

Voksenlivet:
Med hendes blot tyve år tog hun på jagt efter familiens mordere, Nalia var taget med, ikke fordi lillesøsteren kunne ret mange ting, men hun havde beordret at komme med, så derfor var hun med på slæb. Efter nogle dages søges fandt hun ud af det havde været nogle omvandrende sigøjnere eller hvad man kaldte dem, som havde snydt dem til at drikke nogle drikke, som så senere havde slået dem ihjel. De tvar ikke nogen hemmelighed at Eretreya var rasende og havde taget sin faders sværd med, hvilket rent faktisk var skarpt. Hun ventede til de var alene, tog dem en efter en og derefter lederen... Nalia var under tidspunktet blevet indfanget fordi hun var en kraftidiot og ikke kunne holde kæft. Eretreya fandt dog Nalia, men ikke i en god tilstand. Nalia var døende, stukket i maven og forblødte og i tiden hvor Eretreya sad med sin søster, havde manden været klog nok til at fordufte. Nalia døde i hendes arme.

Efter hændelsen med sin søster, moder og fader tilgav Eretreya ikke sig selv. Hun blev fyldt med had og blev enig med sig selv om hun skulle på jagt efter denne mand igen, hun var nødt til det! Som treogtyve årig forsøgte hun igen, efter nogle års intens sværdtræning og nogle forsøg på at spionere på dem, finde ud af deres måder at færdes på, men kun for at give dem et gevaldigt røvspark til sidst. Uanset hvor længe hun søgte, var de nærmest forsvundet, sunket i jorden uden så meget som et tegn på eksistens, hvilket blot gjorde hende endnu mere vred. Men så, efter to års intens søgen, fandt hun ud af de holdt til ved Kzar Dûn, ude i skoven. I alderen femogtyve tog hun chancen, som blot et menneske og krydsede Mørkets Hær's grænser og forsøgte så vidt muligt at holde sig fra dem. Hun fandt frem til flokken af folk og de var mange, men hun havde lært deres være måde og der var kommet nogle udskiftninger i folket, så hun kunne formentlig spille sig til at være en af dem. Kappens hætte blev trukket over hovedet og hun søgte efter lederen, ganske vidst var der mange af de almene folk der stoppede hende, men hun gjorde intet ved dem, ikke endnu... Som hun fandt frem til lederen var han godt i gang med... Ja, man kan vel sige Eretreya tog ham med bukserne nede og en ung dame under sig. Han havde intet set, den unge dame heller ikke og med list fik hun listet sig om bag ham og med et, trak sværdet og borede det i ryggen på ham "Dette... Er for min familie... Min moder... Min fader og min søster!"[/b] hvæsede hun som noget af det sidste og for hver gang hun skiftede person, twistede hun sværdet, bare for at være sikker på at lave mere skade.

Hun måtte flygte, men blev hurtigt stoppet af de andre folk, der vidste hun nu havde myrdet deres leder og det skulle hun bøde for. Femten mænd og kvinder der for mod hende og hun havde på ingen måder mulighed for at overleve dette, men syv af dem blev slået ihjel, samt de fem blev hårdt sårede, men ville overleve. Hun selv, mærkede et sværd gå gennem hendes mave og da blev alt sort for en stund.

Død & genfødsel:
Eretreya blev myrdet som resten af sin familie, måske var hendes død mere velfortjent end resten, men ak. Eretreya var fyldt med had, havde fået smagen for blod, men alligevel, alligevel så hun et lys for enden af den ellers mørke tunnel og hun vågnede op på en seng i helbredelseshuset. Hun havde en underlig følelse, en følelse af hun ikke burde være her, for lyset skar nærmest i øjnene på hende... Men hvor hørte hun så til? Hun førsøgte at huske tilbage, men ikke meget dukkede op udover sværdet i hendes mave, men hvor var det? Et sted der var mørkt, klamt og skummelt... Hun kunne huske en skov... En Borg... Og ikke andet.. Hun måtte på jagt efter dette sted, koste hvad det koste ville.

Løbende:
De første par år gik mest ud på at finde ud af hvad hun var blevet til. Hun havde mange random møder med vampyrer men forstod ikke hvorfor de fleste af dem blev syge af hendes blod, var det mon... Giftigt? Det var i hvert faldt det hun bildte sig selv ind. Hun fandt også hurtigt ud af hun havde et sæt vinger hun kunne få frem, bevares processen var smertefuld de første par gange, men efter det, var hun begyndt at være ligeglad. Smerte var ikke noget der generede hende længere, så derfor tog hun det meget roligt og skar kun ansigter når hun brugte sine vinger.

Hun havde nu været engel i nogle år, men havde endnu ikke begivet sig ud på den tur hun ellers havde besluttet sig for. Men nu skulle det være! Hun havde havde været sum nok til at stjæle en hest fra en herre der var inde på en kro og skyndte sig at komme væk mod stedet hun havde i tankerne. Da hun ankom, begyndte hendes flashbacks, kampen mod lederen, myrdet far, myrdet mor og myrdet søster. Hun husker svagt nogle væsener, specielt den ene, en ulv, men på to ben og med horn? En af... Hun stivnede da det gik op for hende hvor hun var.... Kzar Dûn, Mørkets hær's borg.

Hun holdt sig i skoven i et år, hvor hun havde brugt sit overlevelses instinkt, spist hvad hun kunne få fat i, trænet med nogle træer og det var formentlig blevet set af nogle af de slaver der af og til trissede rundt ude i skoven. En dag dukkede den hornede ulv op, præsenterede sig som Damien og tog hende med sig om hun ville det eller ej.

På borgen blev hun udsat for en del ting. Træning til slave fungerede bestemt ikke for dem, så hun blev hevet med til de almindelige gemakker og ud på træningsbanen og viste hvad hun kunne med deres trænings sværd lavet af træ. Man kunne ligefrem se gløden i hendes øjne, som hun altid fik nedlagt de personer hun var oppe imod, men langsomt begyndte de af sende flere mod hende og flere, indtil hun til sidst stod med tyve unge mænd og til sidst blev slået i jorden, efter at have nedlagt tolv af dem og selv havde fået en del mærker. Det var her det gik op for Køteren at Eretreya skulle være ridder og han ville træne hende med de bedste midler han kendte.

Hun begyndte at høre stemmer, lyttede til dem og svarede. Hun fandt det abnormt underligt at hun kunne tale med folk som sin søster, velvidende om de var døde, men hvordan? Hun var formentlig et form for medium, der kunne tale med de døde og dette ville uden tvivl være til nytte for hende. Løbende fandt hun så ud af at evnen fungere på to måder, at hun kunne tale for personen, eller hun kunne lade personen overtage hendes egen krop, dog var den sidste yderst energidrænende og hun afholdt sig som regel fra at bruge den.

Løbende fik hun mere og mere træning, blev oplært i at være spion som Damien selv og elskede hvert sekund af det. Til at starte med var hun på missioner sammen med ham, men til sidst var der nok tillid mellem dem, at de sendte hende ud for sig selv.

Hun har i længere tid forsøgt at overleve på egen hånd efter Damien gik bort. Hun var i længere tid i tvivl om hun burde vælge et andet erhverv, men fandt hurtigt ud af at hun ikke fungerede uden at være med mørket, hvilket var derfor hun valgte at tage tilbage.

Nu:
Hun er vendt tilbage til Obsidianøerne i håb om at Jonathan kan tilgive hende for at være smuttet på den måde hun nu engang gjorde, samt at kæmpe for Mørket endnu en gang.

Familie: Mor:
Atlanthena Ohara - Menneske -Død

Far:
Merkuris Ohara - Menneske - Død

Søskende:
Nalia Ohara (lillesøster) - Menneske - Død

Andet

Al respekt og credit går til carlosgarijo.
https://carlosgarijo.deviantart.com/art/The-Warrior-432405813

Tema sang: In This Moment - Sick Like Me

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel