Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Prins Alaric Rorik af Erneyll
Kaldet:
Køn: Mand
Alder: 28
Fødselsdag: 12-12-1991
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Tildels Aladrios, men har mistet sin tro på guderne.
Erhverv: Adelig
Nuværende levested: Elverly - Tæt på Erneylls gods nord for Elverly
Race: Menneske

Udseende

Højde: 191 cm
Vægt: 93 kg
Han er ret høj af et menneske, men ikke voldsomt høj i forhold til nogle af de andre racer i landet. Han har en tonet og veltrænet krop som bærer præg af arbejde med skovbrug og minearbejde, samt kamptræning som han har gjort sig i det meste af hans liv.

Hudfarve: Lys hud, med farve fra solen.
Hårfarve: Lyst hår der enten ser ud til at være gråt, hvidt eller lysebrunt ud alt efter lyset.
Øjenfarve: Gråblå øjne.
Kropsbygning: Muskuløs og tonet krop.
Særlige Kendetegn: Han mangler hans venstre hånd, og har et ar på halsen som strækker sig ned over kravebenet og brystet.

Når man ser nærmere på hans krop, ligner han ikke just den almindelige adelige. Han har brugt sin krop og har ikke fin hud som om han havde haft folk til at gøre tingene for sig. Det er dog ikke ualmindeligt blandt hans brødre og søstre, samt far og mor at huden har fået farve og ar med tiden, simpelthen grundet deres levevis.


Faceclaim: Cullen Rutherford (Dragonage)

Magi

Magisk evne (1): Han har evnen til ved berøring, af en sten på størrelse med hans hoved, at projektere alt der er sket indenfor 3 meter i fortiden ud som illusioner. Han kan gå frem og tilbage i projektionen og se på forskellige tidspunkter. Det er ham dog ikke muligt endnu at gå mere end 12 timer tilbage, og bare det at gå 1 time tilbage begynder at påvirke hans mentale tilstand og udmatte ham. Det er derimod let for ham at se 15 til 20 minutter tilbage i tiden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Han kan fremmane energi som et beskyttende lag eller skjold. Denne evne har han endnu kun lært at bruge på to måder. Den ene måde er at imitere et skjold med den. Simpelthen skabe et rundt skjold af energi som kan stamme fra en hvilken som helst del af hans krop.
Han har dog kun kontrol nok til ordentligt at forestille sig skjoldet på hans venstre arm, da det er det billede han har i hovedet af et skjold.

Den anden måde er et større ritual som kræver en cirkel af knytnæve store sten, med ikke mere en en meter mellem hver, som alle er blevet bagt i 24 timer i samme ildsted. Når cirklen er blevet lavet, så kan han opbruge al hans energi på at lave en stor kuppel som dækker cirklen. Han bliver selv drænet for energi og vil falde i søvn eller besvime af effekten, men derefter så fungere stenene og ildstedet som en adgang til jordens chakra og vil holde kuplen oppe så længe ildstedet brænder.

Denne evne beskytter kun mod fysiske ting, men lader både lys og luft passere igennem.

Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Styrker: Han er logisk, fysisk velholdt, kan klare sig selv i kamp uden de store problemer.
Svagheder: Hans fortid, frygt for egen svaghed, hans familie som han ikke vil miste. Han er ikke god til at tænke ud af boksen.

Generel beskrivelse af personlighed:
Han kan virke lidt som en kold sten ved første møde. Han er dog en rigtig familie-mand, han sætter meget stor vægt og værdi på familie, og ønsker derfor også at stifte sin egen familie.
Derudover så har han et behov for at folk han kommer nær skal vise de kan passe på sig selv. Han kan ikke stole på sig selv nok til at ville kunne sige at han kan beskytte dem.

Baggrundshistorie

Han blev født en ret almindelig nat, det var om vinteren, og sneen føg udenfor men godset var varmt og lunt som forventet af folk med penge og magt nok. Hele familien på daværende tidspunkt var samlet da hans første barneskrig ekkoede gennem rummene.

6 år senere blev han første gang stukket en bog og en pen i hånden, og han fik påbegyndt læse og skrive læring. Det var ikke noget der faldt ham let for. Han var lidt af en skarnsunge, løb udenfor i sneen og legede, skrabede sine knæ og kom til skade med jævne mellemrum. Han blev dog som sine andre søskende tvunget til at skulle lære læse og skrivekunsten. Han blev med tiden også lært det hele.
Da han var omkring 8 år gammel blev han for første gang taget med i skoven, vist forskellige måder han kunne finde vej. Kende nord fra syd og hvilke spor som var værd at genkende. Det blev ham hurtigt lært hvordan han kunne kende forskel på diverse hov og klov aftryk i jorden, og han blev også lært at det var vigtigt at være opmærksom på om der kunne være bjørne i området og i så fald at han skulle sørge for ikke at skjule sig selv fra bjørnen.

Da han var blevet 12 blev hans læse og skrivelære stoppet midlertidigt da han skulle lære mere om familiens levevis. Han blev taget med i skoven og hjalp til med at slæbe træ af det der var muligt for den unge knægt at gøre. Han begyndte nu at hjælpe til i skoven lige så længe som hans ældre søskende gjorde. Selvfølgelig var det ikke hele dagen der blev brugt på det, det havde familien stadig folk til. Så han brugte stadig tid på boglæren om aftenen for at sikre sig at han fik lært nok.

En morgen da han blev vækket efter han var blevet fjorten, blev han meget hastigt og ret voldsomt hevet i bad af hans mor. Hans far havde åbenbart lavet en aftale med en af de andre adelige familier om at få et møde stillet op mellem en af deres døtre og Alaric. Han følte med det samme sommerfugle i maven, kunne han gøre et godt nok indtryk på hende? Var hun smuk?
Deres første møde var meget anspændt. Hun stillede med det samme spørgsmål til hvordan han kunne have ar, og hvordan hans hud kunne være solbrændt. Det var første gang det gik op for ham at hans familie var noget anderledes i forhold til de andre adelige. Han vidste ikke præcis hvad han skulle gøre, og han forsøgte sig med sine bedste manere for at imponere den unge kvinde han mødte for første gang. Han kunne dog ikke holde dem, og kom med et let udbrud af irritation over alle hendes spørgsmål. Hun blev skræmt og var ved at snuble i hendes egen kjole. Han var hurtig og greb hende fra at falde. Dette pludseligt meget nære møde mellem de to unge børn fik tændt flammerne i dem, og de mødtes flere gange over de næste mange år og blev glade for den trolovelse de var i.

Året efter hans første møde med hans kommende kone begynder der at være tendenser til optøjer og start på krig, derfor hyrer hans far ham en våbenmester som skal træne ham i kamp. Hans dag er på dette tidspunkt meget presset. Han skal tage sig tid til bøger, til at give en hånd i skoven nogle dage, og nu vigtigst af alt for ham er det at træne i kamp. Hans motivation til dette var hans trolovede. Han ønskede at være i stand til at beskytte hende, kunne gøre sit for at hun ikke skulle lide på nogen måde. Han tog hende gerne med i skoven, ud at se naturen trods hendes lidt bange aner i første omgang. Derfor mente han at det var hans ansvar at kunne bekæmpe røvere og hvad ellers de kunne risikere at møde. De mødte aldrig nogen dog.

Foråret efter an fyldte 17 blev de gift. Det var trods familiernes stand en ret simpel begivenhed. Nu var ingen af dem arvinger eller tidligt fødte i familien. Derfor var det en simpel ceremoni som blev holdt hos Erneyll da det var deres søn som var gommen. Alaric mindes stadig denne dag med et stort smil. Han fik for første gang lov til at vise sin kærlighed for hans nu kone offentligt for hans familie i stedet for at holde den skjult som det havde været dem nødvendigt i de sidste år når de havde været mødtes.
Over de næste to år forsøger han at få børn med hans kone, men der sker intet. Dette fører til at han bliver hevet til side af hans mor som begynder at snakke om at de skal kræve erstatning. At de ikke kunne tillade sig at få prakket et pigebarn på sig som ikke engang kan bære børn. Alaric kunne ikke sige sin mor imod, og stod blot og brændte inde med følelser som han ikke kunne råbe ud i lokalet. Han vidste på det tidspunkt ikke at hans kone stod og hørte med... At hun havde havde fundet et sted hun kunne høre det hele fra.
Nogle måneder senere lykkedes det dem endeligt, hun var blevet gravid. Han jublede for sig selv da det blev kendt, og hans mor ønskede dem begge tillykke. De næste 5 måneders tid gik udelukkende med at han gjorde sit for at varte hans hustru op og gøre hendes liv så godt som det kunne være.

Han elskede sit liv, og det var også et lykkeligt liv indtil en morgen de blev vækket af flammer. De var ikke store men lugten af røg var umiskendelig. Han for op af sengen og fik hans hustru med ud af værelset og udenfor hvor det kunne ses at det var hø der var sat brand i og lagt op mod væggene. Udenfor stod der en gruppe skovelvere med et underligt symbol på deres tøj der heldigvis gjorde det tydeligt at se de tilhørte en mindre gruppe af fanatikere som havde set sig sur nok på Erneylls skovbrug og ville straffe dem. En af elverne gik frem med en hævet økse mod det unge par. Alaric havde kun sit sværd med sig. Han havde øvet brugen af hans evne en smule og fremmanede sit skjold lige som han gik imllem øksens sving og hans hustru. Men som han blev ramt af frygten og chokket ved at have en økse farende mod sig slap hans koncentration og skjoldet forsvandt. Øksen ramte hans håndled og tog hånden af. Øksen fortsatte og skar ham ned langs halsen, kraveben og ned over brystet. Han vaklede bagover og væltede hans hustru før han så elveren falde til jorden med en bolt i hovedet som hans brødre og far kom til hjælp.
På dette tidspunkt jublede han i hans sind som han mistede bevidstheden. Han havde reddet hans hustru, hans livs kærlighed og han kunne ikke andet end smile.
Mindre end en måned senere, føder hun. Det er alt for tidligt og barnet er dødfødt og moren er svækket. De næste mange uger spiser hun intet og drikker knap nok. Hun bliver mere og mere indsunket og svagelig indtil hun en dag ikke vågner om morgnen. Alaric sad i to døgn ved hendes sengekant med tåre i øjnene som han bandede. Bandede over elverne, at hans brødre og far ikke havde været der hurtigere, men mest af alt bandede han over sig selv og over hans egen svaghed.

Da han ikke ønskede noget af den stil skulle ske igen nogensinde begyndte han at træne sig selv mere ihærdigt. Den våbenmester der havde trænet ham som ung sparrede han med hver dag, de trænede med og uden hans evne. Han fik mange slag når han forsøgte at blokke med hans evne og mistede fokus. Hans arm blev brækket et par gange før han til sidst fik taget på det og blev en dygtigere kæmper end hans mester. Han begyndte derefter sammen med våbenmesteren at træne hans brødre.
For at beskytte hans familie mere, brugte han sine søvnløse nætter på at skrive breve og læse bøger om elverne. Han sendte breve til elverly for at finde ud af så meget om angrebet han kunne, hvem var denne gruppe, hvad gjorde elverly selv ved disse barbare?
Han brugte derudover også tid på at nærstudere hans egne træningssessioner med hans evne, se det hele igen og igen fra forskellige vinkler så han kunne lære mest muligt om sig selv og hvad han havde gjort rigtigt eller forkert.
Hans familie begyndte at blive nervøs for at han ikke sov nok. Han havde heller ikke meget tid til at sove i følge ham selv. Hans øjne blev indsunkne og hans breve til elverly blev mere og mere irriterede og usammenhængende. Hans tidligere våbenmester var den der fik ham sat på plads. Fik ham til at indse at han var stærk nok nu, og at han havde gjort sit nu. Han begyndte endeligt at sove igen.
Omtrendt et år efter da han var blevet 23, og der var større krig i landet blev det hans job at værge mænd fra deres land og sende dem til Lysets hær. Det var hårdt arbejde, da han selv gjorde sit bedste for at træne disse mænd før han sendte dem afsted. Han ønskede ikke at se dem alle blive slagtet på slagmarken. Han ville gerne se dem komme vandrende hjem med sejren i hånd. Det var hans nye mål i livet.

Da det bliver tydeligt at krigen er ved at blive vundet af lyset mister han noget at tage sig til. Han flytter i eget hus igen, og ansætter en ung knejt til at passe på hans dyr. Han har fået fire hunde og to heste som skal passes. Som tiden gik begynder han selv at overveje om han måske skulle giftes igen, han bliver også presset på af både hans far og mor om at de ønsker flere børnebørn da de vil se deres familie blomstre sig stor igen efter at de nu har mistet land til de forbandede elvere syd for dem.
Over de næste mange år møder han nye adelige kvinder, men hver af dem virker som om de er for fine. For skrøbelige og at de kunne knække ved det mindste. Hver gang nogen spurgte til hans liv, eller nævnte for let og blødt deres eget liv havde været blev han mindet om hvordan hans afdøde hustru havde mistet livet. Han afviste alle tilbud om giftmål og grunden var altid det samme, de var for svage. Han kunne ikke beskytte dem. Han kunne det ikke dengang, så hvorfor skulle han kunne det nu?

Familie: Far: Iorvo af Erneyll (NPC)
Nevø Noah af Erneyll [link]
Grandniece Clara Belle af Erneyll [link]
Derudover har han nogle søstre og brødre.

Skriver ikke lige for meget på her, da jeg ikke vil risikere at fastlåse noget omkring Erneyll

Andet

Han ejer et sværd som har en bjørn som knop, og et skjold med Erneylls symbol på sig, begge dele hænger i hans studie når han ikke rejser.

Han har fire hunde og to heste som han bruger både til fritid, jagt og når han rejser. Den ene hest stammer fra nordlandet og er kraftigt bygget men ret lav, hvor den anden er en mere almindelig hest fra Medanien, med lange ben og en slank bygning.
Han har to hunde han bruger til jagt, den ene er opdrættet og trænet til jagt af ræve og den anden til jagt af dådyr.
Derudover har han to hunde trænet og avlet til vagt. De to vagthunde er de eneste som skønner at bruge tid sammen med deres ejer, mens de to jagthunde ynder at dase når de ikke er på jagt.

Han har en ung knøs som tjener og som står for pasning af hans dyr.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel