Olierede problemer

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 14.09.2021 20:30
 Midt på markedspladsen i Zircon gled Frederik rundt i en lille pøl af olie, i et forsøg på at komme op at stå. Ved siden af oliepølen og den glatte mand lå en trækasse, der tydeligvis havde indeholdt de glasflasker der nu lå stort set smadret ud over det hele med olie løbende ud af dem. 
 Den høje oliesægler var i byen for at levere en bestilling af olier, da han havde trådt skævt. Idet han trådte frem for at genvinde balancen, gled foden i et nedfaldet, fugtigt blad, og han var endt med at falde sammen med kassen.
 " Ved Zaladins rådne røvhul!  " bandede Frederik da han endnu gang gled i olien, i et forsøg på at komme op af stå. Hvad var det her også for noget forbandet lort!? Ikke nok med han var smurt ind i olie, så stank han også at roser og lavendel. Det var virkelig ikke Frederiks dag.. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 14.09.2021 20:41
På vej hen over markedspladsen i Zircon kom Adena gående uden at se sig synderligt godt for. Hun var opslugt i et tegnet kort, som skulle føre hende til en af de bedste malere i byen, især når det kom til oliema...
"IIIIIH!"
Det lød omtrent som når man trækker en kat i halen, da Adenas fod pludselig var placeret over øjenhøjde, og så mange skørter at de ikke var til at tælle, blafrede rundt i luften, så den lille pige forsvandt fuldstændigt i frynser. I det mindste kunne man sige, at hun landede blødt. Næsten så  ikke-brostens-agtigt, at hun først troede, hun var snublet over en sæk mel og landet oven på den. Men da underlaget bevægede sig og tilmed bandede på mest upassende vis, hvinede hun op igen - om end denne gang en smule lavere. 
Forhutlet forsøgte hun at sætte fødderne i underlaget, men skoenes hæle gled, og hun endte kun med at snurre rundt og ende oven på den uheldige mands brystkasse med hele sin korsetopsnørrede overkrop.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 14.09.2021 20:59
 Det viste sig hurtigt at forhastede bevægelser bestemt ikke var en ven i denne olierede situation. Frederik forsøgte sig derfor i at komme op med rolige, langsomme bevægelser. Noget der gav pote da han kom mere og mere op at stå.
 Alt fremskridt forsvandt dog da Frederik blev brugt som landingspude af en eller anden uopmærksom markedsgænger. Blandet med det pigede hvin lød et smertefuldt grynt fra Frederik. Som om det første fald ikke havde gjort nok ondt.. 
 " Nu må De da lige! " klagede Frederik, da pigebarnet hvinede endnu en gang. Hele situationen var frustrerende nok uden at han også skulle forholde sig til at være tæt på en kvinde. Tænderne blev bidt lidt hårdt sammen, og han flyttede blikket hen på den unge kvinde, lige tidsnok til at se hende falde imod ham. I et forsøg på at beskytte sig selv lidt fra faldet blev den ene hånd sat mod den glatte jord, og den anden blev løftet op foran sig, for at stoppe hendes fald lidt. Måske ikke den mest gennemtænkte plan hvis man tænkte over det.
 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 14.09.2021 21:10
Hånden landede lige midt på Adenas bryst. Og så kunne man tale nok så længe om, at hun havde et mindre pansersæt af et korset mellem reel uanstændig hud og den fremmedes hånd, men dét var jo ikke ligefrem det første, man tænkte på, når man var i familie med Hecate.
"Vil De  lige lade være!" hvinede hun i stedet, nok mere panisk end bestemt, mens rødme steg op i hele femøren af lige dele forlegenhed og sparkeanstrengelser.
Benene var nemlig aldrig holdt op med at forsøge at få fodfædste igen, og liggende oven på manden sprællede de nytteløst ud i luften bag hende. Det var altid noget, at hun var så distraheret af mandens upassende manerer, for kjolens skørter var endt langt højere oppe på hendes ryg end hvad godt var.
Adena skulle lige til at sige noget mere, da hun fik øje på kortet, som hun selvfølgelig havde tabt midt i al ståhejen. Frugtesløst rakte hun ud efter papiret, lige som det gav op på livet og lod sig opsluge af vandet på brostenene. Nej, ikke vand ... Adenas fingre dyppede sig i massen og kom op igen klistrede og fedtede. 
"Olie?!" udbrød hun, mens hun så stregerne på sit håndtegnede kort gå i opløsning. "Hvad i Isaris navn ...! Åh, hvordan skal jeg nu finde hen til atelieret!"
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 14.09.2021 21:33
 Selvom Frederik ikke ligefrem gjorde sig i at mærke så kvindebryster, eller fandt det specielt indbydende, var han ikke i tvivl om hvor hånden var endt. Noget han sikkert brød sig lige lidt om, som ejermanden gjorde. I et forsøg på at få hånden fri begyndte han at vride hånden, men da hun lå med benene i vejret var der for meget pres mod hånden til den rigtig kunne komme fri. 
 " De kan da bare se dem for!? " bed han en smule panisk tilbage, for han fandt bestemt ikke situationen rar. Maven trak sig sammen i en knude og væmmelsen sad helt oppe i halsen på ham. 

 " URGH! " udbrød han højlydt da pigebarnet begyndte at bekymre sig om at stykke papir i stedet for at komme væk. Det fik ham til at opgive at hive hånden til sig, og i stedet kneb han øjnene hårdt sammen, og forsøgte at skubbe hende væk med den ene hånd.
 " Jamen, så flyt dem da! " lød det anstrengt idet han skubbede til hende.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 14.09.2021 21:41
"Jamen tror De da ikke jeg prøver, menneske?!" vrissede Adena med en anstrengt stønnen, da manden begyndte at skubbe til hende. 
Han vidste tydeligvis ikke hvor svært det var selv at komme på benene, når ens overkrop var snøret ind til et punkt, hvor man ikke kunne bøje ryggen, samtidig med at ens fødder på ingen måde havde lyst til at sætte sig fast i gadens sten. Okay, måske kendte han til den sidste problemstilling.
"Det er ligesom ikke så læææææææ!" Mandens skubberi gav Adena overbalance, og hun tumlede ned over hans ben og videre ned på jorden. "Ugh! Aaarhjdr!"
Glideriet blev jo ved! Først trillede hun af manden, og nu hvor hun lå på jorden, kunne hun mærke, hvordan olien sank ind i stoffet og klæbrede sig til hendes hud, samtidig med at hun skøjtede henover den glatte overflade i cirkler. Hænderne holdt hun oppe fra jorden, for nøj hvor ville det være klamt at få dem dyppet helt i fedteriet, også selvom det duftede af ... 
"Lavendel?" Sikke en sær mand. "Hvorfor ligger De i det hele taget på jorden i lavendelolie? Magen til skødesløs omgang med - øh - gaden skal man da lede længe efter!"
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 14.09.2021 21:53
 Man kunne roligt sige at ingen af de to unge mennesker nødt situationen det mindste. De bed og snappede af hinanden, og jo mere de sprællede og rodede rundt på jorden, jo mere olierede og glatte blev de. 
 " De prøver ikke godt nok! " Frederik var træt og irriteret, og han var ved at have givet op. Da kvinden var blevet skubbet fri af ham, blev han bare lidt slap i kroppen og sad lidt og gloede på hende. Da hun kommenterede på duften rullede Frederik med øjnene over hende. 
 " Duft lidt mere til det, De kunne godt bruge den afslappende effekt det har.." mumlede han en smule flabet. Det var jo ikke fordi han nød at glide rundt på jorden...
 " Jeg faldt, hvis de absolut ikke selv kan gætte Dem til det.." Sukkede han opgivende og gned kort ansigtet i albuerummet. 
 Frederik havde på intet tidspunkt taget sig tid til at observere omgivelserne. Først havde han været for koncentreret om at komme op og stå, og så blev han overfaldet. Begges deres problemer med at komme op og fri af hinanden fik ham dog til at se rundt, mod de mange folk der stod og gloede på dem, mens de hviskede og pegede.
 " Jamen ved guderne! Så hjælp os dog! " Galpede ham opgivende op. De kunne tydeligvis ikke komme op selv.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 15.09.2021 15:45
De omkringstående var nu ikke til megen hjælp. Nogle mumlede for sig selv, mens andre nervøst vred deres hænder foran sig. Ingen havde lyst til at blive hevet med ned i fedtefadet, og når alt kom til alt kunne Adena ikke bebrejde dem det. Det her var en virkelig ubehagelig situation.
Med en kraftanstrengelse, der var en medalje værdig, fik hun sat sig op uden brug af sine hænder og selvom hendes overkrop mindede mere om en marmorsøjle end en rygrad. 
"Hvis I absolut skal glo sådan, så skal I altså også hjælpe os op herfra!" kommanderede hun i et forsøg på at lyde som den fyrstinde, hun en dag ville blive. "Ja så kom dog i gang!"
Det sidste udbrud fik flere til helt at vende sig væk og gå i en anden retning af problemerne, og lige i det øjeblik, øsnkede Adena sig, at folk heromkring faktisk vidste, hvem hun var. En dag ... En skønne dag..!
Men for nu sad hun stadig fast her på glidebanen med skørter ud over det hele. Skørter, der blev mere og mere gennemvædede af den stærktduftende olie, som i omtrent enhver anden situation ville være behagelig.
"De burde virkelig holde op med at falde på åben gade!" vrissede hun, for hvem andre var der at blive sur på udover oliemanden? I det samme tog hun fat i hans bukseben for at bruge det som modvægt for selv at komme op at stå, men det resulterede ikke i andet end at hun skøjtede rundt med fødderne, ramte ind i ham og endte på røven endnu en gang.
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 71 år

Højde / 171 cm

Krystal 17.09.2021 11:54
I markedspladsens sædvanlige mylder gik en ældre, anstændig dame med pæne, afmålte skridt, knugende en lille pose med bagværk i sine lange, hvide hænder. Hecate Reiers høgeblik søgte ud over pladsen og faldt på optrinnet. To unge mennesker liggende på jorden. Skørter der befandt sig, hvor det absolut ikke var anstændigt. Hun gispede forfærdet og begyndte at albue sig vej hen mod dem.

Endnu en forfærdet, halvkvalt lyd kom fra hende, da det gik op for hende, at hun genkendte sin egen grandniece. Der lød et skingrende skrig, der fik de omkringstående til at holde sig for ørerne:

"ADEEEEEEEENAAAAAAAAA"

Svingende bagværksposen som et våben, begyndte hun at løbe hen mod de to på jorden, endnu ganske uvidende om den lumske olie. "FÅ SÅ GRABBERNE VÆK FRA HENDE DIT BESKIDTE MANDFOLK!"
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 17.09.2021 14:01
  Trods begge af de unge mennesker søgt efter hjælp hos de omkringstående var der åbenbart ingen der havde det i dem at hjælpe. Noget der kun gjorde Frederik endnu mere frustreret over situationen. Kunne folk ikke se hvor problematisk en situation de var i!?
 " ÅH jamen tak for tippet! Bevares, jeg ved da så sandelig heller ikke hvad jeg tænkte på..  " Lød det bittert og sarkastisk fra Frederik. Var pigebarnet tungnem?! Troede hun virkelig han havde valgt at falde midt i det hele med favnen fuld af olie!?
 " Wow! De skal skisme ikke prøve og hive mine bukser af! " Lød det pludselig og forskrækket på Frederik da hun begyndte at hive i hans bukser. Den ene hånd greb hurtigt fat i kanten af bukserne, hvilket blot gjorde han ikke kunne tage fra da hun væltede ind i ham, og han endte fladt på jorden igen.

 " Okay, sto.. " mere nåede han ikke at sige, før en skinger stemme lød. Frederik skar en grimasse, og flyttede blikket i retningen af lyden, lige tids nok til at se en pose med et eller andet fløj mod ham. Han nåede lidt at løfte en hånd op og tage imod lidt af slagene fra det alternative våben.
 " Bevares! Hvis noget er det hende der befamler mig!  " bed Frederik inden han fik fat i posen, for at hive den fra damen. Skøre kvindemenneske! Frustreret over at hun blandede sig, og ikke for at hjælpe, fik ham ikke til at tænke over at den pludselige bevægelse fra hive i posen, måske ikke var den bedste ide.. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 18.09.2021 11:38
Den skingre stemme skar gennem Adenas trommehinder som det velkendte fænomen, der var hendes tante. Åh nej, ikke tante...
"Tante Hecate!" udbrød Adena lige dele forfærdet og overrasket. 
Det gik ikke at undlade at kommentere på kvindens tilstedeværelse. Det ville kun gøre alting langt værre. Adena fik travlt med at forsøge at vende sig om på mandens ben uden at ende med hovedet først i olien. Imens ræsede hendes tanker derudaf. Hvordan var Hecate i Zircon uden at hun vidste af det? Var hun her, fordi hun troede Adena skulle efterses, nu hvor hun var blevet gift. 
Du milde, hvad hvis Hecate var her for at se, om hun klarede sig godt nok! Og så fandt hun hende her midt i olie og mandfolk, der bestemt ikke var hendes ægtemand. Men den slags tanker fik ikke megen plads, da Hecate øjeblikket efter satte i løb mod problemerne i en sådan fart, at Adena så det hele udspille for sit indre blik: Hecate, der gled i olien. De skrøbelige, gamle knogler, der knækkede, idet de ramte brostenene. 
"HECATE STOP!" råbte Adena panisk ... men potentielt alt for sent.
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 71 år

Højde / 171 cm

Krystal 18.09.2021 14:08
Hecate havde ikke i sinde at høre på mandens søforklaringer. Han havde vovet i fuld offentlighed at overfalde en af Reier-slægten, endda en kommende fyrstinde af Arys, og nu skulle han bøde for det! 

Bagværket, som egentlig havde været tiltænkt et lille visit oppe ved Arys-borgen for at se om alting nu var som det skulle, blev aggressivt svunget mod overfaldsmanden, men det lykkedes ham at få fat i posen og først nu opdagede Hecate alt for sent det meget glatte underlag, som det kraftige ryk fik hende til at glide..

"I ISARIS HELLIGE NAAAAAAVN.." 

Skreg hun hysterisk, mens hun gled på rumpen midt i olien. Det gav en ubehagelig smerte i ben og hofte, som hendes knoglede krop ramte delvist brosten, delvist de to unge mennesker der allerede lå og gled rundt på jorden.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 18.09.2021 15:09
 Det var først da en unge kvinde, så umiddelbart hed Adena, råbte op, at det gik op for Frederik at de to damer kendte hinanden. De var vidst sågar i familie med hinanden. Det komme egentlig ikke helt bag på ham, for de virkede begge to i stand til at lave et værre spektakel. 

 For sent indså Frederik fejltagelsen i at forsøge at hive bagværket fra den ældre dame, og for han vidste af det, lå han mast under ikke bare én, men hele to kvinder. Hvis han ikke havde haft det væmmeligt og ubehageligt før, havde han det i hvert fald nu! 
 Et anstrengt grynt lød fra Frederik der var rød i hovedet over hele situationen. Selvfølgelig var det da pinligt at ligge her og rode rundt! Og ikke nok med det, var det som om luften blev med at blive mast ud af ham på den ene eller anden måde. Det måtte være de skøre kvindemennesker! 
 " URGH! Jamen så FLYT jer dog! " bed Frederik som om det var deres skyld de lå der og kæmpede med at komme op. Han havde jo næsten været oppe, lige inden Adena havde hevet ham med sig ned i oliepølen!
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 18.09.2021 16:12
Det var alt, alt for sent. Hecate væltede ind over dem og gled straks i det fedtede underlag. Adena havde armene fremstrakt mod den stakkels kone, men til ingen verdens nytte. Snart var der flere skørter i olierne end hvad godt var, og Hecate lå på en eller anden måde oven på dem begge to, mens Adenas lænd lå oven på mandens skinneben. Det kunne nærmest ikke blive mere ubehageligt. Eller jo, Hecates skrig hævede faktisk standarderne for ubehag.
"Tante! Tante er De uskadt?" udbrød Adena forfærdet over at den gamle dame nu lå henover dem. "Åh ved Isaris evige lys..." 
Samtidig snakkede manden et sted under Hecates flagrende arme, og Adena blev ramt af en pludselig harme over, at manden gav dem skylden for hele den her suppedas.
"Jamen nu er det jo Deres olie, den herre!" brokkede hun sig tilbage. "Så nu synes jeg ikke, De skal komme for godt i gang! De må da kunne gøre noget, så vi kan rejse os op!"
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 71 år

Højde / 171 cm

Krystal 20.09.2021 20:29
Hecates ben og arme stoppede ikke med at flagre, da hun ramte jorden. Nej, de blev nærmere ved med øget intensitet, mens hun hylede og skreg, ganske overbevist om at et eller andet grufuldt djævelskab var på spil og manden, der lå under dem, var skyld i det hele!

"OVERFALD PÅ ANSTÆNDIGE KVINDER PÅ ÅBEN GADE! SÅ HJÆLP OS DOG!" Hylede hun, selv om det var som om hendes skrigeri, havde fået de nærmeste til hastigt at fortrække sig og hjælpen til at komme længere væk.

Hun forsøgte at kæmpe sig fri af bunken, men olien gjorde det nærmest ganske umuligt. "Bare rolig, Adena, vi skal nok få krammet på den forfærdelige overfaldsmand!" Pustede hun, mens hun begyndte at forsøge at rette sin grandnieces skørter til, så der ikke var noget uanstændigt at se. Prioriteter..
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 20.09.2021 20:40
 Et lavt bump lød fra Frederik da han lod hovedet dumpe opgivende ned mod vejen under sig. Det var officielt, det pigebarn måtte virkelig være tungnem.. De mørkeblå øjnene gled i, men Frederik tog et par tunge vejrtrækninger for ikke at eksplodere alt for meget. 
 " I ligger PÅ MIG..!? " understregede han med stemmen hævet en smule. For at gøre det klart for pigebarnet hvad det betød, åbnede han øjnene og så hen på hende med et stirrende blik som var hun åndsforladt.
 " Jeg kan ikke gøre noget!? " Som ordene havde forladt Frederiks mund, var det som om det sådan rigtig gik op for ham selv også. Måske den ældre kvinden skræppen op og anklager også hjalp lidt på det. Han kunne vitterlig ikke gøre noget. De lå på ham, og gjorde det generelt svært at flytte på sig. Prøvede han alligevel at komme op, var der en stor chance for han enten ville vælte oven i dem igen, eller komme til at sætte hænder hvor hænder ikke burde være, og det var der nok ingen af dem der ønskede. 

 " Jeg giver om.." Han sukkede lidt og kastede armene op i vejret som en form for overgivelse.  Frederik kunne ikke se hvad ellers han skulle gøre. Han blev slap i musklerne, og lukkede øjnene. På et tidspunkt måtte de to kvinder vel komme væk, og så kunne han prøve at komme væk også.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 22.09.2021 20:34
"Ro på, tante!" udbrød Adena, da det seneste skrig nær havde sprængt hendes venstre trommehinde. Man kunne virkelig godt høre, at Hecate havde tilbragt hele sin ungdom med at bjæffe ordrer på en slagmark. Ved guderne! "Lad os nu lige tænke os om.."
Mandens klynk afbrød Adena, og hun så ned på ham lige som han lænede hovedet tilbage og fik utroligt fedtet hår. 
"De er noget af et ynkeligt mandfolk, er De ikke?" vrissede hun, og besluttede sig for at nu skulle der ske fremgang i det her!

Begge hænder blev sat fast ned på mandens mave, hvorefter hun stak numsen i vejret (skørterne dækkede jo nu), så fødderne kunne glide ind mod manden som modvægt. Sådan stod hun faktisk op, halvvejs i hvert fald, uden at vælte rundt i cirkler.
"Hecate, hvis du nu bruger mine ben og ryg som støtte, så kan du komme op at stå og ud herfra," sagde hun, stolt over sin oliekonflikthåndtering. "Så, prøv nu. Jeg har godt fat og glider ingen vegne!"
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 71 år

Højde / 171 cm

Krystal 27.09.2021 12:59
"Hvordan kan jeg være rolig, når der er overfaldsmænd på gaden!" Skrigende Hecate, fuldstændig overhørende mandens opgivende protester. Det var utvivlsomt en snedig fælde, han havde sat op, for at få kvinder til at falde ned i skødet på ham. Hun skulle nok sørge for at byvagten fik fat i ham .. når de altså engang var kommet op fra dette forfærdelige oliekaos.

"Adena, det er altså virkelig ikke passende.." Protesterede hun over niecens stilling med hænderne på mandens mave. Men der var stadig ingen af de omkringstående, der så ud til at være behjælpelige.. kunne det virkelig passe, at den kommende fyrstinde af Arys skulle klare sig selv? De kunne bare vente, til Hecate kunne få fingrene i dem!

Den ældre kvinde måtte kæmpe utroligt meget for at få fat i Adena, og problemet var, at hun også på nuværende tidspunkt var smurt godt ind i olie. Endelig fik hun fat i et ben og fik brugt det til at nogenlunde komme på benene, men på vejen gled hendes fod, og var ved at sparke manden på jorden lige i hovedet..
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 27.09.2021 18:03
 Armene nåede lige at komme ned fra det opgivende kast, da Adenas ord om at han var en ynkelig mand nåede Frederik. Hænderne blev sat mod den olierede jord under ham, og han forsøgte med et pludseligt ryk at komme op at sidde. 
 " Jeg er bestemt ikke y-hmptf! " Luften blev pludseligt trykket ud af ham, da hans mave blev brugt som støtte. Noget der fik hans arme til at glide og han endte tilbage på ryggen. Han skulle til at løfte sig op igen for at brokke sig, men nåede at se hun faktisk havde formået at komme nogenlunde op. Han måtte vel bare acceptere at han skulle ligge der lidt.

 Da den ældre kvinde begyndte at brokke sig over det upassende i det der skete kunne Frederik ikke lade hver med at rulle med øjnene. Ville hun væk eller hvad? 
 "  Kom nu bare i gang, kvindemenneske!  " brummede han mest til sig selv for hun ville nok ikke værdsætte ordene. Det var dog som om hans bidende ord kom tilbage i hovedet af ham, i form af kvindens fod. Frederik var lige præcis ikke hurtig nok til at reagerer, og foden endte med at snitte ham på siden af hovedet. Noget der ikke var så slemt, hvis det ikke var fordi han hænder også havde grebet ud efter foden, og på grund af den lidt forsinkede reaktion havde fået fat midt på læggen af kvinden, i stedet for om foden. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 12.10.2021 16:41
"Det er heller ikke passende, at vi bliver ved med at ligge midt på gaden!" protesterede Adena, da Hecate begyndte at skrige op om, hvorvidt Adenas stilling var passende. Begge hendes ankler var gemt bag skørterne igen og alt muligt! "Kom nu bare op, tante, så du kan hjælpe mig ud herfra. Øv, hvor jeg lugter!"
For lavendel var en fin duft i små mængder, men pølen afgav jo næsten lige så meget damp som et ildelemental i regnvejr, og Adena følte, at lugten var trængt helt ind i knoglerne så meget som hun efterhånden havde indåndet det.

Dampene var også værre, når man stod med ansigtet direkte ned mod dem, opdagede Adena, så mens Hecate klatrede op ad hendes ben, kneb hun øjnene hårdt sammen, mens hun kæmpede mod trangen til at gnide i dem. Det ville utvivlsomt blot gøre den svidende fornemmelse værre. 
Idet Hecate hev i hende åbnede hun dog øjnene for at se, om den gamle dame skulle have hjælp, og synet der mødte hende var intet mindre end forfærdeligt. Den ukendte oliemand havde grebet fat om tante Hecates ben!
"Kan De straks slippe min tante!" udbrød Adena i en rimelig god imitation af Hecates skingre stemme. Var man det før, var man absolut ikke længere i tvivl om, at de to kvinder var i familie.
0 0 2


Trådnomineringer:



Nomineret af: Krystal
Nomineringsårsag:
“Det her var så sjovt!! Jeg stemmer stadig for en reenacting af denne tråd en dag ;)”

Nomineret af: Alianne_
Nomineringsårsag:
“Denne tråd blev egentlig bare lavet, for at lave en rigtig flot topposter-enshed ude i sidebaren (se https://krystallandet.dk/viewtopic.php?t=13554&currentpage=8#620765), men den udviklede sig til meget mere end det! Så meget, at Hecate blev nødt til at træde til - lige ned i oliepølen. Det her er en tråd, man sent glemmer, så tak for den <3.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 12