Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Neesja Caleetius
Kaldet: Nee, Neesja
Køn: Kvinde
Alder: 24
Fødselsdag: 02/3
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Avanya. Til tider Nak'lar og Leander.
Erhverv: Jæger, tyv, snigmorder mm. Generelt alle ydelser, folk er villige til at betale krystaller for.
Nuværende levested: Elverly - Elverly
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Grøn anaconda og flagermus. Se under 'andet' og 'udseende' hvad dette indebærer.

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 70 kg
Generelle udseende:
Neesjas hud er i bund og grund slangeskind. Den er skællet og blød at røre ved. Huden er en blanding af grøn og lysegrøn; på maven, brystet, halsen, inderlårene, kinderne og under øjnene er det lysegrønt, mens resten er kroppen er en naturlig grøn farve.
Hendes hår, der er blod og tyndt, når hende til lige under skuldrende. Følger man ansigtet ned, støder man på et par havblå øjne med lange, smalle pupiller. Længere ned sidder en lettere flad næse, hvis næsebor er lettere aflange. Under den sidder et par knap så fyldige læber i en lettere mørkegrøn nuance.
Kroppen bærer præg af, at Neesja er fysisk aktiv og hendes muskler er svagt markerede. Formerne er ikke så fyldige, som de kunne være, men hun mener ikke selv, at hun mangler dem heller. Hun kan til tider forekomme en anelse spinkel, men i kontrast til dette kan maven også af og til ses bule ud. Det kommer i særdeleshed an på hvornår hun har spist, hvad hun har spist, og hvordan hun har spist. Har hun valgt at sluge sit bytte, vil maven være meget udspilet. Dette forsvinder dog over et halvt døgns tid. Inde i munden kan man ane et sæt sylespidse hjørnetænder i tilføjelse til det menneskelige tandsæt. Disse sidder både i over- og undermund.
Hendes fingre og tæer besidder kløer. Dette er på grund af hendes gener fra flagermusen. Ulig normale flagermus er det ikke tre af hendes fingre, der strækker sig, så hun har vinger, men i stedet tre lange, smalle knogler, der går fra håndleddet og ned. Imellem disse sidder et tyndt, læderagtigt lag grøn hud, der agerer som vinger. Hun kan dog ikke rigtigt flyve, det strækker dig mest til avanceret svævning. De lange knogler gør, at vingerne er meget brede ude ved enden, men disse snævrer ind, og huden strække sig ikke ret langt fra armhulen ned ad siden (der er stadig plads til, at hun kan have toppe o. lign. på). Den yderste knogle kan vendes helt ud, så den sidder på langs med hånden ved lillefingeren. Dette gør at hendes vingefang bliver noget større end hendes armlængde, og strækker hun armene helt ud til siderne er der ca. 11 meter fra vingespids til vingespids. Separate muskler styrer disse knogler og kan også trække dem ind, så de ligger langs armen. Oftest kan spidserne af disse også ses stikke over skuldrene på bagsiden, når de er foldet sammen. Ligeledes kan hun ikke 'lukke helt tæt', så huden imellem knoglerne kan ses fra siden. Her kan det dog godt mere bare ligne en gevækst end egentlige vinger. Vingerne kan på ingen måde bruges til kamp, for knoglerne er for skrøbelige. Hun kan heller ikke have passagerer med, for hun har ikke styrke nok i armene til det (på nær hvis det måske var en alf).

Tøjet varierer ikke ret meget. Det er oftest i brune eller grønne farver og altid praktisk. Bukserne er tætsiddende, og hun har oftest en top eller bare noget nær lignende en bh på. Armene er altid fri, da det ellers ville besværliggøre bevægelserne med vingerne. Hun går altid barfodet, og hendes trædepuder og svang er hårdhudet, så hun ikke konstant får rifter og småskrammer på grund af grene e. lign.
Hun ses sjældent uden en langbue med tilhørerne pilekogger, der sidder på højre hofte. På højre side af højre underben har hun som regel også en kniv siddende. Vandret på lænden har hun en faskinekniv siddende. Selvom dennes betegnelse er en kniv, er den med sine 70 cm. nok nærmere et kortsværd.

Særlige kendetegn: Det skællede slangeskind, de smalle, aflange pupiller, den flade næse, vingerne og kløerne.

Ar permanente skader e. lign.: Neesja har fler ar omkring på kroppen. De fleste af dem stammer fra dyr, men enkelte steder kan man også se ar efter sværdhug, knivstik mm. Det mest bemærkelsesværdige er nok et aflangt ar, der går langs venstre lår på ydersiden.

Magi

Magisk evne (1): Venom: Selvom det ikke er naturligt for Neesjas dyreracer, besidder hun alligevel giftkirtler. Dette gør at hendes bid er giftige, men det strækker sig også til hendes kløer. Det er en nervegift, der potentielt kan dræbe et menneske (baseret på fysisk udholdenhed). Neesja er immun over for sin egen gift, men ikke andre typer nervegifte. Hendes gift kan 'høstes' og bruges.
Fordi det er kirtler, der genererer den, kan hun selv bestemme, om hun vil bruge giften eller ej.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Steel claws: Neesjas kløer er unaturligt holdbare. De minder mest om hærdet stål. Dette strækker sig også til hendes hænder og fødder, der dog ikke er ligeså holdbare, men stadig kan tage et hug fra et sværd eller to.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker

Bueskydning: Neesja er imponerende ferm med en bue, fordi hun har trænet i at skyde både hurtigt og præcist i mange år.

Sprog: Neesja taler både krystaliansk og Sylvan. Hun kan rent faktisk tale det sofistikeret, og hun kan også læse og skrive.
Herudover kan hun tale elvisk, og selvom det langt fra er perfekt, kan hun gøre sig forståelig. Hun har ikke lært hverken at læse eller skrive sproget.

Nærkamp: Neesja er god til nærkamp både med og uden våben. Hun er dog specialiseret i korte våben, men hun er samtidig langt bedre til at bruge buen.

Psykisk stabil: Fordi hun har levet det meste af sit liv i skoven, og fordi at hun til tider tager 'shady' jobs, skal der meget til at bringe hende ud af fatning. Hun er ikke ligefrem den, der besvimer ved synet af blod.

Charmerende: Neesja er det sjældent, men hun ved godt, hvor hun skal trykke for at fange mænds opmærksomhed.

Svagheder

Enspænder: Neesja er ikke ret ofte social. Dette gør til dels, at hun til tider godt kan blive ret ensom, men i den anden boldgade gør det også, at hun føler sig både malplaceret og ret akavet i store folkemængder.

Ingen erfaring med at modstå mental magi: Hvor Neesja er ret hærdet med, hvad hun skal se, for at få det dårligt, er hun på ingen måde trænet i at modstå psykiske angreb. Hun har derfor ikke en jordisk chance for at modstå mentalister.

Mistroisk: Neesja stoler på få individer. Hun er, hvad hun nok selv vil betegne som 'omvendt naiv'. Dvs. at der skal ekstremt meget til for at hun stoler rigtigt på folk.

Høje lyde: Neesjas flagermusetræk gør, at hun er ekstra modtagelig over for høje, pludselige lyde. Hun bliver som sådan ikke døv, men det gør pokkers ondt, og i ekstremer kan det nærmest paralysere hende.

Usympatisk: Neesja har ikke meget til overs for andre racer. Hun har derfor heller ingen skrubler med at slå dem ihjel, hvis hun mener, at de har gjort noget forkert. Dette gør også at hendes moralske kompas godt kan føles som om, at det er lidt 'off'.

Helhedsindtryk af personlighed:

Neesja er på ingen måde en kompliceret person. Hun holder af naturen og intet andet, foruden et par enkelte individer. Hun har et noget anderledes syn på ting, og ser hun, at man behandler naturen dårligt, er det lig med dødsstraf i hendes øjne. Det gør ingen forskel, om det er at knække en kvist af et træ eller starte en skovbrand.
Neesja er naturligt mistroisk over for alt andet end racer, der generelt lever i naturen. Dette gælder også skovelvere såvel som halvdyr, der lever i byerne. Hun har alt for ofte set disse racer ødelægge naturen, og hun har derfor svært ved at stole på dem. Man kan dog godt vinde hendes tillid, men det er noget der sker gradvist og ikke fra den ene dag til den anden. På den anden side er hun også imponerende loyal over for dem, hun ser som sine venner. Har man dog bevist, at man er en ven af naturen, og ikke jager unødigt, har man med det samme vundet hendes fulde respekt.
Neesja bruger det meste af sin fritid på at skære træfigurer, og hun er efterhånden ret dygtig til det. Hun har prøvet at være kreativ på andre måder, men det dur hun absolut ikke til.

Baggrundshistorie

Neesja er opfostret af sin mor ved navn Beeha Caleetius, der var halvslange. Hun har aldrig mødt sin far, for han smuttede, da han fik at vide, at moren var gravid. De var forelskede, men det var mere ansvar, end han ville håndtere, så Beeha endte med at stå med ansvaret helt alene. Fordi hendes dyrerace ikke normalt samledes i flokke, havde hun derfor heller ikke andre at trække på. Dette fik hende dog umiddelbart ikke til at give op, og da Neesja blev født, tog Beeha en beslutning om, at hun ville give hende den bedst mulige opvækst.

Neesja havde også en ganske fin opvækst. Hun lærte at jage, hvordan man parterede dyr, og hun blev trænet både i nærkamp og bueskydning for at kunne forsvare sig selv mod skovens rovdyr. Da hun var otte, fik hun sin første kniv i gave af sin mor. Neesja var pavestolt over at modtage noget så fint, men også over anerkendelsen. Det betød, at hun nu officielt måtte jage. Det indebar dog også, at hun nu skulle til at lære, hvordan man lavede sin egen bue. Dette tog hende noget tid at lære, og det blev hurtigt tydeligt, at Neesja ikke var den meste skarpe inden for kreativitetens verden. Det lykkedes hende dog til sidst at lave en rimelig fornuftig bue med en god trækstyrke. Endnu mere stolt af sig selv fremviste hun den til sin mor, der roste hende, men også nu bad hende om at gå ud og nedlægge et bytte. For andre kunne dette måske virke ondskabsfuldt, men for Neesja var det en vigtig lektion i at overleve i skoven.
Neesja havde i forvejen været med sin mor på jagt, så hun vidste godt, hvordan tingene foregik. Takket være hendes slangesanser, lykkedes det hende forbløffende hurtigt (syntes hun selv) at finde et byttedyr. En hjort. Med holdt vejr fik hun lydløst sat en pil på buestrengen, og lyden af snoren, der gav efter, som hun trak i den var næsten lydløs.
Neesja fik med møje og besvær trukket det ret tunge og store dyr hjem. Det var ikke ligefrem optimalt at skulle bakse med en fuldvoksen hjort som otteårig. Det havde dog været en del nemmere end forventet, for hun havde egentlig ikke forestillet sig, at hun overhovedet ville være i stand til at flytte den, og hun var overrasket over sin egen styrke.
Pavestolt men snothamrende træt åbnede hun døren til deres hus for at fremvise byttet, og Beehu så omtrent ligeså stolt ud, som Neesja følte sig. Hun var nu officielt en jæger og kunne principielt klare sig selv. Hun kunne flytte hjemmefra, hvis hun havde lyst. Neesja valgte dog at blive boende hos sin mor.

Årene gik sin gang. Neesja stødte jævnligt ind i andre væsner i skoven. Både halvdyr, kentaurer og i særdeleshed skovelvere, da det var sidstnævnte, der ofte patruljerede området. Hun stødte dog også ind i enkelte satyrer og alfer, og det var fra disse, at hun lærte at tale, forstå, læse og skrive sylvan.
Neesja blev langsomt almindelig kendt i skoven, og hun samlede også en smule elvisk op fra skovelverne. De lærte hende dog som sådan ikke sproget, så hun har aldrig lært hverken at læse eller skrive det. Hun lærte dog at gøre sig forståelig på talen, men det meste var selvlært efter utallige møder med spidsørerne. Hun er desuden stødt på et elemental eller to, men hun har aldrig lært deres sprog.
Som hun voksede lagde hun også mærke til, at hun begyndte at udvikle andre karakteristika, der ikke var tildelt en slange. Hendes negle blev decideret kløer, og hun begyndte at gro knogler fra håndleddene med en læderagtig hud imellem, der slet ikke mindede om hendes slangeskind. Hun fandt også ud af, at hun var i stand til at udsende et form skrig, som gav voldsomt ekko, så hun nærmest kunne lave et kort i hovedet over et meget lille område komplet detaljeret med, hvor hvert et tre stod, men også hvor der var dyr, store som små. Hun lærte dog også samtidig, at hun kunne trække musklerne i sit mellemøre sammen - det skete helt instinktivt første gang, hun opdagede, at hun kunne lave højfrekvente lyde - hvilket gjorde, at hendes ører ikke tog skade af hendes egne skrig.

Neesjas naturlige nysgerrighed førte hende en dag ud af skoven. Her stødte hun på en by. Den var fuld af... underlige væsner. Nogle der lignede elvere lidt, men som ikke var nær så høje og også manglede de spidse ører. De var heller ikke ligeså glansfulde i Neesjas øjne. Så var der nogle, der var meget lavere end de andre væsner, nogle med fuglelignede vinger og... andre halvdyr?! Enkelte elvere fik hun også øje på, men det var de andre racer, der fangede hendes nysgerrighed. Hun havde kun sine erfaringer fra elverne med, hvordan et samfund foregik, så hun var godt klar over, at hun ikke bare kunne gå ind hvor som helst. Hendes mor havde lært hende krystaliansk og også lært hende at læse og skrive, så hun kunne læse de forskellige skilte, der stod rundtomkring. Hun nåede dog ikke ret langt, inden hun mærkede nogen gribe hendes arm. Uden videre blev hun trukket ind i en gyde med en hånd for munden, så hendes hvin ikke hørtes. Skræmt fra vid og sans slog hun ud med både arme og ben. Til sidst fik hun revet manden over armen med sin ene hånd, og han stivnede for derefter at falde. Død. Neesja så forbløffet på sine kløer. Det var sket helt instinktivt, men hun var nu opmærksom på, hvordan hun kunne trykke gift ud af de hule kløer. Hun opdagede hurtigt, at det samme gjorde sig gældende for hjørnetænderne i overmunden. Stadig panikslagen flygtede hun fra byen. Hun hørte kun svagt overraskede udbrud, fordi manden blev fundet relativt hurtigt. Hun var dog ligeglad. Hendes eneste ønske var at komme tilbage til skoven.
Hun var stadig grædefærdig over chokket, da hun kom tilbage til hytten, og hun løb for fulde gardiner og kaldte på sin mor. Der var bare ikke noget svar. Nu mere panikslagen end nogensinde før, begyndte hun at søge efter sin mor. Hun fandt hende også. Bare ikke i en tilstand, hun nogensinde havde forestillet sig, hun skulle se. Hun var blevet skudt med pile, og skindet var herefter blev flået af. Raseri overtog nu panikken, og lod Neesja fokusere. Tungen begyndte at pile ind og ud ad munden for at opfange partikler, hvilket der heldigvis var rigeligt af. Hun kunne spore gerningsmændene. Uden tøven greb hun morens langt stærkere bue og satte med det samme i løb. De var ikke fra byen, men hun fandt deres tilholdssted ikke så langt derfra. Så godt som lydløs sneg hun sig tættere på, som hun åbnede munden for at udsende det lydløse skrig. Umiddelbart var der ikke andre i nærheden.
Hun sneg sig hen, så hun kunne tage dem i nærmere øjesyn. De bare alle nogenlunde ens klæder, og de havde et mærke, hun havde set før. Det var på manden, der overfaldt hende i byen. Stadig sydende af raseri spændte hun en pil på buen og løsnede den. Den første faldt, og resten rejste sig forvirrede op. Den næste faldt til en ny pil, men nu havde hun givet sin lokation væk, så i stedet smed hun buen og farede mod den første og bedste. Denne faldt til fire rifter over brystet fra hendes kløer og gift.
Morgenen efter var Neesja igen tilbage ved hytten. Hun havde sin mors skind over skulderen. Hun lagde det pænt fra sig og begyndte at grave. Hullet blev snart til en grav, og om aftenen lagde hun sin mors rester ned i den og dækkede den til igen. Hun satte et bræt med en markering på ved hovedet. Så brød hun sammen i gråd. Hun skulle fejre sin syttenårs fødselsdag i morgen. Alene.

Neesja kom dog igennem det, og hun kom langsomt på fode igen. Hun var nu begyndt at lave handler med folkene i byen også. Dette var dog ikke kun jagt, men også lidt mere lyssky jobs som tyveri og mord. En enkelt eller to betalte hende også for at dele seng med dem. Dette gav hende dog krystaller, så hun kunne købe andre ting.
Da elverne blev udstødt af Kiles orden, udviklede Neesja et naturligt had til disse tilbedere.


Familie: Mor: Beeha Caleetius - Halvslange (anaconda) - Død.
Far: Navn ukendt - Halvflagermus - Opholdssted og tilstand ukendt.

Søskende: Ingen på morens side. Det er uvidst om hun har nogle fra faderens side.

Andet

Særlige egenskaber:

Spaltet tunge: Neesjas tunge har samme form som en slanges og til dels de samme egenskaber. Hun kan opfange partikler og ‘lugte’ sig frem til lidt ligesom en hund. Hun har dog gevaldigt mindsket rækkevidde, og hvis hun skal følge spor, skal de være rimeligt friske.

Dårligt nattesyn: Neesjas pupiller kan ikke udvide sig, så om natten ser hun utrolig dårligt, og hun er derfor afhængig af andre sanser for at navigere i mørke.

Hamskifte: Neesja skifter ham ligesom almindelige slanger.

Vandtype-slange: På grund af Neesjas gener, er hun i stand til at holde vejret utroligt længe.

Koldblodet: Neesja er koldblodet og kan derfor ikke selv varme kroppen op. Det skal hun bruge en ekstern varmekilde til. Omvendt skal hun også bruge ekstern kulde, hvis hun skal køle sig selv ned.

Fysisk stærk og aldeles smidig: Førstnævnte kan ikke som sådan ses på hende, men Neesja er imponerende stærk grundet anacondagenet. Hun har også tæt på en slanges smidighed. Dette er som følge af, at hendes muskulatur er opbygget noget anderledes end normale menneskers.

Gennemsigtige øjenlåg: Neesja har ligesom slanger gennemsigtige øjenlåg, der altid er lukkede. Dette gør, at hun ikke behøver at blinke, og at det ser ud som om, hun sover med øjnene åbne.

Adskillelige kæber: Neesja er i stand til at åbne sin mund meget mere end almindelige mennesker. Dette gør også, at hun er i stand til at sluge sin mad hel, hvis det er det, hun vil.

Lange måltider: Neesja er i stand til at gå et stykke tid uden mad. Det er ikke helt ligesom almindelige slanger, der nogle gange kan vente op til 14 dage, men hun kan sagtens klare sig en 3-4 dage uden føde.

Ekkolokation: Neesja er i stand til at udsende en højfrekvens-lyd, og hun kan så bruge ekkoet til at lokalisere ting såsom træer, dyr og planter. Dette gør dog også, at hendes øre er ekstra følsomme over for pludselige, høje lyde. Hun kan dog dæmpe lyden, hvis hun er forberedt på den, fordi hun ligesom flagermus kan trække musklerne i mellemøret sammen og derved lukke for alt lyd. Dette gør også, at hun ikke bliver døv af sine egne højfrekvente skrig. Hun er dog ikke i stand til at bruge den i et ret stort område, da hendes ører fysisk ikke er store nok til at opfange alle ekkoerne.

Lydløs: Nej Neesja er ikke 100% lydløs, men takket være hendes gener, er hun naturligt god til at snige sig uden at blive opdaget. Dette gør sig også gældende, når hun flyver.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig