Krystallandet
Sparks 14.01.2016 14:54
,,Hvem fanden vælger at bo her ude’’ en irritereret snerren forlod nogle fyldige læber. En fod sad fast i en af sump hullerne, og hun havde lige købt disse sko! Forfærdeligt. Kvinden var slet ikke klædt på til at tage ud og vandre i sumpe. Men da hendes meddeler var vendt tilbage til hendes bolig om nyt omkring dødssynden dovenskab, havde hun næsten skubbet ham til siden, for at komme ud til hesten og tage af sted. Ikke den bedste opvisning, da hendes mål altid at havde været at have et køligt og mindre ligeglad udtryk. På den måde overbevidste man de fleste mennesker, at man i bund og grund ligeglad. Men de år der var gået, mange år, måske ikke for deres standarter, men længe nok til at hun var ved at drive til vanvid over endnu ikke have set ham.
Også var der kommet nyt, noget med en mulig datter? Læberne der før havde vist en krumning af vrede, var nu glædet op i et smil. Det havde bestemt været spændende nyheder. Hvilket nok var grunden at hun kun var iført en let rejse kappe, en lang sort kjole, og nogle fine sorte læder støvler. Rettelse, de var fine. Endnu et suk, mens hundæmonen sjuskede afsted.
Sjap sjap sjap, lyden af hendes fødder og hovende fra den hesten der blev trukket afsted af hende. Gav genlyd i den stille skov, blikket flakkede, det var ikke rart at være steder hvor der var så stille. Men kvinden fortsatte ufortrødent, hun var nød til at møde denne datter af hans.
Efter, hun viste ikke hvor langt tid, nåede hun endelig hen til et lille hus. Sumpheksen, kvinden der fik ønsker til at gå i opfyldelse, hvor kliché. Hun sukkede, hesten vrinskede let, da hun bandt den fast til et træ ikke så langt væk fra hytten. Til sidst valgte hun dog endelig, at lade den behandskede hånd banke let på døren.
When I get down on my knees
Its not to pray
Its not to pray
