Elverly af alle steder der måtte findes, og være var han endt her i den kendte elver by, det var slet ikke hans tanke, men han havde slet ikke kunne lade være eftersom han var løbet efter en meget smuk elver der havde været tæt på at stjæle hans krage. Så nu var Fark på vej efter denne elver, han kendte ikke elveren, om det var en kvinde eller mand vidste han faktisk heller ikke, da personen var dækket til i en mørk beklædning, med en hætte over hovedet, så om det var en kvinde eller mand vidste Fark slet ikke, men uanset hvad havde denne elver prøvet at stjæle hans krage, hvorfor vidste han ikke, men han ville finde ud af det - hvertifald prøve på det. Det var så endt med at han var landet her i elverly, og stod og kiggede rundt, der var nogle hytter i træerne, og der var nu meget flot og hyggeligt. Aldrig før havde han faktisk været her, så en gang skulle vel være den første ikk. Vejret var ikke så dårligt, der var skyfri himmel, fyldt med stjerner, og ikke en eneste vind rørte sig, der var ikke for koldt og heller ikke for varmt, der var vel bare generelt en god temperatur imellem de to ting. 

Han tog et kig rundt, mens han begyndte at vandre rundt omkring i omgivelserne, hans trofaste krage Vaik sad på skulderen som altid, og den prikkede for en gang skyld ikke til hans kranie, hvilket var på en måde godt, og underligt, eftersom han var rimelig vant til at den prikkede løs mod hans kranie, de fleste ville sikkert få pip eller stress af det, men ikke Fark han var vant til det, og kunne godt lide det. Han gik lidt videre og kunne se en helt masse elvere, og det fik ham straks til at sukke opgivende, hvordan skulle han nogensinde finde en elver ud af så mange elvere, det var da næsten umuligt, og på den anden side alle elver var jo smukke at se på, det var næsten ikke helt fair at han var kommet sådan et sted hen, selvom han ikke havde tankerne henne omkring de smukke elver, nej hans tanker var rettet på at finde den elver der ville have fat i hans krage. Var krager så særlige for elvere, eller hvad skete der lige, det var underligt, og Fark sukkede endnu engang, hvorefter han tog et endnu kig rundt, der var faktisk rimelig mange elvere her om aftenen, der var ikke så mørkt heller, der var lys rundt omkring fra lygter og ildfluer og hvad der ellers måtte være, der holdte gang i lyset på stedet. Det var ikke tit han ankom her, men  det kunne han så sige at han havde gjort nu, han vandrede lidt videre rundt men stoppet af to elver kvinder der stod og kiggede ham an, de havde hovedet på skrå, og betragtede kragen, det fik ham blot til at lægge en hånd ovenpå Vaik, og trådte nogle skridt tilbage. Han var ikke bange, men ligefrem at give sin krage til de elvere, eller miste hans trofaste krage var han ikke lige begejstret for, og der lå da en vis frygt i ham for at han skulle msite Vaik. 

"Ehm....Ja hvad skal man sige"var de eneste ord der faktisk kom ud af hans mund, og han betragtede elver kvinderne som de stod med armene over kors, og bare kiggede på ham og kragen, de havde faktisk mere beundring mod kragen, og øjnene og fokuset på den end på Fark, hvilket var rart og dejligt nok, men det var også lidt underligt, sevom Vaik sikkert nød opmærksomheden. 

Det var ikke så tit, Neesja handlede med elverne, men det skete da en gang i mellem. I dagens anledning havde hun samlet urter, som hun vidste, de brugte til forskellige ting såsom the, krydderier og deslige. Hun fik nok ikke meget for det, men hun fik som minimum altid nogle ravstykker for arbejdet, hvilket i sig selv ville være ganske kærkomment.
Hun havde dog været ude det meste af dagen for at finde disse ting, og hun havde ikke helt opdaget aftenen komme snigende, så da det var blevet tusmørke, havde hun nærmest vågnet fra en trance og var hastet tilbage mod elverbyen. Hun havde dog så godt som intet nattesyn, så hun var nødt til at forlade sig på sine højfrekvente skrig og sanser, som tungen gav hende. Dette rakte dog ikke nær så langt, som hvis hun havde været en fuldblodet halvflagermus eller -slange. Hun kunne kun opfange noget af ekkoet, så hun kunne ikke 'se' mere end i en tyve meter vifte foran sig ca. Det var dog nok, og hun ville i rimelig god tid blive advaret, hvis der var rovdyr i nærheden.

Det blev dog nemmere at se, som hun kom tættere på elverbyen, for flere og flere lys kunne ses nær byen for at lyse skoven op i mørket. Så længe der ikke var elvere nogle steder at se, sendte hun alligevel af og til skrig afsted bare for at være sikker på, at der ikke var fare på færde. Ikke at hun regnede med det, men især om natten ville det dumt ikke at tage sine forholdsregler.

I den venstre hånd kunne ses en tyk langbue, der tydeligt krævede en del styrke at spænde. Pilene til denne befandt sig i et kogger, der han ved hendes højre hofte. På lænden kunne ses en faskinekniv. På overkroppen bar hun en mørkebrun, stramtsiddende top, der sluttede lige over navlen, og på benene havde hun et par mørkebrune stramtsiddende bukser. Disse var udstyret med diverse små tasker rundt omkring, og på ydersiden af det højre skinneben havde hun en dolk siddende i en skede. Fødderne var fri og på både fingre og tæer, kunne der ses kløer i stedet for negle. Den eneste indikation af hendes vinger, hvis man så hende forfra, var de to knogler der stak op over hendes skuldre lige bag ved dem. Fra siden ville man dog kunne se den læderagtige hud imellem de tynde knogler, men det var ikke ret tydeligt hvor stort et vingefang, hun egentlig havde.

Da Neesja kom til indgangen til byen, stoppede hun et øjeblik, fordi hun så en skikkelse, der bestemt ikke passede ind i billedet, og den spaltede tunge dansede lystigt uden for munden et øjeblik, hvorefter hun spærrede øjnene lidt op. Et menneske. Hvad lavede han her? De burde aldeles ikke befinde sig i skoven. Han lignede dog ikke ligefrem en, der plejede at befinde sig her, så hun tvivlede på, at han rent faktisk var jæger eller noget. Hun hørte dog hans ord, hvilket fik hende til at gå hen til ham. "Du kunne prøve med godaften? Elvere kan godt forstå krystalliansssk" sagde hun, og hendes tunge spillede lidt for meget på s-lyden, hvilket gjorde den tydelig et øjeblik. På trods af at hendes stemme lød en smule hæs (som en hvæsen), havde hun en ganske feminin stemme oveni, og stemmeføringen var høj nok til, at man sagtens kunne høre hendes ord. Hun ignorerede manden et øjeblik, som hun drejede hovedet mod den ene elvervagt. "Godaften. Jeg kommer med urter til jer. Skal jeg aflevere dem her?" spurgte hun elveren, der som svar rakte hånden ud. Neesja rodede et par af sine tasker igennem for til sidst at aflevere en imponerende bunke. Hvis man ikke kendte til urter, ville de fleste nok bare ligne ukrudt, men et trænet øje ville kunne se, at der var nogle til lidt af hvert tilfælde.

Lyden af en stemme fik hurtigt Fark til at kigge i den retning, og der mødte hans øjne et væsen af en kvinde af en slags, han kendte hende ikke, men så igen han kendte heller ikke resten af elverne der stod og kiggede undrende på ham, og hans krage. Måske var han bare ikke rigtigt velkommen her, og måske ville de tage ham til fange eller prøve at dræbe ham, ej okay igen det var måske ikke deres hensigt, de tænkte sikkert andre tanker, det ville måske undre og overraske ham hvis det eneste de tænkte var mord, og fange ham. Dog stod de allesammen og stirrede på ham med hævede øjenbryn, og store øjne, altså måske var det fordi han var et menneske jo, og de måske ikke kom sådanne steder her så tit, eller generelt aldrig. Han havde aldrig været her før, og måske kunne de godt se det, og han betragtede elverne en smule, og ignorede Vaik der prikkede løs til hans kranie, selvom elverne var nogle smukke væsner, var de sikkert også luskede og en smule specielle. Fark kendte ikke så meget til deres slags, når han tænkte over det havde han hvist heller aldrig mødt en elver før. Stemmen fik ham så igen til at kigge hen mod denne mystiske, kvindelige skabning der snakkede til ham, til at starte med stod han blot og undrede sig over hvad hun var, sådan et væsen havde han bestemt ikke set før, det var nyt. Vaik prikkede så pludelig til Fark s kranie igen, hvilket var en typisk Vaik ting, og det gjorde den tit, hvilket han ikke havde noget imod.

"Jeg tror aldrig jeg har mødt elvere før, kommer du tit her omkring"sagde han med et løftet øjenbryn, og holdte hans blik hvilende på hende lidt. Da hun havde hilst på det der hvist var en elver vagt men han anede intet omkring det, men han fulgte dog hende, og kiggede lidt på denne elvervagt, han burde måske også hilse bare for at der ikke ville opstå drama, eller ballade, selvom han var meget god til at lave ballade, og skabe problemer. Han trådte nogle skridt hen mod vagten, og før han nåede sige noget, var Vaik igang med at rykke hans næp tæt mod vagten, det ville måske ikke tegne så godt, men i det mindste havde Vaik ikke gjort noget, den kiggede nærmest bare på vagten. Fark betragtede vagten lidt, og lod hans øjne glide op og ned ad vagten, selvfølgelig var vagten også flot at se på, det var alle elver jo, efter hans mening, han havde jo set sig lidt rundt, og der var mange elverfolk i nærheden, at de så kiggede på ham som var han en alien, eller en underlig skabning var noget han ikke tænkte så meget over lige i øjeblikket. 
Så bukkede han høfligt for vagten, for det kunne han da ligeså godt, bare for at være en smule venlig, så både vagten og resten af elverne ikke fik en forkert idé, selvom han ikke vidste om det ville hjælpe"Godaften mit navn er Fark Payne"hilste han med en venlig stemme.

Neesja sendte manden et vurderende elevatorblik, som hendes tunge igen spillede ude af munden. Det var en instinktiv handling, som hun ikke altid kunne styre. Hans tøjvalg vidnede i høj grad om, at han da aldeles ikke plejede at komme i skoven. Skjorten og slipset var ikke ligefrem, hvad hun ville kalde praktisk til en tur i skoven. Hun nikkede dog til hans spørgsmål. "Jeg bor her. Eller ikke lige her, men jeg har et hus her i skoven" svarede hun ærligt. Hun smilede dog ikke, men hendes ansigtsudtryk var som sådan ikke fjendtligt. Det var dog tydeligt, at hun stadig studerede ham, og tungen spillede endnu engang, som den kom ud af munden.

Neesja så aldeles overrasket ud, da manden bukkede for elveren og præsenterede sig. Det havde hun ikke ligefrem ventet. Vagterne nikkede dog blot, men det var samtidig tydeligt, at de ikke ligefrem var helt trykke ved at lukke ham ind.
Da Neesja havde fået afleveret alle sine urter, gik vagten ind med dem. Hun kom tilbage efter et lille stykke tid og afleverede en håndfuld ravstykker til Neesja, der lagde dem i en læderpung i bæltet, inden hun rettede blikket mod Fark. "Så hr. Payne, hvad bringer dig herud?" spurgte hun nysgerrigt, og hendes stemme havde en antydning af høflighed i sig. Hun kunne godt gebærde sig blandt mennesker, men hun foretrak helt klart skovens væsner, så det var lidt med fuldt overlæg, at hun ikke var helt og holdent høflig over for ham.

Fark betragtede omgivelserne lidt i Everly, ja det var hvist meget sandt at han hvist aldrig havde været her før, men ja engang skulle vel være den første. Hvem kunne vide, måske ville han ende med at kunne lide hele stedet, det var aldrig til at vide jo, godt nok havde elver aldrig sagt ham det helt store, men det var smukke at kigge på uden tvivl. Måden kvinden nærmest lod hendes øjne glide ned ad ham gik det op for ham at han måske ikke havde den mest perfekte og behagelige beklædning på omgivelserne her, og træerne, ja generelt hele stedet, men sådan var det jo, mon ikke det gik. Fark drejede hovedet en smule til siden, og kiggede på Vaik, der var igang med at vifte lidt med vingerne ikke fordi han ville lette fra skulderen, og flyve væk, men bare for at ryste vingerne lidt"Vil det være for upassende at spørge om jeg må se hvor du bor henne"spurgte han med en hånd begravet ned i den ene bukselomme.


Vaik der lidt efter lidt havde viftet med vingerne kiggede nu rundt, og prikkede lidt til Fark s hoved, som altid, det var slet ikke noget nyt. Det var ikke han troede det betød noget, måske måske ikke, det kunne måske være at Vaik ville fortælle noget. Det kunne også ligne hans krage at bare gøre det bare for at drille og genere, men sådan var det jo. Hendes spørgsmål fik ham til at smile lidt, og han lod blikket hvile på hende"Jeg var såmen bare på en gåtur i naturen hvis man kan kalde det det"sagde han i næsten morsom stemme.

"Men jeg går ud fra at du ikke kun er herude for at stå og kede dig, så hvad laver du herude"spurgte han og lod hans blik glide ned ad hende, og op til hendes ansigt igen.

Neesja hævede begge øjenbryn så højt, at de forsvandt op under pandehåret ved Farks spørgsmål. Om han måtte se, hvor hun boede? Det gav da absolut ingen mening. Hendes intuition fortalte hende dog, at det nok ikke var hans eneste hensigt. "Og hvorfor i al verden vil De se mit hjem?" spurgte hun med dyb høflighed i stemmen. "Det er ikke videre interessssssssssant. Jeg sover der for det meste bare, så det er ikke ligefrem, fordi det er det mest spændende" fortsatte hun ærligt. Hendes hus var vitterligt kun det sted, hun sov. Det meste af dagen brugte hun alligevel i skoven af den ene eller anden grund, hvad enten det var jagt eller samling af urter.

Neesja betragtede kragen lidt, men hun kommenterede ikke på dens øjensynligt irriterende adfærd. Det så ud til, at manden egentlig bare accepterede, at det var sådan, det var. Hendes tanker blev dog forstyrret af mandens svar, og hun nikkede til hans ord uden at svare på dem. Det virkede selvfølgelig reelt nok, men hun kunne ikke helt skjule et mistænksomt glimt i de blå øjne.

Neesja skulede lidt mere til Fark over hans spørgsmål, og hun lagde armene over kors foran brystet. "Og hvorfor er det vigtigt for Dem at vide?" spurgte hun mistænksomt. Det var ganske tydeligt, at hun ikke havde den store tillid til mennesker.

Hvorfor var det at denne kvinde virkede så hemmelighedsfuld, måske var det fordi hun ikke stolede på ham, hvilket var klogt af hende, dog var han ikke den farligste, men han kunne sagtens være det. Måske ikke den farligste i verden, men der var altid en god grund til at hans navn lå tæt op ad ordet pain, som oversat betød smerte. Han kiggede på hende, og grinte lidt, hvor sjovt at hun var sådan, og stod som hun gjorde, han afspejlede hendes bevægelse, så han selv stod med armene over kors, og betragtede hende. Om elverne ville kigge eller stirre skulle de have lov til, de var vel nogle smukke væsner, men det betød skam ikke at Fark ville lade hans blik glide væk fra kvinden her. 

Mystisk det var hun, og et interessant væsen ganske rigtigt, gad vide hvad hun ville, han var dog stadigvæk opsat på at se hvor hun boede, han var blevet nysgerrig omkring det, og efter at have kigget på hende lidt, fjernede han blikket fra hende. Enlig kunne han bare få Vaik til at flyve rundt for at tjekke stedet ud, og måske opsnuse noget, eller skulle han sikkert nok finde frem til det"Du får ikke tit besøg gør du"røg det bare ud ad munden på ham, og han sendte hende et smil, og valgte at træde nogle skridt frem mod hende, han havde stadigvæk armene over kors som hun havde. Det var måske ret provokerende, men han var ligeglad, det var ganske sjovt fra hans side af, og det virkede også til at Vaik pippede og næsten lavede en lyd der lød som om den grinede. 

"Jeg vil skam mange ting, men jeg har ikke gjort dig noget endnu, så du behøver ikke være så hemmelighedsfuld"sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå, mens han blik faldt på hendes ansigt, og der holdte han det indtil hun svarede og han ventede blot.

Neesja fortsatte med at betragte manden, indtil han trådte frem mod hende, hvilket fik hende til vagtsomt at træde et par skridt baglæns. Nej, hun var bestemt ikke vant til besøg. ”Det er ikke tit, der kommer mennessssssker, nej, og dem der gør, ødelægger ssskoven” svarede hun med en stadig mistroisk mine. Det var ganske tydeligt, at hun aldeles ikke stolede på mennesker.

Hendes opmærksomhed skiftede dog til elveren, der nu kom tilbage for at aflevere nogle krystaller til hende. Hun nikkede som for at sige tak, hvorefter de blev lagt i en anden taske, inden hun igen rettede blikket mod mennesket. Hun matchede hans skrå hoved, men ved at hælde det til den modsatte side. ”Endnu? Er De sikker på, De har lyst til at gøre forsøget?” spurgte hun med en ildevarslende, efterfølgende vislen, der igen afslørede den spaltede tunge.

//Afsluttes efter Aftale^^//