Kære Phoebus,

Jeg er kommet godt tilbage til Dianthos, og jeg håber ligeledes at du også har fundet dig godt tilbage på dit skib.
Turen mod Dianthos var hård, men i det mindste har mit hoved det bedre efterhånden. Der er stadig lidt svimmelhed når jeg ryster hovedet for meget, men jeg har været forbi endnu en healer, og de har lovet mig at det nok snart skal blive bedre, men at jeg skal holde mig fra at træne for meget indtil da. Det er godt nok lidt svært når ens primære job gør at man blive nødt til at træne, men... jeg håber det bliver bedre snart.
Jeg må ærligt indrømme at det er lang tid siden at jeg har haft en ven at skrive med, men nu lovede jeg at skrive et brev til dig, og jeg tænker at det hele nok giver lidt sig selv når du svarer mig tilbage. Men jeg undskylder hvis det her første brev lyder lidt akavet, da jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal skrive.
Men jeg var nede på markedspladsen i går. Det virkede til at der var en gruppe gøglere der råbte op omkring at de ville optræde her i løbet af ugen. Jeg tror måske det vil være godt for mig at komme lidt ud og se noget andet, så jeg tror måske jeg får købt en billet til det, nu når jeg alligevel ikke må bruge tiden på træne som jeg ellers bruger det meste af tiden på.

Jeg håber det går godt hos dig, og jeg glæder mig til at høre tilbage fra dig. 

Venlige Hilsner
Joanna Foster

Kære Joanna,

Hvor er jeg glad for at læse, at det går dig bedre og at i kom sikkert frem til Dianthos igen. Det var også noget af en hård omgang, der desværre stadig sidder i kroppen som en bitter sandhed om, at det ikke altid går vores vej. Men, jeg vil i stedet glæde mig over at dit hoved har fået det bedre og at du husker at passe godt på dig selv!

Du har ingen grund til at undskylde! Jeg er rigtig glad for at du har lyst til at skrive med mig. Det giver mig noget at se frem til hver gang skibet ligger til havn! Det er nu en dejlig følelse.
Jeg synes bestemt du skal tage ned og se hvad denne gruppe har at vise! Det lyder i hvert fald som et godt afbræk i hverdagen og jeg glæder mig til at høre hvordan det var!

Jeg er kommet sikkert frem til Nordlyset, og skibet ligger snart fra havn, med kursen mod syden. Vi har haft en del problemer med smuglere og pirater på disse kanter, så tænker nok det skal blive en meget begivenhedsrig rejse! Om ikke andet, har Balzeras havn et formiddabelt udvalg af eksotiske vare, der kan gøre en helt grøn af misundelse! Jeg tænker at købe et nyt tørklæde - men jeg ved nu ikke hvor godt de holder på varmen... men smukke er de!

Jeg håber at alt fortsat går både godt og fremad hos dig, og ser frem til at høre hvordan det er gået!

Venligste Hilsner
Phoebus Falkenstein

Kære Phoebus,

Jeg valgte at tage ned og se hvad gruppen havde t tilbyde, omend det efterhånden er et stykke tid siden. Det var næsten lidt overvældende med alle de mennesker, men det var sjovt at se. Man kunne næsten føle at det mest af alt var børnetosserier, som nogle fra min deling pointerede, men det bragte et smil på mine læber. Der var noget så vidunderligt af at se noget så normalt og basalt, og bare nyde det. Hvis du får muligheden, vil jeg anbefale også at gribe ved den.

Det lyder som noget af en tur, og jeg håber I får en tur der ikke er alt for kedelig, men forhåbentlig ikke alt for begivenhedsrig. Jeg håber I kommer godt i havn.

Når man sidder her i Dianthos, selv efter alle disse år, så kan man godt begynde at misunde jer i Flåden der får lov til at se det meste af landet. Du må endelig fortælle om hvordan Balzera er. Selv har jeg aldrig været mere sydligt end Medanien, og det er også kun fordi jeg er født og opvokset der.

God vind i sejlene. Glæder mig til at høre fra dig.

Venligste Hilsner,
Joanna Foster

Kære Joanna

Forhåbentlig bliver ingen af os for gamle til børnetosserier og sjov! Jeg er glad for du valgte at tage ned og se det. Det virker til at havde været rigtig hyggeligt og en god afveksling fra arbejdsdagene.

Turen havde hvad den kunne tåle af spænding, men ingen har lidt for stor overlast. Vi fik tilfangetaget et par smugglere, men ikke fået ud af dem hvem de smugler for. Stædig søulve.

Rubinien. Ja, der er meget at fortælle, men jeg tror aldrig jeg kan beskrive hvordan her egentlig er. Her er smukt og trist på samme tid. Sværmer af farver og varme, fattigdom og forskelsbehandling.
Men det er helt klart et besøg værd engang! Kan være jeg en dag kan tage dig med

Håber du har oplevet mere sjovt og ikke kun arbejde den sidste tid! Glæder mig til at modtage fortællinger om dit liv.

Venligste Hilsner
Phoebus Falkenstein

Kære Phoebus,

Det bringer mig stor glæde at det har været en oplevelsesrig tur, men på den gode måde for dig. Det ville gøre mig frygtelig bekymret, hvis der skulle ske dig noget, selvom jeg godt ved det er en del af det liv vi har valgt. Jeg tænker ofte at livet i Flåden må være hårdere end her i Dianthos. Vi står mest af alt bare klar til hvis der skulle ske noget, hvor I patruljere mere rundt.

Rubinien lyder som noget af et syn. Man kan ikke forstå at der ikke bliver gjort mere for at eliminere fattigdommen, men når man vandrer Dianthos gader ser man trods alt også det samme. Det er frygteligt at være i slummen trods alt. Men det lyder også som noget af et syn. Og hvis vi nogensinde får muligheden, vil jeg vældig gerne udforske det med dig. Jeg har hørt at deres klæder skulle være exceptionelle smukke, men det er vel ikke noget du kiggede specifikt på.

Jeg ville ønske der var meget jeg kunne fortælle om min tid her i Dianthos. Det virker til at hver dag bare forsvinder ind i hinanden. Træning, træning og træning er hvad der blot foregår. Det virker dog også som om at paladset har mere travlt end det plejer, men det kan ligeså godt være mig der søger noget spænding i disse dage. Kunne være jeg skulle se om jeg kunne få en dag eller to til at ridde ud til en af de omkringliggende landsbyer for bare noget nyt at lave. Jeg må indrømme at her er lidt ensomt, efter at min bedste veninde forsvandt for noget tid tilbage, men jeg ved intet om hvor hun kunne være. Det var ikke min mening at snakke om noget så trist.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærligste hilsner
Joanna

Kære Joanna,

På rigtig mange punkter, vil jeg give dig helt ret. Vi ser mere dag til dag af verdens krige. Men de er små, og ofte uden for store ofrelser. Jeres kampe er større og langt mere dødbringene. Bare med tanke på hvad vi oplevede sidst.
Jeg håber det ikke sker igen - men jeg ved også det er naivt. Vi må blot gøre vores bedste for at holde os ved godt helbred. Jeg ved ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv hvis du tog i krig.

Det ville være dejligt hvis du ville tage med mig herned engang. Det er et af stederne i landet man bare må opleve. På godt og ondt. Så kan det også være du kan hjælpe mig, med at får åbnet mine øjne lidt op for det mere exceptionelle, jeg ikke er så god til at få øje på, på egen hånd.

Du kan altid fortælle mig hvad der går dig på, Joanna. Jeg er ked af at høre hun er forsvundet. Hvornår så du hende sidst? Kan være jeg skal holde et vågen udkig for om vi møder hende på vores vej.

Dine breve er et dejligt lyspunkt i min hverdag, og jeg glæder mig til at modtage mange flere.

Kærligste hilsner
Phoebus

Kære Phoebus,

Du er ikke den eneste der finder det som et lille lyspunkt, når jeg får at vide at der er et brev til mig. Jeg modtager i forvejen ikke mange af dem, så jeg kan altid glæde mig over at det er et fra dig, og jeg må indrømme at som brevene komme og går, så kan jeg ikke lade vær med at håbe at vores veje endnu engang krydses. Desværre er hæren og flåden trods alt stadig mere separat end man skulle tro.

Desværre er vi heller ikke herren over hvornår vi skal i krig eller hvordan. Jeg trøster mig selv med ved at vide at jeg trods alt gør det for en god sag, selvom jeg ligeledes ikke håber at du kommer udfor et stort slag. Ironisk når vi begge har valgt denne vej, men det er vel sværere at se ens venner gå i krig, end når man selv har valgt det.

Min veninde var en del af slaget i Vinddalen, og hvis du kan huske det, så er det efterhånden lang tid siden. Måske to år? Hvis du støder på hende, så vil du i hvert fald ikke misse hende. Hun er næsten to meter høj, bred som et skur, og kan virke intimiderende ved første øjekast, men er nok den sødeste og rarest person jeg nogensinde har mødt. Hendes navn er Azteka. Ikke at jeg tror at du vil støde på hende, men det skader vel ikke at du får informationerne, i tilfælde af at du gør.

Hvis der er en ting jeg har lært af hende, så er det at det er nemmere at finde det exceptionelle når man er to om det. Selv kan jeg også godt have svært ved det når jeg er alene, men jeg tænker at hvis vi slår os sammen, så skal vi nok finde alle de exceptionelle og firnulige vidundere der befinder sig i Balzera - når vi engang besøger det sammen.

Kærligste hilsner
Joanna

Kære Joanna,

Selvfølgelig vil vores veje krydses igen engang. Der kan selvfølgelig godt gå noget tid, men jeg ved det kommer tid. Om ikke andet har jeg noget orlov om nogle måneder – det er påkrævet i flåden for at vi ikke bliver alt for træt af hinandens selskab på den samme båd i et utal af måneder. Man bliver tætte med sine kammerater og vi ville give alt for hinanden, men et par uger væk kan virkelig redde en fra rigtig mange skænderier når bølgerne går højt.

Jeg er ked af at høre din veninde forsvandt dengang. Jeg vil sørge for at holde øjne, øre og alle mine sanser vågne og klar til at kigge efter hende, skulle kun komme forbi på min vej. Du må virkelig savne hende. Det er lang tids uvished omkring en af sine kæres skæbne. Jeg lover, at hvis jeg høre det mindste, vil jeg lade dig vide det!

Jeg forventer vi kommer i land i Dianthos havn igen om to måneder, og så vil jeg rejse til Dianthos i et par uger. Jeg håber du vil være at finde i byen til den tid, og du vil vise mig rundt i Hovedstaden. Jeg har været der et par gange, men aldrig rigtig lært den at kende.

Vi skal komme til at finde det exceptionelle og finurligt vidunderlige i hele verden! Nogen gange kræver det bare at vi får chancen, og den chance skal vi nok gribe når den kommer.

Kærligste hilsner
Phoebus

Kære Phoebus,

Jeg tror aldrig jeg vil kunne forklare hvor meget det betyder for mig, at du kigger, også selvom jeg godt ved at det nok ikke kommer til noget som helst, men når jeg selv har været i vildrede for hvad jeg kan gøre, så er det rart at vide at noget bliver gjort, omend det er ganske småt.

Jeg vil hjertens gerne vise dig rundt i Dianthos. Jeg er måske ikke den mest stedkendte, men jeg kender da lidt, og ellers kan vi jo altid udforske sammen. Måske der også er noget i nærheden af byen der er værd at se til den tid. Jeg er i hvert fald villig til at finde ud sammen med dig.

Jeg har ingen intentioner om at forlade Dianthos lige foreløbig, så hvis du ikke lige støder på mig, så bør du kunne spørge efter mig oppe på Krystalpaladset. Der er nok nogen der skal kunne pege dig i den rigtige retning, hvis ikke direkte til mig, så til nogen der ved det.

Så lad os gribe chancen i at finde the exceptionelle og firnuligt vidunderlige i Dianthos for nu, når du kommer forbi.

Kærligste hilsner,
Joanna

Kære Joanna

Jeg er ked af at du skal leve i denne uvished omkring din venindes skæbne. Jeg håber for alt i verden, at hun bliver fundet i god behold, om end jeg ikke vil male verden i en falsk belysning. Men mit håb er stærkt og jeg beder til guderne for at vi får hende sikkert hjem igen.

Jeg vil se om jeg kan finde dig, så snart jeg lander i vores yndige hovedstad! Med mindre det er om natten – det ville formentlig sætte alt for meget snak igen hvis jeg prøver på det! Spøg til siden, vi nærmer os havnen snarest. Jeg tænker der går et par uger og så skal eventyrerne starte!

Vi ses snart igen!

Kærligste hilsner
Phoebus

Kære Phoebus,

Dine varme tanker og ord varmer mit hjerte, og selvom jeg ved at man skal passe på falsk håb, så er jeg uendelig glad for at du håber ligeså meget som jeg gør. Hun er en stærk kvinde, så jeg tror på at hun nok skal komme tilbage i god behold. Om ikke andet vil jeg bede til Isari om at lade det ske.

Jeg ved ikke engang om du når at få det her brev inden du ankommer, men jeg håber turen hertil er behagelig.

Jeg ser frem til at mødes med dig igen, og jeg tror du har ret i at forsøge at gøre det i dagstimerne. Soldater er trods alt nogle værre sladdertanter selvom de aldrig vil indrømme det.

Kærligste hilsner,
Joanna