Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Chamiliau Chielston
Kaldet: Cimberlie - Troublemaker - Djævel i forklædning
Køn: Kvinde
Alder: 2415
Fødselsdag: 13/11
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Tror kun på sig selv
Erhverv: Danserinde - Kunstner - Digter & Tyv
Nuværende levested: Omrejsende - Skumringskvarteret
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 58 kg
Hudfarve:Lys - Ikke for bleg, ej heller for mørk, rimelig normal lys farve.
Hårfarve:Blond.
Hårstil:Løst, bølget, sat op, det er meget forskelligt.
Øjenfarve:Blå - Når hun bruger hendes evner bliver de tit helt blanke, som var de gennemsigtige.
Kropsbygning:Spinkel, flotte former.



Hverdagstøj:Eftersom hun er en rimelig god skrædder, som hun havde lært at være ved at være i lære hos en skrædder, så kan hun sy og lave meget fint tøj, næsten så fint og smukt som det slags tøj de adelige går klædt i.
Ar, permanente skader, el.lign.:Et ar på hendes skulder, som er dæmon slægtens s mærke.
Særlige kendetegn:Udseende samt personligheden(fordi hvem vil glemme en som hende)
Race:Dæmon.
Faceclaim: Alena Shishkova

Magi

Magisk evne (1): Fire Flames:Cimberlie kan skabe ild så det ligner flammer fra håndfladerne, sommetider er det meget og andre gange lidt, det alt afhængig af hendes lyst til ting og humøret, og hvordan temperaturen er, der hvor hun er. Hun kan sagtens tænde det og slukke det når hun vil, det er kun fordi hun har så god kontrol over det, og fordi hun har trænet evnen rigtig godt, så hun lige ved hvordan og hvad hun skal gøre, og hvordan hun skal gøre. Evnen varer i alt mellem minutter, til timer.

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Fire Balls:Gør det muligt for Cimberlie at skabe ild kugler fra håndfladerne, og ligsom med hendes første evne, så kan det være mange kugler, men også få det kommer helt an på, hendes humør, samt temperatur der hvor hun er. Disse kugler kan hun også selv bestemme, hvornår de skal forsvinde og komme frem, men evnen varer alt fra timer til minutter. Hun har god kontrol over den, og har ligesom med hendes første evne trænet denne evne ret meget, og har god kontrol over den, og ved hvordan og hvorledes det hele fungere med den.

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter:Kan håndtere få våben såsom sværd, knive, hvilket vil sige det er noget hun har lært fra hendes far, som har taget lang tid. Hun kan derudover spille piano, synge eftersom hun har en fantastisk smuk stemme. Så kan hun også sy og lave utrolig smukt tøj, som hun har lært fra en læremester, og været i lære hos ham.
Styrker:Hendes skønhed, charme, listig, lusket, smidig, logisk, taktisk, imødekommende, opmærksom.
Svagheder:Taler tit før hun tænker sig om, Stædig, Egoistisk, Svært ved at forstå følelser, til tider alt for direkte.
Interesser:Spille piano, gåture i mørket og rundt omkring, blomster især dem som er sværer at finde, danse, synge, skrive digte, træning af de våben hun kan håndtere.
Drømme/ønsker:Vides ikke endnu...
Elsker:At have kontrol, samme arter som hende selv, magt, styrke, at bruge hendes udseende til formål, og til egen fordel. At lave kaos, og mord, at udfordre sig selv.
Hader:Sukker søde ting og personer, at føle sig svag og magteløs, at blive bedømt på forhånd, at blive sammenlignet med andre væsner, alt for omklamrende personer.
Vaner:Sover altid uden tøj på, mest fordi det er behageligt, og afslappende. Hun føler hendes krop bliver helt fri nærmest ved at sove uden tøj på, selvfølgelig er hun også god til at fornemme hendes omgivelser så skulle nogen prøve på noget uden hendes tilladelse, så får de det at vide, eller at mærke.

Baggrundshistorie

Krigen & Barnet:Under dæmonkrigene i år 6, var krigen imellem dæmoner og krystalisianere fuld igang. Under krigen, var der mange dæmon slægte, specielt en havde allerede fået et afkom, for at styrke slægterne, specielt den ene slægt. Det var ikke fordi manden og kvinden ønskede et barn, slet ikke, faktisk var de slet ikke klar til at passe på et barn, og specielt ikke et dæmon barn. Så barnet blev overladt til anden slægt, som tog sig af det, og det ville betyde at barnet slet ikke ville huske noget, eller ikke så meget af det hele, men det ville være noget barnet var nød til at blive sat ind, og få fortalt. Det var nu ikke noget problem, barnet var en kvinde, slægten gav hende navnet Cimberlie, eftersom dæmonnavnet ikke skulle afsløres. Da mændene i de fleste slægter ikke havde lysten til at opdrage barnet, blev det overladt til en kvinde i en af dæmon slægterne, som tog sig af Cimberlie. Kvinden gjorde skam også alt for at beskytte barnet under krigen, og dog endte det med flere gange at der blev vist mord, og blod foran Cimberlie, som barn slet ikke vidste hoved og hale i tingene, men hendes øjne opfangede det hele. Hun græd ikke, det var som om det fascinerede hende, og var noget hun kunne lide at se, dog selvom hun ikke anede ret meget omkring krigen, og hvorfor den var igang. Kvinden der holdte hende, og tog hende lidt væk fra folke mængden, fortalte hende omkring krigen, og hvad der skete, og kvinden fortalte også om slægterne, og om hvordan Cimberlie s rigtige forældre nærmest overgav ansvaret for hende til deres slægt, og hvordan hendes forældre måtte lide under krigen. Kvinden kendte Cimberlie s forældre, kun fordi slægterne havde det kendskab de nu havde med hinanden, dog var det ikke alle slægter der var på lige fod med hinanden. Som barn var det ikke særlig meget som Cimberlie forstod, men hun opfangede ret mange ting med øjnene. Fra den dag hvor krigen sluttede, og der lå mange sårede her og der, besluttede kvinden sig for at tage barnet med sig hen til dæmonriget, hvor hun boede og holdte til, og dermed ville hun opdrage barnet selv indenfor de murer. Cimberlie ville blive opdraget af hende, og nærmest komme til at kalde hende for mor, selvom hun ikke var det. Hun var blot en kvinde fra en dæmon slægt som fik overladt hende til sig, og dermed besluttede sig for at passe og beskytte hende. Indtil Cimberlie selvfølgelig ville blive lidt ældre, og mærke hendes evner, for så ville kvinden efterlade hende, det var kun det eneste hun selv kunne se, eftersom dæmoner var nogle stærke væsner, de kunne klare rigtig meget, og havde en god og kræftfuld styrke.




Dæmon slægten & Den mystiske kvinde:Under krigen var der mange dæmon slægte der kæmpede, og deres formål, og navne blev ikke fortalt. Det blev holdt hemmeligt, hvorfor var der ingen der vidste, måske det bare var bedst sådan, og måske det var en slags pagt slægterne havde imellem dem, eller for dem selv. Dæmon slægten som Cimberlie er medlem af, som hun slet ikke havde nogen anelse om har navnet Or'goth, og deres formål var mest at magt over hele dæmonrigt, at herske højere end dødssynderne. Mest fordi slægten selv mente at de var langt stærkere, og havde meget mere at byde på, så dæmon slægten Or'goth var den slægt Cimberlie enlig var født ind under, eftersom hendes forældre kom fra den. Normalt vidste hun ingenting omkring den slægt, udover den fantastiske taktik, og magt samt styrke som slægten havde. Den skillede sig ud fra andre ved at slægten for det meste kun ville holde sig for dem selv, fordi det var en slags familie for sig selv, alle indenfor den slægt blev behandlet som familie. Kom man udefra, eller ikke var en del af slægten ville man hurtig få det at vide, og opdage hvad der ville ske, hvis der var nogle der prøvede at komme ind i slægten. Normalt fik de fleste dæmon slægter mange børn, og det gjorde denne slægt også, forældrene til Cimberlie var medlem af dem, og de havde som sagt født Cimberlie, som de ikke gad have ansvar for, så under krigen havde forældrene uden at tænke over regler, og forhold overrakt Cimberlie til en helt anden slægt. Da Or'goth slægten fandt ud af det, besluttede de sig for at dræbe forældrene under krigen, mest fordi det ikke var passende og fulgte slægtens regler at gøre sådan noget, for så snart et barn var født indenfor en slægt, desto fastbeholdt var det at barnet skulle blive i den slægt.

Men det havde moren og faren af Cimberlie ikke tænkt over, faktisk havde de gjort det i håb om at slægten ikke ville finde ud af noget. Dog blev det opdaget af slægten, og der gik ikke lang tid før en dæmon fra slægten dræbte forældrene. Hvordan kunne de så vide at Cimberlie var fra deres slægt var ganske enkelt, for hun havde blevet født med et mærke på den ene skulder, som forstillede slægtens eget mærke. Det var altid let at finde frem til sådan noget, hvis man ikke vidste hvor et barn hørte til, hvilke slægt, samt forældre, så skulle man bare tjekke efter slægtens mærke. Derfor fandt de ud af det, dog havde slægten ikke nået at finde Cimberlie, eftersom der var en kvinde fra en helt anden slægt som havde taget sig af hende, og det var hende kvinden, som forældrene havde overdraget ansvaret til. Det var en slægt kvinden var medlem af, som slægten Or' goth hadede mere end noget andet, der havde været stride kampe, og konflikter imellem de to slægter, så slægten ville gøre alt for at dræbe enhver der var medlem af den slægt, hvis det kom dertil. Hvis de fik chancen, hvilket de tit gjorde, så røg der enten en eller to medlemmer af den fjendtlige slægt, og grunden til de var fjender var fordi de altid var oppe at skændtes over hvem der var stærkeste, og over deres fælles formål om at herske. Begge slægter mente at den ene var stærkere end den anden, og havde meget mere at byde på, men det var der tit uenigheder om, og det havde stået på rigtig længe, derfor kunne de to slægter ikke lide hinanden. Hver slægt så ned på den anden, og manden der havde dræbt Cimberlie s forældre var allerede gået igang med at finde den mystiske kvinde der havde barnet. Slægten som kvinden var medlem af havde navnet Gol'geth, og hun var hurtig til at forsvinde væk fra det hele, med barnet i hendes favn. Fordi opdagede de først at hun havde taget og havde et barn fra en anden slægt ville det blive hendes død. Så hun gjorde alt for at det ikke skulle opdages, dog vidste hun godt der var risiko for det eftersom hun havde bragt barnet med sig hen til dæmonriget. Det var ikke det sikreste det vidste hun godt, men hun håbede ikke at slægten ville finde hende her, ja for ikke at snakke om hendes egen slægt, de ville også slå hende ihjel hvis de vidste hvad slags barn hun havde i hendes favn.




Styrke & Svaghed:Da Cimberlie voksede og voksede, var hun begyndt at kunne mærke noget fra hendes håndflader. Det føltes underligt, men kvinden som passede hende, og havde beskyttet hende under krigen, fortalte hende at det var hendes evner, det var tegn på at hun kunne mærke dem. Dermed fortalte kvinden Cimberlie alt omkring evnerne, og generelt evner, hvordan det hang sammen, og hvordan de kunne bruges. Det var alt sammen meget interessant, og noget hun godt kunne lide at høre, og hun ville høre mere omkring, og vide hvordan det ville føltes når hun brugte evnerne. Kvinden fortalte hende at så skulle hun prøve det mod hende, eftersom hun godt kunne klare det, i følge kvinden havde hun tænkt at Cimberlie ikke var fuldvoksen endnu, så hun måtte ikke være så stærk endnu, men det tog hun fejl i. Da Cimberlie begyndte at tage en dyb indånding og holdte en hånd op foran sig, kunne hun pludselig mærke varmen begyndte at komme fra håndfladen, det var underligt, det havde hun aldrig oplevet før. Det var dog en følelse hun godt kunne lide, det føltes rart, og fantastisk, måden ilden nærmest strømmede ind over hende, og formede sig i håndfladen. Langsomt kom der små kugler frem, og hun kiggede nærmest overrasket, men kunne se at kvinden smillede stort, og fortalte hende at det var en af hendes evne, det var hun sikker på.

Så bad hun Cimberlie om at sende nogle af kuglerne hen mod hende, og hun lyttede, så hun holdte sig fokuseret og holdte koncentrationen, hvorefter der blev sendt nogle ild kugler hen mod kvinden, og følelsen det gav da de blev affyret fra hendes håndflade, var utrolig, det var som om hele kroppen var fyldt med styrke, en utrolig styrke som hun aldrig havde oplevet før. Kvinden blev som hun troede stående, men bukkede lidt ned i knæene over slaget fra kuglerne, de havde ramt hårdere end hvad hun selv havde troet. Cimberlie løb hen til hende, og spurgte hende om hun var okay, og at hun selv havde sagt hun skulle gøre det. Kvinden nikkede, og fortsatte med at fortælle om evnen, og hvad der gemte sig bag det, og hun fortalte noget om Cimberlie s styrke. Med et interesseret udtryk på ansigtet, og med øjnene rettet ned mod håndfladen, kunne hun pludselig mærke at hun følte sig svag, og væltede bagover ned i sengen, og hun holdte rundt om hånden med begge hænder, det var som om der var ild i hånden, en stærk ild, der ikke var til at slukke. Det gjorde ondt, hvordan kunne man have så mange smerter efter at have brugt en så stor styrke, og det fortalte kvinden hende, nemlig hvordan man ville få og opdage svagheder ved evner, og generelt styrke. Det kunne Cimberlie ikke helt forstå, men efter lidt tid forstod hun det lidt bedre, det var frygteligt, hun havde måske ikke gjort det hvis hun vidste at det ville føre til udmattelse, og svækket, men det var vel en del af det hele, og det fortalte og gav kvinden hende ret i, der var tit svagheder med til styrker, og hvergang der var noget man gjordemed evner, og magt så ville det tit give svaghed, og en svækkelse fordi man ikke ville kunne rumme så meget, og have så meget kontrol over kroppen. Dog vidste kvinden godt at det var anderledes med Cimberlie, og det skræmte hende lidt, men hun smillede til hende, og bad hende om at passe på, og træne evnerne, for ellers ville det ende galt, og det ville ikke være godt, selvom lidt kaos skadede ingen men det ville hun ikke fortælle Cimberlie.



Portene åbnet & Friheden begynder:Eftersom portene til riget blev åbnet i 2016, havde hun brugt meget tid på dæmonriget i selskab med den mystiske kvinde, hvis navn hun stadigvæk ikke kendte. Det havde ikke helt faldt hende ind at spørge hende om navnet, mest fordi hun ikke ville være for direkte, men hun var dog også nysgerrig efter at vide navnet. Men kvinden fortalte hende at det kunne hun ikke fortælle hende, eftersom det var noget hendes slægt havde aftalt, og det var noget med at man aldrig fortalte ens navn til andre end slægten. Hvis andre skulle have navnet at vide, så skulle det være et opfundet navn, eller et navn personen selv valgte at kalde sig, for deres rigtige navn afsløres aldrig, det var kun mellem medlemmer af slægten der vidste det, og måtte kende det. Mens Cimberlie havde været på dæmonriget havde hun undgået medlemmer fra hendes slægt, men hun var lidt sikker på de måske ledte efter hende, og flere gange havde hun haft på fornemmelsen af at der var nogle medlemmer fra slægten på riget. Dog valgte den mystiske kvinde at skjule dem godt, så ingen ville finde dem, de var nærmest lukket inde, og hun bad endda Cimberlie om ikke at gå andre steder hen der hvor de var, da hun havde ikke rigtigt haft mulighed for at se riget, fordi kvinden gemte og låste hende inde, mens hun selv luskede rundt i riget, og sørgede for at ingen ville finde hende. Især ikke medlemmer fra slægten, både hendes men også Cimberlie s slægt, for skulle hun være ærlig så vidste hun godt hvad resultatet ville ende med, det ville blive at hun ville dø. Der var ikke mulighed for at komme andre steder hen end på riget, eftersom portene var lukket, i håb om at de ville blive åbnet, vidste kvinden at hun var nød til at holde Cimberlie indenfor, og skjult for slægterne, selvom det var en opgave og mission om hendes liv, så lykkes det ganske vist.

Da portene blev åbnet, og Cimberlie endelig kunne få lov til at mærke friheden, og føle sig fri igen blev hun først stoppet af kvinden, men hun gad ikke lytte, hun ville ud og opleve noget, og så var hun ligeglad med det med de to slægter. Hun fik fortalt kvinden at hun nok skulle holde øje, men hun ville bare nye verden udenfor portene, se hvordan andre steder var. Kvinden vidste ikke helt om det var en god idé, men lod hende gå, eftersom hun endte med at ligge på gulvet med en brændende fornemmelse om halsen. Cimberlie var hurtig ud af døren, og nåede udenfor, hun kiggede rundt, og kunne mærke hvordan luften føltes, hvordan friheden føltes. Hun behøvede ikke være indenfor længere, og kiggede på portene der var blevet åbnet. Det var et smukt syn, nu kunne hun og mange andre mærke friheden, og slippe for kun at opholde sig i og på dæmonriget. Hun var glad for det, og fik et smil på læben, nu skulle der udforskes og opdages en helt masse ting, dog vidste hun godt at hun efterlod kvinden alene, men sådan var det jo. Slægterne ville sikkert finde frem til hende, og dræbe hende, Cimberlie havde nu intet imod det, eftersom hun havde fået sandhederne at vide, var hun blevet vred og sur på kvinden. På en måde ønskede hun at møde nogle fra den slægt hun var medlem af, og på den anden side ville hun også var nyde livet som det nu var. Med nogle skridt trådte hun igennem portene, og kunne mærke hvordan det føltes at være fri, og slippe for at være kun et sted, det kunne hun godt lide, og besluttede sig for hurtig at komme væk fra riget, ikke fordi hun hadede det, men fordi hun ville udforske andre steder, og se hvad der ellers var rundt omkring.



Livet nu & Her:Efter at have fået styr på så mange ting, især evnerne, så var Cimberlie vokset sig smuk, og blevet til en stærk, og forførende kvinde. Dog selvom der var mange ting der var faldet på plads, var det som om der manglede nogle ting, og hun var nød til at spørge kvinden omkring det, kvinden hun ikke kendte navnet på, havde aldrig fået fortalt det. Hun spurgte hende omkring hendes forældre, omkring alle de ting hun ikke kunne huske, og kvinden sukkede trist, og fortalte hende hvad hun ville vide, alle sandhederne kom frem, og det gjorde hende vred, og irriteret, og hun greb fat rundt om kvindens hals, og kiggede ind i hendes øjne, hvorefter hånden omkring hendes hals begyndte at gløde, og blive varm. Hun slap kvinden, og kiggede på hende, hvor hun fortalte at hvorfor hun ikke havde fået det at vide noget før, og hvordan det kunne ske sådan noget. Men uden at hun faktisk tænkte sig om, gav det mening, hun ville bare ikke indse det, og lod bare kvinden ligge alene på gulvet i smerter, hvorefter Cimberlie forsvandt væk derfra, og fortalte hende at hun aldrig ville se hende igen. Kvinden råbte efter hende, og prøvede at kalde på hende, men Cimberlie lyttede ikke, hun var ligeglad, men såret følte hun sig, men hun holdte hovedet oppe, og kiggede ned på hendes hænder. Smerten var ikke så slem mere, efter at hun havde lært at kontrollere det, og have øje for det, samt svaghederne ved det. Nu satte hun kursen mod skumringskvarteret, som kvinden havde snakket lidt om, og hun var sikker på at der kunne hun bosat sig, eftersom hun ikke ville blive på dæmonriget.




Værste minde:At blive taget væk fra hendes forældre selvom hun ikke husker dem.
Bedste minde:At møde kvinden hun aldrig fik navnet på, som tog sig af hende, og lærte det hun skulle lære.




Familie: Mor:Navnet vides ikke - arbejdede som Tjener og Healer, det fik hun at vide(døde under krigen)

Far:Navnet vides ikke - arbejdede som Guld- og sølvsmed og skrædder, det fik hun at vide(døde under krigen)

Or'goth (dæmonslægten):Cimberlie blev født ind i denne dæmonslægt, og har aldrig mødt eller set nogle fra slægten. Hun havde fået at vide sandheden om slægten fra den mystiske kvinde, som var medlem af en anden dæmon slægt, og nu er hun spændt på om hun kommer til at se eller møde medlemmer fra slægten. Hun har et skjult ønske om det, mest fordi hun vil høre mere om slægten, og vide mere. Så ville hun også gerne se dem kæmpe, se hvor meget styrke de havde, og finde ud af om alle tingene passede som hun havde hørt.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk