Spencer de Pompadour

Adelig, fyrstesøn

Status: Inaktiv

Godkendt: 24.01.2020

Antal posts: 71

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Spencer Maxwell de Pompadour
Kaldet: Spencer, Spence, Max, Hr. Pompadour.
Køn: Mand
Alder: 22
Fødselsdag: 17/6 1998
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Zerafina og Chance
Erhverv: Adelig, fyrstesøn
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 91 kg
Spencer er en høj mand og grundet mange års træning, er han også godt bredskuldret og muskuløs. Trods sin unge alder, skyder folk ham ofte til at være nogle år ældre. Det skyldes nok de let fyldige bakkenbarter, der passer til det fyldige, lysebrune, lidt bølgede hår på hans hoved. Han har grønne øjne og altid lidt røde kinder.
Ud fra Spencers tøjstil, er det bestemt ikke svært at se hvilket miljø han kommer fra. Sjældent ser man Spencer i lidt krøllet klæder, alt sidder i lige linjer og han har oftest et par hvide handsker på.
Faceclaim: Hans of The Southern Isles (Frozen)

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Selvom Spencers tøj meget hurtigt afslører hvilken rang han er, er det sjældent det adelige førstehåndsindtryk man får af ham. Hans unge alder skinner meget igennem, idet han oftest skubber sine pligter til side og i stedet er til at finde på en tilfældig kro, med et glas vin i hånden og et stort smil på læberne. Trods sit socialt akavede jeg, holder han utrolig meget af at være social, men han forlader aldrig sit hjem uden at have tjekket, at både tøj og hår sidder helt rigtigt. Spencer er ikke voldsomt forfængelig, men nok til at han retter op til flere gange om dagen.
Spencer fremstår munter og som lidt af en ballademager. Han holder mere af at drille end han vil indrømme, men samtidig elsker han det faktum, at han er adelig og folk dermed automatisk viser ham en vis form for respekt. Det medfører også at han engang imellem kan virke lidt for selvglad, men inderst inde er Spencer stadig en lille, splejset, sårbar dreng.
Spencer har et mindre problem med alkohol, særligt rødvin. Han har tendens til at drikke lidt mere end han burde, en tendens han samlede op i Balzera, og kan til tider blive ret ubehagelig, få gange endda lidt voldelig. Han er udmærket godt klar over sit problem og gør som regel hvad han kan, for at skjule denne side for andre. Han ved, at for meget vin ender i ekstremt dårlig samvittighed dagen efter, over et eller andet han har gjort. Alligevel har han lidt svært ved at sige nej, hvis han bliver tilbudt et glas.

Styrker:
- Viden. Spencer har brugt meget tid på at studere og lærer stadig mere og mere.
- Blødsøden. Det gør ham utrolig medfølende.
- Hukommelse. Nogle finder det irriterende, at Spencer husker næsten alt.
- Rolig.
- Fysisk udholdenhed. Med den kommer også en højere tolerance når det kommer til alkohol.

Svagheder:
- Doven.
- Socialt akavet. Lidt mere end hvad man ville forvente af en i hans position.
- Rebelsk. Spencer ved udmærket godt hvad der bliver forventet af ham, men han vælger bevidst ikke at lytte helt efter.
- Blødsøden. Har en tendens til at lade følelserne styre.
- Vin, særligt rødvin.
- Høfeber. Lige som sin storesøster, lider Spencer af høfeber. Det er værst om sommeren, men han nyser som regel året rundt.

Baggrundshistorie

Som barn var Spencer en af de mindre drenge i flokken og det kunne ses både fysisk og mentalt. Han var en lille splejs, der sjældent deltog i de mere fysisk krævende lege, for han endte som regel altid med at komme til skade. Der skulle heller ikke meget til før han endte med at blive såret, hvilket automatisk fik ham udelukket fra ret meget. Hans socialt akavede personlighed hjalp heller ikke på noget. Han havde en tendens til at sige alt det forkerte, selvom han ihærdigt forsøgte at være behjælpelig. Alt i alt var Spencer et meget kejtet barn.
Han kom heldigvis lidt efter begge dele, som han blev lidt ældre. Han påbegyndte samme træning, som de fleste i familien fik. De lange dage med sværdkamp gjorde ham langsomt stærkere, en styrke han har opretholdt lige siden. Han lærte hurtigt, at alt ikke gjorde så ondt, som han havde følt som barn, men inderst inde er Spencer stadig en lille, blød mand. Han lærte at læse og skrive, og fik den normale uddannelse for en ung, adelig mand. Det gav ham helt klart en bedre social forståelse og vælger Spencer at bruge alt han har lært, vil han fremstå som en veltalt herre. Det er dog ikke så ofte det sker og de socialt akavede kommentarer skinner stadig igennem.
Da Spencer fyldte 19 valgte han at rejse til Balzera og studere videre der. Han fortsatte stadig sin fysiske træning, men kun for at opretholde sin form, ikke for at blive stærkere, da han aldrig viste en større interesse indenfor kamp. I stedet ville Spencer den mere boglige vej. Derfor begyndte han at studere Krystallandets historie.
Først efter at være fyldt 22, rejste Spencer fra Balzera til Dianthos, hvor han flyttede ind hos sin moster og onkel. Han studerer stadig Krystallandet historie, gerne andre emner også, og selvom han har klæbehjerne, er han ikke nær så god til at blive siddende med en bog i længere tid, som man skulle tro. Spencer bruger hellere sin tid i byen.







Familie: Faderen: Fyrste Emile de Pompadour VII
Moderen: Blanche de Pompadour
Storesøster: Mirabelle de Pompadour
Storebror: Silas de Pompadour
Lillesøster: Lucy de Pompadour

- En familie afgrening

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat