Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Thedric Vàlin Kjelthunra de Pompadour
Kaldet: Theo, Ted(dy), Vàlin
Køn: Mand
Alder: 33
Fødselsdag: 19.2 år 1992
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari, Thatos, Zerafina og Nak’lar
Erhverv: Clairvoyant og detektiv
Nuværende levested: Topalis - Topalis
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 0 cm
Vægt: 0 kg
Øjne:
Hår:
Hud:
Kropsbygning:
Hverdagstøj:
Ar, permanente skader el.lign:
Særlige kendetegn:

Magi

Magisk evne (1): Clairvoyance:
Kan primært igennem genstande, personer, lokationer eller fortællinger, få visioner fra sine fem sanser, empati og intuition om fortiden, nutiden og fremtiden.
Man kan sige han "ser" genstandes hukommelse. Jo mere betydningsfulde/voldsomme, sjældne og nutidige oplevelser og tættere på han er, des stærkere er anfaldene.
Eksempelvis en kniv brugt til et drab, vil stå stærkere, end da kniven blev brugt til at skære æbler, men en kniv der altid skærer æbler vil have en "æble-aura". En der altid bruger jord magi, vil måske afgive en skov-duft og føles hård og kantet.
Han kan ikke kontrollere selve visionerne, men kan dog fokusere på de indtryk han får. Hvis han koncentrerer sig, kan han svagt aktivere evnen, men disse er mere som dagdrømme.
Visioner varierer i intensitet og er sjældent fuldstændige, men er fyldt med symbolik og tegn som skal fortolkes. Og nogle gange bliver de også fortolket forkert.
De svageste fx aktiverer kun en fornemelse så som kulde eller ubehag, og de stærke aktiverer alle sanerne men er forvrænget.
Dette kan være farver der skifter, stemmer der hakker eller ændrer tone osv. De stærkeste visioner vil være de ting som alle er involveret i.
Fortiden er lettest at se, da den er sikker. Dernæst er nutiden med ting der snart sker eller lige er sket. Sidst er den fjerne fremtid hvor kun store begivenheder der enten er sikre, eller involverer mange/har stor betydning (verdenskrig, vulkanudbrud osv) og er mere profetiske visioner end brugbare. Nogle gange er han i stand til at stoppe anfaldene, men det kræver meget energi og slørrer grænsen mellem vision og virkelighed i et stykke tid.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
Adelig; skrive, læse, regne, viden om krystallandets flora, fauna, sprog og racer, kan begå sig i højere sociale lag.
Oplært som soldat: kampfærdigeder, bred viden om våben, anvendelse og improvisering, kan klare sig i kendt natur i længere perioder, god fysik.
Beskyttende: Vil hjælpe de svage mod udnyttelse, beskytter familie og venner og vil gå langt for retfærdigheden.
Storebror: Har en aura af loyalitet, selvsikkerhed og hjælpsomhed, og er derfor meget tillidsindgydende, hvis man kommer på den rigtige side af ham.

Svagheder:
Mistroisk: Antager folks adfærd umiddelbart er for at fremme deres egen virke og status. "Indegruppen" (familie, venner, klan) kan have et fælles mål, men det har andre grupperinger også. Thedrics evne kan dog hjælpe til at justere opfattelsen.
Enspænder: Vil helst være alene eller med tætte venner. Hans job som detektiv tager ham ofte ud på lange vandringer hvor han kan få ro. Dette skyldes blandt andet Thedrics evne overbelaster ham hvis der er for mange mennesker, eller "historier" omkring ham.
Soldat opvækst: I sin barn- og ungdom blev Thedric trænet som kriger. Dette har gjort ham kalkulerende, reserveret og emotionelt underudviklet, da han ikke har lært at "lege". Derfor ser han også potentielle fjender, farer eller konflikter som måske ikke er der.
Adelig: Kan godt arrogant eller bedrevidende, når han glemmer sin privilegeret opvækst og bruger vendinger, ord eller "ideer" som større dele af samfundet ikke gør eller kender til.

Generel beskrivelse af personlighed:

Baggrundshistorie

Født i Norvik af Sophiae de Pompadour. Faderen, Kragne Kjelthunra er af indflydelsesrig Nordfolksklan - nogle siger den oprindelige klan, som startede med at samle Nordfolket - som gennem mange år har været Pompadourenes hjælpende hånd med interne anliggender i Nordlandet. Deres ry i og kendskab til Norden har gjort dem til en uvurderlig rådgiver og har gjort de ellers frie folk i norden mere accepteret overfor Pompadourenes indflydelse.
Faderen tjente som korporal for hæren udstationeret i Nordlandet, og giftede sig i et arrangeret ægteskab med søsteren til Emile de Pompadour, Sophiae de Pompadour. Nordfolks-traditionen tro blev Thedric oplært både som kriger, og med de Pompadour navnet, også som adelig.
Uden store forhåbninger om at få fyrstedømmet, forventede familie at Thedric ville gå i faderens karierre fodspor og blive en del af hæren og opnå den ære der fulgte med. Dette betød intens træning i kamp, både be- og uvæbnet fra en tidlig alder, og den fysiske udfoldelse samt konkurrencen med de jævnaldrende passede den unge dreng helt perfekt. Sammen med den gode kost og det ekstra fokus grundet adelligheden, havde Thedric en markant fordel, og selv de større drenge måtte æde sne for hans "talent".
Men som alle adelige, måtte skolebænken også indtages til stor irritation for Thedrics dyrkelse af hans fritidsinteresser og træning. Tænk at man skulle spærre en fri fugl inde i et støvet lokale med støvet mænd, og give det sange at synge og remser at gentage... Men modstanden blev vendt til nysgerrighed, som lærdommen kunne bruges i praksis. Naturens farlige dyr og spiselige planter, dens sæsoner, de udvundne råstoffer, udvilklingen af våben og rustning, de matematiske princippers evne til at forudsige, historiske konflikter og rigers fald.
Dog var det markant sværere at sidde stille når dagsordnen var takt og tone, og sværdet skiftet ud med tekopper og skjoldet med servietter. Men "en Herre begår sig lige elegant i kampen som i freden". Og så måtte Thedric jo drikke sin te, hilse høfligt og huske forskel på wienerbrød og wienervals.
Som sæsonerne skiftede blev studierne og træning til hverdag, og fritidsinteresser og lege svandt langsomt ud, til fordel for sejr på kamppladsen og gode karakterer af sin lærer.
[Tidlig 2014 – 22 år gammel]
Thedrics adellige blod, hanskendskab til Nordlandet, og dets handel, uenigheder, klaner og racer, samt gode retoriske færdigheder, gjorde ham egnet til at lede en forhandling med dværgene for de Pompadour familien.
Dværgene havde saboteret og plynret en håndfuld sendinge råstoffer, dog uden at indrømme det, efter de var blevet forbigået i opdagelsen af nye mineskakter. For at forhindre et oprør fra nordfolket og en regulær overtagelse af miner fra dværgene, skulle man finde en diplomatisk løsning. De fleste ældre Overhoveder måtte spille hårde og stærke overfor dværgenes ufine metoder så valgte man et yngre og mindre kendt ansigt til at repræsentere de Pompadour. Med stor risiko for at dværgene ikke ville acceptere "en hvalp der næppe havde fået hår på pi****", som det så pænt blev formuleret på Dragoran da Thedric ankom, talte det også til dværgenes hovmod.
Forhandlingerne viste sig at være hårdere end Thedric havde forberedt sig på. Om dagen; fortvivlet og udmattet af forpligtigelser og manglende kompromiser, om natten; mareridt.
Efter et usædvanelig livligt mareridt hvor han bevægede sig over byerne og bjergene, faldt drømmene endelig på plads. Han var en drage. En drage der havde spredt frygt i alle racer i nord. En by var brændt ned, en usædvanlig grim og stor trold var blevet fortæret i to mundfulde og mange dværge havde flygtet i rædsel da han havde flået en port op til deres skatkammer. Thedric kunne stadig mærke knoglerne der gav efter mens trolden blev ædt. Den efterfølgende aften spurgte Thedric ind til om dragerne i nord som han kun kendte fra historiebøgerne. Reaktionen var alt andet end han havde forventet. De normalt larmende, leende og skålende dværge blev tavse som graven.
Stilheden føles uendelig før en ældre dværg hvis ansigt er lagt i seriøse folder, bryder den. Med en dyb indånding begynder han at fortælle. Thedric hører ordene men rummet omkring ham forsvinder og bliver erstattet med vision af historien. Levende billeder der matcher ordene i takt med dværgen fortæller videre. Synet af den gamle dværg, stående for enden af en stor stationær armbrøst, parat til at fyre en sølvrød pil mod en sort trussel fra himlen. Den kredser rundt, tæt om bjerget og kun i korte glimt ser man en vinge eller en takket ryg skyde forbi. Skjult mellem klippe og grotter, står dværgen klar til at møde skikkelsen når den viser sit grimme ansigt.
I bøgerne er dragernes togter på byerne beskrevet. Gamle historier, halvt opdigtet, halvt inspireret af virkeligheden. Men aldrig har Thedric tænkt på de angreb som folket gennemlever. En mark brændt er et levebrød tabt. En høst der fordufter som sort røg og familier udvælger hvem der næres eller sulter. En landsby i flammer og flere århundredes erfaringer forsvundet som dug for solen.
I ly af sin opvækst længere væk fra dragernes færden, har Thedric aldrig set eller mærket de konsekvenser. Nogle gange har fortvivlet og sorgfulde bønder, mødt op til fyrsten og bedt om hjælp efter et drageangreb. Thedric tænkte det identisk med en fejlslagen høst eller banditter der plynrer, men nu ser han rædslen der står bag. Dværgen fortsætter og synet brænder sig fast i Thedric. En sorthovedet drage med tænder større end underarmen på orksmeden fra Nordvik. Gule øjne der lyser af had og et gab med flammehav. En overlegen fjende med kraft som 10 smedjer, utæmmelig og med et ansigt af mordlyst.
Dværgens fingre trykker aftrækkeren i bund, pilen løsner sig og farer mod dragens hals med mindst lige så meget foragt, som dragens moralforladte øjne, og med et snært af håb. Et splitsekund inden pilen træffer, stopper dværgen sin historie. Thedric sidder og glor med åben mund, overvældet af synet, af historien og af den ærefrygt som står malet i de andre dværges ansigter.
Den gamle dværg lader blikket falde på bordet, ryster på hovedet med sorgfuld mine. Nogle dværge sukker, andre fnyser, laver utilfredse lyde eller kigger på Thedric. Men på et splitsekund ændres minen hos den gamle dværg og tiden fryser. "OG ELVI KRZGA IMDUR!" Rummet eksploderer i jubel, latter og råb. *Og elver-elskeren falder*, synet vender tilbage for øjene af Thedric. Pilen, smedet af dværge hænder. Hærdet af mere end 1000 års lærdom og armbrysten bygget af de mest erfarene dværge. Opereret af en krigsveteran med intenst kendskab til fjenden, og betroet til at udføre dette slag. Pilen borer sig ind i dragens hals, midt i et ildbrøl mod tropper for foden af bjerget. Flammen fra munden sprutter ukontrolleret og deler sig i to, vingerne prøver krampagtigt og usymetrisk at holde kroppen oppe, og en dødsrallen undslipper den tydelig overrasket drage, før dværgen ser den styrte mod jorden. Dværgen kravler frem på klippefremspringet og ser dragen der forgæves kæmper for at genvinde livet, liggende for foden af bjerget,. SEJR! En frygtindgydende fjende ovevundet ved flere generationers erfaringer samlet i dét enkelte øjeblik. Den gamle dværg var en historisk legende vakt til live. En drage-dræber, eller -"nedhugger" som det hed på Dragoran.
Selv om dværgene elskede at fortælle historier med tvivlende indhold, var de største bedrifter bundet af et æreskodeks af respekt og sandhed. Resten af aftenen gik med dværgene fortælle historier, der blev vildere og mere heroisk for hver gang den blev gentaget, synge sange så gamle at dialekten for længst var uddød og udfordre hinanden til konkurrencer i druk, øksekast og en tomands leg Thedric aldrig havde hørt om: skalledrik; man drikker et krus mjød og slår derefter hovederne hårdt sammen. Man taber hvis man ikke kan stå op. Vinderene dem der griner og ser på.
Den nat sov han som en sten. Enten på grund af mjøden eller historien han tidligere havde oplevet. Ingen drager jagtede ham i hans drømme, ingen trolde der blev ædt. Bare en ro som han kun kendte hos familien. *********>


Nætternes drømme ændrede sig til visioner om dværgene han sad til møde med og Thedric fik kendskab til de interne konflikter hos dværgene. Noget af det blev sagt højt, mens andet forstod han intuitivt. Deres lederes motiver, forpligtigelser og ære var på spil og ingen parter måtte stå med en dårlig aftale. Problemstillingen var præcis som hos de ældre Overhoveder. Ingen aftale var bedre end at tabe ansigt overfor deres folk. Nogle dage forinden havde en gruppe nordfolk ødelagt nogle jernskinner og en tunnel og det havde sat yderlig pres på forhandlingerne. Thedric havde sågar fået et brev om, at hvis ikke snart han kunne finde en aftale, måtte han rejse hjem for sin egen sikkerhed. Men en ting havde de alle til fælles. Dragetruslen. Alle parterne kunne enigt erkende fjenden, og hvor enighed findes, kan aftaler laves. Dragerne som hærgede mod nord, havde skabt fjender både af dværge og nordfolk. For en forsvarsalliance mod dragerne, skulle det blive nødvendigt, ville dværgene acceptere at de fleste nye miner blev overladt til de Pomdadour familien, med mulighed for at føre kontrol med udvindingen. Dværgene kunne gå med til det, da det gav dem mulighed for at sælge kampudstyr til Nordfolket samt mindske risikoen for sin egen befolkning og stadig føre kontrol med minerne. Familien de Pomdadour kunne gå med da det genvandt minerne, skabte arbejdspladser og aktivt oprettede et forsvar mod dragerne for resten af Nordfolket.
Da Thedric endelig kom hjem, havde han spekuleret på hvordan han ville blive modtaget. De ville næppe rejse en statue af ham, men han havde trods alt fået en god aftale på plads. Måske en fest for at fejre denne genvundne fred og dette nye forsvar. Men efter at nyheden om den nye aftale var kommet på plads, stod de ældre på hoved for at vise netop deres rolle havde skabt fred i norden og job til småbyerne.
Hans mor og far trøstede ham med at forklare hvordan magtspillet og landsbyernes gunst altid havde været en uretfærdig kamp for de retmæssige. Thedric fik dog anerkendelse af sin egen familie og Fyrste Emile havde også takket ham en aften til en familie-middag. Men æren mærkedes aldrig uden for husmurene, og selv om Thedric ikke havde gjort det for hæders skyld, var det nok til at han ikke ville risikere sit liv i hæren, blot for en byherre eller høvding kunne få bifald, ved at tage æren for sejren på marken.
Da faderen alligevel var ved at være for gammel til at kunne tjene i hæren og - til faderens store ærgelse -Thedric ikke ønskede at fortsætte i hæren og som Hygieas sygdom var blevet forværret af den kolde luft i norden, faldt det dem naturligt at flytte til Dianthos, hvor både Hygiea og deres mor Sophiae havde haft deres uddannelse. Kort tid efter de havde flyttet, valgte Thedric at flytte for sig selv og starte sin egen virksomhed. Hans evner mentes at komme fra Guderne selv, gav ham ønsket om at starte som detektiv. At hjælpe folk som systemet havde svigtet eller spillet falit over for. Dog må han ty til clairvoyance når forretningen er langsom og fortælle unge kvinder om deres fremtidige udkårene og unge mænd om deres heroiske bedrifter. På de særlige helligdage hjælper han til i et tempel for at pleje sin relation med Guderne. Dog har han ingen fast stilling endnu.
Spencer de Pompadour bor pt. hos Thedrics forældre og deres venskab er blevet tættere, både i takt med Spencer er blevet ældre og mere moden, og de gange hvor Thedric har måtte hente og rode ham ud af problemer når alkoholen og nordfolks-humøret har gjort sig for bemærket på kroen.



Krig i 2016, flyttet til Dianthos efter faderen blev skadet.

Familie: Mor: Sophiae Kjelthunra de Pompadour
Far: Kragne Kjelthunra de Pompadour
Lillesøster: Hygiea Kjelthunra de Pompadour

Morbror: Fyrste Emile de Pompadour VII
Tante: Blanche de Pompadour
Kusine: Mirabelle de Pompadour II
Fætter: Spencer Maxwell de Pompadour
Fætter:
Kusine: Lucy de Pompadour

Morbror: Fyrste Iorvo af Erneyll
Tante: Dionisia af Erneyll (née de Pompadour)
Fætter:
Fætter:
Fætter: Alaric af Erneyll

Morbror: Lous de Pompadour
Tante: Celeste de Pompadour
Fætter:
Kusine: Amelia de Pompadour
Kusine:
Kusine:

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Under middel