Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Luxuria Lechery Fornica Hubris
Kaldet: St. Clair - Avaion - Luxuria
Køn: Kvinde
Alder: 6203
Fødselsdag: 13.1 år 4178 f.kt.
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ikke troende
Erhverv: Adelige - tidligere dødssynd for lyst
Nuværende levested: Medanien - Medanien
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 78 kg
Hudfarve Porcelæns hvid
Hårfarve: Rødt
Hårstil Lange bløde lokker
Øjenfarve Lyse, mellem blå og grønne med en smule brun i.

Kropsbygning Hun er en formet kvinde, med fyldige hofter og bryster. Men stadig med muskuløse undertoner.
Hverdagstøj Når hun befinder sig i hendes bolig. Går hun typisk rundt i en løs skjorte som der viser lidt mere hud end det burde, samt stramme læderbukser, med et underbust korset
Ar, permanente skader, el.lign. Hun har ingen ar eller permanente skader længere.
Særlige kendetegn Grundet hendes dæmoniske arv, har hun en krop der kan være meget svær at få øjnene væk fra. Hun øser seksualitet, med et twist af hovmod og en knejs i nakken fra hendes mores del.
Faceclaim: Katie McGrath

Magi

Magisk evne (1): Lust
Detaljer
Som dødssynden Luxuria kommer det generelt meget nemt for hende at trække på folks inderste lyster, både store og små. Dette er også hendes livskræft, hvis hun ikke er sammen med folk der har lyster der bliver betragtet som synder, så bliver hun også meget svag og næsten på renden til dødelige. Men denne evne har flere stadier, alt efter hvilke lyster folk har og hvad de ønsker af hende. (Hun kan sagtens påvirke flere personer på en gang, men hun har nemmere ved at påvirke en person af gangen).

Stadie et; hun kan spore sig ind på hvad folk lyster, om det er penge, magt eller seksuelle. Og begynde at trække disse lyster til sig, som små strenge af livsenergi. Det er vigtigt at huske på, dette ikke tager livsenergi fra folk der har disse lyster.

Stadie to; Jo længere tid hun er sammen med en person, jo mere indflydelse af hun også på personen. Hun kan begynde at påvirke folks lyster, de lyster der måske ikke var så store til at starte med, kan presses der til hvor de ikke længere kan styrer det, som de måske ville have kunne før.

Stadie tre; hvis det er seksuelle lyster som folk begynder at kræve af hende, har hun mulighed for at fremstå som det de tiltrækkes allermest af. Dette vil være en form for illusion, og ikke være hendes rigtige krop skifter imellem former for skikkelser. Men for at dette skal ske, skal hun have været sammen med personen i over flere timer, men jo længere tid de er sammen, jo mere indflydelse vil hun også have på personen.

Stadie fire; dette er stadiet hvor Luxuria begynder at spise af personers livsenergi, dette kommer selvfølgelig også igennem menneskers lyster. Men før det kommer så langt skal de have været sammen med hende i over en længere periode, det vil dog så også komme der til hvor de ikke har lyst til at forlade hende, for at bryde denne forbandelse skal der en af tre ting til. Enden bryder Luxuria den selv, hun er slet ikke interesseret i personen på den måde. Personen får en åbenbaring og kan selv slippe fri, eller at nogen vækker personen ved at finde dem hos hende og slipper dem fri på den måde.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Threads
Detaljer
Denne evne er noget hun har trænet som ung dæmon i Kzar Mora, efter hun genfandt respekten hos hendes mor, men efter mange år hvor hun ikke har brugt den, er den ikke så brugbar længere. Og er noget hun skal finde frem og øve med at kunne bruge igen.

Men hvad det består af er; hun kan trække og forbinde tråde fra hendes hænder, disse tråde kan bruges som midlertidige våben, som at skære i folk. De kan også bruges til at fange folk, kaste dem på folk og gøre at de blive fanget i trådene, lidt lige som en flue i et edderkoppens net.

Hun havde også lært at bruge trådene til at manipulerer og kontrollerer hendes ofre, som hun har påført den her tråd. Det skulle dog allerede være en der allerede er underlagt hendes første magiske evne, før det overhoved kan lade sig gøre.

Det er også vigtigt at huske på, at disse tråde som bruges som våben og beskyttelse, kan ses af modstanderne og kan skæres igennem, af andre våben.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Talenter Hun er en meget karismatisk og intelligent person. Der bestemt har både hoved og taleevner i orden. Hun har også efter meget øvelse kunne mestre skydning med armbrøst samt sable fægtning. Men efter hun lagde sin pirat tid på hylden og brugte de mange penge hun havde tilegnet sig til at købe en stort gods. Er det ikke længere noget hun går op i at øve, når hun keder sig kan man finde hende i gang med at øve sin fægtning.
Svagheder Hun er en meget usympatisk person, der altid vil tænke på sig selv først frem for andre. Hun er trods det dæmoniske blod i årene ikke en særlig fysisk stærk person og vil helst få andre til at udkæmpe hendes kampe for hende, mens hun kan sidde på bag det hele og orkester slagets gang. Hun er også en kvinde der ikke er god til ordet nej og vil finde hver mulighed for at få sin vilje, inde for mulighedes grænser. En kvinde født uden skrupler i livet.

Interesser Hun interessere sig for mad, vin, fest og sex. Hun elsker også kunst, uden at have et eneste kreativ knogle i kroppen. Men alt der kan skabe lidt sjov i hendes liv, det er hvad hun har interesse for. Også selvfølgelig at skabe flere penge, trods for at hun ikke mangler.[/i]
Drømme/ønsker Hun har ikke nogen drømme eller ønsker. Hun har fået det liv hun altid gerne ville have. Hun lever i nuet og tager det en dag ad gangen.

Elsker Hvad hun elsker, er hendes interesser. Hun elsker kvinder, mænd, sex, mad og vin. Alt der kan skabe luksus for hende i hendes liv, er hvad hun elsker.
Hader Ordet nej, overdrevet gode personer. Generelt alt der kan forpurrer hendes elskede livsstil.

Helhedsindtryk af personlighed
Avaion er en narcissistisk, egoistisk, mild psykopatisk person helt ud til finger spidserne. Hun tænker ikke på andre end sig selv, penge og more sig på andres bekostning. Hun har ingen skrubler og tænker ikke over hvad hun gør imod andre, så længe at hun ikke kommer på den alt for dårlige side af loven. Hun her kaotisk neutral, til kanten på kaotisk ond. Hun er en umættelig lyst dæmon, som lige meget hvor meget hun prøver at dække sit behov aldrig kan mærke eller føle noget når hun tager folk med i sin seng. Hun kan virke som en kold og kynisk person, men lige så charmerende og karismatisk kan hun være, når hun virkelig vil. De fleste mennesker som har arbejdet eller arbejder for hende, frygter hende, bange for hvad hun kan finde på hvis hun enden er i dårlig humør, eller et fnugkorn ikke er blevet tørt af. Men altid med en kølig mime, da det er sjældent man vil opleve en fuldt ud følelsesmæssig reaktion fra hende. Om det er vrede eller glæde, hvilket måske er det som gør hende allermest skræmmende. Fordi man aldrig ved hvad der kan ske når man er i nærheden af hende.

Baggrundshistorie

“hvorfor dræbte du ham?” Superbia betragtede sin datter, da hun stod foran sig sølet ind i blod og et svagt smil på læben. ”Fordi jeg ville have hans titel, titlen var min” den end ikke hundrede årige datter slikkede sig om munden mens lyse øjne stirrede trodsigt ind i morens, og det var nok første gang at Superbia vidste at dette var både en datter hun kunne blive stolt af, og en som hun aldrig skulle vende ryggen til. For hvem havde så meget hovmod i sine knogler, til at kræve en titel på denne facon og end ikke være ældre end et barn? Selv siden datteren var blevet født havde Superbia ikke været i hendes liv, en tematik der havde indfundet sig hurtigt i den unge dæmons liv, ingen havde tid til hende, og selvom hun var et barn af de første dødssynder Luxuria og Superbia; havde der været andre ting skulle tages hensyn til. Racer som dem selv, var begyndt at blive civiliseret, hvilket betød mere føde for dødssynderne, og flere af disse former for dæmoner blev skabt. “Og hvorfor var hans titel ikke hans?” spørgsmålet kom hovmodigt fra den ældre dæmon, hvis statur ville gøre de fleste svage i benene af skræk. Ikke hende, nej hun vidste bedre “Han fortjente ikke titlen, ikke efter han begyndte at lave - dem.” hun vrængede næse, da hun kom i tanke om den nye race hendes far var begyndt at lave, dæmoner som der prøvede at lege de var luxurias børn, men direkte skændsel imod navnet! Nej succubus de fortjente ikke det liv, som hendes far havde givet dem, og for det; måtte han dø.

Så meget der var sket siden hun havde taget titlen som hendes, siden hun havde ædt sin far og blevet den anden af hendes slags. Dødssynden Luxuria.


Byer var blevet bygget, lande havde fået navne og mennesker var begyndt at besætte disse steder. Det havde været en fantastisk tid, mennesker var så nemme at manipulerer og hendes rige hun var ved at bygge op med moderen var langsomt ved at tage form. Dog var en ny søster kommet til, som i modsætning til hende, fik alt den opmærksomhed hun krævede. Hvor Luxuria aldrig havde fået noget, hvis hun ikke først havde kæmpet for det. Alle de ting hun havde gjort for Superbia, fået børn med mænd for hendes skyld, hele fire havde hun fået! Men aldrig var det nok, og planen om at skubbe hendes mor af posten begyndte så langsomt at bygge sig op i bagtankerne hos den yngre dæmon.


Dog skulle der gå et par tusind år, inden at planerne begyndte at tage form til en virkelighed. Krige begyndte at udspilde sig imellem dæmonerne og resten af krystallandet, hvor hun især bliver en del af det, ved at lege højre hånd af mange af de større og mere magtfulde dæmoner. Her finder hun flere alierede, som hun få en støtte til at vælte hendes mor af stillingen som hun har. Dog deltager hun aldrig direkte i kampende, og er altid mere omme bag klussierne med hendes intelligens og taktisk kunnen.

Dog havde datteren udvist nogle af moderens tendenser og været for hovmodig. Planer var blevet sagt videre, og pludselig stod Superbia og vidste hvad datteren havde i gære. Den sidste gerning inden Kzar Mora blev afskåret fra omverden, var forbandelsen der blev kastet over Luxuria sammen med kroppen der blev taget fra hende.




Hun husker ikke sin barndom, hun husker ikke hvordan hun kom til. Der er blevet sagt at hun har været til siden 2000 år f.kt. Men hun er ikke sikker. Hun husker hvordan at hun vågnede op, stiv og brug i en efterladt hytte. Nøgen fik hun fundet nogle klude hun kunne dække sin ømme krop, med en ryg der var revet op. Hvordan hun var endt der, hvad der var sket, har hun ingen erindring om. Og det er hellere ikke en dag hun tænker tilbage på. Da det er noget hun har prøvet at lægge bag sig, efter hun vendte sit liv omkring. Det går så senere op for hende, at grunden til hun befinder sig her, er efter et ritual hvor hendes mor binder hende i et fængsel af kød og blod, kroppen hun senere hen skal gå flere tusinde år igennem med. Dørene til Kzar Mora bliver afskøret, selv samme år som hun mister sin hukommelsen.

Hun befinder sig her ved Rubinien og bruger rigtig mange år på gaden, i frygt for at dæmonerne stadig jages. Hun har på dette tidspunkt ikke fundet ud af hvilken styrke hendes magiske kræfter har og holder sig mere eller mindre gemt væk, i håb om ikke igen at vågne op i en hytte uden nogen minder om hvad der er sket. Men da en fredspagt indgår og en nonne finder hende på gaden og tilbyder hende husly i klosteret hun tilbeder, vælger Avaion at takke ja, da alt lyder bedre end at være fanget på gaden med mulighed for ikke at få mad i flere dage. Lykken vare mange år og kvinden som man kender i dag, vil ikke kunne genkendes den gang. Da dette var en glæd, næsten lykkelig dæmon, som ikke viste nogen tegn på den kaotiske neutrale fremgang. Her befinder hun sig i mange år, men som hver god stund så vare det ikke ved, da klosteret bliver plyndret af en bande pirater, som der vælger at tage flere af de yngre nonner med sig, er Avaion iblandt dem. Her formår Avaion dog at bruge sin sølv tunge og får overbevist kaptajnen at tage hende som hans elsker, hvilket formår at holde hende fra de grusomheder som hendes beskyttere fra klostre må gennemgå inden at de bliver kasseret, som skrald der alligevel skulle smides ud på et tidspunkt.


Hvad der nu foregår i krystallandet er Avaion ikke længere særlig bevidst om, da alt den glæde og lykke hun havde fundet i klosteret langsomt bliver vasket bort, for hvert år hun befinder sig på piratskibet. Hvad hun hver nat må gennemgå, blot for at sikre sit eget liv. Til sidst knækker filmen og hun slår kaptajnen ihjel efter at have fået flere af pirater snoet rundt omkring hendes lillefinger og begår mytteri. Det er her at hendes magi som hun kalder lust virkelig begynder at træde i kræft og som hun langsomt får mere og mere kontrol over, samt forstår hvordan hun kan udnytte det til sin egen fordel. Men også smerten, da det går op for hende, at hun selv har et tomt hul i hendes krop som hun aldrig vil kunne få dækket.


I mange år efter dette, bliver hun hurtigt et kendt navn på krystalhavet, hun plyndre, tjener flere formue på sin tid til havet. Her begynder hun også at træne i både fægtning og brug af armbrøst, som viser sig at være noget hun trods det dæmoniske blod har flair for.


Hun vælger at lægge pirat livet på hylden, da lyset igen sidder på tronen og køber et palæ i Medanien, et gammel faldefærdigt palæ som var en af dem der mistede deres familier og har ligget tomt. Efter Mørkets lord blev indsat som konge og store dele af Medaninen blev ubeboelig.


Her opbygger hun sit hjem, bruger store dele af den formue som hun har fået tjent ind efter sit liv på vandet. Hun vælger at ansætte mennesker til at forvalte hendes jord og sørger for at få tjent penge ind til at kunne finanser hendes vilde liv. Selvom at der vil gå mange år endnu før hun får brugt den mængde af ædelsten som hun har fået tilegnet sig. Det er nu, at Avaion bliver kendt for hendes hemmelige maskebal, for adelige og højt opstående mennesker med samme syn på livet som hende, bliver inviteret. Nogle gange er almindelige byfolk også inviteret, hvis hun føler sig i sit gavmilde humør. Eller blot er ved at kede sig over de mange ens ansigter, som dukker op hver gang.


Værste minde Da hun blev frataget hendes krop og puttet i et kødeligt fængsel.
Bedste minde Livet, det at hun har det, hun kan ikke udvælge et bestemt minde som det bedste.[/i]
Barndomshjem Kzar Mora

Familie: Hun har af gode grunden ingen anelse omkring hvor vidt hendes blodsfamilie er i live eller døde. Men de få mænd fra hendes mandskab, betragter hun da til dels som familie. Men som den person hun er, vil hun aldrig rigtig finde andre end sig selv, som hun ville betragte som familie.

Stamtræ
Forældre Hovmod & Luxuria.
Fem børn, en med Hovmod, og Fire med de hver af de fire ryttere.
Søn Maximillian
Søn Kieran
Søster Priscilla
Søster Isthar

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel