Bumi havde aldrig været på et gods før. Alt var stort. Skræmmende stort som han og Baldur var kommet tættere på, hvor Bumi endnu engang måtte føle sig som den mindste skabning på denne jord. Stort og prægtigt. Da først chokket over størrelsen på det Bumi ville kategorisere som et slot, havde lagt sig, var der faktisk meget hyggeligt. Der var venlige mennesker, god mad, et par søde tjenestebørn at spille bold med, og så selvfølgelig laden med de dejlige dyr.

Bumi var glad for dyr, specielt når det var kvæg og husdyr af normal art. Her gjorde det intet at noget var større end ham, såfrem det blot var en ko der stod og kiggede dovent ned på ham, mens den tyggede drøv. Heste var lidt en anden skala, men heller ikke disse kunne skræmme krøllerne af den muntre Hobbit.
Hobbitten som nu sad på en halmballe og babbede roligt på den flotte træpibe, som udsendte en sødelig røgsky. Her sad han og så på folk komme og gå, i sin observante mine, mens han følte sig i et godt es. Det var rart ikke at være hunderæd konstant. Frygten for at blive spist levende, havde slet ikke indtruffet sig siden han fået lov at snakke med den venlige familie Stukley. "Godmorgen Frøken Gloria" hilste han varmt som den lyshårede kvinde kom indenfor hans synsfelt.

Godset var efterhånden fyldt af mennesker, det summede i luften som folk snakkede mens de arbejdede. eller bare slappede af. De fleste havde fået et eller andet form for job på godset. Glorias far fandt små opgave, som der uden problemer blev delt ud også til godsets gæster. unge mænd blev sat til våben træning så hvis det skulle ske at mørket kom, havde man da en smule forsvar. unge kvinder der ville være med måtte gerne, men det var intet krav af dem. man kunne ikke forvente tjeneste folk på sine værelse, man redte selv sin seng, og fik maden serveret i den stue, der nu var lavet om til spise stue. så de stakkels køkkenpiger ikke skulle andet end at holde en buffet igang for folk. det hele var blevet organiseret. med det sagt, var der ikke arbejde nok til alle. så der var massere der måtte finde underholdning selv. men det var ikke noget problem at få børn til at hjælpe med malkningen eller få køerne på græs. for dem var det næsten et eventyr, hvor de fik lov til at lege landmænd for nogle dage.

Gloria havde stået fra daggry af, for at træne sig selv, og dem der var udvalgt til bueskydning. burne var enten hjemmelavede, og nogle få var kommet ind med forsynings vogne, men de kunne ikke smugle våben herud, i store mængder uden at blive opdaget. Nu hvor solen stod lidt højre og det var på tide med noget ordenligt morgenmad, havde hun brudt træningen op´og pakket sine ting sammen.

Med et stykke brød med ost, bevægede hun sig nu rundt på gården for at slappe lidt af mens hun spiste. der var ikke meget ro i spisesalen.

Hun kunne ikke lade være med at smile, da hun så den lille fyr sidde på en halmballe med en fin ud-skåret pipe. "Godmorgen Hr Bumi" hun ændrede sin rute så hun kom hen til den lille hobbit. "har du fået din morgenmad?" hun satte sig ned på en halmballe ved ham, og så ud på menneskerne der kom og gik, ligesom han havde gjort. det var helt underligt at se sit barnboms-hjem der ellers ikke havde holdt mange mennesker ud over hendes familie og de få tjenestefolk og karle der skulle til for holde landbruget oppe og tjene familien når de valgte at være på godset.

"Ja, det har jeg" Svarede Bumi med et smil, inden han tog et par bap på piben, før han gladeligt uddybede. "Dagen startes altid med lidt sparsom gymnastik stik, at redde seng for derefter at indtage et solidt morgenmåltid" Sådan havde han levet så længe han kunne huske tilbage. Det var en god og solid rytme, som havde integreret sig godt i krop og sjæl. "Mind mig om, at jeg må spørge den rare køkkendame efter om hun ville have noget imod at dele et par opskrifter med mig. Min opskriftesamling og madforståelse bliver større og større jo mere forskelligt jeg prøver." Målet var at indsamle og forstå madkulture rundt om. Det eneste sted han ikke havde været synderligt imponeret, var da lugten af noget orkmad havde nået hans næsebor. Det skar i næsen bare at tænke på det!

Bumi sad lidt her sammen med hende i stilhed, en sødende røg omkring ham, og mennesker som gik frem og tilbage. Bumi kiggede let til siden, op på sin nye halmballe deler, og fjernede piben roligt fra munden. "Såh.. Alt fredeligt og godt. Lad mig høre, hvordan har du det Frøken Gloria?" Et enkelt blik til siden afslørede lidt. Gloria var nok ganske god til at skjule det, men hun var lidt en uvant situation ud fra hvad Bumi kunne dømme. Han var ikke verdens bedste menneskekender, da han som regel altid løb for livet, men Hobbitter var ikke meget anderledes end mennesker på det plan. Bumi havde tilbragt rigeligt med tid med Hobbitter til at kunne kende de samme tegn fra dem som hos mennesker.

Gloria kunne ikke lade være med at smile, over hobbittens sindsro. hun tvivlende på han var sådan hele tiden hun huskede godt tiden hvor han lige var ankommet. men nu hvor han havde været her et par dage, virkede han til at føle sig hjemme.

Glæden for mad kunne man høre ud fra hans nysgerrighed. Marie, godsets kok. havde nok at se til når hun skulle sørge for mad til så mange mennesker. og de fleste kammerpiger var taget fri for deres normale pligter for at hjælpe i køkkenet. "fang hende mellem måltiderne, Marie er blid som en mus, hun kan være en frygtelig hønemor" hun smilede til Bumi "men hun bliver frygtelig stresset når vi er så mange mennesker, og så bliver hun en skrap lille tante, men hun vil ikke sige nej til en hjælpende hånd, og kender jeg hende ret, ville hun forlange betaling for at give sine opskrifter, du kommer til at lære hende nogle af dine retter til gengæld." Marie havde været i godsets køkken så langt tilbage Gloria kunne huske. som børn havde hun og George givet den stakkels kvinde flere grå hår end hun fortjente. men som børn at komme ned i køkkenet med et skrabet knæ, ville hun fikse varm chokolade, mens hun vaskede skidt ud af den lille sår mens hun pyldrede om dem.og gav dem lidt småkager fra kagedåsen.

Gloria vinkede kort til Gregors hendes ældste bror der kom gående fra hovedbygningen, han vinkede til dam med et kort smil, før han fortsatte mod de staldene hvor hestene stod.
hun stak vejret dybt og mærkede den søde duft fra Bumis pipe. mens hun tænkte over hans spørgsmål. "det går..." hun holdt en lille pause, ville ikke begynde og overføre alle hendes bekymringer og bange anelser til sin nye ven. "det er bare lidt hårdt tror jeg, jeg har altid troet på lyset, på det gode i mennesker, venlighed, og acceptering af andre som de er. at se det langsomt smuldre genere mig" tættere ville hun ikke helt komme på hendes bekymringer om mørket. oom hvem der var døde, hvem der måske lå på vejen såret og brug for hjælp, og det eneste der ville komme var flere og flere tropper fra mørket. mørket der fik så mange kriger så nemt. hvor mange mennesker-gode mennesker, der blev forblindet af grådighed og rigdom.
men så smilede hun til Bumi, mørket var ikke nået Stuckley-godset, ikke endnu og hun blev nød til også at se lidt positivt på tilværelsen. aldrig havde hun troet hun ville lære en hobbit at kende, eller en halv kanin for den sag skyld. og de var ikke de eneste interessante skabninger der var kommet her. "hvad med dig Bumi? overlever du Godset og de mange mennesker" hun sagde det lidt i sjov, og hentyde tydeligt til deres første møde, hvor Selv samme Hobbit ikke virkede særlig tryg ved situationen.

Bumi smilede taknemmeligt og lavede et let nik med hovedet. "Selvfølgelig. Jeg ville heller ikke forvente andet. Dertil, selvom jeg er lille, kan jeg godt hjælpe til. Jeg har bare ikke.. du ved.. fået samlet mig mod til at gå derned" svarede han en smule forlegent, mens han kiggede ned på sine let svingende ben. Han var langt fra modig. "Jeg regnede selvfølgelig ikke med at hun var - du ved - ubehagelig.. Men ja.. jeg skulle lige samle mig modet." kom der lidt mere sikkert fra ham, og han fik løftet sit hovede igen og mødte Gloria med et smil. Han ville så gerne lærer, men var samtidig så usikker på om folk ville lade ham. Han ville gerne arbejde. Han ville faktisk mere end gerne arbejde for opskrifter, og følte aldrig det var helt acceptabelt bare at få nogen udleveret ud af ingenting. Opskrifter var noget specielt.

Bumi vinkede glad tilbage til det korte vink som Gregors sendte dem. Han kunne virkelig godt lide at være her.
Bumi forsøgte at smile beroligende til hende, men han var mere bange end hende. Det var han næsten sikker på. I hvert fald var det langt mere tydeligt i de klare øjne at han også frygtede hvad end der var på vej. "Det gode forsvinder aldrig helt, frk. Gloria. Ikke så længe der er nogen tilbage som er villig til at kæmpe for det." og i hans erfaring ville der altid være nogen. Gennem små gestuser eller større heltedådige bedrifter, det vejede ens. Bumi ville aldrig blive en krigshelt, men det afholdte ham ikke for at være god ved dem han mødte og lærte at kende.
"Jo, det gør jeg da. Det tog dog lidt tilvending med de mange mennesker, men jeg må indrømme at det er mere betryggende end at vandre alene." svarede han, og kom til at tænke på hvordan det havde været første gang han satte fødderne indenfor på godset. Alle de folk. Alle de ting der skulle ske. Og alligevel var det gået op for ham at det var mere betryggende at være der, blandt mange mennesker, end ude og helt alene i en skov hvor alt kunne snige sig op på ham i nattens mørke.